Læsetid: 4 min.

Finanslov 2020: Her er fire lunser, som finansministeren smed til SF og de andre partier

Partierne bag regeringens nye finanslovsaftale sloges ifølge finansminister Nicolai Wammen som løver under forhandlingerne. Information gennemgår her nogle af de vigtigste lunser, som ministeren kastede til dem for at få dem med på en aftale
Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer finansloven for 2020 flankeret af Enhedslistens Pernille Skipper (t.h.) samt SF's Pia Olsen Dyhr og den radikale leder Morten Østergaard (t.v.).

Finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterer finansloven for 2020 flankeret af Enhedslistens Pernille Skipper (t.h.) samt SF's Pia Olsen Dyhr og den radikale leder Morten Østergaard (t.v.).

Philip Davali/Ritzau Scanpix

3. december 2019

Det trak ud, og det blev december, før den nye socialdemokratiske regering kunne præsentere en finanslovsaftale. »Jeg har skullet forhandle med nogle partier, der har kæmpet som løver,« forklarede finansminister Nicolai Wammen, da han fremlagde aftalen.

Der var også lidt skærmydsler undervejs, men ikke noget, der ikke kunne klares. For det er gode tider. Der er penge i kassen, og der var råd til at kaste nogle lunser til løverne.

Her er fire af de vigtigste – en til hver af de partier, der nu har indgået aftalen med regeringen om finansloven for næste år.

1. Minimumsnormeringer til SF

Særligt SF havde op til forhandlingerne gjort minimumsnormeringer i landets daginstitutioner til sin mærkesag. Partiet krævede, at der højst er tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaver.

Til Berlingske sagde partiformand Pia Olsen Dyhr i august, at kravet ville blive »så afgørende, at jeg ikke kan se os deltage i finansloven, hvis vi ikke får det.« Men minimumsnormeringer er både en dyr og bureaukratisk affære.

Det var svært for SF at komme igennem med sit krav under forhandlingerne. Det lykkedes imidlertid partiet at lande en aftale om lovbundne minimumsnormeringer – med en målsætning om at sikre højst tre og seks børn per voksen i henholdsvis vuggestuer og børnehaver. Og det lykkedes at få afsat 500 mio. kr. til formålet i 2020 stigende til 1,6 mia. i 2025.

Men selve lovkravet skal først træde i kraft i 2025 – hvilket meget vel kan blive en skuffelse for forældre, der har stemt på SF i forhåbningen om flere pædagoger i deres børns institutioner.

Den endelige model for minimumsnormeringerne skal desuden først forhandles på plads i Børne- og Undervisningsministeriet til næste år. Og eksperter har allerede rejst tvivl om, hvorvidt der med de anvendte beregningsmetoder vil blive sikret nok pædagogisk mandskab til reelt at lave op til normeringerne i de enkelte institutioner.

2. Uddannelsesløft til De Radikale

De Radikale havde før forhandlingerne gjort klart, at en hovedprioritet for dem var at få afsat ekstra midler til folkeskolen og få fjernet uddannelsesloftet. Desuden rasede partiet over, at regeringen i sit finanslovsudspil havde lagt op til ikke at videreføre et såkaldt taxameterløft på de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser på universiteterne.

Partileder Morten Østergaard ville også vældig gerne have nogle lempelser af udlændingepolitikken eller i det mindste en aftale om, hvor mange kvoteflygtninge Danmark skal tage til næste år. Men hvis der er ét punkt, hvor den socialdemokratiske regering ikke er villig til at komme med indrømmelser, er det på udlændingeområdet. Og det må siges at være en minimal sejr for De Radikale, at der er blevet afsat en reserve på 40 mio. kr. i 2020 til potentielt at dække udgifter for op til 500 kvoteflygtninge. For det er alene regeringen, der beslutter, hvor mange af de 500 kvoteflygtninge den vil tage imod.

Til gengæld er De Radikale blevet imødekommet med et løft af folkeskolen på 275 mio. kr. i 2020 stigende til 800 mio. kr. i 2023. Og med både en afskaffelse af uddannelsesloftet og en videreførelse af taxameterløftet til de humanistiske og samfundsfaglige uddannelser. Utvivlsomt resultater, der er i høj kurs blandt partiets vælgere.

3. Bedre psykiatri til Enhedslisten

Enhedslisten havde før forhandlingerne krævet en ekstra milliard om året til den hårdt trængte psykiatri. I partiet var de godt klar over, at de næppe ville få så meget. Men de vidste også, at socialdemokraterne har lovet at løfte psykiatrien, uden at partiet havde afsat noget som helst til området i sit eget finanslovsudspil.

Socialdemokratiet ville derfor have svært ved ikke at imødekomme kravet om flere penge til behandlingen af psykisk syge. Og Enhedslisten fik også 600 mio. kr. om året til psykiatrien fra næste år. Ikke en hel milliard, men trods alt en del.

Undervejs i forhandlingerne om finanslovsaftalen var der en fejde mellem De Radikale, der ønskede sig mere udenlandsk arbejdskraft, og Enhedslisten, som er bekymret for social dumping. De Radikale blev imødekommet og fik både åbnet for mere udenlandsk arbejdskraft og forbedret forholdene for udlændinge på det danske arbejdsmarked. Men Enhedslisten blev også imødekommet med en række tiltag mod social dumping, der er så lang, at politisk ordfører Pernille Skipper ved præsentationen af aftalen talte om en »social dumping-finanslov«.

Det er dog løftet af psykiatrien, der må betragtes som Enhedslistens største sejr. Forinden havde partiet omtalt ønsket om en milliard som et »hovedkrav«. Og da finanslovsaftalen var indgået, tweetede Pernille Skipper om de ekstra midler til psykisk syge: »Det er virkelig historisk.«

4. Klimatiltag til Alternativet

Det er muligvis en smule unfair at kategorisere klimatiltagene i finanslovsaftalen som en sejr til særligt Alternativet. For også regeringens tre støttepartier lagde afgørende vægt på at skaffe flere penge til klimakampen under forhandlingerne. Som Uffe Elbæk sagde ved præsentationen: »Vi er alle sammen mest grønne«.

Men det er trods alt Alternativet, der mest entydigt gik efter flere penge til den grønne omstilling.

Forinden havde partiet blandt andet talt en del om grønne statsobligationer. Det kom de ikke igennem med og måtte nøjes med en million om året de næste to år til at undersøge mulighederne for et grønt statsgældsprogram.

Men til gengæld er der blandt andet afsat to mia. kr. over de næste ti år til at udtage landbrugsjord. Der skal oprettes en fond på 25 mia. kr., som skal investere i grønne projekter. Det er aftalt af annullere afgiftsstigningen på elbiler næste år. Der skal bruges 150 mio. kr. mere på klimabistand. Og det er aftalt at styrke Klimarådet.

Sidstnævnte koster ikke noget særligt. Men det har alligevel en vis betydning med en styrkelse af det ekspertorgan, der skal rådgive om Danmarks omstilling til et klimaneutralt samfund – og som så sent som i sidste uge advarede om, at tempoet på omstillingen skal sættes drastisk i vejret, hvis Danmark skal indfri sin målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Det haster med den grønne omstilling, og dette valg er helt afgørende for dansk klimapolitik. Det er nu, vi skal rykke, hvis vi vil tilbageerobre pladsen som grønt foregangsland, og det er nu, vi skal ændre kurs for at nå vores klimamål. Og historien viser, at det ikke er ligegyldigt, hvilken side af folketingssalen der sætter de klimapolitiske ambitioner
Læs også
Finansloven for 2020 er blevet bedre end det udspil, som Socialdemokratiet lagde frem i begyndelsen af efteråret, skriver Rune Lykkeberg i dagens leder. Danmarks Naturfredningsforening kalder den for »en af de grønneste finanslove nogensinde«. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
  • Eva Schwanenflügel
  • John Hansen
  • Steffen Gliese
  • Karen Grue
Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel, John Hansen, Steffen Gliese og Karen Grue anbefalede denne artikel

Kommentarer

Smøre egne kernevælgere. Mere mere mere. Flere flere flere.
Fuldstændigt perspektivløst.

Niels-Simon Larsen, Erik Winberg og arne tørsleff anbefalede denne kommentar

Udfra Informations oplysninger bliver der ingen ændringer af det afgiftsystem/filosofi der ligger til grund for Danmarks vækst i forbrug af fossile brændsler. Kun en midlertidig udsættelse af stigende afgifter på elbiler.

Jamen...

En udsættelse af afgiften på elbiler som særligt ville ramme dyre luxus elbiler som Tesla x.
Som i øvrigt har så stort batteri du skal køre hundredtusinder af km før co2 er bare udlignet.
Regeringen er faglig svag. Wammen er et nul.

Niels Christensen

Enhedslisten, skal have tak for deres uegennyttige kamp for flere penge til psykiatrien. DEt er stærk at bakke op om et område, der er vigtigt, men ikke så politisk 'sexy', tak for det.

John Scheibelein, Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Heidi Larsen, Carsten Wienholtz, Lasse Nielsen, Niels-Simon Larsen, jens rasmussen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Malan Helge, Anna Regine Irgens Bromann, Tue Romanow, John Hansen, Minna Rasmussen, Jan August, Ete Forchhammer , Helle Walther, Lise Lotte Rahbek, Peter I Crawford, Anders Reinholdt, Jens Larsen, Steffen Gliese, Karen Grue og Marie Jensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor roses partierne ikke for at kunne nå en Finanslovsaftale allerede den 2 december - der skal vel først være på plads den 31 december, så der var massere af tid. Derudover var Finansloven meget forsinket fordi LLR først udskrev valg til Grundlovsdagen og så havde den nye regering meget kort tid til at udarbejde deres Finanslovs forslag, der også først var færdigt ved Folketingets åbning.

Estermarie Mandelquist, Carsten Wienholtz, Lasse Nielsen, Niels-Simon Larsen, Eva Schwanenflügel, Malan Helge, Ete Forchhammer , Helle Walther, Anders Reinholdt, Jens Larsen, Steffen Gliese, Karen Grue og Marie Jensen anbefalede denne kommentar

Løftet af psykiatrien var helt nødvendig og har skrevet til himlen i årtier. Det er i øvrigt super smalt sammenlignet med den hovedløse brug af flere milliarder på 1000 flere sygeplejersker og minimums normeringer.

Endelig en finanslov, der ikke afskaffer velfærden og styrker privatkapitalismen, sådan én som befolkningen har skreget på, siden Nyrup med diverse manipulationer begyndte omstillingen til Lille Amerika i 1994. Måske blev der faktisk sat en prop i, i tide!

Estermarie Mandelquist, Kurt Nielsen, Carsten Wienholtz, Henrik Peter Bentzen, Lasse Nielsen, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus, Anna Regine Irgens Bromann, Minna Rasmussen, Carsten Svendsen, Dorte Sørensen, Helle Walther, Ete Forchhammer , Kim Houmøller og Jens Larsen anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Hvor er afgiftsstigningen på fossilbrændstof?

Jørgen Larsen, Niels-Simon Larsen, Thomas Tanghus, Anna Regine Irgens Bromann, John Hansen, Lise Lotte Rahbek, Søren Kramer og Erik Winberg anbefalede denne kommentar

Der er givet lidt. Det er en start. Lad os håbe, at der trods alt, udvides i både perspektiver og visioner for samfundsfællesskabet. Vi kan så meget, vi må gerne være mere ambitiøse.

Estermarie Mandelquist, Lasse Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Søren Kramer, faktisk får alle, også de fem partiers ikke-vælgere, glæde af de begyndende tiltag i denne finanslov, så hvad er det for et perspektiv du efterlyser?

Lasse Nielsen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Dorte Sørensen og Helle Walther anbefalede denne kommentar

Jeg mener, det er et godt politisk håndværk, Wammen har lavet. Der var meget kort tid, valget kom for sent og var for længe i gang før 5.6. Det er gjort forsvarligt, ansvarligt og ordentligt og alle viste tilfredshed og glæde. Alle fik noget. Det er første skridt i den rigtige retning mod bedre velfærd, hvor de fleste grupper, der havde behov blev tilgodeset. Der. hvor der er kommet afgifter, mener jeg, det er ansvarligt. Om det er nok er så en anden sag.
At oppositionen er utilfreds, er forventet, men at Ellemann kalder finansloven uansvarlig, come on. Hans tidligere statsminister, LLR, ville bruge 69 milliarder på velfærden alene.Helle råderummet ville han solde op.
Og forældregruppen kan ikke forstå, at pædagoger der mangler, ikke bare stampes op af jorden, de skal uddannes, der skal opkvalificering til en del af dem, der er her. Børn er vigtige, men det er erhvervslivet, de ældre, skoler og syge også, klima, miljø og m.m. og hvis man ikke vil have store skattestigninger, så er der der, de penge der er. Jeg synes de har gjort det godt i første hug.

Lasse Nielsen, Eva Schwanenflügel, Malan Helge, Steffen Gliese og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Den var god med en påmindelse om LLR's desperate overbud for, at bevare sit Marienborg.

Det er da forståeligt ,at forældrene er bekymrede for normeringerne. Nu må der bare håbes på, at regeringen vælger, at normeringer SKAL gælde den enkelte institution og ikke bare "en fælles rodekasse" til hver enkel kommune.

Estermarie Mandelquist, Helle Walther, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

En finanslov mellem fem ret forskellige partier der skal have et aftryk for at sikre medlemmernes opbakning og partiets fremtid kan kun blive noget kludetæppeagtigt. Og selvfølgelig kan man finde meget, man gerne så anderledes. Alligevel, jeg mindes ikke at have fået en så god finanslov i mange, mange år. Tak til alle implicerede.

Estermarie Mandelquist, Helle Walther, Lasse Nielsen, Eva Schwanenflügel, Malan Helge og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

1. Minimumsnormeringer til SF - Passer fint til partiets børnehave mentalitet.
2. Uddannelsesløft til De Radikale - Tiltrængt, nu Vestager er væk.
3. Bedre psykiatri til Enhedslisten - Klart nok, de trænger til hjælp.
4. Klimatiltag til Alternativet - Ja, de trænger virkelig til forbedring arbejdsklimaet.

Kurt Nielsen, Thomas Andersen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Niels Poul Dreyer

En afgift på miljø uvenlig biomasse kunne finansiere mere natur.

Eva Schwanenflügel, John Hansen, Lise Lotte Rahbek og Søren Kramer anbefalede denne kommentar

5000 kr. per måned for en vuggestueplads.

Endnu engang fik den fede og privilegerede middelklasse skovlet nogle ydelser til sig. Denne gang ikke som skattelettelser men som mere service. Så må vi håbe familien med kassedamen og den ufaglærte finder pengene et andet sted. Hvor det skal være fremgår ikke af finansloven.

Eva Schwanenflügel

Det var tydeligt at se, at alle var lettede og glade for hvad de i fællesskab havde arbejdet sig frem til i denne første røde finanslov i årtier.

Personligt syntes jeg det var skønt at opleve, at partierne delte sol og vind lige og ikke kæmpede for at overskygge hinanden.
Alle havde faktisk nået deres mål, og opnået rigtig gode resultater for velfærdssamfundet.

Især må man sige, at det yderst tiltrængte løft til psykiatrien, samt omfattende opstramninger mod social dumping gjorde sig godt.

Wammen strålede som solen, og støttepartierne ligeså.
Glæden spredte sig.

Nu venter klimaloven inden jul :-)

Estermarie Mandelquist, Jan Jensen, Helle Walther og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Pelle Dragsted skriver om de grønne ambitioner i Altinget :

"Samlet set er finansloven dog langt fra at finde de mange milliarder, som den grønne omstilling vil koste. Denne opgave er dermed udskudt til den klimahandlingsplan som skal forhandles i foråret, og som skal anvise de konkrete redskaber og reformer for at opnå klimalovens mål.

Og det er måske ikke så tosset. For der er brug for at tænke nyt og anderledes når det gælder finansieringen af den grønne omstilling. Under finanslovs-forhandlingerne er det nemlig blevet blotlagt, at det nuværende økonomiske rammeværk – budgetloven og de stramme saldo-krav – spænder ben for at kunne finansiere den grønne omstilling på en ansvarlig måde uden at skære i velfærden eller øge skatterne unødvendigt."

https://www.altinget.dk/artikel/pelle-dragsted-markant-roed-finanslov-ud...

Estermarie Mandelquist, Jan Jensen, Finn Egelund og Lasse Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Der er ingen penge til dem, der forandrer samfundet i den rigtige retning: De grønne fattigrøve der eksperimenterer med en grøn livsform.
Stadig er det det, der kan måles og veje, der får pengene.
Afskaf landbruget og lav lokal, økologisk fødevareproduktion, som en masse mennesker er engageret i. Det skadelige landbrug skal nu kompenseres for ikke at dyrke urentable marker. De har drevet gårde i det kapitalistiske samfund og fået masser af støtte. Så må de da også selv betale nedturen - blå i optur, rød i nedtur. Hvorfor får de lov til det? Fordi højreorienterede partier står bag dem. S hører med her. Landbruget får lov at skade landet med statstilskud.

Det er ikke svært at hverken at måle eller veje traditionelt landbrugsdrift både sviner, bruger ressourcer, ligger beslag på over 60% af landets areal og som en bonus ikke tjener flere penge end der modtages fra skatteyderne.

Hvis co2 belastning, nedbrydning af biodiversitet, forbrug fosfat og nitrat, pesticider havde en pris var det for længst slut med det cirkus. Problemet er lige præcist, der ikke sættes tal på de samlede omkostninger. Og det er nok ikke Aarhus universitet der skal have den opgave. Deres medarbejdere er på kommunikations kursus.

Finansloven tager retfærdigvis fat i en mikroskopisk del af den problemstilling. Første skridt er at stoppe med, for skatteyderpenge, at lave intensivt landbrug halvt nede i åen. Det er vel et fremskidt man skal glæde sig over.

Der er en helt anden samarbejdsånd og vilje i de 4 partier der støtter og forhandler med regeringen. De radikale kan være og er, firkantede, men de får ikke en brøkdel af det de ønsker hos en VKOL ledet regering, så de må også bøje sig. Og jeg er ikke bekymret for minimumsnomeringer , det skal nok ende fornuftigt, Pernille R.T. er gammel Ø politiker og brænder for børns trivel, og KL kan kun med et kommunevalg om hjørnet i 2021 være interesseret i forældrene bliver glade. Så jeg er optimist.

Nåh, hvilken af samfundets svageste grupper kommer så til at betale?

Leasingdrengene, forældrekøberne og million-arvingerne......sådan!

Det kan man sku da kalde et paradigmeskift.......

Kurt Nielsen, Søren Kramer, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

He he, ja hovedpinen må være slem i de Varnæske stuer - ikke mindst fordi vælgerne er vilde med de røde malerier ;-)

Nogle vil måske kalde denne finanslov grøn, rød er den ikke. Den er endnu et nøk til ulighed og større fattigdom. Der er flere og større afgifter, bla tobaksafgift og plastikpose afgift, det betyder at de laveste indkomster bliver relativt hårdest ramt. Men det er igen igen et eksempel på at man flytter fra den vertikale omfordeling (rig til fattig) og overfør til den horisontale omfordeling (den omfordeling som alle har glæde af, uddannelse, børnehaver, sundhed, psykiatrien, den omfordeling der både virker som forsikring og omfordeling hen over livscyklus).
Det er reduceret lidt i de rigeste privilegier som skattefrihed på telefoner, slut med at bruge forældrekøb i virksomhedsordningen mm. Penge der også bliver ført over i den horisontale udligning. Det er de samme mønster vi har set de sidste 25 år, og den største bidrager til øget fattigdom er satspuljen. Samlet set har satspuljen bare i 2018 udhulet pensioner, dagpenge og andre ydelser med 15 mia. kr. Så meget er der fjernet fra den vertikale omfordeling siden starten af 90’erne.