Nyhed
Læsetid: 5 min.

Finanslov: Nyt projekt skal undersøge, om øget kontrolindsats i Skat er en god forretning

I finansloven for 2020 er der sat penge af til at undersøge et centralt spørgsmål: Er flere medarbejdere til skattekontrollen en så god forretning, at politikerne ikke behøver at finde den fulde finansiering til at ansætte medarbejderne? En god idé, siger overvismand
Det er fire års kamp, der nu endelig bliver til noget. Sådan siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, om, at der nu er afsat penge på finansloven til at undersøge, om det giver staten et provenu at ansætte flere kontrolmedarbejdere i Skat.

Det er fire års kamp, der nu endelig bliver til noget. Sådan siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund, om, at der nu er afsat penge på finansloven til at undersøge, om det giver staten et provenu at ansætte flere kontrolmedarbejdere i Skat.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
5. december 2019

Koster det penge for det offentlige at ansætte flere medarbejdere til at kontrollere, om virksomheder og privatpersoner betaler den skat, de skal. Eller tjener de deres lønudgifter så rigeligt ind, at ekstra kontrolmedarbejdere burde regnes som en gevinst frem for en udgift på finansloven?

Det er en diskussion, der har fundet sted de seneste år – og særligt imellem Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, og Skatteministeriet.

Og efter mandagens finanslovsaftale er der udsigt til, at vi kommer nærmere en afklaring.

Her er der i 2020 blevet afsat to millioner kroner til en effektanalyse, der skal »styrke vidensgrundlaget i forhold til vurdering af effekten på offentlige finanser og samfundsøkonomien ved tilførsel af ekstra ressourcer, herunder skattekontrolmedarbejdere, til skatteforvaltningen«, som der står i finanslovsaftalen.

Det glæder Rune Lund, der flere gange er blevet mødt af et argument fra Skatteministeriet om, at der mangler undersøgelser, der kan dokumentere effekterne.

»Det er fire års kamp, der nu endelig bliver til noget,« siger han.

»Vi har aldrig fattet, hvorfor man ikke regner med alle de penge, der kommer ind, når man ansætter flere medarbejdere i skattekontrollen. Selv om en skattemedarbejder tjener sin egen løn ind 30-40 gange om året, så bliver det stadig kun regnet som en udgift. Det, synes vi, er grotesk.«

Af årets finanslovsaftale fremgår det, at der er afsat 150 millioner kroner i 2020 og 200 millioner kroner årligt i 2021-2023 til at ansætte 250 medarbejdere i skattemyndighedernes kontrolindsats.

I alt 750 millioner kroner i den fireårige periode som altså ifølge Rune Lund i stedet ville kunne prioriteres til velfærd eller klima, hvis man regnede ind, at stillingerne reelt er mindst selvfinansierende ved den kontrol, de udfører på skatteområdet.

Overvismand i Det Økonomiske Råd og professor på Aarhus Universitet, Michael Svarer, er enig med Skatteministeriet i, at der mangler ordentlig forskning, der dokumenterer effekterne af ekstra ressourcer i kontrolindsatsen.

»Der er ikke god evidens for, hvad effekten af en ekstra kontrolmedarbejder er. Derfor er det hensigtsmæssigt at undersøge det, men det er ikke simpelt,« siger han.

Skæve regnemodeller

Spørgsmålet er centralt i hele den store diskussion om regneprincippernes potentielt skævvridende indflydelse på politiske prioriteringer. For når man ikke medregner de positive effekter for de offentlige finanser af ekstra medarbejdere i kontrolindsatsen, så er det dyrt at prioritere.

Samtidig betyder det ifølge Rune Lund også, at politikerne kan spare penge på skattekontrollen, uden at der bliver taget højde for de potentielle meromkostninger, der er ved den manglende kontrol.

»Denne her måde at regne på har været medvirkende til, at der tidligere er taget katastrofale politiske beslutninger, som har ødelagt vores skatteforvaltning. Så at få nogle regneprincipper ind, der giver mening, er også afgørende for at sikre, at politikere ikke kommer på den slags tanker en anden gang,« siger Rune Lund.

I en række folketingsspørgsmål til Skatteministeriet har Rune Lund i løbet af de seneste år forsøgt at få oplysninger om, hvilket nettoprovenu der er pr. årsværk i forskellige specifikke kontrolprojekter.

Sagt med andre ord – hvor mange penge tjener den enkelte kontrolmedarbejder hjem, efter at hans lønudgifter er betalt?

Resultaterne er varierende, men viser ifølge Enhedslisten markante provenuer pr. kontrolmedarbejder.

For eksempel er der i et projekt for kontrol af momskaruseller – hvor virksomheder svindler med moms i forbindelse med handel over grænser – et nettoprovenu på 20,4 millioner kroner pr. årsværk. Indsatsen over for organiseret kædesvig indbragte i gennemsnit et provenu på 17,4 millioner kroner pr. årsværk, mens kontrol af punktafgifter gav 3,2 millioner kroner i nettoprovenu pr. årsværk.

De lavthængende frugter

Ifølge en rapport fra 2018 fra Skatteministeriet er det dog langtfra simpelt at gå fra en viden om, hvad den enkelte medarbejder har i nettoprovenu, og så et skøn over hvad nye medarbejdere vil få i kassen fremadrettet.

Her argumenteres der for, at der mangler empiri på området, og at der er flere forhold, der betyder, at man ikke med sikkerhed kan sige, hvad en ekstra ansat i en kontrolafdeling vil betyde.

For det første kan man ifølge ministeriet ikke antage, at en ekstra medarbejder vil finde fejl eller snyd i samme omfang som de eksisterende medarbejdere, da skatteforvaltningens arbejde allerede er tilrettelagt efter væsentlighed og risiko, og »de lavthængende frugter« dermed er plukket.

Der skal ifølge ministeriet også tages højde for, at man ved at ansætte flere medarbejdere i Skat også fjerner dem fra potentielt andre arbejdsfunktioner i samfundet, hvor de ville være mere produktive for samfundsøkonomien.

Og derudover er der også konsekvensen for den bredere økonomi af en mere effektiv kontrol: Hvis ekstra medarbejdere i Skat fører til, at flere betaler skat, vil det i princippet fungere som en højere effektiv beskatning af virksomheder eller personer, og det kan føre til, at der vil komme mindre aktivitet i økonomien, da den disponible indkomst vil falde – og dermed vil forbruget også falde.

Rune Lund mener modsat, at det ved nogle simple antagelser burde være muligt at tage højde for, at en ekstra medarbejder ikke er lige så effektiv som dem, der allerede er der.

For selv hvis man er »ekstremt konservativ« og bare regner med, at de op til et vist niveau er bare halvt så effektive som de hidtidige medarbejdere, vil der stadig være en stor gevinst at hente.

Argumentet om at øget kontrol fører til et de facto øget skattetryk, mener han ikke kan bruges til så meget rent politisk:

»Det kan jo ikke moralsk forsvares, at vi skal lade være med at have en skattekontrol, fordi det skader virksomhederne, at de ikke kan snyde i skat,« siger han.

– Men man bliver vel nødt til at kunne vurdere det, hvis det har konsekvenser for statens finanser?

»Ja det er klart. Jeg tænker også, at det er et af de områder, der skal afdækkes i effektanalysen, og det har jeg ingen problemer med,« siger Rune Lund.

Kompliceret at måle

Det Økonomiske Råd er selv tidligere blevet opfordret af Skatteministeriet til at undersøge sammenhængen, men havde ikke mulighed for at løfte opgaven, fordi de samtidigt blev udflyttet til Horsens, fortæller Michael Svarer.

»Det er kompliceret at måle effekter af noget, fordi man skal have isoleret for andre effekter, der også kan have påvirket skatteopkrævningen. Problemet er, at hvis du øger antallet af skattekontrollører, så ved du ikke, hvad der var sket, hvis du ikke havde øget det. Der er ingen tvivl om, at der er en effekt, men spørgsmålet er hvor stor,« siger han.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) handler initiativet om at forsøge at blive klogere på, hvordan man får størst effekt af de penge, man bruger på skattekontrollen.

»På mange områder er der formentlig fin effekt af indsatserne, men før vi har et bedre billede af, hvilke niveauer vi snakker om, vil det være lidt for luftigt at finansiere med dem. Men viser det sig, at provenuet faktisk stiger permanent som følge af de initiativer, vi sætter i værk, så vil der jo være et større økonomisk råderum. Og et større økonomisk råderum kan jo bruges til at forbedre velfærden,« siger Morten Bødskov.

»Kommer vi til at kunne finansiere nye kontrolfolk for de penge, der kan hentes hjem i provenu? Det er for tidligt at svare på. Nu handler det i første omgang om at få et bedre billede af effekterne«.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lise Lotte Rahbek

Og ikke et ord om den 'den gode forretning' der måttte ligge i befolkningens krav til retfærdighed og ligeværd?

Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Carsten Svendsen, Flemming Berger, Gert Romme, Bjarne Andersen, Ib Christensen, Tue Romanow, Jan Fritsbøger, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen og Lars Christensen anbefalede denne kommentar

Det her handler om at finansministeriet ikke af bagvejen, gennem kontrolindsatsen i skat som frontløber, vil have investeringsperpektivet ind ved finansiering.

Det virker uforståeligt når der ved eksempelvis momskaruseller er et nettoprovenu på 20millioner per ny medarbejder. Sæt et nul på hvis det havde været omkring udbytteskat. Det virker noget komisk når Michael Svarrer siger det er kompliceret. Helt ærligt, har han været på workshop med forskere fra Århus Universitet?
Den beregning kan laves på en serviet, inklusiv indirekte effekter. Så er det heller ikke højere raketvidendkab.

Med politikere der kræver 1000 nye sygeplejersker og pållgger os sindsygt dyre driftsudgifter i årene fremover til minimumsnormeringer, som låser økonomien og tager alt sikkerhed ud med en hylende krævende befolkning på sidelinjen, så er der forståeligt nok at finansministeriet holder fast i sine principper om at enhver envestering bare er en omkostning.

Det ville bare være fantastisk hvis vi kunne slippe det her dødegreb. Mere politisk ansvarlighed ift statens finanser, særligt på venstrefløjen, kunne mødes af beregninger der i højere grad så på effekterne.

Diskussionen skal tages på det niveau.

Jeg er helt enig med Lise Lotte Rabek. Artiklens præmis er skæv. Selvom en effektiv skattekontrol skulle være en nettoudgift for samfundet, er den en forudsætning for, at jeg år efter år betaler en stor del af min indtægt til fællesskabet. Uden brok!

Elise Berg, Carsten Svendsen, Flemming Berger, Bjarne Andersen, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi ved jo med al uønskelig tydelighed hvad der sker, når der skæres drastisk ned på medarbejderne i skattekontrollen; milliarderne fosser ud af landet, bøder og andre offentlige tilgodehavender bliver ikke opkrævet, og snyd og bedrag med gunstige ordninger for virksomheder og organisationer samt håndværkerordninger florerer som en pestilens.

I virkeligheden kunne man gøre meget ved at lade kommunerne stå for de dele af opkrævningen der har med deres økonomi at gøre, og lade Staten tage sig af de store dagsordener.

Det største problem er, at de meget dygtige og erfarne medarbejdere man havde før er blevet fyret for længe siden, og at man skal bruge årevis på at træne nye op.

Tilbage står at tilliden er nærmest ikke-eksisterende til SKAT, som det påpeges ovenfor.
Vi ser allerede resultaterne.
Og ingen stilles til ansvar.

Hanne Utoft, Elise Berg, Carsten Svendsen, Flemming Berger, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

en farbar vej kunne måske være at beskære fuskmulighederne ved at fjerne nogle af de mest komplicerede regler,
gerne alle dem som lovligt kan hjælpe rige med at betale mindre skat, så er der mindre kontrolarbejde og mere retfærdighed i skattebetalingen,
for det er jo påfaldende når statistikken viser at de 10% rigeste kun betaler 40% af alle skatter, set i lyset af at de får 80% af alle indtægter,
vi andre fattigrøve betaler altså 60% af alle skatter ud af de sidste 20% af den samlede indkomst.

Elise Berg, Carsten Svendsen, Krister Meyersahm, Bjarne Andersen, Ib Christensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Skal vi så ikke også ha undersøget om kontrollen og overvågningen af den lille borger kan betale sig.
Og for hvem.

Elise Berg, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Ethelfeld

Det var den her formulering der slog mig:

"Og derudover er der også konsekvensen for den bredere økonomi af en mere effektiv kontrol: Hvis ekstra medarbejdere i Skat fører til, at flere betaler skat, vil det i princippet fungere som en højere effektiv beskatning af virksomheder eller personer, og det kan føre til, at der vil komme mindre aktivitet i økonomien, da den disponible indkomst vil falde – og dermed vil forbruget også falde."

Altså skal man tage højde for de positive aspekter ved skatte undtagelse, når man overvejer at ansætte folk i skat! Argumenterer Skatteministeriet!!!!!

Der er da ikke noget at sige til det ministerium ikke fungerer, når den slags udtalelser ikke bliver kvalt i sin fødsel.

Jeg er dybt rystet....

Elise Berg, Carsten Svendsen, Flemming Berger, Emil Davidsen, Sinne Rasmussen, Egon Stich, Lise Lotte Rahbek, Bjarne Bisgaard Jensen, Ib Christensen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Torben Ethelfeld

Det du fremhæver der, tyder på jeg har ret. Hullerne i fællesklassen er lavet indefra, og viden om hullerne deles ud i politikernes "erhversklubber", sikkert til gengæld for partistøtte.

Er jeg den eneste der tvivler på at man har holdt låget åben i årevis, og de eneste der stak fingerene i kassen skulle være udenlandske terrorister?

og hvordan står "og det kan føre til, at der vil komme mindre aktivitet i økonomien, da den disponible indkomst vil falde – og dermed vil forbruget også falde."" i kontrast til at vi andre steder, grupper i samfundet høre at det er det modsatte der gælder. Kontanthjælps loft, forsørger pligt, MAX 6 måneders sygdom, o.s.v.
Hvor er den gavnlige virkning på økonomien, når politiet når frem 12 måneder for sent.

Hanne Utoft, Elise Berg, Carsten Svendsen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det er vel lige til: Hvis alle betaler hvad de skal er der stort set ikke brug for andet end almindelig ekspedition samt eksperter til at hjælpe med at lov og intentioner er klare.
Sådan spiller klaveret så ikke i danskernes moral derfor kontrol!

Carsten Svendsen

Jeg kommer til at tænke på Preben Wilhjelms udtalelse:
"Misbrug er noget, der endnu ikke er gjort til brug."

Søren Kristensen

Du får jo også checket din billet før du går ind i Tivoli eller i Metroen. Det kaldes kontrol og er nødvendigt af ret indlysende årsager.