Læsetid: 6 min.

Finansloven for 2020 er historisk grøn. Den er bare ikke grøn nok

Der er flere grønne fremskridt i den finanslov, som regeringen præsenterede mandag aften. Men det er blot små skridt i forhold til den omstilling, der er brug for. Det øger presset på den kommende klimahandlingsplan. Samtidig lever finansloven ikke op til Danmarks globale forpligtelser for klimabistand, lyder kritikken fra grønne organisationer
Der er flere grønne fremskridt i den finanslov, som regeringen præsenterede mandag aften. Men det er blot små skridt i forhold til den omstilling, der er brug for. Det øger presset på den kommende klimahandlingsplan. Samtidig lever finansloven ikke op til Danmarks globale forpligtelser for klimabistand, lyder kritikken fra grønne organisationer

Sara Houmann Mortensen

4. december 2019

For en uge siden fik verden endnu en række alarmerende advarsler:

CO2-indholdet i atmosfæren var i 2018 højere end i flere millioner år, skrev FN-eksperter i en rapport.

Dagen efter understregede et andet internationalt førende forskerhold, at situationen er så fremskreden, at den ene store klimaforstyrrelse risikerer at udløse den næste i et selvforstærkende kaos, der ikke kan bremses.

Og herhjemme konkluderede regeringens uafhængige ekspertorgan, Klimarådet, at tempoet skal øges gevaldigt, hvis Danmark skal nå målet om at reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med 1990.

Set i det lys er regeringens finanslov for 2020 måske på mange måder et stort skridt for dansk klimapolitik. Men det er et lille skridt for den omstilling, som samfundet har brug for.

Regeringen har således »taget et fint første grønt hop«, siger Mads Flarup Christensen, der er generalsekretær for Greenpeace Norden.

»Men det er langtfra det tigerspring, som vores klima har brug for. Der er ingen tvivl om, at der er brug for hurtige og store skridt på det grønne område. Det lever den her finanslov ikke helt op til,« siger han.

Mads Flarup Christensen får opbakning fra John Nordbo, der er klimarådgiver hos organisationen Care.

»Den danske klimaindsats er gået i stå i de senere år. Så der skal meget mere til, end hvad der ligger i den her finanslov. Kunne regeringen have nået mere i løbet af det første halve år? Det er svært at sige,« siger han.

Da regeringen, De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet mandag aften præsenterede finansloven for 2020, blev den af finansminister Nicolai Wammen (S) kaldt »historisk grøn«. Regeringen anslår, at diverse tiltag vil skabe en reduktion på én procent af Danmarks samlede CO2-udledning i forhold til 2017.

At finansloven ikke når længere med den grønne omstilling, øger presset på den klimahandlingsplan, som regeringen vil forhandle og fremlægge til foråret.

For med finansloven forhandlet på plads er mange af de klimatiltag, der skal hjælpe regeringen med at nå de ambitiøse danske klimamål, nemlig overladt til klimahandlingsplanen.

»Vi må forvente, at det store slag og den grundlæggende omstilling bliver en del af klimahandlingsplanen,« siger Mads Flarup Christensen.

’No brainers’

Med finansloven har regeringen blandt andet afsat to milliarder kroner over en tiårig periode til udtagning af kulstofrig landbrugsjord, 100 millioner kroner i 2020 til en skovfond og 20 millioner kroner om året fra næste år til udlægning af urørt skov. Derudover annulleres afgiftsstigningerne på elbiler.

Desuden oprettes fonden ’Danmarks Grønne Fremtidsfond’ med en samlet kapacitet på 25 milliarder kroner, der skal bidrage til national og global grøn omstilling og fungere på markedsvilkår. Der er altså ikke tale om bistand, men om en kredit til grønne investeringer, der forventes et afkast på.

Formand for Klimarådet, Peter Møllgaard, der i sidste uge efterlyste et højere tempo i den danske omstilling, kalder finansloven for »en begyndelse«. Han påpeger, at finansloven indeholder flere af de tiltag, som rådet har anbefalet gennem de senere år. Heriblandt udtagning af lavbundsjorde, flere penge til forskning og fokus på elbiler.

»Det er det, man kan kalde no brainers. Så på den måde er der kommet gang i det, og det kan man godt kvittere for,« siger Peter Møllgaard.

»Men det er også klart, at nu presser det på for, at vi får en klimalov og en klimahandlingsplan, der overordnet viser, hvordan vi skal nå i mål på den lange bane,« siger han.

Samme toner lyder fra Claus Ekman, der er direktør i Rådet for Grøn Omstilling. Med den nye finanslov viser regeringen og støttepartierne, at »de er villige til at gå i den rigtige retning«, mener han.

»Nu har vi store forventninger til, hvad der kommer til at stå i klimahandlingsplanen. Regeringen og støttepartierne har vist, at de er mere grønne, end vi har set i mange år.«

Ikke tilfredse

På Christiansborg anerkender flere af de partier, der står bag finansloven, at der stadig er lang vej endnu.

»Der er blevet taget nogle første vigtige skridt, men vi havde gerne set en finanslov med endnu flere grønne initiativer,« siger Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, og peger på tiltag som afgiftsstigninger, udskiftning af oliefyr, kollektiv transport, flyafgifter og tilbagerulning af den tidligere VLAK-regerings afgiftslempelser.

»Det ligger selvfølgelig et pres på, at der i klimahandlingsplanen skal sættes et tårnhøjt niveau,« siger hun.

Finansloven er heller »ikke noget, som Alternativet overhovedet stiller sig tilfreds med«, lyder det fra partiets klimaordfører, Rasmus Nordqvist.

»Men det er nogle vigtige skridt, der bliver taget. Klimaloven skal tage de næste, og til foråret gælder det klimahandlingsplanen, hvor langt de største beslutninger skal træffes,« siger Rasmus Nordqvist.

Også SF’s klimaordfører, Signe Munk, så gerne, at der blev »skruet op for den økonomiske volumen« i både skovfonden og de midler, der afsættes til udtagning af kulstofrige lavbundsjorde.

»Men med den her finanslov er der faktisk tale om grønne fremskridt i modsætning til de tilbageskridt, som tidligere regeringers finanslove har udgjort. Det er ikke det samme, som at vi er i mål,« siger hun.

Ifølge Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, er finansloven et »bredere politisk værktøj«, der skal ses i sammenhæng med den klimahandlingsplan, som han siger »tager fat på både grøn omstilling af landbrug, energisyning og transportsektor«.

»Der vil man få et fuldstændigt billede af, hvordan regeringen har tænkt sig at nå i mål med vores historiske ambition,« siger han.

Skarp kritik af klimabistand

Danmarks klimaforpligtelser handler dog ikke kun om reduktionen i de nationale udledninger. Det handler i høj grad også om den globale klimaindsats, hvor Danmark har forpligtet sig på at hjælpe de udviklingslande, der står til at blive hårdest ramt af klimaforandringer og ekstreme vejrhændelser.

På COP15-mødet, som blev afholdt i København i 2009, blev det for eksempel vedtaget, at verdens rige lande – heriblandt Danmark – senest i 2020 skal rejse 100 milliarder dollar årligt til finansiering af de fattigste landes bekæmpelse af og tilpasning til klimaforandringer.

På finansloven afsætter regeringen 150 millioner kroner »additionelt« i 2020 til klimabistand. Det er altså ekstra midler ud over de 0,7 procent af BNP, som Danmark i forvejen giver til ulandsbistand.

Men på den globale klimabistand »skuffer« regeringens finanslov, mener John Nordbo fra Care.

»Der er unægteligt langt til, at vi her lever op til vores internationale forpligtelser. Det er ellers en forudsætning, hvis vi vil opfattes som et grønt foregangsland i verden,« siger han.

John Nordbo henviser til, at der i regeringens forståelsespapir står, at Danmark »skal udvise globalt grønt lederskab«.

»Hvis man tager det for pålydende, så er vi ikke i nærheden af det med den her finanslov,« siger han.

Også generalsekretær Mads Flarup Christensen fra Greenpeace retter skarp kritik af klimabistandens størrelse på finansloven.

»150 millioner additionelt i 2020 er utilstrækkeligt. At resten tages fra den eksisterende bistandsramme er urimeligt over for de fattigste lande, der rammes hårdest af klimaforandringer, og det er ikke i tråd med det, som Danmark har forpligtet sig på internationalt,« siger han.

Christian Rabjerg Madsen anerkender, at »man altid kan gøre mere«.

»Vi har en ambition om at fortsætte med at afsætte midler til at styrke den grønne omstilling også uden for Danmark. Det gør vi med Den Grønne Fremtidsfond og med klimabistanden,« siger Rabjerg Madsen.

»Men det er klart, at vi har kun haft magten i seks måneder, og vi kan ikke ændre alting med én finanslov. Det er et spørgsmål om prioriteringer, når man samtidig skal løfte velfærdssamfundet så betydeligt, som vi har gjort. Men vi har taget det første og vigtige skridt, også hvad angår klimabistanden.«

Finansloven for 2020 er blevet bedre end det udspil, som Socialdemokratiet lagde frem i begyndelsen af efteråret, skriver Rune Lykkeberg i dagens leder. Danmarks Naturfredningsforening kalder den for »en af de grønneste finanslove nogensinde«. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Karsten Nielsen
  • Ervin Lazar
  • Ejvind Larsen
Karsten Nielsen, Ervin Lazar og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Godt det går den rigtige vej, men er vi i befolkningen klar til at ændre kurs hvor det er muligt? Regering og flertal skal sikre vejen, men det e ri den enkeltes dagligdag og prioriteringer der skal andre boller på suppen. Landbruget og delvis med rette er fokuspunkt,men hvad med vores transport? vores optrapning af militæret? Hvis nu bare halvdelen af os ville lade bilen stå så snart muligheden er der ville det vel også hjælpe? .Det er nok slet ikke så nemt og det stadig altid e andre der skal gå forrest ikke.
Men hvis ikke vi får stoppet oprustningen på verdensplan kan de tvære lige meget ikke?

Jan Weber Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Niels-Simon Larsen, Karsten Nielsen, Christian Skoubye, Ervin Lazar, Lise Lotte Rahbek, Ejvind Larsen, Søren Fosberg og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar

Finansloven er et flop af dimensioner. De mange løfter bliver ikke indfriet og det er minimalt hvad der afsættes til klima.

Nu skal vi jo også passe på, for hvis man bruger alle penge på klima, på noget folk ikke kan mærke eller se noget resultat af i deres levetid, så kan det hurtigt få den gode vilje i befolkningen til at vende.

Velfærdsstaten må være første prioritet, herefter klimaet.

Det afgørende bliver om den grønne fremtidsfond bruges til at skabe en ny infrastruktur i samfundet.
Drop Fehmern forbindelsen, der kun hænger økonomisk sammen, hvis der kommer en stærkt øget biltrafik.
Drop letbanen på Ring 3. Ifølge en COWI analyse giver den anledning til 1400 tons CO2 MERE end hvis den ikke bliver bygget
Afprøv alle ideer til at skabe en transport infrastruktur, som kan fungere med MEGET lav CO2 udledning.
Brug denne teknologi på at etablere en Kattegat forbindelse.
Skab nye vaner, som sænker behovet for transport.
Der er rigtig gode muligheder. De kommer bare ikke i spil fordi der er stærk modstand i systemerne.

John Ebbestrup Hansen

Udtagning af 2000 hektar våd landbrugsjord om året er hvad det rækker til i regeringens finanslov, hvilket er pebernødder i forhold til at behovet for at reducere drivhusgasserne og sikre større biodiversitet i Danmark. Jeg vil håbe der er meget større seriøsitet i den kommende klimalov og klimahandlingsplan end i de grønne afsnit af finansloven

Niels-Simon Larsen

Lidt er bedre end ingenting, som det hedder, og der skal da også lyde en tak herfra. Det er sikkert ikke sjovt at sidde og forhandle, men jeg er ikke forhandler. Jeg skal spille min rolle som aktivist, ligesom forhandlerne skal spille deres.
Det gælder om at vende folkestemningen til at tage situationen alvorlig. Hele vores værdisystem skal ændres, hvis der skal blive et muligt liv til vore efterkommere. Det er omstillingen. Selvfølgelig skal fossile brændstoffer ud, det ved næsten alle efterhånden, men hvordan skal vi få et liv med hinanden, der er værd at leve? Det er det, omstillingen skal handle om. Alt det andet kan teknikerne ordne. Aktivister skal ikke spilde deres tid på regnestykker, men på moral, etik, handlingermåder, politik.
Omstilling handler altid om teknologi og aldrig om leveform. Hvorfor mon? Det er da, fordi fantasien ikke rækker længere end: Giv mig en hest, mor! Giv mig en ting. Giv mig noget mere, for jeg er så dum, at jeg ikke ved, hvad der tjener mit eget bedste, fordi jeg har gået i skoler, hvor det gjaldt om at få en høj karakter i stedet for atboæbygge en selv

Holger Skjerning

Jeg er enig med Ole Rasmussen: - Det er slet ikke nok, og meget få har fattet, hvor stort problemet er.
Med fare for at gentage mig selv, så vil jeg kopiere bagsiden af REO's pjece: Drivhuseffekten", som jeg udarbejdede for REO i 1992:
Der kan man læse 7 anbefalinger imod klimaændringerne:
1. Vi skal bremse befolkningstilvæksten.
2. Udnytte energien mere effektivt.
3. Erstatte mest muligt fossilt brændsel med kernekraft.
4. Standse de tropiske skovrydninger.
5. udnytte mest mulig vandkraft.
6. supplere med vedvarende energi.
7. Endelig kan det blive nødvendigt at ændre vaner og holdninger, f.eks. begrænse flytrafikken, bilkørsel, komfort, osv.
Nu, 27 år senere, ville jeg have tilføjet: plus masser af elbiler og varmepumper.
Pjecen (12 sider) blev sendt til politikere, journalister og en del skoler. - Vi har stadig nogle eksemplarer på lager!

@Holger Skjerning
Ja, hvis du i stedet for kernekraft havde talt for vind (og sol) kunne jeg ikke være mere enig. Så havde du også kunnet glæde dig lidt mere over udviklingen frem til i dag - men det er jo altid vanskeligt at spå om fremtiden. God jul.

Palle Jensen: ‘Etablere en Kattegatforbindelse’. Det må være en fortalelse, hva’?
Nej det er ramme alvor.
En forbindelse baseret på den kollektive del af RUF konceptet (www.ruf.dk) kan transportere folk mellem København og Århus på 80 minutter og vil "kun" koste 12 mia kr
Da RUF er et DualMode system, kan man med en maxi-ruf komme fra dør til dør i de to byer.
Hvis man absolut har brug for sin egen bil i den anden by, kan man bruge en bil-togs løsning baseret på RUF teknologi.
Se også: www.ruf.dk/rufstatus.pdf og www.ruf.dk/recommendations.pdf
Det kræver blot at Transportministeriet holder op med at modarbejde RUF.

Jan Weber Fritsbøger

Holger Skjerning, for at de 7 punkter skal give mening skal de rettes lidt til,
punkt 1: befolkningstilvæksten i sig selv er ikke problemet, problemet opstår først når der bliver flere med overforbrug,
hvilket der også gør, og værre overforbruget stiger pr person, men hvis ingen var rigere end de fattigste lad os sige 10% kunne jorden tåle mange flere mennesker end vi er i dag,
og så skal punkt 3 og punkt 6 omskrives til: erstatte den fossile energi med vedvarende energi,

atomkraft bliver fremtidens trussel hvis vi udbygger atomenergien eller bare fortsætter i nuværende målestok, på grund af produktionen af radioaktivt affald,
som jo ikke forsvinder og derfor kan blive en trussel fordi vi ikke har nogen rigtig permanent løsning, alle løsninger er midlertidige,
og så kunne punkt 7 omskrives til noget i retning af at alt overflødigt forbrug skal udfases helt,

og efter min mening er det her den permanente løsning på alle miljøproblemer ligger, mennesket skal igen blive en del af naturens økosystem, og ikke være jordens eneste ægte skadedyr som vi er det nu,
vi burde lære af de kulturer som anser naturen som "hellig" og i alle handlinger have respekt for den natur som giver os vores livsgrundlag.
vi bør indse at en vildtvoksende "økonomi" som den vi har kan sammenlignes med en kræftsvulst som i sidste ende vil dræbe naturen hvis vi ikke fjerner den,
vejen frem er IKKE VÆKST, heller ikke grøn vækst, vejen frem er langt bedre fordeling af en meget mindre "kage"
i dag er kagen alt for stor samtidig med at vi ikke er villige til at dele med "de andre" ( fattige mennesker ). de øvrige anbefalinger kan godt bruges.
i øvrigt vil jeg ikke udelukke en fremtid for fusionsenergi hvis den kan laves uden et affaldsproblem,
den har dog en anden ulempe tilfælles med fissionskraft, nemlig centralisering, hvor vedvarende energi er decentralt i natur, er nu smartest hvis energien fremstilles tæt på forbrugsstederne.

Jan Weber Fritsbøger

et seriøst klimaforslag som vores "grønne" regering straks bør indfase i lovgivningen,
alle nye huse bør være nulenergihuse, taget dækkes med solceller og varmen i disse udnyttes ved hjælp af en varmepumpe til varmt vand og opvarmning, denne aktive køling vil gøre solcellerne markant mere effektive,
et sådant hus ville endda måske kunne levere strøm nok til en elbil, og så skulle der selvfølgelig ikke være nogen afgift på den energi vi selv fremstiller,
så ville den højere pris på at bygge disse huse tjene sig selv ind og motivere til at bygge sit hus på den måde, og det ville samtidig gøre elbiler meget mere attraktive.

Jan Weber Fritsbøger

lige en tilføjelse, jeg ved godt man typisk kører i bilen i dagtimerne hvor solen skinner, men løsningen er nem, batteriet kan skiftes, og en ny elbil kan fås med 2 batterier, et som oplades derhjemme og et som er i brug, og så er problemet med rækkevidde jo også løst, for man kan også få byttet sit batteri på lade-stationer mod betaling.