Interview
Læsetid: 8 min.

Fridays For Futures tyske frontfigur: Folk siger til os, at vi er håbet. Men uden handling, intet håb

Når politikerne svigter i klimakampen, må de unge søge mod andre samfundsinstitutioner for at få indflydelse, siger Luisa Neubauer, der er frontfigur for den grønne ungdomsbevægelse Fridays For Future i Tyskland. Jeg kan godt være håbet, hvis folk har brug for det. Men hvis omstillingen ikke sker, hvad giver så mig håb, spørger hun
Luisa Neubauer forlod COP24 i Katowice for at organisere den allerførste tyske klimastrejke i Berlin. Og igen i år har hun forladt klimatopmødet COP25 i Madrid før tid for at protestere.

Luisa Neubauer forlod COP24 i Katowice for at organisere den allerførste tyske klimastrejke i Berlin. Og igen i år har hun forladt klimatopmødet COP25 i Madrid før tid for at protestere.

Christoph Soeder/Ritzau Scanpix

Indland
13. december 2019

MADRID – I december 2018 rejste den dengang 22-årige tysker Luisa Neubauer til Katowice i Polen for at deltage i COP24. Det var hendes første FN-klimatopmøde, og hun ville se, hvordan det så ud, når verdens ledere trådte sammen for at redde klimaet. Det gik ikke som forventet.

»Jeg tænkte, at hvis det her er stedet, hvor magthaverne løser klimakrisen, så er vi doomed. For det kommer ikke til at ske,« siger Luisa Neubauer.

Én god ting kom der dog ud af mødet. Luisa Neubauer mødte svenske Greta Thunberg, der få måneder tidligere havde begyndt sine ugentlige klimastrejker i Stockholm. De blev venner, og Luisa Neubauer forlod Katowice for at organisere den allerførste tyske klimastrejke i Berlin.

Fredag er det præcis ét år siden. I dag er Luisa Neubauer en ledende figur i den grønne bevægelse Fridays For Future, og hun kan med rette siges at være dens tyske ansigt.

Fridays For Future er ikke længere kun en lederløs bevægelse i gaderne, men en institution, der tages alvorligt i de øverste politiske luftlag. I Madrid har Luisa Neubauer og Greta Thunberg deltaget i utallige paneldebatter og pressemøder, og tirsdag sad de to på en scene flankeret af fem forskere fra FN’s Klimapanel, IPCC, som alle bakkede de to aktivisters budskab op.

Den globale grønne ungdomsbevægelses gennemslagskraft i 2019 har overrasket de fleste. Også Luisa Neubauer selv.

»Den har åbnet den brede offentligheds øjne for klimaforandringer. Vores største styrke er en retorisk styrke. Det her er noget, der virkelig betyder noget, og som gør en forskel. For første gang i menneskets historie har folk nu reelt grund til at bekymre sig om klimaet. Det ungdommen råber op om, vedrører vores alle sammens liv,« siger hun.

Det er tidlig morgen, og COP-mødets kaos er ikke begyndt endnu. Vi har sat os i en sofa for at tale om potentialet i den grønne ungdomsbevægelse, om frustrationen over COP25-mødet, om bevarelsen af håbet, og om hvad næste skridt er for de unge.

Nye allierede

Målet for bevægelsen er stadig først og fremmest at blive større og større og mobilisere flere og flere i retning af den grønne dagsorden, siger Luisa Neubauer. Men i takt med at de politiske processer kuldsejler, er de unge begyndt at søge mod andre institutioner i samfundet, der kan bidrage til den handling, de kræver.

»Det handler om at finde allierede i økonomier, industrier og institutioner. Fordi vi ser, at regeringer og nationer gør alt, hvad de kan, for at forhindre reelle forandringer. Vi har brug for at se i andre retninger, hvor vi kan finde institutioner og aktører, der er villige til at flytte sig,« siger Luisa Neubauer.

Den nu 23-årige universitetsstuderende klimaaktivist har i løbet af det seneste år mødtes med topchefer fra store tyske virksomheder som Deutsche Bank, Volkswagen, energiselskabet RWE og elfirmaet ENBW. Virksomheder, som ifølge Luisa Neubauer alle burde være blandt de største klimaforkæmpere, idet deres forretninger risikerer at blive smadret som følge af klimaforandringerne.

»Der lader til kun at være lille forståelse for det synspunkt. Det er ikke min opfattelse, at de har vist sig mere villige til at handle. Men vi prøver stadig at skabe indflydelse den vej igennem,« siger hun.

Mere held har Fridays For Future-bevægelsen haft med FN’s Klimapanel, IPCC. De unge holder tæt kontakt med forskerne for at sikre, at de altid er på linje med den bedste tilgængelige viden. Det er det, som gør den grønne ungdomsbevægelse »skudsikker«, fortæller Luisa Neubauer.

»Den er baseret på videnskab. Det handler ikke om ideologi eller tilfældige visioner. Det er hård videnskab. Det handler om, at livet på kloden er blevet sat i en eksistentiel risiko på grund af en geofysisk krise,« siger hun.

Skuffelse og frustrationer

Under COP25 har Fridays For Future spillet en central rolle. De har været massivt repræsenteret i det officielle program og synligt til stede i konferencecentret. Men onsdag slap de unges tålmodighed op, da omkring 60 aktivister invaderede scenen i topmødets plenarsal med højlydte protester over regeringsledernes nølen. Klimatopmødet er på mange måder i dødvande.

Episoden viser, at nok vil de unge deltage i det klimapolitiske show, men deres opbakning har en pris: De knap 200 lande skal melde skærpede nationale mål ind til FN samt sikre oprindelige folks rettigheder.

Luisa Neubauer var ikke selv en del af aktionen, men man mærker tydeligt hendes frustration og skuffelse over topmødets manglende fremskridt. Det er den samme følelse, som hun forlod Katowice med i 2019, siger hun. Efter et år med klimastrejker og opmærksomhed havde de unge troen på, at verden var klar til en bæredygtig fremtid.

»Og så kommer vi her og ser, at politikken stadig sidder fast i det 20. århundrede. Det har ikke flyttet sig en centimeter. Det er en mærkelig følelse. Det virker, som om folkene i de her haller har glemt, at vi er i en eksistentiel krise, der kræver stærkere svar end små paragrafændringer.«

Under en paneldebat tirsdag sagde den tyske miljøminister Svenja Schulze, at landene skulle skærpe deres nationale klimamål. Det klinger mildest talt hult med tanke på den tyske regerings egen håbløse klimapolitik, mener Luisa Neubauer.

»Det er altså mærkeligt at se, hvordan det handler om at male et billede af sine ambitioner, der er så flot og farverigt som muligt. Jeg undrer mig nogle gange over, hvordan de kan tage sig selv seriøst.«

– Hvad kan I så gøre for at integrere jeres indflydelse mere i de politiske processer?

»Vi kan fortsætte med at lægge pres på beslutningstagere, og det er vigtigt. Vores styrke er, at vi er i stand til at råbe op om en klimakrise, der basalt set er et akkumuleret resultat af dårlig ledelse i forskellige sektorer. Så bare at optrevle det og understrege, at det er folk, institutioner og magtmekanismer, som er skyld i krisen, og som nu forhindrer os i at løse den, det er et virkelig vigtigt aspekt.«

»For vi løser ikke den her krise én stemme ad gangen. Det er nødvendigt med en omfattende social transformation, og vi har brug for, at et stort antal mennesker forstår de magtdynamikker, der ligger bag.«

Håb vs. pessimisme

Ungdomsbevægelsens indflydelse på den globale politiske dagsorden er ubestridelig. Men de unge har også fået kritik for at være alarmistiske og skabe panik omkring klimaspørgsmålet. Det kan være med til at modvirke den handling, der er brug for, mener visse kritikere.

Dilemmaet mellem det håbefulde og det sortseende, når man skal fortælle om klimakrisen, er ikke nyt. Ikke desto mindre er det stadig aktuelt og et stort samtaleemne i Madrid. Som Greta Thunberg sagde i sin tale onsdag:

»Hvordan kommunikerer man de her tal (fra IPCC, red.) uden at lyde alarmistisk? Det vil jeg virkelig gerne vide.«

Det samme spørgsmål stiller Luisa Neubauer. Hvordan balancerer man den skinbarlige sandhed og behovet for at indgyde befolkningen håb?

»Når vi fortæller sandheden om klimakrisen, så siger folk: ’Vær ikke så pessimistiske, vær ikke apokalyptiske, gå ikke i panik’. Undskyld, men det er videnskab. Det er, hvad der sker på planeten, om I kan lide det eller ej. Og vi er nødt til at håndtere det og acceptere, at vi står i en eksistentiel krise,« siger Luisa Neubauer.

På den anden side må diskussionen ikke strande her. Det ville efterlade mange deprimerede uden viden og redskaber til at håndtere »det mest komplekse problem, menneskeheden nogensinde har set«.

»Vi skal også have en ærlig accept af chancerne for at løse krisen. For de chancer er der, hvis vi overholder Parisaftalen. Vi har brug for et holistisk syn på det. Det er ikke nok at se på videnskaben og acceptere den apokalyptiske sandhed,« siger Luisa Neubauer.

Som eksempel nævner hun den danske klimalov. Det vakte nemlig begejstring hos den danske delegation i Madrid, da Luisa Neubauer lørdag tweetede nyheden med ordene »change is coming«.

Hun roser målsætningen 0m 70 procents CO2-reduktion i 2030, men kritiserer den danske regering for ikke at inkludere klimabelastningen fra handel, søfart og luftfart – også selv om det er i overensstemmelse med FN’s retningslinjer. Der er er stor forskel på Danmarks officielle udledninger og danskernes reelle udledninger, siger hun.

»Jeg tweetede det efter at have talt med nogle danskere her i Madrid, der kæmpede for det, og som var glade. For sandheden er, at jeg føler, vi har brug for gode nyheder. Og hvis det, at Danmark øger ambitionerne på en ikkeholistisk måde, er det bedste, vi kan få, så tager jeg det. Men det betyder ikke, at vi ikke vil kræve, at Danmark laver en reel forandring.«

Og historisk set har menneskeheden gjort fantastiske ting, siger hun og nævner forskellige landes uafhængighedskamp, kampen for menneskerettigheder og månelandingen, selv om hun ikke rigtig forstår, hvad mennesket overhovedet skulle deroppe.

»Det skete ved, at folk rejste sig sammen. Det har altid været en kamp, men det har også altid været nødvendigt. Og det har bevist, at det er ignorant at tro, at vi ikke kan forandre de omstændigheder, vi lever under,« siger hun.

Der hersker dog en »besynderlig ubalance«, når ungdomsbevægelsen bliver kritiseret for at være for alarmistisk, mener Luisa Neubauer. For hvem tilbyder de unge håb?

»Folk siger til os: ’I er håbet i gaderne, I giver os håb. Og det er okay. Jeg kan godt være håbet, hvis det er det, folk har brug for. Men vi har brug for, at folk forstår, hvad vores håb er. Og det er at se forandringerne ske. Hvis forandringerne ikke sker, hvad kan så nogensinde give os håb?« spørger hun.

Onsdag eftermiddag forlod Luisa Neubauer klimatopmødet – endnu engang før tid – for at kunne nå hjem til fredagens klimastrejke i Berlin, hvor op mod 4.000 unge forventes at deltage. Da hun for et år siden strejkede for første gang, spurgte hendes venner, om hun nu skulle være væk hver eneste fredag.

»Jeg svarede, at det skulle jeg selvfølgelig ikke. Det hele ville være overstået om lidt, for vi peger jo på det åbenlyse.«

Fridays For Future indkaldte torsdag aften til international klimastrejke fredag i protest mod manglen på fremskridt i COP25-forhandlingerne.

Serie

COP25 – klimadramaet i Madrid

Faresignalerne fra klimaet og advarslerne fra forskerne vælter ind over verdens regeringer, når de i dagene 2.-13. december mødes i Madrid til FN-klimamødet COP25. Her skal de politiske ledere vise, at de har gennemlevet samme bevidsthedsskred, som i civilsamfundet har skabt en klimabevægelse af hidtil uset styrke. COP25 skal demonstrere landenes vilje til en langt mere ambitiøs global klimapolitik. Information er med og følger dramaet i Madrid.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Achim K. Holzmüller

Luisa Neubauer fortæller, den grønne ungdomsbevægelse er »skudsikker«. Endvidere, »Den er baseret på videnskab. Det handler ikke om ideologi eller tilfældige visioner. Det er hård videnskab. Det handler om, at livet på kloden er blevet sat i en eksistentiel risiko på grund af en geofysisk krise«. Og dette synes at lyde meget sandsynlig.
Hende og mange unge har erkendt situationen. Dog de ældre og intellektuelt mindrebemidlede anser klimaændring og den katastrofale udvikling lige nu, hvis, så kun som en abstrakte fare, som ikke eksisterer i virkeligheden. - En lighed synes at findes i følgende situation:
Mange Englænders adfærd med "ja" til BREXIT ligner meget de ældres ditto vedrørende KLIMAÆNDRINGEN. I de fattigste områder, fx den nordøstlige havneby Grimsby, førhen verdens største fiskerihavn og altid en højborg for Labour, stemmer idag de fleste arbejdere for Toryerne, selvom Corbyn troværdigt har givet tilsagn for store tilskud til forbedring af den sociale status. Nej, heller saver de grenen over, de sidder på. Hvad forventer de af BREXIT?!? Næppe med en forbedring af deres livs situation. Er deres vote resultatet af indoktrineret hjernevask? Eller, for at bevise deres stolthed? Hjælp i deres fattige økonomiske status kan de næppe forvente.

Og så er vi tilbage i klimasituationen: Mon den for de nødvendige handlinger ansvarlige personkreds erkender den reelle fare som det, den er? Og ikke bare fortsat som en abstrakte, fiktive.

Er betænkelig ved vi oplever en "lemmingeeffekt".

Karsten Lundsby, Flemming Berger, Carsten Wienholtz, Lars Koch og Henrik Nilsson anbefalede denne kommentar
Jens Mose Pedersen

Nu er klimakrisen jo ikke et spørgsmål om at jorden revner eller mennesket uddør.
Der "kun" et spørgsmål om at 3-4 milliarder mennesker vil dø i katastrofer, at alle forsyningskæder vil bryde sammen, at der vil komme en ufattelig migration, osv.
Det er jo sikkert ikke noget som vil gå ud over os, hvis vores militært er stærkt nok!
(ironi forekommer)

Jan Weber Fritsbøger

Jensmose må indrømme jeg har mere end svært ved at se relevansen af militær styrke, men gætter på det er ca lige så svært for dig, ironisk nok.

Jan Weber Fritsbøger

nej nej Leo dyrebestandene regulerer da ikke "sig selv" omstændighederne regulerer dem.