Feature
Læsetid: 6 min.

Helga er gået bort, og Peter er alene

Peter Hansen var gift med Helga i 65 år. Nu er han ved at vænne sig til en hverdag uden hende og til at bo alene for første gang i sit liv
»Jeg har hørt om nogen, der er flyttet et par år efter, at deres ægtefælle er død. Det har de bitterligt fortrudt, for de har fundet ud af, at de ikke kan få minderne tilbage. Så jeg vil gerne blive og leve med minderne i stedet.«

»Jeg har hørt om nogen, der er flyttet et par år efter, at deres ægtefælle er død. Det har de bitterligt fortrudt, for de har fundet ud af, at de ikke kan få minderne tilbage. Så jeg vil gerne blive og leve med minderne i stedet.«

Sophia Juliane Lydolph

Indland
2. december 2019

Helga er over det hele i parcelhuset i udkanten af Odense.

På hoveddøren hænger et gammelt messingskilt, hvorpå der står ’Helga og Peter Hansen’.

I et af køkkenets to små tilstødende rum – ’Helgas værelse’, hvor hun sov til middag, læste bøger eller så fjernsyn – står alt, som det har gjort de sidste årtier. Selv Helgas læsebriller ligger stadig på det lille sofabord.

Og på badeværelset, sirligt placeret på kanten af den lille håndvask, ligger Helgas lysegule, håndholdte spejl, som hun brugte til at sætte hår.

Helgas ting er her. Men Helga er her ikke mere. Det har hun ikke været, siden hun for tre år siden åndede ud på hospitalet i Odense, hvorefter Peter Hansen kyssede hende på panden til farvel og derefter trak i snoren, så personalet kom løbende.

Pludselig var den 89-årige Peter Hansen alene i parcelhuset, som han og Helga købte sammen i 1970’erne.

»Jeg lå inde på Helgas sofa i et par måneder og kiggede op i loftet. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre,« siger han.

Han og Helga nåede at være gift i 65 år, og på den måde var hele Peter Hansens voksne liv og hverdag bygget op omkring deres ægteskab. Derfor var det et »totalt knæk«, da hun pludselig var væk, og han ikke nok med at savne hende også skulle vænne sig til at passe det store hus med den enorme have helt alene.

Alligevel er han i dag glad for, at han har beholdt huset i stedet for at sælge det og flytte til noget mindre.

»Jeg har hørt om nogen, der er flyttet et par år efter, at deres ægtefælle er død. Det har de bitterligt fortrudt, for de har fundet ud af, at de ikke kan få minderne tilbage. Så jeg vil gerne blive og leve med minderne i stedet.«

I en ny serie sætter Information fokus på, hvordan man kan bo, når man bliver gammel. Der bliver flere og flere ældre i Danmark, og ligesom Peter Hansen bor mange af dem helt alene. Ældresagens tal viser, at jo ældre man bliver, jo flere bor alene, og således bor to ud af tre af de 80-89-årige i Danmark for sig selv.

Samtidig er danske ældre blevet mere glade for at bo sammen med andre. Forskellige undersøgelser fra de seneste år viser for eksempel en stigning i ældre, der bor sammen med børn og børnebørn, og ifølge Ældresagen er der stor efterspørgsel på pladserne på de danske seniorbofællesskaber.

Ifølge Ældresagens tal foretrækker langt de fleste ældre at blive boende i eget hjem. Imens bor kun 3,6 procent af borgere over 64 år på plejehjem. Det lave tal skal dog blandt andet ses i sammenhæng med, at man ikke bor på plejehjem i særlig lang tid.

Selv om Peter Hansens situation er almindelig, har den ikke været nem, siger den tidligere slagterimester, som er hovedpersonen i første afsnit af serien om, hvordan Danmarks ældre bor.

Ensomhed

Peter Hansen har dækket op med fint stel og kringle på stuebordet i den store stue. Fra sofaen kan man se ud på den store have, og i baggrunden slår bornholmeruret. Han løfter termokanden og skænker kaffe om med højre hånd, hvor han stadig har sin vielsesring siddende.

For tiden ser Peter Hansen et program på Danmarks Radio, hvor fire ældre mænd, der enten har mistet deres ægtefæller eller er blevet skilt, skal lære at lave mad for første gang i deres liv. Nogle af dem ved ikke engang, hvordan man tænder et moderne komfur. Peter Hansen griner ved tanken. Så fortabt var han heldigvis ikke, da han blev alene.

»I tidernes morgen kunne jeg ikke vaske tøj, og det lå mig meget fjernt at tørre støv af. Det plejede at være sådan, at Helga stod for det, mens jeg støvsugede, og så var vi fælles om madlavningen,« fortæller han.

Men da Helga blev mere og mere syg i årene op til sin død, lærte hun ham at fordele vasketøjet i lyse og mørke farver, dosere sæbe og sådan noget. Derfor kan han langt de fleste ting selv.

En af de ting, der volder problemer, er dog sengetæppet. Det var en fast del af ægteparrets daglige gøremål at rede sengen sammen, når de stod op. Men sengetæppet er så tungt, at Peter Hansen ikke gider løfte rundt på det hver dag selv.

»Lige der har jeg slækket.«

I stedet ligger Helgas dyne og pude stadig i hendes side af sengen under sengetæppet, mens hans egen side af sengen er rodet.

En anden lille ændring, som Peter Hansen modvilligt er gået med til efter overtalelse fra sine svigerdøtre, er at rydde ud i Helgas skab.

»Dametøj har det jo med at dufte af parfume, så jeg ville egentlig gerne beholde det. Men nu er det altså væk. Men ellers prøver jeg at holde alt, som da Helga var her,« siger han.

Peter og Helga Hansen mødte hinanden i Odense i efteråret 1951. Peter Hansen var flyttet til byen for at arbejde som slagter. En dag kom hans kollega til ham og sagde, at bagerjomfruen nede fra bageriet rundt om hjørnet gerne ville tale med Peter Hansen. Han forstod ikke hvorfor, og det krævede en del overtalelse fra kollegaen, før Peter Hansen gik ned i bageriet for at hilse på bagerjomfruen.

Fra den dag kom han sammen med hende hver dag, forklarer han.

Det, de først og fremmest havde tilfælles, var, at de begge var sønderjyder i Odense. Når der kom kunder i bageren, hilste Helga på dem med et ’mojn’. Det kunne Peter Hansen godt lide.

Kort efter blev de forlovet, og halvandet år efter var de blevet gift.

»Vi hørte bare sammen.«

Til døden jer skiller

Peter Hansen har ikke før prøvet at føle sig alene. Men da Helga døde, overvældede ensomheden ham.

Først magtede han ikke noget. Så overtalte hans to sønner ham til at gå til psykolog, men det hjalp heller ikke på situationen. Psykologen lagde op til at tale om Peter Hansen, og hvad der foregik inde i ham, mens Peter Hansen mest af alt ville tale om Helga og det liv, de havde haft sammen. Så det droppede han.

I stedet fik han en besøgsven, der hed Carsten. Den første gang, Carsten besøgte huset på Åsumvej, sad de to bare i hver sin lænestol over for hinanden i over to timer og snakkede. Sådan fortsatte det, og med tiden begyndte Peter Hansen selv at besøge andre ældre mennesker i Odense som ’spiseven’. Han har nu sin tredje spiseven, som han spiser frokost eller middag med en gang om ugen, for de to første er døde i mellemtiden.

»Ja, sådan er det jo,« siger han.

Derudover har han fyldt sin uge ud med bowling om onsdagen, han har en rengøringsdame, der kommer om fredagen, som han kan snakke med, og ellers får han tiden til at gå med at lave havearbejde og se sine børn, børnebørn og oldebørn.

Og så besøger han Helga på kirkegården cirka fem gange om ugen, når han alligevel kommer forbi i bil. Så taler han lidt til hende, og det gør han også derhjemme, hvor han som et minimum altid siger godnat til hende, fortæller han.

»Så jeg lever efterhånden med ensomheden. Men jeg lever i den sammen med Helga.«

Det er nok for ham, fortæller han. Og derfor har han heller ingen planer om at få sig »en veninde«, selv om han møder mange kvinder på sin egen alder.

»Det har jeg ikke samvittighed til. Jeg har haft ét godt ægteskab. Det er nok.«

Bornholmeruret ringer i baggrunden.

»Det hedder jo ’til døden skiller jer ad’. Det tænker man ikke over, lige indtil alvoren i livet rigtig er til stede.«

Serie

Sådan skal du bo, når du bliver gammel

Der bor 1,1 millioner mennesker over 65 år i Danmark, og der bliver flere og flere ældre borgere. De fleste foretrækker at bo i deres eget hjem med en ægtefælle eller alene, og kun knap fire procent af de ældre bor på plejehjem. Samtidig er nye boformer begyndt at spire frem. Ældre bor under samme tag med deres børn og børnebørn, mens ventelisterne på seniorkollektiver bare er blevet længere. I en ny serie sætter Information fokus på, hvordan man kan bo, når man bliver gammel.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Bowling! Cool Peter Hansen :-)

Steen Piper, kjeld jensen, Birte Pedersen, Bent Nørgaard, Christian Skoubye, Danny Hedegaard og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Enig! I det hele taget er det sejt, at en mand på 92 er spiseven - det er en virkelig god ide for begge parter.

Ole Kristensen, Ete Forchhammer , kjeld jensen, Katrine Damm, Birte Pedersen, Ivan Mortensen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Dennis Tomsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar