Læsetid: 9 min.

Hvorfor er Agnete Gersing ikke længere departementschef i Uddannelsesministeriet?

Det vakte opsigt, da departementschefen for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, blev overdraget til Finansministeriet. Det er reelt en fyring, lyder vurderingen fra flere, som peger på, at hun og den nye minister er ekstremt forskellige. Selv afviser hun, at det er en fyring
Agnete Gersing siger, at hun ikke er blevet fyret som departementchef, men at hun har valgt at gå selv, fordi hun ikke synes, at der er så meget indhold i jobbet.

Agnete Gersing siger, at hun ikke er blevet fyret som departementchef, men at hun har valgt at gå selv, fordi hun ikke synes, at der er så meget indhold i jobbet.

Anders Rye Skjoldjensen

11. december 2019

Det fik politikere og folk i uddannelses- og forskningssektoren til at spekulere, da departementschef for Uddannelses- og Forskningsministeriet, Agnete Gersing, skrev på Twitter, at hun skifter stilling.

Efter fire år i stillingen som magtfuld departementschef havde hun i stedet sagt ja til at blive kommitteret i Finansministeriet, hvilket kan betragtes som en form for konsulentstilling i centraladministrationen.  

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • David Zennaro
David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er vist et yderst velkomment skift, men samtidig lyder den konkurrerende version heller ikke totalt spiselig.
Kommunikation med institutionerne er en klar eufemisme for det, der er skingrende galt: at politikere og centraladministration har fået den fejlagtige idé, at det er dem, der skal bestemme, hvordan samfundets aktiviteter skal udfoldes. Det skal de i stedet overlade til dem, der ved, hvad de har med at gøre - og måske er ministeren ikke helt skeløjet på det punkt, når hun rent faktisk har deltaget på lærer- og pædagoguddannelserne.
Men det bedste, ministeren kunne gøre, er at pille sammenvævningen af anvendt og teoretisk forskning op igen og sikre et uafhængigt universitet, der kan forske frit i tryghed - og så en åben centerforskning, der skal være rede til at blive kigget efter i sømmene af en årvågen og kritisk presse.
Politikerne er over hele linjen bandsat forhippede på at mindske statens engagement og udgifter i alt det, som faktisk er samfundets kerne og statens første forpligtelse: viden, kultur og politik.
Måske kommer vi faktisk til at opleve en sådan fremgang, selvom pressen synes mere optaget af at finde petitesser at kaste sig over end at læse, hvad ministrene rent faktisk skriver, at de er optagede af. Især synes kulturministeren, om det så er en Joy eller en Rasmus, at være særskilt udsat for mistro.

Nina Pavlovski, William Kern, David Zennaro, Jens Larsen, jørgen djørup, Karsten Lundsby, Peter Beck-Lauritzen, Werner Gass, Torben K L Jensen, Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar

Der er - og har - været så meget bøvl med embedsværket, spindoktorer og særlige rådgivere, at området trænger til at blive endevendt. DK kunne som et af de sidste lande i Europa indføre vice- eller juniorministre - et andet ord for departementchefer , og som kom og gik sammen med ministeren. Så vidste alle hvor man havde hinanden, og vi slap for oppositionens evige mistænkeliggørelse af beskyldninger om kammerateri og lign. SD og VK er he lige slemme, så ren røv at trutte i.

Karsten Lundsby, Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

DJØF'er fyres ikke, de forfremmes, uanset hvilken skade de har forvoldt på det danske samfund. God ide med vice- og junior-ministre, med en klar politisk observans. De kan vel ikke være "dyrere" end "farveløse" spindoktorer og særlige rådgivere.

Arne Lund, Jens Larsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Grundlæggende er problemet ikke, at ministre skifter ud på højeste embedsmands niveau, eller ansætter konsulenter eller andre.
Problemet er embedsværkets selvforståelse, som objektive, neutrale bærere af en kultur, som er politisk loyal, uden skelne til personlige, egne, opfattelser af fornuft, værdier, etik.
Enhver embedsmand har jo, forhåbenlig en holdning til tilværelsen, politik mm.
Men, på slotsholmen lever embedsmændene i et ekkorum, hvor karriere muligheder, tæller mere end etik.
Men det er selvfølgelig ikke til at påvise til citat.
Derfor er det svært for politikere, der er på gæstespil, i forhold til slotsholmens faste stok, at få et ben til jorden, hvis man ikke har kvalificeret rådgivning.

Henning Kjær, Peter Beck-Lauritzen, David Zennaro, Arne Lund og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Interessant nok, Gerd Kreft, var det engang sådan, at den struktur beskyttede det danske retssamfund og sikrede en kontinuitet, hvor politikerne ikke havde megen mulighed for at skeje ud.
Men den anden side af politikernes virke var sandelig også, at de dels havde rod i en partiorganisation, der for de fleste partiers vedkommende skabte sin politik nedefra, fra de lokale partiforeninger, dels repræsenterede bredere organisatoriske bevægelser i samfundet.
Over nogle tiår blev det åbenbart Slotsholmens forenende projekt at skubbe de krav, som borgerne med rette kunne stille til det embedsværk, de finansierede, og de politikere, de udpegede fra deres egen midte, til side, fralægge sig alt ansvar, især ved at indskrænke det universelle velfærdssamfund, der brugte samfundets midler på borgerne fremfor særinteresser og dermed sikrede en grundlæggende demokratisk samfundsdeltagelse og et mindre behov for borgernes selvforsikring: garantien for den offentlige sektors høje kvalitet var, at alle - også de stærke og myndige - var henvist til dens ydelser og garantier.
Desværre drog europæiske politikere en forkert konsekvens af de sammenstyrtede samfund i Østeuropa og gav os en ideologisk retning, der allerede hundrede år tidligere havde demonstreret sin grundlæggende uduelighed og manglende forklaringskraft. Så vi er lidt bagud i genopretningen af samfund, der tager hensyn til de omstændigheder, vi lever under, og forsøger at opnå de bedste livsbetingelser i fremtiden.

Nina Pavlovski, Minna Rasmussen, William Kern, Peter Beck-Lauritzen og David Zennaro anbefalede denne kommentar

"Problemet er embedsværkets selvforståelse, som objektive, neutrale bærere af en kultur, som er politisk loyal, uden skelne til personlige, egne, opfattelser af fornuft, værdier, etik."
Korrekt. der kunne - og burde - skrives alenlange beretninger om embedsværkets politiseren.
I "embeds medfør" har jeg i en del år haft relationer til fx Vejdirektoratet, og Transportministeriet, og hvis man vil finde politiserende embedsværk, så er det her det sner. erindrer at Sonja Mikkelsen fik at vide af ministeriets dep.chef - den gl. studenteroprører, Ole Zacchi, at hvis hun ville have en god i Trafikministeriet, så skulle hun elske bilerne - hvad Mikkelsen som bekendt ikke gjorde. Derfor blev hendes tid i ministeriet kort og kvalfuld.

Steffen Gliese og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar