Feature
Læsetid: 14 min.

Islamisk Stat havde brug for hospitalsudstyr. Momssvindlere fra Danmark hjalp til med at skaffe det

En insider fra et netværk af formodede momssvindlere med kobling til danske jihadister fortæller nu sin historie. Om hvordan den centrale jihadist i netværket blev indkøber for Islamisk Stat, og hvordan han selv blev forsøgt rekrutteret af PET
Indland
6. december 2019
En insider fra et netværk af formodede momssvindlere med kobling til danske jihadister fortæller nu sin historie. Om hvordan den centrale jihadist i netværket blev indkøber for Islamisk Stat, og hvordan han selv blev forsøgt rekrutteret af PET

Jesse Jacob

Det er den 10. oktober i år. Mehmet sidder i en lounge på et hotel et sted Mellemøsten og kigger ud over byen.

Af hensyn til sin sikkerhed ønsker Mehmet ikke, at hans rigtige navn kommer frem. Han ønsker heller ikke, at det kommer frem, hvor han bor. Derfor optræder han under pseudonym.

Tidligere har Mehmet fået en dom for momssvindel i Danmark. Men han har aldrig afsonet straffen, fordi han har forladt landet.

Gennem de seneste tre måneder har han fortalt Jyllands-Postens erhvervsmedie, Finans, og Information om et netværk af momssvindlere, der ifølge hans egen forklaring har snydt den danske stat for store millionbeløb.

Samtalerne er foregået over en krypteret beskedtjeneste. Han har også udleveret materiale fra momssvindlernetværket, som aldrig tidligere har været fremme.

Og nu er han parat til at fortælle sin historie.

Han siger, at han vil fortælle den, fordi han føler sig udnyttet af de danske myndigheder. Og særligt af Politiets Efterretningstjeneste, PET, der ifølge hans forklaring forsøgte at rekruttere ham.

»Det var en lose-lose-situation allerede fra starten af. Sagde jeg nej til PET, tænkte jeg, at jeg ville få et problem med de danske myndigheder. Og sagde jeg ja, ville jeg få et problem med miljøet. De skulle aldrig have kontaktet mig,« som han siger.

Men han fortæller også noget andet.

Han fortæller, at han sammen med en af bagmændene i netværket har været med til at levere hospitalsudstyr til terrorbevægelsen Islamisk Stat i Syrien.

Ligesom han fortæller, at Politiets Efterretningstjeneste, PET, kendte til netværkets aktiviteter. Det ved han, fordi han selv i månedsvis var i tæt dialog med efterretningstjenesten. Og det er opsigtsvækkende oplysninger, vurderer flere eksperter.

Herunder Magnus Ranstorp, der er docent og forskningsleder ved Forsvarshøjskolen i Stockholm.

»Det rejser jo selvsagt nogle meget alvorlige spørgsmål. Der kan selvfølgelig være alle mulige gode grunde til, at den danske efterretningstjeneste har handlet, som den har handlet. Men hvis penge franarret den danske stat og livsvigtigt hospitalsudstyr med PET’s vidende er blevet en del af statsopbyggelsen af Islamisk Stat, så ville jeg som dansk politiker ønske at få en forklaring fra regeringen om baggrunden for det,« siger han.

Selv forklarer Mehmet, at PET udmærket var klar over, hvilken sammenhæng der var mellem de mulige momssvindlere og terroristerne i Islamisk Stat.

Det er også derfor, at han i dag har valgt at fremlægge dokumentation for sine aktiviteter i netværket. Og sin mulige kontakt med PET. Han vil have gjort rent bord, siger han.

Skylder over en milliard

Som dreng voksede Mehmet op i en dansk indvandrerfamilie. Han fik en højere uddannelse og begyndte siden at arbejde i det private erhvervsliv. Men for godt ti år siden stiftede han sit eget selskab.

Det var herefter, at det begyndte at gå skævt. Ifølge hans egen forklaring fordi nogle andre i netværket skyldte ham penge.

»Mit liv begyndte at ramle,« siger han og hiver en cigaret op af lommen.

»Og det er helt åndssvagt, for jeg var familiens mønsterbryder. Et forbillede for de andre og en o.k. klog fyr. Men jeg var også naiv. Jeg forstod simpelthen ikke omfanget af det, som jeg blev en del af,« siger han.

Finans og Information har tidligere kortlagt et netværk af formodede momssvindlere. Det er dette netværk, som Mehmet blev en del af.

Ifølge kortlægningen skylder netværket via stribevis af nu krakkede selskaber i dag den danske stat over en milliard kroner i ubetalt moms og skat.

Let at snyde

En af de centralt placerede personer i netværket var IS-kriger. Finans og Information har tidligere afdækket hans rolle i netværket og har af hensyn til hans families sikkerhed valgt at give ham pseudonymet Kemal.

Mehmet siger, at han mødte Kemal første gang i 2012. Få år efter at han havde stiftet sit eget selskab. De delte kontor sammen og solgte varer til hinanden. En kortlægning af pengestrømme mellem de forskellige selskaber i netværket viser, at Mehmet taler sandt.

»Det var en god tid. Vi havde det rigtig sjovt sammen. Han (Kemal, red.) var en mand af sine ord, og vi tjente rigtig mange penge. Der var ikke det, der ikke kunne lade sig gøre,« husker Mehmet.

Han forklarer, at det var let for svindlerne at snyde den danske stat. Opskriften var at lade selskaber starte op, lade dem gå konkurs og tømme dem for penge, inden skattemyndighederne greb ind. Momsen skrællede forretningsmændene af varerne, som de solgte til hinanden, mens pengene blev vasket hvide andre steder.

Finans og Information har tidligere afdækket, hvordan Kemal sammen med en anden jihadist havde en organiserende og kontrollerende rolle i en række nu konkursramte selskaber, der i dag skylder staten over 110 millioner kroner i moms og skat.

Pengene er for de flestes vedkommende forsvundet, uden at myndighederne i Danmark greb ind.

Og da Finans og Information på hotellet i Mellemøsten spørger Mehmet, hvordan det kan lade sig gøre, er der en meget simpel forklaring:

»PET lod både ham (Kemal, red.) og de andre forretningsmænd fortsætte med deres aktiviteter, og det ved jeg, fordi jeg selv så det ske,« siger han.

Som Finans og Information tidligere har afdækket, tog Kemal til Syrien og deltog i krigen sammen med Islamisk Stat. Oplysningerne er dokumenteret i et notat fra bagmandspolitiet fra juli 2016, hvor PET også skriver, at Kemal med stor sandsynlighed er død som IS-kriger i Syrien.

’I transit til Syrien’

Mehmet siger, at han flere gange forsøgte at tale Kemal fra at tage afsted. Men i foråret 2015 – et par måneder efter sin udrejse – kontaktede Kemal ham via beskedtjenesten Viber.

Mehmet siger, at Kemal nu var blevet en slags indkøber for Islamisk Stat. Hans job var at skaffe varer til terrorbevægelsens opbygning af et egentligt statsapparat.

»Det var en meget magtfuld position, han havde fået. Han talte med mange af lederne i organisationen,« fortæller Mehmet.

I første omgang skulle Kemal bruge en smeltedigel til at smelte jern om med. Forløbet underbygges af mails, som Finans og Information er i besiddelse af.

Handlen blev dog aldrig gennemført.

Men kort efter – i sommeren 2015 – blev Mehmet kontaktet af Kemal igen.

Nu handlede det om nogle leverancer af hospitalsudstyr, der skulle sendes ned til Islamisk Stat, så folk kunne blive lappet sammen under krigen.

Mehmet viser nogle af de fakturaer frem med hospitalsudstyr, som han siger, at han har været med til at få leveret.

Her fremgår det både, hvem der har leveret hospitalsudstyret, og hvor det er sendt til. Udstyret er bestilt til en person, der bærer Kemals efternavn, og på en af fakturaerne står der »Transit to Syria«.

Altså i transit til Syrien.

Leverandørerne er to kinesiske selskaber, der ifølge deres egne hjemmesider leverer hospitalsudstyr i hele verden, og varerne blev i første omgang sendt til en toldvareterminal i en lufthavn i Tyrkiet tæt på den syriske grænse.

Herfra blev de ifølge Mehmet transporteret videre ind over grænsen til Syrien.

På fakturaerne er anført udstyr for omkring 41.000 dollar – altså over 270.000 kroner i dagens kurs. På de medfølgende fakturaer er lister over protesedele og deres tekniske betegnelser som for eksempel en »disarticulation kneejoint with lock«, hvilket er en protesedel til kunstige knæ samt billeder af kunstige plastikfødder og ben og særligt operationsstof til at lægge under stumpen af et afkappet ben.

Der er også ultralydsskannere, operationsudstyr og diamantbor.

’Stjernepsykopater’

Mehmet mener ikke, at der er noget odiøst i, at han dengang hjalp sårede i Syrien med hospitalsudstyr. Også selv om de var krigere fra Islamisk Stat.

»Ligesom mine venner er jeg vokset op med krigen i Irak. Andre generationer før min havde Vietnamkrigen. Vi havde krigen i Syrien, hvor vi kunne hjælpe til,« siger Mehmet og fortsætter:

»Dengang sagde alle mine forretningsforbindelser også, at det ville være godt at få foden ind i det ny Syrien. Så jeg så ikke noget odiøst i det. Men Islamisk Stat er nogle stjernepsykopater. De havde læst krigen i Syrien helt forkert. Det kan du også se i dag, hvor de har tabt det hele på gulvet. Men i starten af krigen var den fælles fjende jo Bashar al-Assad (Syriens præsident, red.), som vi alle sammen ville bekæmpe,« siger han.

Finans og Information har vist fakturaerne med hospitalsudstyret til to ortopædkirurger, der begge har været udsendt for Forsvaret med felthospitaler i flere krigszoner. De vurderer begge, at fakturaerne er troværdige.

En af dem er ortopædkirurgen Finn Warburg, der er tidligere overlæge på Rigshospitalet.

Om fakturaen med proteserne siger han:

»Det virker, som om det er en bandagist eller en læge, der har lavet en bestillingsliste. Det, der bliver bestilt, virker korrekt og viser, at det er en, der har forstand på det,« forklarer han.

Ifølge Finn Warburg, der ved siden af sin lægegerning har stiftet et selskab, der opbygger sygehusfaciliteter rundt om i verden, er der i fakturaen bestilt proteser til at behandle op mod 20 invalide patienter. Han siger også, at selve de dele af fakturaen, der omhandler told og andre forsendelsesforhold, virker ægte. Det ved han, fordi han selv har bestilt hospitalsudstyr til hospitaler i udlandet.

Han siger også, at der for ham at se ikke er noget odiøst i det.

»Alle har jo brug for lægebehandling. Også i Syrien,« siger han.

Peter Søndergaard er speciallæge i ortopædkirurgi på Herlev Hospital og har været udsendt til blandt andet Camp Bastion i Irak og til Afghanistan som en del af Forsvaret. Også han betegner fakturaerne som troværdige – blandt andet fordi der både er ultralydsskannere samt sugeinstrumenter til heftige blødninger ved såkaldt traumebehandling. Derudover er der også apparater til at udføre elkirurgi med.

»Det ser bestemt troværdigt ud, men der er i disse forsendelser kun tale om et fragment af, hvad der skal bruges til et almindeligt felthospital,« understreger han.

Og at Islamisk Stat havde brug for hospitalsudstyr, er helt sikkert, forklarer flere eksperter.

Lægegerning som jihad

I april 2015 – kun få måneder før de første leverancer med hospitalsudstyr ifølge Mehmet blev sendt afsted til Kemal – udsendte Islamisk Stat en propagandavideo med billeder af både patienter og avanceret hospitalsudstyr fra et hospital i Raqqa.

Her opfordrede en australsk læge IS-tilhængere med medicinsk baggrund til at komme til kalifatet og forklare, hvordan lægegerningen var en del af hans jihad for islam.

Mathilde Becker Aarseth har skrevet ph.d. på Oslo Universitet om Islamisk Stats statsopbygning med fokus på blandt andet sundhedsvæsenet i Mosul. Hun siger, at lige præcis på det tidspunkt, hvor leverancerne fandt sted, havde sundhedsvæsenet en vigtig funktion i Islamisk Stats krigspropaganda.

»De brugte sundhedsvæsenet aktivt for at vise, at de var en professionel stat. Det var vigtigt for at tiltrække folk,« siger hun.

Ifølge Aarseth udviklede sundhedssystemet sig dog hurtigt til en ideologisk slagmark, hvor Islamisk Stat-krigerne og deres familier havde fortrinsret før civilbefolkningen, og hvor folk døde, hvis der ikke var tilgængelige læger af deres eget køn til at operere dem.

Også Magnus Ranstorp fra Forsvarshøjskolen i Stockholm lægger vægt på sundhedsvæsenets betydning i den islamiske stat.

»Kalifatet var på sin vis meget bureaukratisk. Det havde 14 enheder – de såkaldte dawawins – som stod for at opbygge og sikre, at kalifatet blev til en egentlig stat. Og et af de prioriterede områder var netop opbygningen af et moderne sundhedsvæsen,« forklarer han.

»Så på den måde virker det absolut troværdigt, at man selvfølgelig har brug for udstyret i fakturaerne,« siger Magnus Ranstorp.

Af samme grund må Mehmet også have været en mand med en særdeles eksplosiv viden, forklarer Magnus Ranstorp. En viden, som ville kunne bruges af efterretningstjenesterne.

Ifølge Magnus Ranstorp har de vestlige efterretningstjenester under krigen i Syrien flere gange forsøgt at rekruttere folk til at infiltrere Islamisk Stat. Det findes der flere offentligt beskrevne eksempler på.

I den forbindelse ville en mand med Mehmets baggrund være guld værd for en efterretningstjeneste.

»Han har den rette baggrund og ud fra jeres kortlægning den rigtige viden om nogle særdeles interessante personer i et særdeles interessant netværk. Selvfølgelig ville han være en, som en efterretningstjeneste ville forsøge at rekruttere,« vurderer Magnus Ranstorp.

PET ringede

Og ifølge Mehmet var det lige præcis det, der skete.

Mehmet forklarer, at hans kontakt med PET begyndte i slutningen af 2015 med et opkald fra et hemmeligt nummer. Det var kort efter, at han havde fået en skattesag, der pressede ham økonomisk.

En person præsenterede sig som fra politiet og fortalte, at der var en sikkerhedstrussel imod ham.

Mehmet troede først ikke på det, men tog alligevel et møde på politistationen, hvor de sagde, at de ikke kunne gå i yderligere detaljer om truslen.

Nogle dage senere ringede de fra politiet igen og sagde, at de havde nye oplysninger om truslen, og at han skulle møde dem på et hotel i København.

Her præsenterede de sig nu som PET-medarbejdere.

»De fortalte, at de havde fulgt mig, Kemal (anonymiseret, red.) og andre af mine forretningspartnere i rigtig lang tid. De var klar over, at jeg havde fået sendt ting derned,« fortæller Mehmet og uddyber, at han blandt andet blev præsenteret for overvågningsbilleder, der var taget af dem.

Det fremgår af en række dokumenter, at både Skat og bagmandspolitiet flere år tidligere havde fået klare advarsler om, at der foregik svindel i de selskaber, der var knyttet til jihadisterne. Men hvilke informationer PET havde, og hvilken rolle efterretningstjenesten spillede i, at der aldrig blev grebet ind over for den formodede millionsvindel, har Justitsministeriet aldrig villet svare på.

I de svar, der er givet til Folketinget i sagen, er PET’s rolle blevet stort set mørklagt.

Ifølge Mehmet interesserede PET sig ikke kun for at få oplysninger om det formodede svindelnetværk, da de kontaktede ham. De interesserede sig også for de islamister, der allerede var en del af Islamisk Stat i Syrien, siger han.

Således blev Mehmet ifølge sin egen forklaring bedt om at hjælpe dem med at opspore den danske topterrorist i Islamisk Stat, Basil Hassan.

Det skulle blandt andet ske ved, at han via et falsk selskab skulle sende aflytningsudstyr ned til den danske terrorist.

Men det blev aldrig til noget. For Mehmet sagde ifølge sin egen forklaring nej.

Telefonen bliver ikke taget

Finans og Information har ikke kunnet dokumentere Mehmets kontakt med PET.

Men på hotellet i Mellemøsten fremviser han en korrespondance, som han indtil for ganske nylig har haft med den mand, han siger, er hans kontaktperson i PET. Telefonnummeret er et ikke sporbart taletidskort, og telefonen bliver ikke taget, da Finans og Information ringer til nummeret.

PET har ingen kommentarer til sagen, da Finans og Information kontakter tjenesten.

Korrespondancen mellem Mehmet og den person, han siger er hans kontaktperson i PET, er særdeles omfattende og strækker sig fra oktober 2018 frem til i dag.

Redaktionen har valgt ikke at beskrive selve korrespondancen både af hensyn til kilden, men også af hensyn til mulige igangværende efterforskninger. Flere af forholdene, der bliver beskrevet, viser nemlig tegn på svindel med selskaber og organiseret kriminalitet.

Mehmet siger også, at han har haft en lignende korrespondance tilbage fra 2016 med en kontaktperson fra PET, men at han i dag har slettet den.

’Jeg råbte og skreg’

En myndighedskilde, der på grund af sagens karakter ikke ønsker at stå frem, fortæller, at han anser Mehmet for at have været et redskab, som blev brugt af andre personer i netværket.

Kilden forklarer, at det i virkeligheden var andre personer, der var de rigtige bagmænd til den momssvindel, han siger, der foregik. Herunder ikke mindst IS-krigeren Kemal.

Ifølge den samme kilde blev PET meget tidligt advaret om netværket og dets forbindelser til islamisterne.

Det samme bekræfter en anden kilde med kendskab til sagen.

Nogle måneder efter, at Mehmet ifølge sin egen forklaring afviste at hjælpe PET med aflytningsudstyret, blev han tiltalt for momssvindel. Siden fik han fængselsdommen, som dog efter en anke blev nedsat i landsretten.

I dag sidder Mehmet tilbage med en fornemmelse af, at sagen er politisk motiveret af et ønske om at statuere et eksempel for enhver pris.

»Jeg råbte og skreg om, at der var fejl i mit anklageskrift – både over for politiet og hos andre instanser. Trods det blev jeg dømt. Tiltalen skulle være så slem som mulig for at overbevise andre om, at jeg var den store skurk,« siger han.

Information og Finans har forelagt påstanden om fejl i anklageskriftet for rigsadvokaten. De erkender, at fejlen vedrørte et enkelt punkt i anklageskriftet, som man endte med at opgive ved landsretten, og som førte til en markant strafnedsættelse.

»Det var en fejl af en sådan karakter, at anklagemyndigheden måtte nedlægge påstand om frifindelse (på det punkt, red.),« skriver rigsadvokaten.

Det andet problem

Tilbage står, at Mehmet er den eneste af sine venner fra dengang, der er blevet dømt for momssvindel i Danmark.

»Det er ikke retfærdigt. Jeg er ikke den eneste, der burde have været dømt. Jeg var en ligegyldig lille brik i et større spil, og min andel var minimal. Men måske var det, fordi jeg var den eneste med jakkesæt i netværket. De fleste andre havde langt skæg og en kriminel baggrund. Sådan var jeg ikke.«

Der er nemlig også et andet problem, forklarer Mehmet og viser billeder frem af sig selv i Danmark, hvor han før sin flugt er iført en forbinding rundt om hovedet. Ifølge ham selv efter et overfald. Han fremviser også en række trusler, han har fået, og som han har sendt til en betjent i politiet, inden han forlod Danmark.

De retter sig ikke kun mod ham selv, men også mod hans familie, som stadig bor i Danmark.

»Sådan er det lige nu. Det er det, der er min virkelighed, Men jeg savner min familie. Jeg vil gerne hjem til Danmark,« siger han.

Spørger man terrorforskeren Magnus Ranstorp, er det afgørende, at de danske myndigheder forklarer sig. Han siger også, at PET bør kunne gøre det uden at kompromittere sine arbejdsmetoder eller Danmarks nationale sikkerhed, når det gælder de i dag forsvundne momsmillioner.

Det samme gælder landets politimyndigheder:

»Der er tale om så mange penge, at PET må finde en måde at gøre det på. Og det kan efterretningstjenesten også godt, hvis den vil. Det er jeg sikker på,« siger han.

Når det gælder hospitalsudstyret, er Magnus Ranstorp dog knap så sikker på, at PET vil komme med en forklaring.

»PET kan for eksempel have stoppet sporingsudstyr i det. Af samme grund vil PET formentlig aldrig sige noget om det, da PET ikke vil afsløre sine kilder og sine arbejdsmetoder,« siger han.

Mehmets rigtige navn er redaktionen bekendt.

To fakturaer med hospitalsudstyr, der ifølge insider i momssvindlernetværk, blev sendt til Syrien

Jesse Jacob

Serie

Grand Theft Europe

Formodet momssvindel for milliarder, svigtende tilsyn, syrienkrigere og to virksomheder på en tom grund i Dragør. I denne serie afdækker Information sammen med Finans og en lang række medier international momssvindel for milliarder. Samarbejdet er koordineret af researchorganisationen CORRECTIV.

Lyt også til Netværket – en podcast i tre afsnit om bagmændene med forbindelser til al-Qaeda og Islamisk Stat, som er en del af et netværk, som har begået formodet momssvindel for over en milliard.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her