Klumme
Læsetid: 3 min.

Til jul ønsker jeg mig en skilsmisse mellem kirke og stat

Staten er et fælles anliggende. Det er religion ikke. Derfor giver det mening at holde de to størrelser adskilt
Staten er et fælles anliggende, hvorimod religion er en privat sag. Det er derfor kun logisk, at de to størrelser ikke bør kombineres, som de gør i dag, skriver Serge Savin.

Staten er et fælles anliggende, hvorimod religion er en privat sag. Det er derfor kun logisk, at de to størrelser ikke bør kombineres, som de gør i dag, skriver Serge Savin.

Tycho Gregers

Indland
14. december 2019

Så er det ved at være jul, og derfor er der snart mulighed for et særsyn i folkekirken: fyldte kirkebænke.

Størstedelen af året ser folkekirken ellers ikke meget til dens 4.339.511 medlemmer – et medlemstal, der de seneste år er faldet. Om medlemskabet så er kirkeskatten værd, er de tilbageværende medlemmers egen sag. 

Men problemet er bare, at den lille fjerdedel af os danskere, der ikke er medlemmer af folkekirken, også er med til at understøtte folkekirken økonomisk, socialt og symbolsk blot i kraft af at være borgere i Danmark.

Det hele bunder i paragraf fire i grundloven, hvor der står, at »Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten«. En paragraf, der kommer til udtryk i flere dele af vores samfund. 

For når eleverne i folkeskolen allerede fra 1. klasse bliver undervist i religion, hedder faget ’kristendomskundskab’, og her er fokus, som navnet antyder, på introduktionen af særligt én trosretning, den evangelsk-kristne.

Og når børnene når konfirmationsalderen, er konfirmationsforberedelse ikke noget, der foregår i fritiden. I stedet tillades konfirmationsundervisning i skoletiden, hvormed vores almene undervisning lader sig styre af behovene fra en særlig trosretning. Samtidig sender det et signal til de klassekammerater, der ikke deltager i religionsdyrkelsen, om, at de er uden for normen.

Heller ikke licensbetalere går fri fra at støtte en favorisering af den evangelisk-kristne religion. For tænder man en søndag for P1 klokken 10 eller fire timer senere for DR K, bliver der transmitteret en gudstjeneste. Tænk, hvis det havde været en transmission fra en kønsadskilt fredagsbøn i den lokale moské.

Og DR’s kristne forpligtigelser er kun blevet større. Siden 2011 har DR skullet lægge særligt vægt på at formidle den kristne kulturarv, mens den nye public service-kontrakt fra 2018 nu forpligtiger til, at det tydeligt skal fremgå af DR’s programflade, at vores samfund har rod i kristendommen.

Sidst men ikke mindst bliver folkekirken økonomisk favoriseret af staten. Staten administrerer medlemsindtægterne i form af kirkeskatten, Kirkeministeriet understøtter driften, og både præsterne og biskopperne er ansatte som tjenestemænd – og deres løn og pension bliver dermed delvist betalt af staten. Derfor fik Folkekirken i 2017 over 800 millioner kroner af vores allesammens skattepenge. Det svarer til prisen på at afskaffe uddannelsesloftet – to gange.

Uanset, om du er medlem eller ej, betaler du til en folkeskole, et DR og en stat, der favoriserer folkekirken.

At staten understøtter en bestemt religion på den måde betyder, at den favoriserer medlemmerne af den trosretning frem for alle os andre. Det er ærgerligt i sig selv. Men det betyder også, at staten diskret skubber den danske befolkning i retning af den religion.

Mon ikke vi som borgere selv kan afklare vores private trosforhold uden statens ikkeneutrale indblanding i så eksistentielt et spørgsmål?

Havde det været et muslimsk land med et Moskéministerium, der subtilt skubbede sin befolkning i retning af islam, havde vores holdning til religionens rolle i staten formentlig været noget mere markant, end her hvor det gælder vores hjemlige forhold. 

Staten er et fælles anliggende, hvorimod religion er en privat sag. Det er derfor kun logisk, at de to størrelser ikke bør kombineres, som de gør i dag. 

Der er en fjerdedel af os, der har valgt ikke at være medlem af folkekirken, og vi burde ikke blive sat i anden række af staten. 

Svaret er oplagt: Ændr grundloven, så kirke og stat bliver adskilt.

Serie

Den lovændring, jeg ønsker mig allermest til jul, er ...

På Informations indlandsredaktion er vi helt vilde med lovændringer. Høringssvar, udvalgsbetænkninger og 1., 2. og 3. behandlinger i folketingssalen – vi elsker det! Og i den søde juletid vil vi dele vores passion med jer læsere. På skift fortæller vi derfor om de love, vi allerhelst vil have ændret, afskaffet eller indført i Danmark – lige fra håndtryksloven til grundloven.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En adskillelse tror jeg ville give folkekirken mere frihed og livskraft.

Carsten Svendsen

"Et skilsmissebarn er født i Betlehem." :o)

Niels-Simon Larsen

Folk vil gerne betale til noget de ikke tror på for at blive fri for at beskæftige sig med det. Med den store tilslutning burde man hele tiden løbe ind i mennesker, man kunne diskutere religion med. Tværtimod, det sker sjældent, og sker det endelig, har de ingen videre indsigt i sagerne. Det er paradoksalt.

Morten Sørensen

Hørt! Ved samme lejlighed kan man passende være konsekvent og privatisere kongehuset, hvis overhoved som bekendt er "af Guds nåde Dronning af Danmark" osv.

Bent Gregersen, Hans Larsen og Else Marie Arevad anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Læs denne artikel i Information om statens gamle "gæld" til kirken:
https://www.information.dk/debat/2001/06/hvilket-historisk-rod

Jeg bor på anden sal, hvorfor skal jeg betale for vedligehold af tag og trapper op til femte sal, dem jeg bruger jo ikke, hverken tag eller trpper?
Hvorfor skal jeg betale til asfalten, som naboernes biler er parkeret på?
Hvorfor skal betale til sportshaller og fritidsanlæg som jeg aldrig bruger?
Eller skal jeg respektere at et flertal af medborgere, synes det en god ide vi har disse faciliteter, trapper, tage, parkeringspladser, sportshaller mm og betaler til dem i fællesskab?
Og kirken?
Eller skal jeg betale, hvergang jeg går til barnedåb, konfirmation, bryllup eller begravelse?

Enhver er saglig i sin tro, jeg er ateist, men betaler gerne til den tusindårige historie, som kirkerne repæsentere, og for at have en mulighed for at indflydelse på både administration af bygningsmasse, inventar og evt præster, som skulle få åbenbaringer om dit og dat.

Kevin Larsen, Lisbeth Larsen, Jasmin Al-assadi, Sven Elming, Søs Jensen, Steffen Gliese, Georg Kallehauge, Ete Forchhammer , Henrik Bjerre, Christian De Thurah, Knud Jacobsen, Carsten Svendsen og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Serge Savin

En Grundlovsændring ?? .... det er umuligt uden indgriben fra de højere magter.

Danmark burde være en Republik med adskillelse imellem Kirke og Stat; men det ....

Christian De Thurah

Serge Sabine har ret i princippet, men nogle gange er det bedre at være pragmatisk end at være principrytter. Paradoksalt nok er den nuværende folkekirkeordning nok den bedste måde at begrænse religionens betydning i det offentlige liv på. Fordi folkekirken er så stor og bredt favnende, er den politisk tandløs, idet ingen kan sige, at de udtaler sig på hele kirkens vegne. Adskiller man stat og kirke, risikerer man - som man fx har set det i USA, hvor stat og kirke netop er adskilt - at folk med religiøse tendenser organiserer sig i mere eller mindre fanatiske trossamfund, der blander sig i alt muligt.
Man slipper ikke helt for at betale til folkekirken, selvom man melder sig ud, men man slipper jo heller ikke for at betale til motorveje, selvom man er modstander af privatbilisme eller til kongehuset, selvom man er republikaner, så længe der er flertal for disse udgifter.
Sådan må det være i et demokratisk samfund.

Kevin Larsen, Lisbeth Larsen, Carsten Wienholtz, Steffen Gliese, Peter Henningsen, Ete Forchhammer og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar
Christian De Thurah

Undskyld: Serge Savin (den stavekontrol!).

Er ikke selv medlem af foreningen. Men den tidligere svenske statsminister Göran Persson kalder adskillelsen for den svenske stat og kirke for hans største fejl.

https://www.kristeligt-dagblad.dk/kirke-tro/persson-fortryder-adskillels...

Jeg er tilbøjelig til at købe hans argumenter. Når en politiker endelig indrømmer, at han tog fejl, må der være noget om snakken.

Kevin Larsen, Steffen Gliese og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Al brug af Gud er misbrug. Man kan ikke bruge Gud til at holde sammen på en nation, og gør man det alligevel, er man langt fra Jesus. Det er jo også meget betegnende, Niels Astrup, at Persson netop bruger Gud til at samle Sverige. Hvad skal han dog det for, og hvad har det med Jesus at gøre? Det link du giver os fortæller om en ret primitiv Persson.

Hvorfor stat og religion skal adskillelse er simpelt hen af politiske grunde og for at indføre et urbant forhold mellem vor stat, som er demokratisk styret, befolkningen og den humane udvikling.

Jeg har fordansket fra Richard Dawkins : The God Delusion p.211:

Næste eksempel er fra en engelsk medicinsk doktor som mere er tynget af plager end af grovheder, men som demonstrerer moralen fra en dyb kilde af modvilje mod ateisme. Efter at have skrabet lidt
i revolutionsbegrebet, fortsætter han med at spørge om negere fortsat er under en udviklingsfase, fornærmer Darwin personligt, misforstår/fortolker Huxly som en anti-evolutionist, opfordre mig til af læse ”bogen” (hvilket jeg har) som bl.a viser at verden er otte tusinde år! (har han virkelig en doktorgrad?)

Dine egne bøger, din Oxford prestige, alt hvad du elsker i livet og hvad du har modtaget er omsonst...Camus spørgsmåls-udfordringer bliver umulige. Hvorfor begår du ikke selvmord?
Virkeligt, dit verdenssyn har en effekt på studenter og andre...det vi får, er blinde chancer, fra intet og til intet. Selvom religion ikke var sand, var det meget, meget, meget bedre at tro på en nobel myte, som Platons, hvis det leder til ro i sindet mens vi lever. Men dit livssyn leder til nihilisme, narkoafhængighed, hedonisme, Frankenstein videnskab og et jordisk helvede samt til 3. verdenskrig. Jeg tænker på hvor lykkelig du er i dine personlige relationer. Er du fraskilt? Er du enkemand? Er du bøsse? De som dig er aldrig lykkelige, hvorfor de prøver så hårdt på at vise at der ikke findes lykke, mening eller noget.

Holdningen i dette brev er almindeligt. Darwinismen, tror forfatteren, er ensbetydende med nihilisme, belærer os om ofre for blinde muligheder på ubestemt tid. Men naturlig udvælgelse er modsat en chance proces som stopper ved vor død.
Som en direkte følge af denne ubegrundede negativitet er det der så følger ren ondskab. Disse holdning går igen en-mas korrespondance. Jeg har forbeholdt en en hel bog (Unweaving the Rainbow) for at understrege videnskabens poesi, gendrive falske udsagn, specifikt og i bredden og forkaste indholdet af nihilistisk negativitet.

errata:
evolutionsbegrebet ikke revolutionsbegrebet