Klumme
Læsetid: 2 min.

Til jul ønsker jeg mig en stor, skinnende … ændring af loven om undersøgelseskommissioner

Ja, det er dødsens kedeligt, men det er også fuldstændig afgørende for noget så højstemt som selve demokratiets overlevelse. Derfor ønsker jeg mig, at de hundedyre undersøgelseskommissioner i fremtiden får lidt flere muskler at spille med
I 2015 kunne Statsløsekommissionen konkludere, at tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech havde været skyld i, at Integrationsministeriet havde nægtet statsborgerskab til statsløse i strid med internationale konventioner. Men man kunne ikke »med den nødvendige sikkerhed« fastslå, at den jurauddannede Birthe Rønn Hornbech havde forstået konsekvenserne af sine handlinger.

I 2015 kunne Statsløsekommissionen konkludere, at tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech havde været skyld i, at Integrationsministeriet havde nægtet statsborgerskab til statsløse i strid med internationale konventioner. Men man kunne ikke »med den nødvendige sikkerhed« fastslå, at den jurauddannede Birthe Rønn Hornbech havde forstået konsekvenserne af sine handlinger.

Jens Nørgaard Larsen

Indland
10. december 2019

Sæt jer, børnlille, og jeg skal fortælle et juleeventyr.

Året var 2011. Helle Thorning-Schmidt var midt i en valgkamp, og der var kun en uge til valget, da hendes mand Stephen Kinnock pludselig havnede på forsiden af BT. Avisen havde fået adgang til oplysninger om hans private skatteforhold og skrev på den baggrund, at Kinnock uretmæssigt havde nyt godt af sin hustrus skattefradrag.

Det udviklede sig til en skandale og endte med en undersøgelseskommission. Da kommissionen tre år senere afleverede sin beretning, konkluderede den, at Skatteministeriets daværende departementschef Peter Loft havde involveret sig alt for meget i Skats behandling af Kinnocks skattesag.

Peter Loft havde brudt forvaltningsloven. Men kommissionen var ikke sikker på, om han rent faktisk kendte forvaltningsloven. Derfor var lovbruddet »uagtsomt«, og der var ikke grundlag for en disciplinærsag. Den jurauddannede departementschef kunne altså ikke formodes at kende loven.

Året efter, i 2015, afleverede Statsløsekommissionen sin beretning. Den konkluderede, at tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech havde været skyld i, at Integrationsministeriet havde nægtet statsborgerskab til statsløse i strid med internationale konventioner. Men man kunne ikke »med den nødvendige sikkerhed« fastslå, at den jurauddannede Birthe Rønn Hornbech havde forstået konsekvenserne af sine handlinger. Ingen blev draget til ansvar, og Hornbech slap med en næse i Folketinget.

Begge sager illustrerer et fundamentalt problem:

Vi bruger som samfund hundredvis af millioner kroner på undersøgelseskommissioner. Det er et af de tungeste og mest potente redskaber, retsstaten har til at forsvare sig selv. Men alt for sjældent placerer kommissionerne et klart ansvar. Og det er der en god forklaring på.

Loven om undersøgelseskommissioner er nemlig indrettet på den måde, at kommissionerne skal udvise »forsigtighed« i deres bedømmelser. Det betyder for eksempel, at en kommission ikke bare kan antage, at embedsmænd kender loven.

For det andet står der i loven, at en undersøgelseskommission ikke kan vurdere spørgsmålet om en ministers ansvar. Det er nemlig kun op til Folketinget at afgøre ministres skæbner.

Begge dele medfører, at kommissionernes konklusioner ofte fremstår tandløse. Det er en udfordring for demokratiet, hvis borgerne igen og igen får det indtryk, at kommissionerne er rene syltekrukker. Derfor håber jeg, at julemanden lægger en større og stærkere version af Lov om undersøgelseskommissioner under træet i år.

Et udvalg konkluderede faktisk sidste år, at det måske netop er på tide at skrotte det såkaldte »forsigtighedskrav«. Udvalget skrev også, at selv om kommissioner ikke må vurdere ministres ansvar i en sag, så bør de ikke holde sig tilbage fra at vurdere, »hvilken rolle og viden ministeren må antages at have haft«. Den vurdering kan Folketinget nemlig læne sig op ad senere, når ministerens skæbne skal afgøres.

Snart begynder den såkaldte Instrukskommission om Inger Støjbergs (V) adskillelse af unge asylpar. Kommissionen om de mange svigt i Skat kører videre og ventes at vare fem-seks år(!). Og snart begynder afhøringerne i den genåbnede Tibetkommission, hvor jeg guddødemig skal ned og svede for anden gang, når jeg igen skal dække kommissionens arbejde. Det ville være rart, hvis de mange millioner kroner og tusindvis af mandetimer ikke bare endte med et par løftede pegefingre.

Faktisk er der allerede planlagt en ændring af loven om undersøgelseskommissioner til februar. Jeg ønsker mig en revision, som gør det lettere at placere et klart ansvar.

Serie

Den lovændring, jeg ønsker mig allermest til jul, er ...

På Informations indlandsredaktion er vi helt vilde med lovændringer. Høringssvar, udvalgsbetænkninger og 1., 2. og 3. behandlinger i folketingssalen – vi elsker det! Og i den søde juletid vil vi dele vores passion med jer læsere. På skift fortæller vi derfor om de love, vi allerhelst vil have ændret, afskaffet eller indført i Danmark – lige fra håndtryksloven til grundloven.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Manglende kendskab til loven skal ikke give dem straffrihed. Det gælder for os andre dødelige.

Morten Lind, Ete Forchhammer , Egon Stich, Martin Rønnow Klarlund, Sus johnsen, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Christian Skoubye, Carsten Wienholtz, P.G. Olsen, Steffen Gliese og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Tamilsagen skræmte politikere og embedsmænd, ligesom jordskredsvalget i 1973 - og på europæisk plan hyperinflationen for 100 år siden. Smygen ansvar af sig er, hvad politikere og embedsmænd har været optaget af i 30 år - fremfor at passe de opgaver, vi har valgt dem til.
Valg giver åbenbart for tit folk med for meget magtiver og for forfængelige egoer. Så dér ligger den første opgave: at sikre en repræsentation, der er en repræsentation, ikke etableringen af en ny herskerkaste på baggrund af en tvivlsom 'ekspertise'.

Morten Lind, Ete Forchhammer , Egon Stich, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt, Martin Rønnow Klarlund, Katrine Damm, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

I år vil jeg være julemanden.

Martin Rønnow Klarlund

“Uvidenhed er ikke diskulperende fra loven!” - husker jeg blev messet til os på første år af jurastudiet. Det er nu også mange år siden.

Katrine Damm, Grethe Preisler, Thomas Tanghus, Anders Reinholdt, Henrik Bjerre og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar