Læsetid: 3 min.

Kære julemand: Det burde altså ikke være lovligt at behandle kræft med sellerijuice

Jeg håber, at der ligger en helt ny lov under mit juletræ i år: En lækkert indpakket lovtekst, der forbyder selverklærede mirakelmagere at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft
Jeg håber, at der ligger en helt ny lov under mit juletræ i år: En lækkert indpakket lovtekst, der forbyder selverklærede mirakelmagere at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft

Ritzau/Scanpix

5. december 2019

I Danmark kan hvem som helst kalde sig alternativ behandler. Hvis jeg blev træt af mit job på Information, kunne jeg fra i morgen åbne en biks i min andelslejlighed på Vesterbro, hvorfra jeg tilbød healing, tarmskylninger og diverse andre påståede mirakelkure. Og potentielt tjene gode penge på det. Én tarmskylning koster eksempelvis hurtigt op mod 1.000 kroner, mens healingsessioner gerne løber op i flere tusinde kroner.

Det eneste, jeg i mit nye alternavistiske karrievalg skulle holde mig fra, var at påstå, at jeg er læge, udsætte nogen for påviselig fare, behandle personer med smitsomme sygdomme eller foretage operationer. Derudover er der frit spil i den hullede danske lovgivning på området.

Det er derfor ikke så overraskende, at det alternative marked er blevet big business. Og efterspørgslen er fulgt med. Bare i 2017 modtog 1,3 millioner danskere alternativ behandling, viser en rapport fra Syddansk Universitet.

Der er da også mange gode ting at sige om de talrige zoneterapeuter, homøopater og massører, som lever af at tilbyde supplementer til det konventionelle sundhedssystem. Her er bedre tid, tryggere rammer, og mange oplever et nærvær eller en smertelindring, som lægerne ikke har kunnet præstere.

Men det alternative megamarked huser også selverklærede mirakelmagere, der tjener stort på at snyde alvorligt syge patienter til at bruge deres sidste levetid eller livsopsparing på noget udokumenteret vås.

I bedste fald er det bare spild af penge. I værste fald er bivirkningen døden, fordi det bliver på bekostning af ordentlig og veldokumenteret behandling.

Eksempelvis kunne Berlingske i juni fortælle den tragiske historie om Jan Lars Nielsen, der mistede sin kone til brystkræft, fordi hun fravalgte lægevidenskaben til fordel for sellerijuice, detox, kostplaner og kaffelavementer – som er tarmskylning med kaffe.

Og senest har DR Kontant afsløret seriesvindleren Martin Hejlesen i at lokke kræftpatienter til at droppe anerkendt behandling til fordel for såkaldt tankefeltterapi. Terapiformen består af en let banken forskellige steder på kroppen, samtidig med at man fokuserer på sit ubehag. Og den koster op til 7.000 kroner, afhængigt af hvor mange bankesessioner, Martin Hejlesen lige vurderer, man har brug for.

På sin hjemmeside garanterer Hejlesen, at personer, han har behandlet, »har opnået den naturlige selvhelbredelse for frygtede kræftdiagnoser«. Ligesom han påstår at have kropsbanket sine patienter fri for hjerteflimmer, depression og sågar celleforandringer i livmoderen.

Et forbud i cellofan og sløjfe

Man kan mene meget om typer som Martin Hejlesen og deres moralske kompas. Men ifølge dansk lovgivning er der ikke noget ulovligt i at bedrage sårbare og syge mennesker, ligesom der hverken er journalpligt eller et uafhængigt nævn, patienterne kan klage til, hvis noget går galt. Hvilket man må sige, der er en overhængende fare for, når man behandler kræft med kropsbanken eller sellerijuice.

Derfor håber jeg, at der ligger en helt ny lov under mit juletræ i år. Lækkert indpakket med sløjfe og cellofan og en lovtekst, der forbyder ikkeautoriserede at behandle alvorlige og potentielt dødelige sygdomme som kræft. I hvert fald ikke så længe, der ikke er ordentlig evidens for deres påfund.

De Radikale har faktisk allerede foreslået noget tilsvarende. Straffen for at bryde loven skal ifølge partiet være bøde eller ultimativt et forbud mod at fortsætte som alternativ behandler.

Julen er miraklernes tid, siger man. Og derfor en oplagt anledning til at fratage pengegriske pseudoeksperter som Martin Hejlesen deres ret til at udbyde falske mirakelkure til de alvorligt syge mennesker, der har brug for et reelt medicinsk mirakel.

Serie

Den lovændring, jeg ønsker mig allermest til jul, er ...

På Informations indlandsredaktion er vi helt vilde med lovændringer. Høringssvar, udvalgsbetænkninger og 1., 2. og 3. behandlinger i folketingssalen – vi elsker det! Og i den søde juletid vil vi dele vores passion med jer læsere. På skift fortæller vi derfor om de love, vi allerhelst vil have ændret, afskaffet eller indført i Danmark – lige fra håndtryksloven til grundloven.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Anders Reinholdt
  • Frede Jørgensen
  • Bjørn Pedersen
  • Morten Wieth
  • Anker Heegaard
  • Poul Anker Juul
  • Jørn Vilvig
Olaf Tehrani, Anders Reinholdt, Frede Jørgensen, Bjørn Pedersen, Morten Wieth, Anker Heegaard, Poul Anker Juul og Jørn Vilvig anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kan man evt. lave en lov, der forbyder at tage penge for behandlinger uden påviselig effekt? Måske kan det få ryddet ud i junglen af charlataner og kvaksalvere.

Min mor døde, fordi hun hellere ville tro på alternative behandlere end på lægevidenskaben. Det undrer mig stadig, at det er lovligt at lede syge mennesker væk fra den lægelige behandling, hvor 2/3 af de ramte overlever, og hen til en hæveautomat og anekdote-baseret håb.

Anders Reinholdt, Steen Obel, Thomas Krogh, Carsten Hansen, Viggo Helth, Runa Bejstrup, Karoline Mønsted, Poul Genefke-Thye, Frede Jørgensen, Herdis Weins, Søren Bro og Flemming Jensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Hvert år dør i gennemsnit 63 personer som følge af en forkert diagnose.
De seneste 10 år har 7.600 mennesker fået tilkendt erstatning for skader forårsaget af fejldiagnostisering.
Det er fordi læger overser, eller er for længe om at finde ud af, hvad patienterne fejler.
Det fremgår af en rapport fra Patienterstatningen og Dansk Selskab for Patientsikkerhed.

- Hvert år får ca. 760 personer erstatning for skader som følge af fejldiagnostisering, og ud af dem er altså 63 dødsfald, hvor aldersgennemsnittet er 55 år.
- Oversete eller forsinkede diagnoser er skyld i 90% af diagnostiseringsfejlene. Det er cancer, knogle, muskel og kredsløbssygdomme, der udgør langt størstedelen af sagerne.

Det skriver Berlingske.

Thomas Corydon, Helle Merete Norup, Jimmy Hansen, Steen Obel, ingemaje lange, Flemming Berger, anne lindegaard, Karsten Aaen og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

Hvis beder til julemanden, kunne man lige så godt bede ham om et bedre heldbred. Men hvor er så forskellen mellem julemanden og den alternative behandler? Nå ja, den ligger i prisen.

Man KAN altså ikke forbyde dumhed. Sætningen 'dummere end Politiet tillader' er kun en sjov anekdote.

Men selvfølgelig kan man lave forskellige autorisationsordninger for forskellige 'behandlere', ganske ligesom man har fødevarekontrol og 'smiley-ordninger'. Men hvis Hr. Hansen mener, det kan hjælpe på hans helbred at hoppe på ét ben, mens han spiser en gulerod kan det jo ikke forbydes.

Anders Sørensen

Hvem skal bevise effekten af en given behandling? "Uvildige instanser"? Held og lykke med at finde dem. Jeg tror ikke på sellerijuice, men jeg tror mere på mennesker, der tror på sellerijuice, end jeg tror på lægevidenskabens redelighed.

Det er decideret naivt at tro på menneskers redelighed generelt, så den ulykkelige sygdomsramte befinder sig nødvendigvis i et minefelt mellem økonomiske interesser og andre økonomiske interesser.

Thomas Corydon, Eva Schwanenflügel, ingemaje lange og Birgitte Olsen anbefalede denne kommentar
Jens Falkenberg

Jeg tror ikke du skal regne med at den lovgivning bliver indført, da psykologer og kiropraktorer jo også falder i gruppen af behandling for hvilken man ikke kan vise en effekt udover placebo.
Men det er jo noget andet - for vi er blevet enige om at det ikke er humbug, det de laver. Og vi lader endda sygesikringen bekoste deres kvaksalveri.

Selv alternativ behandling findes i forskellig grader af galimatias.
Lige fra behandling med naturmedicin til eliminering af sygdomme via røgelse og sære orale lyde.

Jeg har en vis forståelse for at folk der er opgivet af lægesagkundskaben, søger mod alle de halmstrå de kan spotte; Men at opgive veldokumenterede behandlingsforløb på hospitaler til fordel for en druide der undersøger din aura ved hjælp af en lighter, har jeg svært ved at kapere.

Flemming Berger

Til forskel fra medicinalindustriens stærkt opreklamerede frembringelser vil sellerijuice aldrig give nogle bivirkninger; det er tværtimod en sund og næringsspækket grønsag.
Alternativ behandling tager tid;her er ingen mirakelpiller,som hos den praktiserende læge;og behandleren stiller krav til sin klient med hensyn til ændring af sundhedsskadelig livsførelse.
Der er uddannelser for behandlere,der blot fokuserer på andre ting end en lægeuddannelse,ligesom behandleren har en anden opfattelse af,hvad der kan forstås ved det,klienten er besværet af.
Alt dette kunne journalisten have sat sig ind i,snarere end at skrive dumsmart om et meget alvorligt emne.

Thomas Corydon, Helle Merete Norup, Tor Brandt og Birgitte Olsen anbefalede denne kommentar

Verden vil bedrages - og det bliver den. At det klassiske sundhedsvæsen begår fejl kan ikke bruges som argument for, at den ene eller anden alternative behandling er gunstig. Vejen frem er kontrollerede forsøg, og det er den alternative verden ikke prangende gode til. Hvis vi alene baserede vores samfund på tro, så ville vi næppe sidde i velopvarmede hjem med elektrisk belysning og diskutere disse ting via trådløst forbundne datamater.

Som læge synes jeg ikke ligefrem at de her juleindslag maner synderligt til forbrødring her i hjerternes tid. Alternative behandlere kan andre ting end lægerne kan og der er en del patienter, som søger alternativ behandling, hvor vi andre må slippe. Verden er ikke helt så sort hvid som det nogen gange ville være dejligst eller nemmest hvis den var. Som læge aflægger man jo ed på at gøre tingene på en bestemt måde, det har klart sine fordele, men der er også ulemper. Det er ikke alt der har værdi, som kan måles og vejes og må jeg tilføje, det er heller ikke alt der skal. Lægevidenskaben prøver på at være, men er ikke en eksakt videnskab og kære venner, det bliver den heller ikke. Fx beskytter religion mod depression, men religion forhindrer ikke depression og helbreder heller ikke depression. Når man arbejder med sygdomme, så må man anlægge en multimodal forklaringsmodel, hvor der mere sjældent end ofte er en monokausal årsag til sygdom og til helbredelse. Tager vi fx den almindelige halsbetændelse, så er det ikke nok at blive eksponeret for streptokokker for at få sygdommen. Det kommer også an på hvor meget, hvem du er og hvornår. Når vi behandler med den gængse antibiotika penicillin, så er penicillinen ikke nok alene og ikke altid tilstrækkelig heller, du laver det største arbejde selv, nogle gange udvikler sygdommen sig alligvel til en halsbyld trods penicillin. Andre patienter ville selv komme sig over infektionen uden penicillin. Før penicillinens opfindelse, overlevede man som regel en halsbetændelse på egne konditioner.
Moderne lægevidenskab er et "numbers game" og sammenlignet med alternativ behandling vil vi alt andet lige have odds'ene med os. Men der er ingen garantier, udover at vi alle kommer til dø i sidste ende. Læger redder ikke liv, men vi skaffer dig mere tid, når vi kan. Tiden er vigtig, brug den som du synes, hvis det er hos en alternativ behandler, kan det nogen gange være det rigtige valg for dig. Glædelig jul

Mogens Møller, Charlotte Mortensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Inger Nilsson, Mikala Mathiesen, Karen Grue, Tor Brandt og Birgitte Olsen anbefalede denne kommentar

Hvis man tror på healing via håndspålæggelse og velduftende bade så er der kun millimeter til at tro på spøgelser og skabende guder.
Det kaldes det overnaturlige.

Kan være der findes "alternative" behandlingsmetoder med større rationale, men hokus pokus er og bliver "Hoc est corpus filii" . Ren tro.

I mine øjne gør det konventionelle lægevæsen ofte brug af magisk tænkning. Ideen om 'medicin' minder for mig meget om trylledrik.

Jeg finder det langt mere logisk at helbrede sygdom, ikke ved at give en pille og så ellers lade patienten videreføre den livsstil, som har affødt sygdommen, men snarere ved at tage hånd om livsstilen og dermed skabe betingelserne for, at patienten kan helbrede sig selv på naturlig vis.

Langt vigtigere end at tilføre gavnlige substanser - som f. eks. sellerijuice - vil det ofte være at fjerne de skadelige.

Når det er sagt, skal behandlere selvfølgelig ikke have lov til at reklamere med udokumenterede virkninger. Men det har de vel i forvejen heller ikke?

Mogens Møller, Eva Schwanenflügel, Helle Merete Norup, Birgitte Olsen og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Jeg kommer selv fra en familie hvor flere er blevet helbredt for kräft gennem Sundhedsväsenet. Min mormor kunne de ikke redde, men jeg er helt overbevist om at de fleste läger, i hvert fald i Danmark, gör deres yderste for at praktisere deres fag med integritet og agtpågivenhed. I den forbindelse gläder det mig meget at läse Sören Jensens saglige og ärlige indläg. Jeg har hört lignende fra min far, som er overläge i intensiv-medicin.

Når det så er sagt, så har jeg også nyligt levet under samme tag som en kvinde hvem lägerne fortalte af hendes meget maligne og fremskredne kräftforlöb. De gav hende maksimalt et år at leve i, og det er vist nu 3 år siden. Hun frasagde sig öjeblikkeligt efter at have fået beskeden enhver behandling af Sundhedsväsenet, og gik den alternative vej. Hun ändrede sin livsstil, sin mentalitet og sine kostvaner, og I dag er hun kräft-fri og glad, tro det eller lad väre. Jeg har desuden både hört og läst om en del lignende eksempler. Centralt her er at hun virkeligt -troede- på det. Der er mange grader af placebo-effekten, tilsyneladende...

Men dog synes jeg stadig at journalist Drivsholm har en pointe... Der -er- sandelig- mange kvaksalvere i den alternative medicinske branche... Ligefrem at forbyde det med lov tror jeg ikke er en god idé, men man kunne måske lave en officiel optegnelse af alternative behandlere hvor man sögte at rang-ordne dem efter graden af success med deres behandlinger, da det tilsyneladende har en helt central rolle -hvem- det er der udförer behandlingen. I mange tilfälde har dette nok större betydning end hvilken behandlingsform de bruger. Jeg tror at sådan en optegnelse kunne väre nyttig, både fra et samfundssundheds-mässigt perspektiv, og fra et videnskabeligt. Der er -meget- vi ikke ved om os selv, om sundhed, og om livet i det hele taget, og den videnskabelige metode har bevist sit värd, igen og igen. At starte med en klassifikation af behandlere, behandlingsmetoder, og grad af succes synes mig derfor fornuftigt i denne sammenhäng.

Og så, Glädelig Jul :)

Søren Jensen, Tor Brandt, Morten Wieth, Eva Schwanenflügel og Karen Grue anbefalede denne kommentar

förste sätning, anden paragraf i min forrige kommentar skulle väre:

"Når det så er sagt, så har jeg også nyligt levet under samme tag som en kvinde hvem lägerne fortalte ville dö af sit meget maligne og fremskredne kräftforlöb".

Jeg vil også tilföje at hun er ca. 45 år gammel.

Med stigende velstand fortrænger vestlig naturvidenskabeligt baseret medicin traditionel ”alternativ” behandling overalt i verden, og det er der naturligvis en grund til: Når man (som jeg) har set folk i udviklingslande blive invaliderede eller dø af sygdomme, som med lethed kunne have været behandlet med rigtig medicin, bliver man hurtigt klar over hvor ilde folk er stedt, hvis de er rigtig syge, men må nøjes med traditionelle behandlingsmetoder som healing og diverse urtemediciner!
Og jeg er naturligvis helt på linje med Louise Schou Drivsholm og hendes ønske om forbud mod kvaksalveri!

ikke destomindre har mange naturfolk det problem, at medicinalindustrien tager deres viden og patenterer den.
Som en biokemiker, jeg kender, siger: hver gang en helbreder dør i Amazonas, dør et helt apotek med ham/hende.
Såkaldte naturfolk har så dårlige livsbetingelser, at det er svært for dem at opretholde deres normale levestandard.
Tænk, hvis man delte viden på ligeværdig basis.
Det er jo klart, at medicinalindustrien har så mange ressourcer i forhold til naturmedicin, at den forekommer mere effektiv.

Mette Bramsdal, Mogens Møller, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

At gøre brug af benævnte personers vildfarelser på denne vis er i sin argumentationsform det samme som at desavouere hele psykiatrien, fordi en vestjysk hjerneskadet psykiater i flere årtier bedrev fejldiagnoser på kryds og tværs. Begrebet sundhed er komplekst, ”rigged” og en temmelig omskiftelig affære. I margarine-perioden for 30 år siden var det en for høj indtagelse af mættet fedt, der havde vores opmærksomhed, i dag mener mange, at indtagelse af en for stor mængde raffineret sukker er årsag til en høj procentdel af vores livsstilsudfordringer, ikke mindst diabetes 2 med dets mange uheldige konsekvenser. At 25 procent af danskerne vælger at gøre brug af ”alternativ medicin” (forfærdeligt ord) burde afkræve en helt anderledes respekt i den ”konventionelle branche” (lige så forfærdeligt ord). For kan så mange mennesker trods alt tage fejl? Det er de løftede pegefingre, den manglende multilaterale kommunikation og arrogancen, uanset inden for hvilken branche man huserer eller hvilke taburetter, man besidder, der er det betændte. Ikke at mennesker går ad forskellige stier og har forskellige overbevisninger undervejs – som den store placebosnak i øvrigt bakker fint op om. Ps. Smagsmæssigt er jeg på ingen måder fan af selleri, men fordi den er så rig på mineraler, vitaminer og antioxidanter, og fordi så mange studier uafhængigt af hinanden (Google Scholar ”celery” + ”health”) konkluderer, at grøntsagen kommer med så mange helbredsmæssige fordele, indgår den dagligt som et element i min slowjuice. Og hvor jeg altså tillader mig at tro på, at den kan gøre en lille positiv forskel for min sundhed.

Karen Grue, Flemming Berger, Birgitte Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Thomas Faber:
Mange ser placebo som en slags "snyde" - helbredelse (jeg siger ikke, at du gør), men i bund og grund er der intet hokus pokus ved det.

De fleste ved jo f. eks., hvor meget stress kan påvirke kroppen, dens funktioner og velbefindende. Tanker og følelser påvirker hjernens kemi, og hjernens kemi påvirker resten af kroppens kemi. Både negative og positive tanker og følelser sætter sig i kroppen, og kan her både skabe sygdom og sundhed. Det er simpel kemi.

Det betyder selvfølgelig ingenlunde, at alle kan helbrede sig selv for alting "ved tankens kraft", men jeg tror bestemt, de fleste kan påvirke deres krop en hel del med psyken.

@Tor Brandt;

Det lyder såmænd ikke som om vi er rigtigt uenige...

Indenfor visse filosofiske systemer erklæres det at man med tankens kraft kan både levitere, teleportere, telepatere, spå fremtiden, se tilbage i fortiden, helbrede sig selv og andre for alverdens sygdomme, og mange andre utrolige sager... Nogle af menneskehedens største skikkelser, især religionsstiftere, har sagt lignende ting.

Hvem ved?

Sokrates, en klog mand, siges at have sagt: "Det eneste jeg ved er at jeg intet ved".

Jeg tror at han havde fat i noget der.

Men det ændrer ikke på at den videnskabelige metode er særdeles nyttig, og at videnskaben som sådan har været menneskeheden til stor gavn. Og det ændrer heller ikke på, som journalist Drivsholm skriver, at der er mange kvaksalvere i den alternative medicin. Og det er ikke rigtigt i orden at udnytte folks nød, heller ikke selvom ens intentioner er gode.

Jeg er bestemt overbevist om at der er visse alternative behandlere der kan nogle ting som man kan kalde direkte magiske. Jeg mindes en dokumentar om Joralf Gjerstad, "Manden med de magiske hænder" (eng. "Doing Good"), som er både interessant og meget rørende. Den mand kan helt sikkert noget specielt! Men det er ikke alle alternative behandlere der kan det samme som ham! Og der er folk der dør fordi de giver deres liv i hænderne på nogen der ikke kan noget særligt andet end at have for høj tiltro til egne evner. Det synes jeg er synd.

Man kan selvfølgelig diskutere om det ikke skal være helt tilladt for folk at lægge deres liv i hænderne på nogen som vil narre dem, efter at have narret sig selv, og dermed dø meget før de havde behøvet. Men bør man i så fald ikke, for at være konsekvent, også være fortaler for assisteret selvmord, og selvmord ved vanrøgt?

Jeg synes at journalist Drivsholms ønske om en vis kontrol med den måde alternativ medicin bliver praktiseret og tilbudt på er ganske rimelig. Det er, trods alt, i visse tilfælde folks liv det drejer sig om. Det er rigtigt at det er formynderrisk, men er det altid en dårlig ting? Hvad med vores børn, skal vi ikke være deres formyndere? Og mennesker der ikke selv kan finde ud af tingene?

Tjah... forbundne er vi jo. Hvem skal have ret til at afgøre om folk skal leve eller dø? Når et menneske dør er der mange omkring det der påvirkes. Har vi ikke et ansvar overfor andre mennesker i den sammenhæng? Og hvis vi har det, er det da ikke også vores ansvar at søge at forhindre at folk dør som følge af fejlagtig praksis? Det har man jo nogle ganske svære instanser til at sørge for indenfor den konventionelle medicin. Hvorfor så ikke indenfor den alternative?

Er det ikke temmelig inkonsekvent?

Man ville selvfölgelig blive nödt til at gå til opgaven med stor ydmyghed, og huske på at det er et mystisk og ikke godt udforsket emne. Det ville väre både dumt, og synd og skam at kväle den alternative medicin.

Men man skulle kunne differentiere mellem de effektive og de ineffektive behandlinger og behandlere. Det tror jeg kunne göres bedst ved en videnskabeligt funderet klassifikation af de udövende og deres metoder. Dette ville resultere i en liste over de forskellige behandlere, og graden af deres succes. Denne kunne så offentliggöres, og så ville folk i hvert fald väre mere velinformerede inden de startede et behandlingsforlöb. Dette synes jeg ville väre det mest ansvarlige i denne sammenhäng. Jeg tror at man på den måde kunne man få sorteret charlatanerne fra, og at det ydermere ville have den meget positive bivirkning at de penge som folk bruger på alternativ medicin ville gå til de bedste indenfor faget. Jeg er overbevist om at dette på sigt ville före til en forbedring både af folkesundheden og af de individuelle grene af den alternative medicin.

Og så bör vi ikke glemme at det ville fremme videnskaben og vores forståelse af menneskelig sundhed gevaldigt.

Käre Julemand, må jeg ikke önske mig det? :)

Helle Merete Norup

En lidt for privat kommentar fra en journalist, som Information her bringer. - savner en mere professionel og mere uafhængig analyse af problematikken her !

Der er større og større frygt i det etablerede system og Medicinalindustrien p.t. men hvorfor nu det? Er det fordi danskerne i stigende grad oplever helbredelse indenfor det alternative sundhedsvæsen - fremfor gennem det etablerede ? varet ligger næsten i spørgsmålet. Ja jeg ved godt der er plattenslagere indenfor det alternative også, men det skal vel ikke gå ud over de mange dygtige, der vitterlig findes!

Det er efterhånden blevet en stor sten i skoene for de konventionelle læger, når så mange dygtige alternative RAB behandlere har kunnet hjælpe patienter af med smertefulde sygdomme, hvor samme tidligere var afhængige af et stort medicinmisbrug - med alvorlige sundhedsskadelige bivirkninger oveni. Så der er grund til bekymring i det konventionelle Sundhedsvæsen, når danskerne i større og større antal søger alternative behandlere fremfor de etablerede. Det har vel en årsag.

En nuanceret beskrivelse af hele vores sundhedssektor er påtrængt. F.eks. hvorfor det går galt igen og igen indenfor det etablerede sundhedsvæsen, mht. at helbrede syge danske borgere, som er tilfældet. Rigtigt der er også helbredelse at finde indenfor det konventionelle sundhedsbehandling, men åbenbart ikke tilstrækkeligt, siden der efterhånden er flere og flere danskere, der ikke tør overlade deres skæbne til en lægestand, der blindt følger Medicinalindustriens kostbare løsninger. Vi betaler jo i forvejen (syge som raske) dyrt over skatten til en Sundhedssektor, der er helt afhængig af en Medicinalindustri, med sugerøret langt nede i statskassen. Derfor skal der meget til, førend man som borger selv punger ud for at blive helbredt af en alternativ helbreder. Alligevel sker det oftere og oftere. Journalisten burde have lavet en bedre research fremfor så useriøs og ensidig en artikel. Går ud fra det er en 'gæstejournalist' Information her har på julevisit....

Mit julegaveønske fra Information er en avis med et langt mere seriøst journalistisk indhold, så jeg får lyst til at fortsætte mit abonnement i det nye år. På forhånd TAK!

@Helle Merete Norup;

Et stärkt indläg!

Jeg er ikke som sådan uenig med dig, men jeg synes at vi bör tage med i vores overvejelser at det ikke er lägestanden selv, men DJÖF'ere der forvalter Sundhedsväsenet. Sundhedspersonalet selv gör det så godt de kan inden for nogle meget sväre rammer, og de skal forholde sig til og agere imellem mange modstridende interesser.

Og så har det jo ikke ligefrem hjulpet med Sundhedsplatformen, for at sige det mildt...

Måske det er udtryk for hovmodig galskab fra min side, men jeg vil pröve at göre anslag til et nuanceret billede af Sundhedssektoren, som det efterspörges af Helle Merete Norup.

Jeg kaster mig ud i det, i håb om ikke at dumme mig alt for slemt.

Det er for det förste en meget kompliceret störrelse vi har med at göre. De centrale elementer er lägevidenskaben, forskere, läge- og sundhedspersonel, hospitalsledelser, medicinalindustrien, reklamebranchen, forsikringsbranchen, diverse interesse-organisationer fra borgergrupper til internationale organisationer, syge borgere, pårörende, skatteydere, välgere, ministerier, medier, embedsläge-instansen, og ökonomer.

Ingen af disse elementer er entydige, og de er desuden forbundne på mange forskellige måder. De kan ikke forsimples for meget, men på den anden side vil deres fulde kompleksitet overvälde ethvert forsög på analyse.

Groft sagt virker det redeligt at sige: Läge- og sundhedspersonel önsker at hjälpe syge mennesker. Syge mennesker önsker at blive raske. Medicinalindustrien önsker at tjene penge, og det gör den, men den producerer også virksomme präparater. Borgere önsker et velfungerende, menneskeligt, og effektivt sundhedsväsen, men Sundhedsväsenet får hverken tildelt nok midler af staten eller lov til selv at bestemme hvordan tingene skal göres. Sundhedsplatformen var ikke til diskussion, men blev dekreteret og indfört på trods af at det var et system der ikke var egnet til den danske sundhedssektor, og som desuden solgtes med nogle ligefrem pirat-lignende klausuler fra producentens side. Hvem tog denne beslutning? Det var ikke lägestanden, så meget kan jeg sige. Og det er naturligvis skatteydere der hänger på regningen, og borgere der lider under den forringede kvalitet af behandlingen som den har medfört. Intet under at der er vrede forbundet med dette. Lägevidenskaben er i större eller mindre grad påvirket af den ökonomiske magt som medicinalindustrien besidder, via tildeling af forskningspenge og udvälgelse af hvad og hvor meget der bliver publiceret i lägevidenskabelige tidsskrifter om diverse medicinske präparater. Medierne bröler i et kaotisk kor om hvor forkert det hele er, og der lägges ofte ikke fingre imellem når medlemmer af sundhedssektoren skal kritiseres i offentligheden. Og imens arbejder de fleste i sektoren myreflittigt, dag efter dag, år efter år. Men under disse forhold er deres arbejde ikke nogen triviel sag. Og da emnet sundhe desuden i sig selv ikke er bare tilnärmelsesvis forstået, så må de somme tider u-undgåeligt komme til kort.

Tilbage står de nogle gange dödeligt syge borgere og deres pårörende, og vil gerne have noget hjälp. Sundhedsektoren kigger de på med stigende mistro, men der mangler bestemt ikke alternative tilbud. Der er mange om buddet, og mange der mener det godt. Der er nogle der er ekstremt dygtige og som kan udföre nästen mirakulöse behandlinger, der er nogen der tror at de kan, men ikke kan, og så er der nok også et par stykker der er en let mulighed for at tjene nogle penge. Folk kommer jo ligefrem löbende, desperate!

Det er jo i det hele taget et emne man ikke kan overse eller undgå at blive direkte påvirket af. Alle er vi mulige ofre for sygdomme, og alle skal vi dö. Det ville väre unaturligt om ikke der var stärke fölelser involveret, selvom man godt kunne önske sig noget mere nögternhed når det kom til stykket.

Men vi er også alle udstyret med et immun-forsvar der fungerer mere eller mindre godt, og vi er udstyret med en vilje og et sind. Desuden ved vi at vores psykiske tilstand har en stor indvirkning på adskillige kropslige funktioner, bl.a immunforsvaret. Så vi har også selv et medansvar. Og ellers kan vi jo bede om hjälp.

Der er masser af muligheder, men der gives ingen garantier, andet end at döden er slutningen på ethvert jordisk liv. Og i rigtigt mange tilfälde, i de fleste tilfälde, går det jo godt. Det synes jeg godt at vi kan väre lidt taknemmelige over, nu hvor vi endda er i hjerternes tid :) - og taknemmelighed er også godt for sundheden, i övrigt, ligesom latter, sang, og dans er det. God mad i passende mängde, og glädeligt selskab ligeså. Vil man öge sin og andres sundhed findes der värre steder at sätte sine kräfter ind...

Ja, Kärlighed lindrer mangt og meget. Må der komme mere af det! :)

Charlotte Mortensen

Det er trist at folk som påkalder sig at være demokratiske, trods dette vil pålægge alle andre deres tro på julemanden samt den etablerede lægevidenskab. Hvis den såkaldte alternative behandling blev tildelt et lignende beløb at eksperimenterer for, så ville den ligeledes kunne vise mere overbevisende resultater. Nu skal vi jo ikke, blot fordi det er jul, stikke blår i øjnene på hinanden - det er langtfra alle læger, efter min erfaring, der ville kunne forsvarer sin gerning heller, hvis de stod uden det forsvar som juraen samt vores autoritetstro blik tillægger dem. Glædelig jul og fryd for det enkelte menneskes individuelle frihed og valgret.