Læsetid: 5 min.

Klimaloven: Når det samarbejdende folkestyre viser sig fra sin bedste side

Med bredt flertal har Danmark fået en klimalov, der sætter kursen for en radikal omstilling af det danske samfund. Man kunne næppe forestille sig en bedre start
Det er en stor triumf for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) at have forhandlet verdens næstskrappeste klimalovhjem med bredt politisk flertal. De eneste partier i Folketinget, der ikke bakker op om loven, er Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Det er en stor triumf for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) at have forhandlet verdens næstskrappeste klimalovhjem med bredt politisk flertal. De eneste partier i Folketinget, der ikke bakker op om loven, er Liberal Alliance og Nye Borgerlige.

Thomas Sjørup

9. december 2019

Hvor tit kan man skrive noget som dette:

Det er en stor triumf for klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) at have forhandlet verdens næstskrappeste klimalov hjem med bredt politisk flertal (den skotske er faktisk skrappere).

Det er en triumf for Alternativet, der for mindre end et år siden stod fuldstændig alene i Folketinget med kravet om 70 pct. CO2-reduktion i 2030.

Det er en triumf for Enhedslisten, Radikale og SF, der via ’forståelsespapiret’ fra juni pressede regeringen med på målsætningen og nu i en tæt koordineret indsats har presset den til den ambitiøse klimalov.

Det er en triumf for Konservative, der har banet vej for, at klimaloven og den kommende indsats ikke bliver et rødt projekt, men et projekt der samler hen over den politiske midte

Det er en triumf for Venstre, der omsider har erkendt, hvad begrebet ’grøn realisme’ reelt betyder.

Det er en triumf for Dansk Folkeparti, der har formået at forvandle sig fra klimaskeptisk parti til nu at tage medansvar for den grønne omstilling.

Det er en triumf for Klimarådet, som med sin forhenværende og nuværende formand har leveret de faglige ræsonnementer om nødvendigheden af lovens enkeltelementer.

Det er en triumf for de grønne organisationer, der først via borgerforslaget og siden via dygtig lobbyisme har presset og hjulpet politikerne til det resulterende høje ambitionsniveau for klimaloven.

Og det er ikke mindst en triumf for de titusinder af unge i den nye klimabevægelse, der med deres skolestrejker og klimamarcher har vækket voksengenerationen til dåd og nu kan fortsætte i visheden om, at det nytter.

Det vigtige delmål

For det er det, det gør. Nytter. Aftalen fredag aften om klimaloven forpligter alle Folketingets partier minus Liberal Alliance og Nye Borgerlige til nu at indlede en stærkt målrettet, nøje overvåget rejse mod 70 procent. CO2-reduktion i 2030 på vejen mod dansk klimaneutralitet senest i 2050 og med Parisaftalens 1,5 graders mål »for øje«, som det hedder i aftaleteksten.

Det sidste betyder, at 2050-fristen kan blive rykket frem, hvis det måtte vise sig nødvendigt – og det gør det allerede – for at sikre Danmarks retmæssige bidrag til målets overholdelse.

Tilføjelsen af de 1,5 grader er et eksempel på, hvordan regeringens grønne støttepartier under de langstrakte forhandlinger er lykkedes med at få hævet ambitionsniveauet og skærpet bindingerne på den kommende – og udfordrende – proces med at udmønte loven i en klimahandlingsplan og dermed i konkrete omstillingsindsatser ude i den danske virkelighed.

Afgørende for den rejse er også, at støttepartierne opnåede at få indføjet, at der under forårets forhandlinger om klimahandlingsplanen skal vedtages – »ved lov« – et første delmål for, hvor langt man skal nå med CO2-reduktionen i 2025. Tiden til at bremse katastrofale klimaændringer er så knap, at der ikke er råd til at miste ét år i omstillingsprocessen. På de tre årtier, der er gået siden 1990, er det lykkedes at reducere de danske drivhusgasudledninger med knap 35 procent – nu skal de resterende 35 procent nås på bare ét årti.

Omstillingens hastighed skal med andre ord tredobles, og derfor er det så vigtigt, at der stilles krav i loven om et første delmål i 2025, antagelig inden for intervallet 50-55 procent reduktion. Samt at klimaministeren forpligtes til hvert eneste år at stå skoleret i Folketinget med en redegørelse for, om man nu også følger den kurs, målene udstikker. Er det ikke tilfældet, forpligtes regeringen til at fremlægge nye initiativer, der kan sikre vejen mod målet.

Støttepartiernes krav om et delmål i 2025 mødte angivelig modstand til det sidste fra Finansministeriet, men Dan Jørgensen har næppe været ked af at måtte bøje sig for det grønne pres på dette punkt.

Indsats på hjemmebane

Den tidligere VLAK-regering ønskede, at vejen til et dansk 2050-mål skulle kunne sikres ved hjælp af de ’reduktionsmekanismer’, som er tilladt i Parisaftalen. Dvs. retten til at betale sig fra en del af indsatsen ved at købe CO2-kreditter af andre lande frem for selv at præstere CO2-nedskæringer. Den mulighed udelukker klimaloven og forpligter altså regering og folketing til at nå målene i 2030 og 2050 ved egne kræfter. Loven har dog den kattelem og svaghed, at brugen af kreditkøb og lignende kan tages op til politisk forhandling, hvis det tæt på 2030 har vist sig umuligt at nå målet.

Den danske elsektor vil stort set være omstillet til fossilfrihed om 10 år. Det kniber meget mere med bl.a. landbruget og transportsektoren, der stadig har voksende CO2-udledninger. Derfor talte det politiske forståelsespapir fra juni om »et bindende reduktionsmål for landbruget.« Her er der i klimaloven sket en svag udvanding, idet der nu ikke tales om bindende mål, men om »sektorstrategier og indikatorer som minimum for væsentlige sektorer som landbrug, transport, energi, byggeri og industri.« Altså et mindre bastant krav til landbruget – til gengæld et nyt krav til de øvrige sektorer om strategier.

Et styrket Klimaråd

Den forestående, svære politiske proces med forårets handlingsplan og den efterfølgende, løbende implementering skal understøttes af både et styrket Klimaråd og et nyetableret borgerting. Klimarådet styrkes blandt andet med to ekstra medlemmer, hvoraf det ene skal være en adfærdsforsker, der kan supplere de ’hårde’ tekniske, økonomiske og naturvidenskabelige discipliner og således afspejler aftaleparternes erkendelse af, at den grønne omstilling ikke kan klares med tekniske fix, men også må omfatte omstilling af adfærd, forbrugsvaner og værdier.

Og etableringen af et borgerting afspejler erkendelsen af, at borgernes inddragelse i omstillingsprocessen og oplevelse af medejerskab er afgørende for at sikre processen opbakning og demokratisk legitimitet.

Det lykkedes under forhandlingerne de grønne støttepartier at få fjernet en oprindelig idé om, at de økonomiske vismænd skulle have en rolle at spille i Klimarådet. Til gengæld vil Klimarådet få tilknyttet et såkaldt Klimadialogforum, der efter samme model som Det Økonomiske Råd giver branche- og arbejdsmarkedsorganisationer, tænketanke, grønne organisationer og ministerier et forum for at inspirere, men også presse Klimarådets faglige eksperter. Som Dansk Energis administrerende direktør Lars Aagaard siger, bliver det »et forum, hvor Klimarådet kan få input til sit arbejde, så den ’virkelige’ verden også bliver hørt.«

Alt i alt fremstår klimaloven som et unikt eksempel på parlamentarisk forhandlingsvilje og -evne kombineret med en nyvunden fælles erkendelse af klimaudfordringens presserende karakter.

Det var den nemme del …

»Vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at Danmark ville få så ambitiøs og vigtig en klimalov, da vi for et år siden gik sammen med en række organisationer om borgerforslaget om en ny klimalov,« siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp Birgitte Qvist-Sørensen.

For Dan Jørgensen må det være en enorm lettelse og tilfredsstillelse mandag at kunne rejse til COP25-klimamødet i Madrid og gå på diverse talerstole og præsentere det danske eksempel til efterfølgelse, fremfor at skulle have krøbet langs væggene, hvis de langstrakte forhandlinger var slået fejl.

Omvendt er klimaloven den lette del af opgaven. Nu følger udfordringen med at omsætte den til en handlingsplan, der radikalt og så langt øjet rækker vil føre til forandring af danskernes samfund, livsform og hverdag. Det bliver ikke uden forhindringer, fejltagelser og sværdslag. Det betryggende er imidlertid visheden om, at hvis nogle af partierne bag fredagens aftale stritter imod og ikke leverer, så vil de handle ’ulovligt’ – og derfor forhåbentlig ikke gøre det.

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Morten Lind
  • Hilbert Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Anker Heegaard
  • Jan Svenson
  • Ervin Lazar
  • Niels Møller Jensen
  • Nikolai Beier
  • Viggo Okholm
  • Thomas Tanghus
  • Palle Yndal-Olsen
  • Poul Erik Riis
  • ingemaje lange
  • Kim Øverup
  • John Hansen
  • Ejvind Larsen
Morten Lind, Hilbert Larsen, Eva Schwanenflügel, Anker Heegaard, Jan Svenson, Ervin Lazar, Niels Møller Jensen, Nikolai Beier, Viggo Okholm, Thomas Tanghus, Palle Yndal-Olsen, Poul Erik Riis, ingemaje lange, Kim Øverup, John Hansen og Ejvind Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dejligt med en klimalov, som der næsten er konsensus omkring. Tillykke med det. Havde heller ikke troet på det for et år siden. Men nu skal vi så til at slagte nogle hellige køer. Og det mest nærliggende må sandt for dyden være Landbrugssektoren. Hvorfor ikke udtage halvdelen af det samlede landbrugsareal på næsten 2 mio. 400.000 hektar, og konvertere de udtage områder til minivådområder og skov.Sammenkædet med et krav om en halvering af den animalske produktion, vil det være yderst gavnlig for både klima, havmiljø og biodiversitet. Så når vi måske ovenikøbet også i mål i forhold til EU's vandrammedirektiv om god økologisk tilstand af vores havmiljø inden 2027.

Morten Lind, Anker Heegaard, Lauge Floris Larsen, Tommy Clausen, René Hansen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger, Ervin Lazar, Niels Møller Jensen, Erik Winberg, Thomas Tanghus, René Arestrup, Alice Hjorth, Claus Poulsen, Søs Jensen, Hans Houmøller, Jeppe Lindholm, ingemaje lange og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Halvdelen af de 70% er jo allerede i hus som det kan læses ovenover - 50% i hus. Det er jo ret smart.

Annullere den tidligere regerings nedsættelse på store brændstofseslugende biler. Afgiftslettelsen har øget CO2 udledningen fra køretøjer med hele 7,9% - 2% i hus.

Indfør bilfrie søndage - 5% i hus.

Indfør 4 dages arbejdsuge - 5% i hus.

Nedlæg den del af landbrugsarealet, som er mere eller mindre uegnet til opdyrkning og som resultere i et forholdsvis stort udslip af drivhusgasser. Og plant arealet til med skov - 20% i hus samlet set.

Stop for eksport af kød- og mælkeprodukter ud af EU til tredie lande. Dele af den overskydende landbrugsjord bruge til at producere dyre foder, som så gør det overflødigt at importere klimaskadelig soja foder fra Syd Amerika på bekostning af regneskove i området. Endvidere kan dele af den overskydende landbrugsjord bruges til at dyrke energipil. Herved skal der importeres langt mindre "biobrænsel" - Skal vi sige 15% igen samlet set :-)

Stop for kørsel med lastbiler i weekender - 5% (det meste køre jo så bare på hverdage)

Og så alligevel ikke. For alt langdistance gods, også transit, skal på tog skinner om natten. Eldrevne skinner vel at mærke. Dertil skal der opføres godbanegårde strategisk placeret rundt i landet. Herfra køres godset så de sidste maks. 100 km ud til kunden af eldrevne lastkøretøjer. Store som små - Så røg der vel 20% i hus.

Alt offentlig transport udskiftes til el. Tog, rutebiler, bybusser osv.. Den skal gøres rigtig billig at benytte for alle gennem statstilskud - 10% i hus.

Alt indenrigsflyvning forbydes - 10% i hus.

Smid de sidste rester af kulfyrede elværker til skrotning. Der afbrændes fortsat masser af kul i Danmark - 15% i hus.

Jeg stopper lige op her. Ellers ender jeg jo bare i minus CO2 udslip. Og talene. Ja, de er jo ikke videnskabelige. Vel. Blot for at vise farbare muligheder. Der er sikkert mange flere.

Det bedste. En del kan nås allerede inden Jul i år. Hvis man vil det.

Den helt store udfordring er og bliver det globale udslip, samt de afledte selv accelererende effekter der dannes på grundlag af de allerede udledte drivhusgasser i de foregående snart 150 år. Og her er der en lang vej endnu.

Men vi kan ikke gøre andet end at prøve. Og den erkendelse, som er ved at opstå er et stort skridt på vej. Vi må prøve vores kommende generationer skyld. Sådan er det.

Morten Lind, Werner Gass, Anker Heegaard, Niels Møller Jensen, René Hansen, John Andersen, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger, nanna Brendstrup, Ejvind Larsen, Flemming Berger, John Hansen og Hans Houmøller anbefalede denne kommentar

Hørte interview med D. Jørgensen:

"Det er områder i loven hvor vi i dag ikke besidder de teknologier der skal eksistere for atloven kan gennemføres"

??????

Jeg spurgte min søn på 16 om hvad det betyder. Han udbrød: Jamen så kommer man jo til at overtræde loven.

Og ja, man har vedtaget en lov man ved man kommer til at bryde. SÅ meget for moral.

Morten Lind, Holger Skjerning og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Børn og unge der endnu ikke er hjernevaskede tro ikke på politikerne!

Politikerene lyver her så det driver og svigter jer og jeres fremtid totalt.

Vores folkevalgte politikere vil ikke reducere CO2 udledningen i et omfang der gør nogen meningsfuld forskel for jeres fremtid og ikke engang med 70% i forhold til niveauet i 1990.

Det er et luftkastel, der skal berolige jet børn på et politisk bevist løgnagtigt grundlag, af påstået mulig grøn økonomisk vækst der skal betale omstillingen.

Se her.
Fra link:
“Is it possible to enjoy both economic growth and environmental sustainability?

This question is a matter of fierce political debate between green growth and post-growth advocates.

Over the past decade, green growth clearly dominated policy making with policy agendas at the United Nations, European Union, and in numerous countries building on the assumption that decoupling environmental pressures from gross domestic product (GDP) could allow future economic growth without end.

Considering what is at stake, a careful assessment to determine whether the scientific foundations behind this “decoupling hypothesis” are robust or not is needed.

This report reviews the empirical and theoretical literature to assess the validity of this hypothesis.

The conclusion is both overwhelmingly clear and sobering:
Not only is there no empirical evidence supporting the existence of a decoupling of economic growth from environmental pressures on anywhere near the scale needed to deal with environmental breakdown, but also, and perhaps more importantly, such decoupling appears unlikely to happen in the future.”

Link: https://mk0eeborgicuypctuf7e.kinstacdn.com/wp-content/uploads/2019/07/De...

Den da 15 årige Greta Thunberg beskrev den politiske og økonomiske magtelites løgne og voldelige overgreb på børns fremtid meget fint, det er meget vanskeligt, at gøre det bedre.

“You only speak of green eternal economic growth because you are too scared of being unpopular.

You only talk about moving forward with the same bad ideas that got us into this mess, even when the only sensible thing to do is pull the emergency brake.

You are not mature enough to tell it like is.
Even that burden you leave to us children.”

Citat den da 15 årige Greta Thunberg COP24 i december 2018 Katowice Polen.

Fra COP24 i december i Katowice i Polen 2018.
Greta Thunberg holder denne tale til beslutningstagerne for klimamålene.
Link:https://www.lifegate.com/people/news/greta-thunberg-speech-cop24

Link: https://youtu.be/HzeekxtyFOY

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Tommy Clausen, René Hansen, John Andersen, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Her er en lille flig mere af politikernes ‘løgn’ om de gode intentioner , foruden løgnen om mulig vækst af økonomien.

Fra link: Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS.

"Danmark har forpligtet sig til ambitiøse mål for at begrænse udledningen af drivhusgasser. Og målt på udledningen af CO2 fra dansk produktion går det fremad. Men dette mål medtager alene CO2 fra produktion inden for Danmarks grænser og måler dermed ikke CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug. En væsentlig begrænsning i det produktionsbaserede mål er, at udledninger, der er knyttet til vareimport, ikke medregnes.

Med forskningsmidler fra Rockwool Fonden har Centre for Economic and Business Research (CEBR) på CBS nu undersøgt, hvad det betyder for målopfyldelsen, hvis man opgør CO2-belastningen fra det samlede danske forbrug.

Analysen viser, at Danmarks forbrugsbaserede årlige CO2-udledning siden 1996 har været op til 18 procent højere, end det traditionelle CO2-regnskab indikerer."

Link: http://www.rockwoolfonden.dk/app/uploads/2015/12/Faktaark_CO2-udledning-...

Morten Lind, René Hansen, Erik Winberg, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, Jan Weber Fritsbøger, Ejvind Larsen, Lars Jørgensen, Hanne Utoft, Flemming Berger og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Den globale opvarmning er blot én af et helt kompleks af udfordringer, vi står over for. Muligvis det mest presserende problem, men rovdriften på klodens begrænsede ressourcer er et mindst lige så stort problem.

Og det er den sidste problemstilling, der gør det illusorisk - og dybt uansvarligt - at fastholde paradigmet om evig og ubegrænset vækst. Uanset hvor 'grøn' den er.

Morten Lind, Jeppe Lindholm, Werner Gass, Niels Møller Jensen, Tommy Clausen, René Hansen, John Hansen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Steen K Petersen, nanna Brendstrup, Ejvind Larsen, Lars Jørgensen, Hanne Utoft og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Jan Weber Fritsbøger

jeg tror nok jeg stadig er lidt skuffet, for jeg synes ikke jeg kan få øje på nogen ideer som skal tage hånd om Danmarks skjulte klimaansvar,
den del som slet ikke medregnes, her tænker jeg først og fremmest på alle de varer vi køber som produceres i østen, godt nok sker CO2 udledningen i kina, Thailand mfl.
men det er jo bla. vores køb af billige varer som driver industrien der, og dermed er årsag til belastningen af klima og miljø,
og så er der søfarten som heller ikke regnes med, vil Danmark også sikre at vores handelsflåde reducerer sin belastning med 70%,
og som andre også har nævnt den del af landbrugets belastning som er en følge af soya-import fra Sydamerika, bliver den også reduceret med 70%,
hvis disse og måske andre skjulte poster ikke er med er de 70% jo falske og vores ansvarlighed kun facade.

Morten Lind, Jeppe Lindholm, Eva Schwanenflügel, Morten Balling og John Andersen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Trump’ismen har rigtig godt fat i danskerne.

Her er lidt oplysning til borgerne om samfundet ‘UDEN’ det danske politiske Trump’ismen filter.

20% af det globale energiforbrug er elektricitet, der ‘potientielt’ i fremtiden kan produceres af vedvarende energi.

80% af det globale energiforbrug er ikke elektricitet for Danmarks vedkommende når alt medregnes ca. 97%.

Globalt er 98% af det totale energiforbrug fra olie, gas og kul afbrænding.

Så der mangler den bæredygtige energi, der er brug for til at afløse olie, gas og kul afbrænding, plus den bæredygtige energi der skal bruges til omlægningen.

Tid er en vigtig faktor.

Se her hvis i stadig tror på vores folkevalgte politiske løgnere.

Kevin Anderson (@KevinClimate) is Professor of Energy and Climate Change at the University of Manchester.
Tim Dyson is Professor of Population Studies in the Department of International Development at LSE.

The Department of International Development (@LSE_ID) promotes interdisciplinary post-graduate teaching and research on processes of social, political and economic development and change.

Klimaforskning 'UDEN’ filter.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc

Eva Schwanenflügel, Erik Winberg og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Hvor er det godt at vi har fået en regering som påtager sig ansvaret, livet er for kort til blå regeringer.

Holger Skjerning

Tak Philip for opbakningen! Det er lige præcis, hvad jeg har skrevet i mindst 5 år både her og 20 andre steder. Det står også at læse på REO.dk.
Altså, at en meget stor del af CO2-reduktionen skyldes, at vi siden 1990 har importeret store mængder varer fra især Kina, så CO2-udslippet blot er flyttet til Kina.
Jeg vil tilføje, at også en del virksomheder er flyttet til udlandet - med samme virkning.
Og disse varer fremstilles ofte mindre klimavenligt, end hvis vi selv producerede dem. Så det skader klimaet endnu mere.
En del af flytrafikken og skibsfartens CO2-udslip er heller ikke med.
Alt-i-alt er Danmarks "klimaaftryk" stort set IKKE reduceret siden 1990, så debattens og Klimalovens 70/2030 er meget tæt på at være "en prut i en grøn papæske"!!

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Morten Balling, Jan Weber Fritsbøger, John Andersen og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Tilføjelse: Jeg så nu, at også Jan forklarer, at de vedtagne 70/2030 mål er rene papirtal - uden hold i virkeligheden.
Lad os håbe at en eller flere politikere læser det - og forstår det !!!

Klimaet er kun et symptom på en syg planet. Siden 1800 har vi fældet skov i et tempo så forholdet mellem skov og landbrug er gået fra 4:1 til at være 0,7:1 i dag. Det er en seksdobling. Vi kan superenkelt løse dette problem. Vi kan bare holde op med at spise noget. I så fald ville landbruget hurtigt gå i sig selv, og befolkningstallet ville falde endnu hurtigere.

Det samme gælder industrien. Den producerer varer vi alle bruger. Uden forbrugere, ingen industri. Måske har den snedige læser allerede indset at man kunne overveje at undlade at købe ny smartphone, droppe flyrejsen, skifte bilen ud med cyklen man allerede har i skuret osv. Det ville formentlig være mindre ubehageligt, end at stoppe med at støtte landbruget ved at spise hver dag.

Det er bare ikke løsning nok. I dag fødes der 2,4 barn hver gang et menneske dør. Det fører til at klodens befolkning vokser eksplosivt, og flere mennesker bruger flere ressourcer. En løsning på dette indebærer at man bringer fødselsrate og dødsrate i balance. Det kunne man f.eks. gøre ved at dræbe hveranden nyfødte, eller dræbe en pensionist hver gang der fødes et barn.

Og ja det er et temmeligt absurd forslag, men når det kommer til at redde menneskeheden, så er vi derude hvor forslagene begynder at være tilsvarende absurde. Der er kun en alternativ løsning, og det er at alle skærer deres forbrug voldsomt ned.

Globalt bruger vi ca. dobbelt så mange ressourcer som naturen kan genskabe, og ser vi på energi (exergi), som er 100% livsnødvendig, så er tallet langt højere. Det kan ikke blive ved i et lukket system.

Vi kan lægge alt hvad vi har sammen i en stor bunke, og dele ligeligt, eller vi kan alle gå ned på det halve. Det sidste lyder sikkert nemt nok for en dansker, men hvad med en afrikaner eller en inder? De ville ikke kunne overleve. Husk det her i julen, når i vælter juleflæsket ned i løgnehalsen og skyller efter med en snaps.

Skål og God jul! :)

Morten, du er nådesløs brutal i din argumentation. Ikke at jeg ikke forstår, hvor du kommer fra, for det gør jeg. Men prøv for et øjeblik, at forholde dig til det civilisatoriske og humanistiske sammenbrud, som er en implicit del af din argumentation.

Morten Lind, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@René Arestrup

Det er stort set sammenbrudet jeg forholder mig til i det meste jeg laver pt. Det ser ikke ud til at blive rart. De sidste par uger har jeg arbejdet på en global model. Den er bygget op omkring fysik og biologi, ikke økonomi og politik.

Modellen bygger på carbon balancen og energi balancen for biosfæren, og den begynder at være relativt præcis. Når jeg "laver prøve", passer modellens resultater indenfor få procent fra 1800 indtil i dag, når jeg sammenligner med de mest pålidelige data vi har. Modellen er egentlig beregnet til at se på, hvad forskellige størrelser af reserven af fosfat malm betyder for den globale fødevaresikkerhed, men den viser, hvordan energiflowet i biosfæren fungerer, forbavsende nøjagtigt. Måske fordi den er baseret på termodynamik og støkiometri i stedet for menneskelig adfærd. Den forudsætter dog at vi ikke fælder mere skov, hvilket er tvivlsomt.

I 2007 opdagede en gruppe forskere at vi var ved at løbe tør for fosfat malm. Vi havde på det tidspunkt 15 Gt jvfr. US Geological Survey (USGS). I 2010 opgraderede USGS reserven til 70 Gt. Det er 450% mere end året før, og det fik en del til at hæve et øjenbryn. Det viste sig at opgraderingen stort set er baseret på indrapportering fra én marokkansk mine. Én! Hvis de oprindelige 15 Gt er den korrekte værdi, så kommer det til at gå nedad bakke indenfor ganske få år (~2025). Ned ad bakke er stort set samme udvikling vi har set de sidste 200 år, bare med modsat fortegn. Dvs. at hvad der svarer til Afrikas befolkning kommer til at dø af sult ca. det første tiår, og sådan fortsætter det frem mod 2100.

Hvis man ser på fødevareproduktionen globalt, så har vi ikke mere ubrugt jord og ikke mere overskud af vand. Vi bruger allerede for mange pesticider, og selvom mange bliver veganere spiser vi globalt 4 gange mere kød end i 1960, så de eneste parametre vi kan skrue op for er energi og gødning. Selv hvis vi globalt dropper kød, er gødning og energi de primære begrænsende faktorer for fødevareproduktionen. Min model inkluderer endnu ikke klimaet, og den forudsætter også at sult ikke får folk til at ryge i totterne på hinanden.

Jeg er ved at være nået dertil, hvor jeg tror det er på tide at lægge den pæne indpakning af videnskabens forudsigelser væk. Fremtiden ser brutal ud, og vi snakker med stor sandsynlighed ikke 2040 eller 2050. På positivsiden kan man nævne, at de voksne, som har dårlig samvittighed over at overlevere en ukendt fremtid til børnene, vil nå at opleve det civilisatoriske sammenbrud.

Vi kan ikke snyde naturlovene, og vi kan ikke undgå et peak med den nuværende befolknings størrelse, men vi kan prøve at gøre nedturen mindre brutal. Det forudsætter at vi startede i går, og at vi alle skruer voldsomt ned for forbruget. Et fingerpeg kunne være at en dansker skulle skære sine månedlige udgifter ned til et sted mellem 10-50% af hvad de er nu, afhængig af hvor mange mennesker man vil acceptere dør af sult mens man kører lidt mere medister og sylte ned.

Nils Bøjden - at teknologierne ikke er der nu, er, nå ja...

Kender du udtrykket "et månelandingsprojekt". I september 1962 holdt Kennedy sin såkaldte " We choose to go to the moon"-tale, hvor han lovede at USA ville have en mand på månen inden tiåret var omme.

Teknologien var der ikke; men den kom - netop fordi projektet blev sat i gang. Det her kan - KAN - være Danmarks månelandingsprojekt.

Rolf Andersen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Store armbevægelser og højtflyvende mål i tale, gør det ikke, - men handler fortsat som en kræmmer der stadig tror på egen overlegenhed ved forhandling med: "Den samarbejdende natur"!

"En natur" man samtidig sviner til for produktionsmål der skal nås, og hvor CO2 udledningen handles som en råvare i kvoter der kan købeslås om, så kræmmerkulturen for miljøet kan fastholdes.

Der er tale om politiske så langt øjet og øret rækker

Eva Schwanenflügel

Her er et spændende, (og lidt dystert) indblik i, hvordan det lykkedes for Alternativet og Enhedslisten at gøre klima til den øverste dagsorden.

Bl.a. spiller det en stor rolle, at partierne ikke længere har langsigtede, idealistiske mål, men kæmper fra tue til tue om 'enkeltsager'.
Og at de lynhurtigt kan måle en sags popularitet på de sociale medier.

"På få måneder blev alle politikere til klimakrigere. Hvad var det egentlig der skete? "
https://www.altinget.dk/christiansborg/artikel/paa-faa-maaneder-blev-all...

Når klimaloven skal udmøntes i konkrete initiativer, så er der en lakmusprøve, som kan vise, hvem der mener det alvorligt.
De partier, der er parate til at afbestille de 27 amerikanske kampfly, mener det alvorligt. De som ikke vil, løber bare med på en populistisk, “grøn” bølge.

Jeg efterlyser hermed en artikel fra Jørgen Steen Nielsen, som fokuserer på, hvad Danmarks militærkompleks kan bidrage med, når de 70 procent skal nås. “Når det samarbejdende folkestyre viser sig fra sin bedste side”.

Det bliver hundedyrt. Folk tror, at finansieringen kan komme fra at sætte arveafgifter op og tage pengene fra "de rige". Næh, det bliver alle de børn og unge, som står og demonstrerer og hujer op, der selv kommer til at hænge på regningen, håber de er klar over det. Velbekomme!