Kommentar
Læsetid: 6 min.

Når politikerne beskytter deres egne, undergraver de kontrollen med magtudøvelsen

Både i Danmark og USA står og falder kontrollen med magthaverne med, om de folkevalgte formår at hæve sig op over den politiske stammekrig og håndhæve spillereglerne. Det ser ikke ud til at være tilfældet i USA, og de danske erfaringer er også dårlige. Måske er der behov for at gøre noget
Alt tyder på, at USA’s præsident Trump har begået magtmisbrug i Ukraine-sagen. Men ikke meget tyder på, at det repubikansk dominerede Senat vil dømme ham.

Alt tyder på, at USA’s præsident Trump har begået magtmisbrug i Ukraine-sagen. Men ikke meget tyder på, at det repubikansk dominerede Senat vil dømme ham.

Ritzau/Scanpix

Indland
2. december 2019

Efter de meget omtalte indledende høringer i Repræsentanternes Hus tyder alt på, at USA’s præsident Trump har begået magtmisbrug i Ukraine-sagen.

Trump har øjensynlig betinget amerikansk militær støtte til Ukraine og et møde med Trump i Det Hvide Hus af, at Ukraines præsident til gengæld lovede at prøve at grave ’snavs’ frem om Joe Biden og hans familie. Joe Biden er Trumps politiske modstander i det kommende præsidentvalg.

Dermed har Trump misbrugt sine udenrigspolitiske beføjelser for at gavne sin egen præsidentvalgkamp på bekostning af hensynet til USA’s udenrigs- og sikkerhedspolitiske interesser. Det må man selvfølgelig ikke. Det er magtmisbrug. Det er derfor, demokraterne i Repræsentanternes Hus har indledt rigsretssagsproces mod præsidenten.

Indtil videre er der dog ikke meget, der tyder på, at Trump i sidste ende vil blive dømt. Hvorfor? Fordi republikanerne indtil nu har slået ring om Trump og forsøger at så tvivl om anklagerne imod ham. Og det kan i sidste ende redde Trump, fordi rigsretssystemet i USA er en rent politisk proces.

Det kræver et politisk flertal i Repræsentanternes Hus overhovedet at tiltale Trump for magtmisbrug. Dette flertal er givetvis til stede, eftersom demokraterne har flertallet her. Selve rigsretssagen skal dog herefter pådømmes af Senatet. Hvis Trump dømmes skyldig, fjernes han fra præsidentposten. Men en domfældelse i Senatet kræver 2/3 flertal, og republikanerne har for tiden flertallet i Senatet. Så en domfældelse vil kræve, at mindst 20 republikanere i Senatet opgiver den partimæssige stammeloyalitet og ’skifter side’.

Lige nu er der ikke meget, der tyder på et sådant udfald. Ingen amerikansk præsident er i øvrigt nogensinde blevet dømt ved en rigsret. I 1868 blev præsident Johnson frifundet med blot én stemmes margin, og også Clinton blev frifundet i 1999 efter at have løjet om sit seksuelle forhold til praktikanten Monica Lewinsky. Nixon ville dog formentlig være blevet dømt i Watergate-skandalen, men han trådte tilbage i 1974, før tiltale endnu var rejst, da han indså, at alt var tabt.

Ingen over loven

I en retsstat er det helt fundamentalt, at al magt er underlagt kontrol. Ingen er hævet over loven. Det gælder også den øverste statsmagt.

Det er i sig selv lidt af en anomali i en retsstat, at politikere er sat til at tiltale og dømme om, hvorvidt en regering har tilsidesat forfatningen og andre normer, der i bund og grund er retlige. Et politisk element i beslutningen om tiltalerejsning kan dog nok forsvares, fordi det også kan bero på en politisk vurdering, om man anser sagen eller overtrædelsen for alvorlig nok til at sætte det store tunge rigsretsapparat i værk.

Helt galt går det dog, hvis politikerne i deres stillingtagen til tiltale og domfældelse lader sig lede af deres partipolitiske tilhørsforhold frem for, som meningen må være, af principielle konstitutionelle overvejelser og en følelse af ansvar for at værne om det politiske systems integritet. Det er netop det, vi i øjeblikket er vidner til i USA.

Men er det så bedre i lille Danmark?

Vores rigsretssystem bruges til at retsforfølge ministre, der i deres embede måtte have tilsidesat grundloven, lovgivningen eller andre normer for ministre. Også i vores system er det et stærkt politisk element, men det er ikke en rent politisk proces som i USA. På samme måde som i USA kræver det er folketingsflertal at rejse tiltale mod en minister, og det sker også i Danmark yderst sjældent – der har kun været fem sager i de 170 år, grundloven har eksisteret, og i de sidste 100 år har der kun været rejst én sag, som vi vender tilbage til om lidt.

I Danmark er afgørelsen af skyldsspørgsmålet overladt til en særlig domstol – Rigsretten – en juridisk-politisk bastard, der er sammensat af lige dele højesteretsdommere og lægdommere udpeget af Folketinget, forholdsmæssigt efter mandatfordelingen mellem partierne. Der er således et stærkere judicielt element i den danske ordning, men sanktionerne er også mere juridiske: En minister afsættes ikke, hvis han dømmes skyldig ved rigsretten; han eller hun idømmes bøde eller fængselsstraf.

Men helt afgørende i denne sammenhæng er spørgsmålet: Besjæles danske politikere af en stærkere konstitutionel ideologi end deres amerikanske kolleger for tiden synes at udvise? Eller er også danske politikere tilbøjelige til at stemme efter politisk ståsted og partibog?

Ikke bedre i Danmark

Erfaringerne hidtil tyder på, at danske politikere i denne henseende ikke er meget bedre end deres amerikanske kolleger. Dette har været udtalt i de ældste sager. Men lad os se nærmere på den eneste rigsretssag i de seneste 100 år: Sagen mod de konservatives Erik Ninn-Hansen, der som justitsminister sidst i 1980’erne besluttede at stille tildelingen af opholdstilladelser til familiemedlemmer af herboende tamilske flygtninge i bero, selv om tamilerne efter dansk lovgivning havde et retskrav på familiesammenføring. Ninn-Hansen førte så at sige sin egen udlændingepolitik i strid med loven.

Da Folketinget i sommeren 1993 besluttede at rejse tiltalte for rigsretten mod Ninn-Hansen, skete det på et meget solidt grundlag. Højesteretsdommer Hornslet havde efter en grundig sagsoplysning afleveret en diger beretning, hvoraf det fremgik temmelig klart, at Ninn-Hansen havde brudt loven.

Alligevel var det ikke et enstemmigt folketing, som rejste tiltalen. Stemmerne var 105 for og 45 imod tiltale, og i udgangspunktet delte tinget sig efter politisk stammetilhørsforhold. De udpræget borgerlige partier – De Konservative, Venstre og Fremskridtpartiet – stemte som udgangspunkt imod. Der var dog 15 ’overløbere’ – politikere fra K og V som brød partilogikken og stemte for at tiltale Ninn-Hansen. Dette kan tolkes som et tegn på, at det politiske klima i Danmark trods alt var mindre polariseret dengang, end tilfældet for tiden ser ud til at være i USA.

Men det hører også med til historien, at grundlaget for at retsforfølge Ninn-Hansen var meget solidt og uomgængeligt. Og alligevel stemte 45 folketingsmedlemmer imod.

Da sagen to år senere blev afgjort af rigsretten – sammensat af ti højesteretsdommere og ti politisk udpegede lægdommere – var der heller ikke enighed om resultatet. 15 dommere kendte Ninn-Hansen skyldig i at forvalte i strid med lovgivningen, mens fem dommere ville frifinde med henvisning til, at Ninn-Hansen reelt havde haft opbakning fra et flertal i Folketinget til sin lovstridige linje. Et rent politisk argument, som normalt ikke holder i retten.

Afpolitisér

Man tør nok antage, at de fem dommere, der ville frifinde Ninn-Hansen, var lægdommere, og at de var udpeget af de borgerlige partier. Men vi ved det ikke, fordi dommen ikke oplyser, hvem der stemte hvad, og fordi arkivreglerne medfører, at vi først om årtier kan få det at vide. Erik Ninn-Hansen blev i øvrigt idømt fire måneders fængsel for sit »alvorlige« lovbrud, en straf som dog på grund af hans høje alder og helbredstilstand blev gjort betinget.

Og hvad kan vi så lære af disse erfaringer?

Vi kan konstatere, at det politiske element, som i de fleste landes forfatninger i større eller mindre grad er indbygget i de processer og organer, som skal sikre, at statsledere og regeringer om nødvendigt kan stilles til ansvar for deres magtmisbrug, gør sådanne systemer sårbare over for den selvsamme politiske opportunisme, som de har til formål at inddæmme og forfølge.

Systemets effektivitet står og falder nemlig med den herskende politiske kultur: Hvis de folkevalgte politikere konfronteret med magtmisbrug og andre ulovligheder fra landets regering virkelig formår at hæve sig op over den politiske stammekrig og ’farveblindt’ håndhæve demokratiets og forfatningens spilleregler, kan systemet godt fungere.

Desværre tyder erfaringerne – ikke kun i USA, men i vidt omfang også herhjemme – på, at de fleste politikere hellere vil gå på kompromis med konstitutionelle idealer end retsforfølge statsledere fra deres egen politiske stamme. En sådan politisk kultur undergraver forfatningens kontrolmekanismer og dermed den retsstatslige indbinding af magtudøvelsen i samfundet. Tænk blot på, hvad en flertalsregering vil kunne slippe af sted med – kun fantasien sætter grænser.

Løsningen på problemet er enten at ændre systemet og afpolitisere kontrolmekanismerne eller ændre etikken hos de mange politikere, som i disse sager stemmer politisk. Hvad mon er lettest?

Jens Elo Rytter er professor i forfatningsret på Københavns Universitet og skriver analyser og kommentarer for Information.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det demokratiske partis spidskandidat Joe Biden, har via sin søn HUnter Biden modtaget bestikkelse fra Ukraine. Er det ikke et større problem, end at Trump, har lavet endnu en skandale?

Dorte Sørensen

Hvad er dine kilder til den anklage Henrik Brøndum?

Jens Christian Jensen, Claus Nielsen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Tue Romanow, Steffen Gliese, søren ploug, Erik Feenstra, Tommy Clausen, John Andersen, Eva Schwanenflügel, Søren Bro, Søren Andersen, Ete Forchhammer , Hans Larsen, Ole Frank, Peter Knap, patrick scholer, Carsten Svendsen og Henning Kjær anbefalede denne kommentar

Henrik Brøndum. Hvis Boe Biden har modtaget bestikkelse gennem sin søn, så må Trump med fornøden bevis forsøge at få anklagemyndigheden til at undersøge sagen. Nu forsøger Trump selv at iværksætte sin egen ulovlighed. På den måde er der i praksis ingen reststat.
Der er ingen grund til at bagatalisere Trumps ulovlighed ved at omdøbe den til en skandale.

Morten Lind, Bjarne Bisgaard Jensen, Claus Nielsen, Hans Larsen, Susanne Kaspersen, Alvin Jensen, Steffen Gliese, søren ploug, Jan Damskier, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Ete Forchhammer og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Vi burde jo få en Forfatningsdomstol der var politisk uafhængig her i Lidenlund. Men så længe det er politikerne selv som skal kreere en sådan, bliver det aldrig til noget.

Måske ville det have kunnet lade sig gøre før i tiden, hvor politikerne var mere prægede af idealer..?
Men i øjeblikket er de helt opslugte af at skaffe sig endnu mere magt, samt mørklægge alt kontroversielt.
Angiveligt for at "passe på danskerne".

Frihed, lighed og retfærdighed er åbenbart prisen vi skal betale for den 'tryghed' der ævles om i tide og - især -utide.
Den 'tryghed' vi stadig har tilgode at opleve efter årtiers udhuling af velfærdssamfundet.

For visse politikere er 'tryghed' lig med mere overvågning, kontrol og straf af almindelige borgere, altimens de selv kan bryde loven uden konsekvenser, og nægte offentligheden aktindsigt og transparens.
Og vi må skam heller ikke få indsigt i hvem der finansierer dem, eller hvor meget de modtager.

At være politiker er for størstedelens vedkommende blevet en karriere på linje med det private erhvervsliv, ikke et demokratisk kald.

Morten Lind, Ken Sass, Bjarne Bisgaard Jensen, Egon Stich, Claus Nielsen, Hanne Utoft, Bjarne Andersen, Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Toke Andersen, Flemming Berger, Tue Romanow, Ete Forchhammer , Henrik Nilsson, Birte Pedersen, Mogens Holme, P.G. Olsen, søren ploug, Erik Feenstra, Jan Jensen, Ebbe Overbye og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Der er ikke tale om direkte bestikkelse. Bidens søn Hunter har været bestyrrelsesmedlem vist nok i en energivirksomhed i Ukraine mens hans far Joe Biden var vicepræcident i Obama administrationen. Ja - og hvorfor er ikke svært at gætte.
Men det er slet ikke ualmindeligt, snarere tvært imod, at familiemedlemmer drager fordele af deres slægtninges magtfulde positioner. Det sker alle vegne også herhjemme. Man kan diskutere om det er i orden moralsk, men juridisk er det ikke noget man kan blive dømt for.
Hunter og Joes bror James har desværrefor Joe tidligere haft forbindelse til hedge funds som har været blandet ind i nogle lyssky affærer og det er selvfølgelig et ømtåleligt emne for Biden.

Der er et udemærket videoklip i denne artikel
https://www.politico.com/magazine/story/2019/08/02/joe-biden-investigati...

Morten Lind, Eva Schwanenflügel, Claus Nielsen, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Kurt Nielsen og søren ploug anbefalede denne kommentar

Lidt trivia

Følger den amerikanske rigsret dansk præsedens, mht. til at høj alder medfører, at en eventuel fængselsstraf bliver gjort betinget, så ved vi måske endelig hvorfor Trump, Warren, Biden, Bloomberg og stakkels Bernie så sent i livet stiller op som præsidentkandidater. Straffrihed, hvis man nosser i det.

Pete Buttigieg ville evt. kunne afsone i ungdomsfængsel.

Claus Nielsen, Alvin Jensen, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Trump bryder loven i USA med forfatningsstridig udenlandsk bestikkelse, magtmisbrug og generel global geopolitisk anti-demokratisk adfærd, for at opnå genvalg i USA, men er det demokratiske lande gør for at beskytte vores klimakatastrofe skabende kortsigtede økonomiske vækst ved ikke bæredygtigt overforbrug?

At denne sag handler om ‘ikke’ bæredygtig russisk, amerikansk og ukrainsk energiforsyning, bestikkelse og magtmisbrug, er da bestemt ikke noget tilfælde, det er reglen ikke undtagelsen i geopolitisk, derfor er det svært, sådan rigtigt, at beskylde nogen for ulovligheder, det er samme fup og svindel på begge sider i USA’s politik.

Det er vigtigt at forstå, hvorfor der ikke er et kæmpe flertal i befolkningen, for bæredygtig energi frem for olie og gas fra Ukraine, Rusland og USA for den sags skyld, hvorfor hverken Danmark eller USA rigtigt ønsker at handle på eller tale om den anti-demokratisk hjernevaskede Black Friday overforbrugs mentalitet og taberne i spillet, om den ikke bæredygtige kortsigtede globale økonomisk vækst, på lånt tid vel at mærke og nu de kortsigtede ikke bæredygtige gevinster, som i dette tilfælde Ukraine går glip af, på den korte bane, men høster de fulde klimakatastrofe konsekvenser af i denne sag nu i dag og på den lange bane.

Det er mere belejligt, at sagen handler om politik skyld og våben til at bekæmpe Rusland, frem for den egentlige årsag og konsekvens i den virkelige verden, uden den skyggende anti-demokratisk hjernevaskede Black Friday overforbrugs mentalitet, til beskyttelse af ikke bæredygtig økonomisk global vækst, som filter for hvad der ligger under energiforsyning sagen i Ukraine og ulovlig amerikansk indblanding og afpresning i Ukraine for Trump’s genvalg USA.

Der ellers var en klokke klar indenrigs forfatningsstridig amerikansk sag, der øjeblikkelig burde føre til Trump’s afsættelse, med fuld opbakning fra alle politikere i amerikansk politik, men sort energipolitik er vigtigere end demokrati med fremtid i USA, så der er ikke afgørende momentum i befolkningen samlet set, til afsættelse af Trump, valget kan ikke vindes på bæredygtig energi og bæredygtig omstilling i USA, det er sagens kerne, så både Biden og Trump går fri.

Philip B. Johnsen

Køb fracking gas af USA eller Rusland er EU’s eget problem!

hvis amerikanske sikkerhedspolitik og energiforsynings politik ikke er i synk med Europa's, er amerikanere altid for, hvad der er kortsigtet økonomisk og geopolitiske bedst for USA.

Jeg husker et godt eksempel i Obama tiden på dette, hvordan en anden hemmelig politisk samtale pludselig blev offentlig viste verden, hvad amerikansk geopolitik generelt betyder for USA.

"US Deputy Foreign Minister Victoria Nuland's "Fuck the EU"

Fra link: Ukraine.
“It is no longer just the association agreement with the European Union that is at stake. Nor is the future of President Viktor Yanukovych, a man surrounded by rumors of corruption, the focus anymore.

Rather, geopolitics has taken center stage and the question as to which power centers in Europe and the Eurasia region will be dominant in the future has become paramount. Former US National Security Advisor Zbigniew Brzezinski once compared the region to a chess board.

The players, as always, include the US, Russia, the EU and NATO.
(...)

Essentially, Brzezinski's point of view is one that guides American strategy to this day:

The US wants to keep Russia as far away as possible. If the Europeans get involved in Ukraine and harm their relations with Moscow, that is fine with Washington.

Indeed, US Deputy Foreign Minister Victoria Nuland's infamous "Fuck the EU" gaffe, can hardly be seen as a mistake.

Rather it is a logical, if somewhat vulgar, expression of America's geopolitical stance."
Link: http://www.spiegel.de/international/world/the-geopolitical-implications-...

Krigen i Ukraine stopper først når freden er vundet, men klimaforandringerne, uden hverken EU’s eller USA’s i den virkelige verden har vilje omstille fra fossilenergi til bæredygtig energi, da der ikke er tilstrækkelig mængder til rådighed der sikrere samlet set global økonomisk vækst, det ændre alt.

Det er nu USA's krig for USA's energipolitiske interesser i Europa, der forgår i Europas baghave.

Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Det tydeligste eksempel er spørgsmålet om konventionerne - hvor de jo netop lige præcis er møntet på den situation, vi står i, hvor højreekstremismen marcherer igen, hvor mindretal bliver lagt for had - og hvor det er strengt nødvendigt at holde politikerne til regnskab for alle overgreb imod borgerne.

Kurt Nielsen, Alvin Jensen, Ete Forchhammer , Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@Dorte Sørensen

Dagbladet Information.

Mette-Line Thorup, 28. september 2019: “Hvad fik Hunter Biden egentlig 50.000 USD om måneden for?” Hunter Biden indtrådte som ordinært bestyrelsesmedlem, umiddelbart efter sin narko-afvænning. Manden er ikke i stand til at passe et job som elevatorfører.

Der lader til at være en udbredt konsensus blandt kommentatorerne på Information.dk om at Demokraterne ikke har begået noget kriminelt i forbindelse med USA's intensive støtte til kuppet i Ukraine i 2014 og de efterfølgende samarbejder mellem kupregeringen og den amerikanske regering - og at placeringen af Biden's søn i en toplønnet bestyrelsespost, som han ingen faglige eller faktiske forudsætninger har for at bestride, ikke indikerer nogen form for korruption. Det er lidt tankevækkende.

For mig at se er det amerikanske, politiske establishment bedst at sammenligne med mafiøs virksomhed; to store partier, som begge er gennemsyret af storkapital-interesser, diskuterer for åben skærm, hvor de går efter hinanden personligt og juridisk. Det politiske er sekundært, for her er begge parter enige om at fastholde det amerikanske markedsdemokrati, inklusive de oligarkiske grundstrukturer og de skueprocesser, som fastholder overfor amerikanerne at de har demokrati og at de 'fortjener de politikere, de har'. Bortset fra Trump, naturligvis, som er det store Dyr i Åbenbaringen - det nærmer sig stærkt noget religiøst.

Wow ... Det er virkelig nemt for trolls at afspore debatten herinde.

Henrik Brøndum udpensler med al ønskelig tydelighed, hvor nemt man kan ændre en samtale med et enkelt provokerende udsagn - folk bider på, og man taler ikke længere om det, som samtalen oprindeligt handlede om. Tricket bruges ofte af politikere.

Demokratiet er i fare, fordi folk falder for kneb, der så åbenlyst bare handler om at afspore. Lad være med at bide på, selv om han kom først. Lad det ligge. Lad den sure gamle onkel komme med sine provokerende udsagn - sig "jaja, onkel" og tal videre om det væsentlige.

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Lasse Schmidts opfordring inviterer til modning af kommentatorer, hvilket er en udbredt metode, som ret let får skubbet det væsentlige i baggrunden. For naturligvis er det væsentligt at diskussionen af korruption i tilknytning til Ukraine (og andre) tager et helhedsafsæt og beskæftiger sig med korruptionen ... og ikke blot Trump's mulige forbrydelser. Eller bliver vi blot 'klogere' på Trump og misser helheden, som jo er at amerikansk politik længe har været bundkorrupt, kriminel på adskille måder og båret af en sociopatisk kulturarv.

adskillige

@Henning Kjær

Det var ikke min hensigt at bagatalisere Trump's handlinger. Pointen er at de fleste af Trumps vælgere, tilsyneladende stemmer på ham alligevel, en lovovertrædelse eller en skandale mere eller mindre.

Dermed er der en god chance (i mine øjne risiko) for at han genvælges, især så længe demokraterne stiller med en kandidat der har ladet sin søn modtage sin korruption.

Måske handler uenighederne om værdien af Trump-debatterne primært om politisk indfaldsvinkel? Mange kritikere af Trump, især dé som anvender megen energi på at rette lyset på hans person, er slet ikke interesseret i at politikkerne bliver regulære, transparente og forankrede i folkedemokratisk konsensus. De ønsker ikke demokrati, men har fundet en skydeskive, en afledning, i Trump, som enhver kan ride på ryggen af. Trump er et kedeligt og for det politiske establishment uheldigt spejl på den politiske forråelse. Og mens Trump får på nakken og ofte tituleres med samme underlødighed, som han bl.a. selv kritiseres for at praktisere, støtter Demokraterne hans militærbudget og den just forlængede Patriot Act (som udvide den præsidentielle kompetence). Naturligvis skal Trump væk fra magten, men den bæredygtige løsning på dette er politisk, lødig og saglig. Den er ikke Russiagate x 5, eller hvor langt den nu kan drives. Amerikansk politik har brug for grundlæggende forandringer af strukturel art, og der er absolut intet politisk strukturforandrende i at personliggøre amerikanensk politiks problemer, som tilmed ofte er eller bliver globale. Trump er overvejende et symptom, ikke hovedproblemet (som er fraværet af folkedemokrati i USA (og mange andre steder)).

@Pia Nielsen

Jeg er uenig. Virksomheden kan godt dømmes for bestikkelse, når de har betalt så mange penge til den uduelige Hunter Biden, men det ville være rigtig godt at få en kommentar fra en jurist med forstand på området.

... beklager de mange tastefejl, hvoraf modning fremfor mobning nok var den værste.