Endnu en sag rammer nu det center på Aarhus Universitet, der udgav den omdiskuterede oksekødsrapport.
Denne gang drejer det sig om den faglige rådgivning, universitet årligt får mange millioner kroner for at levere til danske politikere og myndigheder.
Da Landbrugsstyrelsen i januar 2018 bestilte faglig rådgivning hos Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer (DCA) om den mulige risiko, biavl udgør for biodiversiteten, henvendte de sig direkte til en forsker, som de vidste var af den opfattelse, at biavl formentlig ikke udgør en generel trussel mod de vilde bier.
Undervejs i arbejdet opstod faglige protester fra andre forskere på Aarhus Universitet, men de oplevede at blive udelukket fra arbejdet med notatet. I stedet blev det den forsker, Landbrugsstyrelsen havde henvendt sig til, der sammen med en ligesindet kollega endte med at udfærdige notatet.
Det forløb kan Information afdække på baggrund af aktindsigt i mailkorrespondancer og interview med kilder på universitetet.
I dag kan de kritiske forskere se tilbage på et forløb, hvor de mener, deres universitet er gået alt for langt i sin betjening af myndighederne og har forsøgt at undertrykke en væsentlig videnskabelig diskussion.
»Det var egentlig rimelig grotesk,« siger Morten Strandberg, der er sektionsleder for plante- og insektøkologi på Institut for Bioscience.
Bestillingen af notatet kom som reaktion på en offentlig debat om biavls konsekvenser for vilde bier. Den var opstået efter daværende fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) den 1. marts 2017 lempede reglerne for økologisk honningproduktion. Lempelsen førte til, at arealet, hvor der kan produceres økologisk honning, blev tyvedoblet. De nye arealer var i høj grad beskyttede naturområder.
Derfor var notatets konklusion politisk bekvem.
»Alt taget i betragtning virker det ikke oplagt, at de danske honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling skulle udgøre en generel fare for vilde bier i Danmark,« konkluderede notatet.
Professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet kalder forløbet »virkelig foruroligende«.
»Det lugter af bestillingsarbejde. Så er det universitetsledelsens ansvar at beskytte forskerne og sørge for, at den faglige debat kan udfolde sig frit – også i myndighedsbetjeningen. Det har de forsømt i denne sag,« siger han.
DCA’s koordinator for myndighedsbetjening skriver i et svar til Information, at notatet »bygger på relevante forskningsbaserede kompetencer« i både DCA og søstercenteret DCE, og at hun mener, notatet er »afbalanceret og dækkende«.
Landbrugsstyrelsen afviser at have forsøgt at udvælge en forsker med det formål at få en politisk bekvem vurdering. »Vi er en faglig styrelse,« siger enhedschef Steen Bonde.
20/dec/2019
Den gift-sprøjtende/-spredende
del af det “danske” landbrug hyl-
der/gavner alene Das Kapital :-( !
Med bekymret hilsen
Claus
Det værste er, at alle disse ting var, hvad der blev advaret imod fra nær og fjern, da man sammenlagde universiteter og sektorforskning. Men det er selvfølgelig lidt skræmmende, at sektorforskningen formodentlig rutinemæssigt leverer denne slags fordrejede resultater.
".... daværende fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) .... "
citat fra artiklen
Uha - Esben Lunde Larsen var i den grad landbrugets mand på Tinge.
Begreber som at være borgernes repræsentant forstod han slet ikke.
.... og at gøre ham til Miljøminister samtidig med han repræsenterede erhvervet i Ministeriet.
Jamen altså .... det skriger bare til Himlen.
Jeg har et "klimaabonnement" på Information. Desværre - og mærkeligt nok - så regnes en artikel med dette emne ikke med under klima!
Vi skal jo gerne have en rapport, som ser godt ud. Seriøs forskning er tilsyneladende blevet en del af reklamebranchen.
‘Penge styre resultaterne bliver vinklet til interessenternes økonomiske fordel’.
Symptomatisk for den samlede politiske virkelighed, der stjæler vores børns fremtid.
Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores nuværende økomisk velbeslåede politikere, skal bekæmpe det selv samme økonomiske system, de på egen hånd har opbygget til primært at komme dem selv økonomisk til gode!
Her er endnu en mystisk sag Aarhus Universitet har fedtet sig ind i om de korrekte klimatal for lavbundsjorde.
https://www.altinget.dk/artikel/aarhus-universitet-fjernede-korrekt-klim...
PS. Igen er det Landbrugsstyrelsen, der står bag kulissen..