Læsetid: 5 min.

Nybrud i dansk klimapolitik: Nu skal borgerne inddrages og komme med forslag

Almindelige danskere skal komme med forslag til klimatiltag i et såkaldt borgerting, sådan som det blev anbefalet af Information under valgkampen. Det fremgår af aftalen om en klimalov. Enormt positivt, at politikerne har mod på at udvide de demokratiske modeller, mener forsker
I aftalen om klimaloven står der, at aftaleparterne er »enige om, at der frem mod den første klimahandlingsplan oprettes et borgerting, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

I aftalen om klimaloven står der, at aftaleparterne er »enige om, at der frem mod den første klimahandlingsplan oprettes et borgerting, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.

Mia Mottelson

7. december 2019

Danmark skal have et borgerting på klimaområdet. Det fremgår af den aftale om en klimalov, som samtlige af Folketingets partiet på nær Liberal Alliance og Nye Borgerlige indgik fredag aften.

»Det er enormt positivt, at politikerne har mod på at eksperimentere og prøve at udvide de demokratiske modeller en smule,« lyder reaktionen fra Christoph Ellersgaard, der er samfundsforsker og adjunkt på CBS. Sammen med Andreas Møller Mulvad, der også er samfundsforsker på CBS, har han tidligere opfordret til at indføre et borgerting i Danmark.

I aftalen om klimaloven står der, at aftaleparterne er »enige om, at der frem mod den første klimahandlingsplan oprettes et borgerting, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken.« Ifølge Informations oplysninger blev det skrevet ind i aftalen til sidst i forhandlingerne om klimaloven, uden at partierne er blevet enige om de nærmere detaljer.

Men De Radikales klimaordfører, Ida Auken, oplyser, at borgertinget skal bestå af et »repræsentativt udsnit af befolkningen«, der skal komme med deres bud på konkrete klimatiltag. Hun mener, at borgertinget kan være med til at øge legitimiteten omkring komplicerede klimapolitiske beslutninger.

»Når vi skal tage svære beslutninger, som går tæt på de enkelte borgere og griber ind i deres hverdag, er det vigtigt, at vi hører et bredt udsnit af befolkningen – og ikke kun politikere og lobbyister,« siger hun til Information.

Ifølge De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, er der ikke tale om et »et besluttende organ«, men om et borgerting, som skal høres i udviklingen af klimapolitikken.

»Det kan være med til at kvalificere de beslutninger, vi skal træffe. Men der er ingen tvivl om, at det er os politikere, der skal træffe beslutningerne, og at det er vores ansvar, at der bliver handlet,« siger hun til Information.

På forsiden af Information

Under valgkampen anbefalede Information et borgerting på klimaområdet. Det skete på forsiden af avisen den 15. maj og i en leder samme dag.

En række partier var i den forbindelse positive over for forslaget. Særligt SF, De Radikale og Alternativet støttede op om ideen. Men også den daværende næstformand for den socialdemokratiske folketingsgruppe og nuværende klimaminister, Dan Jørgensen, var »positivt stemt«, som han sagde.

Dansk Folkepartis politiske ordfører, Peter Skaarup, kaldte ideen om et borgerting for interessant. DF er »altid klar på at kigge på, hvordan vi kan få inddraget borgerne bedre i politikudvikling«, udtalte han.

I både Irland og Frankrig er der blevet etableret borgerting på klimaområdet, og der er også et på vej i England.

Med inspiration fra de udenlandske erfaringer og fra Christoph Houman Ellersgaard og Andreas Møller Mulvad anbefalede Information konkret et borgerting bestående af 99 borgere udvalgt gennem lodtrækning. De skulle have til opgave at komme med forslag til realiseringen af de danske klimamål.

»Det vil gøre parlamentarisk forskel, at forslagene ikke kommer fra enkelte partier. De vil være hævet over parlamentariske konflikter mellem højre og venstre,« skrev chefredaktør Rune Lykkeberg på lederplads.

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, var dengang stærkt kritisk over for forslaget om et borgerting, som hun kaldte »en vanvittigt dårlig idé«.

»I De Konservative synes vi et eller andet sted, at det er en falliterklæring, hvis vi 179 folkevalgte på Christiansborg, som har et folkeligt mandat, ikke kan træffe de beslutninger, der skal til for at sikre den grønne omstilling«, sagde hun.

Skabe legitimitet

Mette Abildgaard forklarer nu, at hun aldrig har været imod inddragelse af borgerne, men at det er afgørende for hende og De Konservative, at et borgerting ikke bliver et besluttende organ.

Til gengæld håber hun, at borgertinget kan være med til at vise politikerne, at de ikke behøver være bekymrede for, hvorvidt danskerne er villige til at træffe de nødvendige beslutninger for at komme i mål med omstillingen.

»Vi politikere bekymrer os unødvendigt meget, men jeg tror, at danskerne har forståelse for, at det her er en nødvendig proces, vi skal igennem,« siger hun.

Christoph Ellersgaard forklarer, at et borgerting kan være med til at skabe legitimitet og bred anerkendelse omkring klimapolitiske løsninger. Samtidig er det en måde at »forny og genoplive vores demokrati på«.

»Styrken ved et borgerting er, at man vælger folk, som afspejler befolkningen som helhed. Man får folk med fra forskellige regioner og baggrunde, som ikke kun er dem, der interesserer sig særligt for emnet,« siger han.

Christoph Ellersgaard og Anton Grau foreslog et borgerting på bagkant af De Gule Veste i Frankrig. Her gik tusindvis af vrede borgere på gaden i protest mod regeringens forslag om øgede benzin- og dieselafgifter, der blev fremsat nogenlunde samtidig med skattelettelser for de mest velstillede.

Ifølge Christoph Ellersgaard skal alle træffe nogle valg i hverdagen, hvis den grønne omstilling skal blive en succes. Og her kan et borgerting blandt andet være med til at sikre, at folk ikke får indtryk af, at nogle i befolkningen slipper for regningen.

»Det handler i virkeligheden om, at politikerne er villige til at afgive noget magt. Og lige på klimaområdet er det måske meget smart, fordi politikerne ikke kommer til at hænge alene på de upopulære beslutninger. Forhåbentligt kan det også tage det politiske spil ud af klimapolitikken,« siger han.

Her er hovedpunkterne i klimaloven

  • Klimaloven fastslår, at Danmark skal reducere udledningerne af drivhusgasser med 70 procent i 2030 i forhold til 1990, FN’s basisår
  • For at sikre klimahandling på kort sigt opstilles et delmål for 2025. Klimarådet skal komme med anbefalinger til, hvad målet skal være
  • Med klimaloven skal der årligt følges op på, om regeringen er på rette vej. Samtidig skal Klimarådet give en vurdering af dansk klimaindsats
  • Klimarådet styrkes og gøres desuden mere uafhængigt
  • Klimaloven forpligter regeringen på at lave en global afrapportering af Danmarks internationale klimaindsats såvel som den globale klimapåvirkning
  • Klimaloven har et langsigtet mål om klimaneutralitet senest i 2050 og »med 1,5 graders målsætningen for øje«
  • Klimaloven indeholder princippet om ‘no backsliding’ – et nyt delmål må ikke være mindre ambitiøst end det senest fastsatte delmål
  • Med klimaloven forpligtes den til enhver tid siddende regering på hvert femte år at udarbejde en klimahandlingsplan med tiårigt perspektiv
Klimakrisen er ikke kun en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag, det er også en nødstilstand i vores demokratier. Derfor skal vi øge den demokratiske handlekraft og styrke folkestyret med et permanent klima-borgerting
Læs også
Klimabevægelsen Extinction Rebellion, der her i sidste måned blokerede broerne i London med et krav om politisk handling, rejser ligesom De Gule Veste i Frankrig grundlæggende krav til den demokratiske indretning.
Læs også

 

Serie

Borgerting for klimaet

Hvis Danmark skal have en klimapolitik, der når Parisaftalens mål, og som er demokratisk legitim, skal borgerne være med til at formulere den. Klimakrisen er både en nødstilstand i forhold til vores naturgrundlag og i forhold til vores demokratier – og her kan et permanent borgerting på klimaområdet være en løsning på den udfordring, som klimakrisen stiller os over for.

I denne serie ser vi nærmere på erfaringerne med borgerting og muligheden for at etablere et i Danmark efter valget.

Seneste artikler

  • Inddrag borgerne i lokale klimaborgerting

    2. juli 2020
    Et borgerting i hver kommune vil skabe gode lokale rammer for klimaarbejdet, for selv om udfordringerne er globale, er rigtig mange af løsningerne lokale. Vi kan hverken vente på det landspolitiske eller lade os styre af laveste fællesnævner, skriver talspersoner for en alliance af fagforeninger og grønne NGO’er i dette debatindlæg
  • Podcast: Britta Nielsens DVD-samling og en ny film om en far, der skifter køn

    21. februar 2020
    Journalist Martine Amalie Krog har forgæves forsøgt at få et konkret svar fra politikere på, hvordan de vil inddrage befolkningen i kampen for klimaet. Til gengæld har Rune Lykkeberg en optur over, at rigmanden Michael Bloomberg fik tæsk af de andre demokratiske præsidentkandidater. Lyt med i podcasten Radio Information
  • Forhandlingsnotat fra Dan Jørgensen: Politikere skal ikke tvinges til at behandle borgertings forslag

    20. februar 2020
    Klimaministeren og Folketingets partier er tæt på en aftale om det kommende klimaborgertings udformning, opgaver og arbejdsform. Det bliver op til ministeren at vurdere, om borgertingets konklusioner skal bruges politisk. Det fremgår af forhandlingsudspil før planlagt møde torsdag. For »uambitiøst« og »snævert« siger samfundsforsker
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Møller Jensen
  • Søren Veje
  • Thomas Tanghus
  • erik pedersen
  • Ejvind Larsen
  • Kurt Nielsen
Niels Møller Jensen, Søren Veje, Thomas Tanghus, erik pedersen, Ejvind Larsen og Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Forslag: Nedsæt arbejdstiden til max. 30 timer. Det vil medføre færre penge til at brænde af på et ofte 'unødvendigt' klimabelastende forbrug. Den enkelte borger vil dermed tage på færre flyrejser og køreture "ud i det blå"... Blot for at undgå den trivielle regnfulde weekend.

2 Byg let genkendelige pensionater ( som fx. Ikea) i de danske storbyer, drevet af de kommuner, hvor de opføres. Dermed vil rastløse mennesker, som jeg, få en frihed til at slå mig ned, hvor som helst i landet i nogenlunde vished for at have et sted at overnatte. Jeg behøver ikke mit eget køleskab, toilet, tv, køkken, cykel, bil etc.

Såfremt dét er rigtigt, at én million danskere bor alene, vil en del af os kunne vælge fleksibiliteten og friheden i en nomadetilværelse uden unødvendigt "stuff" og nøjes med at bo til leje på månedsbasis.

Jeg er blevet ledig som 63-årig og har ganske ringe mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Samtidig er jeg "bundet op" på en almennyttig bolig i København. Men, hvor skal jeg ellers bo (og arbejde)? Her ville det være en stor hjælp, hvis jeg kunne have en vished for at kunne leje et værelse på et pensionat, hvor som helst i landet. Til gengæld ville en ung studerende kunne overtage "min lejlighed' i centrum af den attraktive hovedstad.

De unge skal bygge en tilværelse op med alle tilhørende (indkøbte) brugsgenstande. Som jeg har gjort det i mit liv, kommer nye generationer til at belaste klimaet med et voldsomt forbrug af genstande: 5-6 millioner borgere gange 5 millioner tv- apparater (jeg har ingen tv) og 5-6 millioner køleskabe, brødristere, møbler etc. Hertil cykler og biler!

Er det ikke muligt at lave samfundet grundlæggende om? Inden menneskeheden uddør?

Knud Larsen, Niels Møller Jensen, Hanne Utoft, Erik Winberg, Flemming Berger, Ejvind Larsen, Arne Albatros Olsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg har et super duper forslag. Hold op med at bruge arbejdsløse som slaver.

Niels Møller Jensen, Hanne Utoft, Torben Bruhn Andersen, Erik Winberg, Flemming Berger, Ejvind Larsen, John Andersen, Lars Løfgren, Carsten Wienholtz, Jens Kofoed, Kim Øverup, Lise Lotte Rahbek, Kim Vildnis og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

positivt, men sporene fra Borgerforslag.dk skræmmer: der sker jo ikke en skid, for nu at sige det på dansk.

Erik Winberg, Flemming Berger, Mogens Holme, Hans Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Med risiko for overfortolkning, så er iden om et borgerting vældig positiv, selvom politikerne øjensynligt tror det bliver en slags borgerdrevet reklamebureau for upopulære politiske beslutninger.

Det er også vældig fint at nogle politikere har indset, at deres viden om samfundets praktiske indretning i store træk er teoretisk og at de derfor er nødt til at rådgive sig ved personer med bred erhvervserfaring. Jeg vil absolut anbefale lodtrækning fremfor (politisk) udpegning af medlemmerne.

Susanne Kaspersen, Knud Larsen, Niels Møller Jensen, Hanne Utoft, Torben Bruhn Andersen, Erik Winberg, Ejvind Larsen, Carsten Munk, Carsten Wienholtz, Arne Albatros Olsen, Jens Kofoed, Rolf Andersen, Birte Pedersen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Indførsel af brugerbetaling på fødeklinik, jordmoder, lægebesøg, vuggestue, SFO og skole for barn nummer to og derover.
Stop for børnepenge til barn nummer to og derover.
Indførsel af klimaafgift på mindst 1 million kroner for barn nummer to, mindst 2 millioner for barn nummer 3 etc.
Nedlæggelse af militæret og brandbeskat formuer over 2 millioner med 90% og brug hele det sparede beløb på familieplanlægning, prævention, kvindefrigørelse og uddannelse i Afrika, Sydamerika og Sydøst-asien.
Gør det hele på en måned eller mindre.

Hans Larsen, Erik Winberg og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Niels Elser, du forstår ikke problemet: hvis vi forbrugte som Afrika, Sydamerika og Syøstasien, var der ingen grænser for, hvor mange børn verden ville kunne brødføde.

Det er uden skygge af tvivl en forkert påstand, bygget på naiv fejlforståelse, kære Steffen.
Præcis hvordan det er muligt at tage så grueligt fejl, for en person med nem adgang til relevant data, kan jeg dårligt spå om.
Heldigvis(uheldigvis) er verden indrettet så med garanti bliver klogere med tiden. Forhåbentlig inden det er for sent.

Lidt tal til at hjælpe forståelsen for oldermænd og andre med behov.
En dansker der lever som veganer, vil over et helt liv spare kloden for ca 1 ton CO2-e i forhold til en dansker med på normal diæt.
En familie der vælger at få et barn mindre vil spare over 60 ton CO2-e pr forælder indtil barnet er 18 år.
Og omkring 1000 ton CO2-e i resten af barnets liv.
Vi regner med at hver dansker i gennemsnit udleder 17 ton CO2-e pr år, men vi ved også at dette tal er for lavt.

Fattige mennesker overforbruger selvfølgelig ikke som vi rige svin. Men bidrager alligevel med enorme mængder klimaskadelig udledning, forurening, skovhugst og forbrug, grundet dårlig teknologi og administration.
Der er ingen vej uden om indsats for at reducere vores samlede antal, men som altid er det selvfølgelig de rige og udviklede lande der må gå forest.
Præcis som beskrevet 09.32

Det

Ikke engang forskere kan blive enige omkring, hvad der skal til for at redde klimaet. Hvordan skal et tilfældigt udvalgt antal "almindelige" borgere, uden den fjerneste indsigt i klimaproblemernes kæmpe kompleksitet, have en kinamands chance for at tage ansvaret for de ubehagelige tiltag, der reelt skal til. Nogle vasker deres hænder her og misbruger demokratiet til at tørre ansvaret af på nogle andre.

Niels Elser
fine forslag, må jeg supplere med dødsstraf for formue over 1 million, dødsstraf for flyrejser, dødsstraf for ejerskab af personbil, dødsstraf for flæskesteg - skirejser - black friday - tøjvask - ordgejl og bagvask
Livsvarigt fængsel for fake news, new shoes og climate blues
En afhugget hånd for tilbagelænet doven amøbeånd og fire fingre for dårskab på løbebånd
øje for øje og tand for tand i tandhjul der drejer i modstand, uforstand. Bagland uden jul og juleand.
Din vej er min vej
Lad os sammen splitte og lægge for had
dyppe badedyrene i rensende syrebad.
Luge ud og skræmme væk, sprede angst for alt, give efter for skræk
og skule skummelt mens vi gurler og spytter
bræk!

Danskernes holdning til klima er som følger:

- Andre skal holde op med at flyve.

- Andre må ikke spise rødt kød.

- Andre skal have vindmøller i baghaven.

Niels Kristian Skjødt, Mogens Holme, Jens Winther, Steffen Gliese, Søren Kristensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Det hjælper nu alligevel med en Socialdemokratisk regering med Mette Frederiksen ved styrepinden.

Håber resten af europa kommer til samme erkendelse. Såvel hvad klimapolitik angår, men så sandelig også hvad Socialdemokratiet angår - Verden har slet ikke råd til at undvære Socialdemokratiet og deres gode værdier. Også selv om de svigter lidt i ny og næ.

Holger Skjerning

Undertegnede har kun undervist i - og debatteret energi og klima i 42 år (på DTU).
Så jeg ved, at produktion af el og varme (kraftværker) udsender lige så meget CO2, som alt andet tilsammen.
Derfor skal kul-, olie- og gaskraftværker erstattes med vandkraft i bjerglande og atomkraft i øvrige højt udviklide lande. Og da el i voksende grad også skal bruges til transport, kan det ca. halvere Verdens CO2-udslip. Oven i dette kan vi så gøre en masse småting, mindre rødt kød, flyrejser og en masse effektiviseringer ale steder.
Men vi snakker mest om de ting, der hjælper mindst!!!

Holger Skjerning. Du har misforstået det væsentlige her på siden. Det drejer sig om store forkromede visioner om klimaet. Så skal du ikke besudle debatten med noget så irrelevant som fakta! A kraft? Uha uha. Godt nok udleder den ikke CO2, men! Så hellere et fix af CO2, det ved man hvad er. Som det måske er nogle bekendt har jorden haft mindst tre istider/varmetider. Sidste istid sluttede for ca 10000 år siden. Måske tid til en ny varmetid?

Carsten Nørgaard

@Holger Skjerning:

Har du set, at EU i denne uge vedtog en »grøn finansieringstaksonomi«, som skal hjælpe med at sikre flere investeringer i grønne teknologier? Den udelukker både kul og atomkraft – og de Grønnes gruppe i Europaparlamentet ser ud til at være vældig glade for, at atomkraft i princippet ikke skal ses som en »low-carbon energy source«, selv om Frankrig ellers gerne ville have det.

https://www.euractiv.com/section/energy-environment/news/do-no-harm-nucl...

But the European Parliament “resisted attempts from national governments to politicise the environmental criteria” underpinning the EU’s new sustainable finance classification scheme, the Greens said in a statement.

A strengthened “do no harm” principle means nuclear power will – in all likelihood – be excluded from the EU’s green finance taxonomy when experts sit down to agree detailed implementing rules next year, they said.

The ‘no-harm’ test “will help avoid nuclear energy from being considered an environmentally sustainable investment,” the Greens said in a statement to the press.

Suk . . .

Philip B. Johnsen

Her er fakta om energi forbrug generelt.
20% af det globale energiforbrug er elektricitet, der ‘potientielt’ i fremtiden kan produceres af vedvarende energi.

80% af det globale energiforbrug er ikke elektricitet.

Så der mangler den bæredygtige energi, der er brug for til at afløse olie, gas og kul afbrænding, plus den bæredygtige energi der skal bruges til omlægningen.

Tid er en vigtig faktor.

Emnet er for vigtigt til en salgskampagne for atomkraft, der i den virkelige verden afvikles i mange lande, af flere forskellige årsager, atomkraftværker der er en vigtig del af el-forsynings løsningen i dag, men ikke på nogen måde et globalt ‘quick fix’.

Branchen selv tilkendegiver*, at atomkraft i dag, er ansvarlig for ca. 2,5 % af verdens elektricitet forbrug, for at nå ca. 7,5 % i 2050, skal der bygges 2500 atomkraftværker globalt og så skal infrastruktur tillægges energi regnestykket, dette er branchens eget maksimale realistiske mål.

For at nå 7,5 % af det nuværende forbrug de 20% af forbruget der globalter elektricitet hvor 80% ikke er elektricitet.

Det er ikke helt friske nyt tal (2016*)

Vandet stiger indlands som i verdenshavene.

Det bør huskes på, at vand til køling af atomkraftværker er vigtigt så hvor placere man de nye atomkraftværker?

Med hensyn til forslag til omstilling og CO2 reduktion, så er det ikke raketforskning alle ved inderst inde godt hvad det kræver, nedgang i forbrug så det batter og lovbestemt bedre kvalitet af alle vare osv.

Befolkningsvækst stopper ved udryddelse af fattigdom, der er ingen befolkningstilvækst i noget land på kloden, med skattebetalt basal velfærd for alle et problem der kan løses.

Hvad er så problemet?

Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores økomisk velbeslåede og beskyttede politikere, skal bekæmpe det selv samme økonomiske system, de på egen hånd har opbygget, til primært at komme dem selv økonomisk til gode!

Flemming Berger, Knud Larsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar

Der går betalingsring i det. Lige så snart det går op for os almindelige mennesker, at det også vil påvirke vores hverdag, så bakker vi ikke længere op. Det var jo ikke vores dieselbil der var for meget.

Det håbløse i alle disse gode danske intentioner er jo nok snarere, at vi kun er 5.6 mill. mennesker, og vores besparelser på C02 kontoen derfor kun kommer til at batte minimalt på den globale konto.

Men det er selvfølgelig en rar følelse at forsøge at gøre noget.

@Holger Skjerning

Kan du huske den gang i 70'erne med "Atomkraft nej tak" klistermærker overalt? Hvis du prøver at huske tilbage til debatten dengang, hvor bla. filmen "Kinasyndromet" havde skræmt folk fra vid og sans, så vil du også kunne erindre nogle kalkuler på hvor ufatteligt lav risikoen for kernenedsmeltninger var. Hvor lang tid var det nu man mente der ville gå imellem sådan nogle ulykker?

I mellemtiden har vi fået et spinkelt datasæt at arbejde med. Hvor mange alvorlige uheld er det vi har haft de sidste 50 år? Der er mange flere, men lad os være flinke mod atomkraften og sige 3 nedsmeltede kerner i Fukushima og en i Tjernobyl. I dag dækker atomkraft ca. 4% af det globale energiforbrug.

Jeg ved at statistikken er svag, men alligevel: Hvis vi igen er atomkraften nådig og forudsætter at den altid har dækket 4% og at vi har haft atomkraft i 50 år, så får vi at hvis atomkraft skulle have leveret 100% af den nødvendige energi, så skulle vi have haft 25 gange flere værker, og vi havde haft 25 gange flere uheld. Dvs. 100 nedsmeltede kerner, eller 2 Tjernobyl ulykker om året. Var det de tal man brugte til at sælge atomkraft i 70'erne? Nej, det var det ikke.

Philip B. Johnsen

@Morten Balling
Nej globalt udgør atomkraft ca. 2,5 % af verdens ‘elektricitet’ forbrug.

98% af det samlede globale energiforbrug, er skabt på olie, gas og kul afbrænding.

Philip B. Johnsen

Trump’ismen har godt tag i danskerne.

Kevin Anderson (@KevinClimate) is Professor of Energy and Climate Change at the University of Manchester.
Tim Dyson is Professor of Population Studies in the Department of International Development at LSE.

The Department of International Development (@LSE_ID) promotes interdisciplinary post-graduate teaching and research on processes of social, political and economic development and change.

Klimaforskning 'uden filter'.
Link: https://m.youtube.com/watch?v=-T22A7mvJoc