Nyhed
Læsetid: 5 min.

Nye tal: Kun hver fjerde professor er en kvinde

Danmark halter stadig bagefter, når det gælder antallet af kvinder i forskning både i forhold til vores skandinaviske naboer og de fleste EU-lande, viser nye tal. Der er ikke blevet gjort nok for at fremme ligestillingen, mener uddannelses- og forskningsministeren, der har afsat en talentpulje til kvindelige forskere
»Når universitetet er den sidste institution, der opdager, at køn spiller en rolle, er det, fordi det hviler på et smukt princip om meritokrati. Det betyder, at de dygtigste klarer sig, men meritokratiet er ikke virkeliggjort, når en masse kvindelige talenter spildes på grund af de ofte usynlige barrierer. Så der er stadig en ulighed, som sidder i væggene på universiteterne,« siger Drude Dahlerup.

»Når universitetet er den sidste institution, der opdager, at køn spiller en rolle, er det, fordi det hviler på et smukt princip om meritokrati. Det betyder, at de dygtigste klarer sig, men meritokratiet er ikke virkeliggjort, når en masse kvindelige talenter spildes på grund af de ofte usynlige barrierer. Så der er stadig en ulighed, som sidder i væggene på universiteterne,« siger Drude Dahlerup.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
16. december 2019

Kun 23 procent af professorerne på danske universiteter er kvinder.

Det viser nye tal fra Uddannelses- og Forskningspolitisk Redegørelse. Dermed halter Danmark stadig bagefter, når det gælder ligestilling i forskning. Ikke blot i forhold til vores skandinaviske naboer – vi ligger også under EU-gennemsnittet.

Og det er ikke godt nok, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen, der i begyndelsen af november har afsat en særlig talentpulje på 20 millioner kroner til at fremme kvindelige forskere.

Når der stadig er så få kvinder i toppen af dansk forskning, er det, fordi man for længe har troet på, at problemet ville gå over af sig selv. Det mener ligestillingsforsker Drude Dahlerup, der er professor emerita fra Stockholms Universitet og adjungeret professor på Roskilde Universitet.

»Når vi er bagud med ligestillingen i forskningsverdenen både i forhold til de nordiske lande og EU, så skyldes det, at vi alt for længe har hvilet i troen på, at antallet af kvinder i forskningen nok ville komme af sig selv, når antallet af kvindelige kandidater steg,« siger hun.

Men problemet er, at det ikke er sket.

»Mænd har stadig langt større chancer for at blive forskere, selv om antallet af kvindelige kandidater i dag er oppe på 56 procent,« siger Drude Dahlerup.

Fremad med små skridt

Set over tid går det fremad, viser tallene fra Forskningspolitisk Redegørelse.

Fra 2007 til 2018 er især antallet af kvindelige professorer steget med ti procentpoint, mens antallet af kvindelige lektorer og adjunkter er steget med henholdsvis syv og tre procentpoint. Drude Dahlerup fremhæver desuden, at andelen af nyansatte kvindelige professorer er gået fra 26 procent i perioden fra 2013-2015 til 34 procent i 2018.

Hun er dog yderst betænkelig ved, at antallet af kvinder allerede falder fra kandidat til ph.d.-niveau.

En af årsagerne kan være, at der er langt flere ph.d.-studerende på naturvidenskab og teknik, hvor der er få kvinder blandt de studerende, forklarer Drude Dahlerup. Omvendt er kvinderne i overtal på sundhedsvidenskab, som er det helt store forskningsområde, når det gælder forskningsmidler og dermed også antallet af ph.d.-studerende.

Hovedproblemet for kvinder, der vil gøre forskningskarriere, er strukturelle barrierer, som handler om, hvem der bliver ansat, hvem der rykker op ad karrierestigen, og hvem der får forskningsmidler, mener hun.

»Når universitetet er den sidste institution, der opdager, at køn spiller en rolle, er det, fordi det hviler på et smukt princip om meritokrati. Det betyder, at de dygtigste klarer sig, men meritokratiet er ikke virkeliggjort, når en masse kvindelige talenter spildes på grund af de ofte usynlige barrierer. Så der er stadig en ulighed, som sidder i væggene på universiteterne,« siger Drude Dahlerup.

Særlige puljer

Et godt sted at sætte ind mod kønsskævhed er med særlige nationale indsatser målrettet kvindelige forskere. Det viser en rapport fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) fra 2015, der undersøgte effekten af ligestillingstiltag i forskningen internationalt.

Formand for DFIR, Jens Oddershede, der er professor og mangeårig rektor for Syddansk Universitet, forklarer, at uden de nationale forskningsprogrammer, så rykker ligestillingen sig ikke synderligt meget.

»Så nationale programmer, som fokuserer på flere kvinder i forskning, har en effekt, hvis der er økonomiske incitamenter forbundet med dem,« siger Jens Oddershede.

Sammenlignet med andre lande har der dog ikke været særligt meget fokus på nationale indsatser herhjemme, mener Oddershede.

Herhjemme har der fra nationalt hold været YDUN-puljen fra 2014 og FREJA-programmet i 1999, der begge var øremærkede til kvindelige forskere. Især YDUN-puljen skabte heftig debat og førte også til en større juridisk ballade, fordi den 110 millioner kroner store pulje fik dispensation fra ligebehandlingsloven. Og de relativt få tiltag kan være en af årsagerne til, at ligestillingen på de danske universiteter halter bagefter.

»Vores undersøgelse viste nemlig også, at det med at overlade ligestillingen til universiteterne selv ikke har den store effekt,« siger Jens Oddershede og tilføjer, at rapporten, der blev sat i gang af tidligere uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen (R), ikke vakte den store interesse hos den siddende minister i efteråret 2015, Venstres Esben Lunde Larsen.

Inge Lehmann-puljen

Uddannelses- og Forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen er dybt bekymret over, at det ikke går mere fremad med ligestillingen i forskningsverdenen.

»Vi har masser af kvindelige studerende, vi har masser af kvindelige ph.d.’ere, og så stikker mændene af, og vi går tilbage til sådan et helt traditionelt billede af, at det er mænd, der er forskere,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Hun mener, at dansk forskning går glip af et betydeligt talent, når det stadig primært er mænd, der er professorer og forskningsledere. Problemet er dog ikke nyt. Også tidligere forskningsminister Helge Sander ønskede i 00’erne at få flere kvinder i forskningen for at få alle talenter i spil.

»Når tallene stadig ser sådan her ud, så er det, fordi vi ikke har gjort nok, hverken politisk eller i universitetsverdenen,« siger Ane Halsboe-Jørgensen, der mener, at man burde have fortsat programmer som YDUN, der blev igangsat under den tidligere SSFR-regering.

»For den indsats virkede jo faktisk,« siger Ane Halsboe-Jørgensen og fortsætter:

»Jeg deler ikke kritikken af, at det skulle være skævt at lave særlige indsatser. Virkeligheden lige nu er skæv, og derfor er det en bunden opgave for mig som minister.«

Derfor har regeringen sammen med samtlige partier i Folketinget afsat en pulje på 20 millioner kroner, som kommer fra forskningsreserven, til at fremme kvinder i forskningen.

»Vi genopliver det at have et særligt fokus på kvindelige forskere, og det er jeg rigtig glad for, for det er der brug for,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Puljen til at fremme kvindelige forskere kommer til at få navn efter geofysikeren Inge Lehmann, som opdagede Jordens kerne i 1930’erne, men som aldrig opnåede anerkendelse for sin opdagelse i Danmark. De 20 millioner kroner skal uddeles af Danmarks Frie Forskningsfond, men det er endnu uvist, hvad kriterierne for uddelinger fra puljen bliver.

Formand for Danske Universiteter, Anders Bjarklev, er positiv over for initiativet med en pulje til at fremme kvindelige forskere, selv om han ikke mener, at det løser problemet.

»Hvis man virkelig vil gøre noget ved det her, så skulle man klippe barselsorloven over i to nogenlunde lige store dele. Det ville betyde rigtigt meget for ligestillingen i forskning og alle mulige andre steder, og det ville få kvindepuljer og alt muligt andet til at blegne,« mener Anders Bjarklev, der er imod særlige puljer til kvinder, hvis de bliver for store. Særlige indsatser til kvinder er efter rektorformandens mening også diskrimination, og det skal der gøres op med.

»Vi løser ikke en uretfærdighed ved at lave andre uretfærdigheder. Puljer til kvinder hjælper selvfølgelig kvinder, men hvad så med de andre minoriteter på universiteterne? Vi skal arbejde med det, der holder dygtige folk væk fra forskningen, og gøre alt for at afskaffe de diskriminerende systemer og ubevidste bias, som er i forskningsverdenen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvor lang tid lever en professor og hvor mange nye stillinger bliver oprettet om året? Det vil være så utrolig rart hvis nogen gad lave det relativt simple ekstrapolerings arbejde så vi kan få bedre idé hvad "langsomt" er i en lidt mere seriøs kontekst end hvad x, y,z har af mening om et tals størrelse ud af en kontekst...

Flemming Berger, John Poulsen, Kim Houmøller, Rune Mariboe, Christian Skoubye og Jens Flø anbefalede denne kommentar

jeg har en god idé: bring igen antallet af professorer ned på et normalt niveau, så der er én pr. institut. Når der er færre professorer, vil den procentvise kønsafvigelse formodentlig blive mindre.

Hvis man vil se kristisk på kønsfordelingen på universiteterne, må man vel se på hele systemet, fra studerende til professorer. Det er ikke ligestilling alene at koncentrere sig om det led, hvor kvinderne er i mindretal.

Det er et spejl, af den skæve fordeling vi stadig har i Danmark, i ansvaret for børn og hjem. fordi vi er bagud med øremærket barsel til mænd. Det vil have samme effekt på forskningen, som i toppen af industrien.

"Drude Dahlerup fremhæver desuden, at andelen af nyansatte kvindelige professorer er gået fra 26 procent i perioden fra 2013-2015 til 34 procent i 2018."

Dorte Sørensen

PS: Hørte i P1-morgen en kvindelig ansat på Syd Dansk Universitet sige, at hun havde været ansat på et universitet i Mellemøsten og her var der flere kvindelige professorer end på de danske universiteter. Det er jo ikke det , der høres så meget om i Danmark - her høres mere om kvinde undertrykkelse fra de område.

ingemaje lange, Eva Schwanenflügel og David Zennaro anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Ingen dokumentation for at kvinder bliver diskrimineret på uni. Når kvinder søger en universitesstilling får de den oftere end mænd (det gælder alle stlllingskategorier). "I den seneste redegørelse om forskerrekrutteringen er succesraten 8% for de kvalificerede kvinder og 4% for de kvalificerede mænd, altså en klart højere succesrate for kvinderne": https://uniavisen.dk/der-er-ingen-paaviselig-diskrimination-mod-kvinder-...

Jørn Christensen, Jens Flø, Flemming Berger, René Arestrup, John Poulsen og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Der findes en FN-paragraf der forbyder strukturel forskelsbehandling på grund af køn og lignende, som det er udbredt blandt populister at slå folk, der er anderledes end ens forældre, i hovedet med. En påmindelse om, at Danmark også har underskrevet den konvention den står i, skal således ikke mangle. Køn er der kun 2 af ; det er ikke paragraffens mest kulørte begreb, og ikke indviklet.

Odd Bjertnes...
Nej, da....
Der er jo adskillelige køn, intetkøn, tvekøn, non-binære og LGBTQI eller hvor langt de ellers er kommet

John Poulsen (fortsat) : som allesammen vil forskelsbehandles ens ? Alle er eet af to køn, men det kan jo være trist at checke den elendige sandhed ud. Sexuelle preferencer og fantasier er det umuligt at opgøre og definere antallet af, de er 'lege', og dermed ikke emne for ligestilling.