Læsetid: 4 min.

Nye tal: Patienter med tolkebehov bruger i stigende grad pårørende som tolke i sundhedsvæsenet

Siden det såkaldte tolkegebyr blev indført, er flere patienter end før begyndt at bruge deres pårørende som tolke. Det vurderer ni ud af ti praktiserende læger i ny rapport. Det er problematisk af flere grunde, mener organisationer og støttepartier
Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Sigrid Nygaard

19. december 2019

Patienter i Danmark, der ikke taler dansk, er i højere grad begyndt at bruge pårørende til at oversætte ved lægekonsultationer, siden der blev indført egenbetaling på tolke i juli 2018.

Det vurderer 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af hospitalslægerne i en ny rapport lavet af Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen.

Det er et problem, fordi det ikke er givent, at de pårørende kan agere tolk på en kompetent måde. Sådan siger Line Vikkelsø Slot, der er chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder og medforfatter til rapporten.

»De pårørende har ikke nødvendigvis de sproglige kompetencer og den upartiskhed, der kræves for at kunne klare en tolkeopgave, og det kan give problemer. Der kan være egeninteresser på spil, som ikke stemmer overens med patientens, eller den pårørende kan ud fra den bedste mening kortslutte samtalen mellem læge og patient ved på forhånd at have ’besluttet’, hvad patienten fejler,« siger hun.

Også Danske Regioner mener, det er problematisk. Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Karin Friis Bach (R), kalder tolkegebyret »ulighedsskabende«.

»Vi har jo nogle, der bliver dårligere stillet i sundhedsvæsenet i forhold til at få en god behandling på grund af tolkegebyret. I Danmark har vi ellers en hovedregl om fri og lige adgang til sygehusvæsenet, og det går tolkegebyret på kompromis med. Det er dem, der har færrest midler, der bliver tvunget ned i den her position,« siger Karin Friis Bach, som anbefaler at ordningen afskaffes.

Tolkegebyret går ud på, at indvandrere med længere end tre års ophold i Danmark selv skal betale for en tolk, når de for eksempel går til lægen – hvis de ikke taler dansk endnu.

Da den tidligere regering indførte gebyret sidste år, var ideen, at det skulle øge gruppens incitament til at lære dansk.

Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 623 læger, der i gennemsnit er i kontakt med mindst én patient om ugen med behov for tolkebistand. 418 af de deltagende læger er praktiserende læger, mens 205 er læger ansat på hospital.

Fravær af fortrolighed

Institut for Menneskerettigheder peger på, at når patienter bringer pårørende ind i konsultationslokalet i stedet for professionelle tolke, øger det risikoen for fejloversættelser og dermed fejldiagnoser. Desuden kan det hindre fortrolige samtaler mellem læge og patient.

Lægerne i rapporten er også blevet spurgt om fortrolighed, og her mener 87 procent af de praktiserende læger og 73 procent af hospitalslægerne, at brugen af pårørende som tolke er en barriere for, at patienten kan dele fortrolige sundhedsoplysninger med lægen.

Det er problematisk, mener Institut for Menneskerettigheder.

»Hvis der er nogle forhold, man ikke kan drøfte med lægen, kan ens helbred potentielt komme i fare. Fraværet af fortrolighed mellem patient og læge kan også betyde, at kvinder, der kontrolleres af deres mænd, mister enhver mulighed for selvbestemmelse over egen krop, hvis ægtefællen eller andre nære slægtninge er med som tolk,« siger Line Vikkelsø Slot.

Ud over at ramme patienterne, sætter det også lægerne i en svær situation, når patienterne bruger pårørende i stedet for professionelle tolke. Det mener Lægeforeningen, der sammen med Institut for Menneskerettigheder håber, at tolkegebyret afskaffes.

»For alternativet – slet ikke at behandle patienten – er ikke særlig attraktivt for hverken læge eller patient,« siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen.

Støttepartier kritiserer

Tolkegebyret blev ikke afskaffet ved den nylige finanslov, selv om der var et ønske fra S-regeringens støttepartier om at komme af med egenbetalingen. SF’s sundhedsordfører, Kirsten Normann, er ikke overrasket over de nye tal i rapporten.

»Man kan sige sig selv, at de mennesker, der har brug for tolke, ofte er uden for arbejdsmarkedet. De har typisk ikke råd til de store gebyrer. Det er et stort problem, for det kræver professionelle at tolke i sundhedsvæsenet. Det sætter patienternes liv i fare,« siger Kirsten Normann.

Hun synes ikke argumentet, om at tolkegebyret skal give incitament til at lære sproget, er godt nok.

»Hvis man har boet her i tre år og ikke kan dansk, er det da et problem. Men det kan der være mange forklaringer på, og jeg synes ikke, det er sundhedssektoren, der skal skabe incitamenter for det,« siger hun og understreger, at SF vil afskaffe tolkegebyret, men at der ikke er flertal i Folketinget for at afskaffe det.

Hos De Radikale er sundhedsordfører, Stinus Lindgren, »desværre ikke« overrasket over tallene. Også De Radikale er kritikere af tolkegebyret, og Stinus Lindgren håber, at rapporten kan få fortalere for tolkegebyret til at skifte mening.

»Det er ikke bare tom symbolpolitik, det har konsekvenser for mennesker, og vi har været modstandere af tolkegebyret fra dag ét. Nu har vi prøvet at argumentere over for Socialdemokratiet, og det var de ikke lydhøre omkring. Men vi kan da håbe, at rapporten får nogle til at genoverveje deres position, for problemet er nok større, end de fleste tror,« siger Stinus Lindgren.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Rasmus Horn Langhoff, medgiver, at der er argumenter imod tolkegebyret — og at der kan være problemer forbundet med at bruge pårørende som tolke. Men han siger også, at det ikke »nødvendigvis altid er et problem«.

Tolkegebyret er ifølge sundhedsordføreren et vigtigt led i at fremme integrationen.

»Jeg mener ikke, vi gør nogen mennesker en tjeneste ved ikke at forvente, at man kan sproget. Så det er sundhedspolitik og integrationspolitik i en blanding, hvor man kan sige, at der er argumenter for det ene og det andet. Men vi er kommet frem til, at det er integrationsargumentet, der vejer tungest i den her sammenhæng,« siger han.

»Det handler dybest set om, at det er vigtigt, hvilken forventning man bliver mødt med fra det danske samfund. At man blive mødt med en forventning om, at man gør sig umage for sin egen skyld, for samfundets skyld og for sin families skyld. For det er en forudsætning for at kunne fungere i det danske samfund,« siger Rasmus Horn Langhoff.

Støttepartierne De Radikale, Enhedslisten og SF har i lang tid ønsket sig en afskaffelse af tolkegebyret, som kritiseres for at være dyrt og potentielt farligt, fordi nogle udlændinge ikke har råd til tolkning, når de skal til lægen. Men det blev ikke ved denne finanslov. 
Læs også
Med et bredt flertal for tolkegebyr på lægebesøg, er der ikke lagt op til den store modstand mod forslaget, selv om det unægteligt vil besværliggøre adgangen til velfærd yderligere for flygtninge og indvandrere.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
Christian Mondrup, David Zennaro, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Selvom Socialdemokratiet ved flere lejligheder har sagt, at udlændingepolitik ikke skal være tosset, har de i praksis åbenbart ikke tænkt sig at skifte spor.

Socialpolitisk spænder den konstant ben for fornuften, fordi S er hunderædde for at åbne en flanke som blå blok kan angribe.

Det er åbenlyst at det heller ikke fører til besparelser på sundhedsområdet at bibeholde tolkegebyret, tværtimod har det vist sig at koste flere penge, samt forstærke det bureaukratiske bøvl.

Så tosset og uretfærdigt er det på enhver måde.

Carsten Nørgaard, Christian Mondrup, David Zennaro, Per Klüver og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Man kunne sagtens gaa videre og lade tolken vaere patientens udgift, som man saa kan soege om refusion for. Dansk er svaert at laere og de fleste goer det kun hvis de er tvunget til det. Isaer hvis de allerede taler engelsk.

Der er åbenbart stadigvæk svært for nogle godhjertede mennesker at forstå, at man taler dansk i Danmark. Har man valgt at bosætte sig her i landet for altid, har man en berigtiget pligt til at lære sproget! Det kaldes integration.

Henrik Brøndum: “Dansk er svaert at laere og de fleste goer det kun hvis de er tvunget til det. Isaer hvis de allerede taler engelsk.” Udfordringen er, at de heller ikke taler engelsk. I Danmark gør vi os store, og kostbare, anstrengelser for, at ‘tosprogede’ kan gelejdes gennem livet uden at de behøver at lære dansk. Som du siger, skal man være tvunget til det.

Hvor i alverden ved I fra, at folk ikke skulle ønske at lære at tale dansk? Tværtimod er problemet at dansk dels er rigtig svært at lære, dels at mange danskere ikke kan forstå dansk, hvis det tales med bare den mindste smule accent eller dialekt.

Niels Christensen

Mange danskere har også brug for at have en pårørende eller en anden man har tillad til på hospitalet. Jeg er selv kroniker = flere kroniske sygdomme, men selvom jeg kender hospitalet godt og ivrig bruger sundhed.DK har jeg da også ind imellem brug for at have en advokat med til vigtige samtaler, man kommer let til at glemme spørgsmål eller oplysninger i situationen fordi samtalen kan tage en drejning. Det er ikke sikkert at selv en dygtig tolk kan være den person. I mange tilfælde eks. omkring medicin indtag, kost osv. kan det være nødvendig at inddrage pårørende vel ikke mindst for patienter, der ikke er vokset op med en vestlig sygdomsforståelse,alvorlige sygdomme er også en kontinuerlig samtale. Man må da håbe at børnene eller unge har forstået lidt af vores system. Eller at der i lokalområdet er nogen der kan hjælpe patienten udenfor sygehuset. Så problemet er ikke kun selve konfrontationen på hospitalet.

jens peter hansen

Er dansk sværere at lære end så mange andre sprog ?
Er det ikke en skrøne som ikke fører nogen steder hen.
En tolk kan være ok i visse situationer, men jeg foretrækker familiemedlemmer når jeg er på hospitalet og ikke en mig ukendt bisidder. Det kunne jo også være tilfældet hvid man ikke selv behersker sproget.

Henrik Brøndum

Jeg kender en del "professionelle" der har arbejdet i København igennem en laengere årraekke, både med engelsk, men også med andre modersmål. De har gode jobs til sjaeldent under 600.000 kr. om året når det hele regnes med, og mange har forsøgt at laere dansk ligefrem vaeret på kursus, men flere har også sagt NEJ - jeg gider ikke, og forventer at der tales engelsk.

Derfor tror jeg "krabasken" skal frem ligesom den skal overfor mange dovne skoleunger.