Læsetid: 4 min.

Nye tal: Patienter med tolkebehov bruger i stigende grad pårørende som tolke i sundhedsvæsenet

Siden det såkaldte tolkegebyr blev indført, er flere patienter end før begyndt at bruge deres pårørende som tolke. Det vurderer ni ud af ti praktiserende læger i ny rapport. Det er problematisk af flere grunde, mener organisationer og støttepartier
Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Sigrid Nygaard

19. december 2019

Patienter i Danmark, der ikke taler dansk, er i højere grad begyndt at bruge pårørende til at oversætte ved lægekonsultationer, siden der blev indført egenbetaling på tolke i juli 2018.

Det vurderer 90 procent af de adspurgte praktiserende læger og 67 procent af hospitalslægerne i en ny rapport lavet af Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen.

Det er et problem, fordi det ikke er givent, at de pårørende kan agere tolk på en kompetent måde. Sådan siger Line Vikkelsø Slot, der er chefkonsulent hos Institut for Menneskerettigheder og medforfatter til rapporten.

»De pårørende har ikke nødvendigvis de sproglige kompetencer og den upartiskhed, der kræves for at kunne klare en tolkeopgave, og det kan give problemer. Der kan være egeninteresser på spil, som ikke stemmer overens med patientens, eller den pårørende kan ud fra den bedste mening kortslutte samtalen mellem læge og patient ved på forhånd at have ’besluttet’, hvad patienten fejler,« siger hun.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Hans Larsen
  • Eva Schwanenflügel
  • Marianne Stockmarr
Christian Mondrup, David Zennaro, Hans Larsen, Eva Schwanenflügel og Marianne Stockmarr anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Selvom Socialdemokratiet ved flere lejligheder har sagt, at udlændingepolitik ikke skal være tosset, har de i praksis åbenbart ikke tænkt sig at skifte spor.

Socialpolitisk spænder den konstant ben for fornuften, fordi S er hunderædde for at åbne en flanke som blå blok kan angribe.

Det er åbenlyst at det heller ikke fører til besparelser på sundhedsområdet at bibeholde tolkegebyret, tværtimod har det vist sig at koste flere penge, samt forstærke det bureaukratiske bøvl.

Så tosset og uretfærdigt er det på enhver måde.

Carsten Nørgaard, Christian Mondrup, David Zennaro, Per Klüver og Hans Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Brøndum

Man kunne sagtens gaa videre og lade tolken vaere patientens udgift, som man saa kan soege om refusion for. Dansk er svaert at laere og de fleste goer det kun hvis de er tvunget til det. Isaer hvis de allerede taler engelsk.

Der er åbenbart stadigvæk svært for nogle godhjertede mennesker at forstå, at man taler dansk i Danmark. Har man valgt at bosætte sig her i landet for altid, har man en berigtiget pligt til at lære sproget! Det kaldes integration.

Henrik Brøndum: “Dansk er svaert at laere og de fleste goer det kun hvis de er tvunget til det. Isaer hvis de allerede taler engelsk.” Udfordringen er, at de heller ikke taler engelsk. I Danmark gør vi os store, og kostbare, anstrengelser for, at ‘tosprogede’ kan gelejdes gennem livet uden at de behøver at lære dansk. Som du siger, skal man være tvunget til det.

Hvor i alverden ved I fra, at folk ikke skulle ønske at lære at tale dansk? Tværtimod er problemet at dansk dels er rigtig svært at lære, dels at mange danskere ikke kan forstå dansk, hvis det tales med bare den mindste smule accent eller dialekt.

Niels Christensen

Mange danskere har også brug for at have en pårørende eller en anden man har tillad til på hospitalet. Jeg er selv kroniker = flere kroniske sygdomme, men selvom jeg kender hospitalet godt og ivrig bruger sundhed.DK har jeg da også ind imellem brug for at have en advokat med til vigtige samtaler, man kommer let til at glemme spørgsmål eller oplysninger i situationen fordi samtalen kan tage en drejning. Det er ikke sikkert at selv en dygtig tolk kan være den person. I mange tilfælde eks. omkring medicin indtag, kost osv. kan det være nødvendig at inddrage pårørende vel ikke mindst for patienter, der ikke er vokset op med en vestlig sygdomsforståelse,alvorlige sygdomme er også en kontinuerlig samtale. Man må da håbe at børnene eller unge har forstået lidt af vores system. Eller at der i lokalområdet er nogen der kan hjælpe patienten udenfor sygehuset. Så problemet er ikke kun selve konfrontationen på hospitalet.

jens peter hansen

Er dansk sværere at lære end så mange andre sprog ?
Er det ikke en skrøne som ikke fører nogen steder hen.
En tolk kan være ok i visse situationer, men jeg foretrækker familiemedlemmer når jeg er på hospitalet og ikke en mig ukendt bisidder. Det kunne jo også være tilfældet hvid man ikke selv behersker sproget.

Henrik Brøndum

Jeg kender en del "professionelle" der har arbejdet i København igennem en laengere årraekke, både med engelsk, men også med andre modersmål. De har gode jobs til sjaeldent under 600.000 kr. om året når det hele regnes med, og mange har forsøgt at laere dansk ligefrem vaeret på kursus, men flere har også sagt NEJ - jeg gider ikke, og forventer at der tales engelsk.

Derfor tror jeg "krabasken" skal frem ligesom den skal overfor mange dovne skoleunger.