Læsetid: 3 min.

Jeg ønsker mig en cykelhjelmslov i julegave

Trods talrige nytårsforsæt og skræmmehistorier om bekendte, der har fået hjernerystelser efter cykelstyrt, har jeg endnu ikke fået taget mig sammen til at bruge cykelhjelm. Det bør være lovpligtigt, så jeg ikke har noget valg
Den største indvending mod at indføre en lov er, at det risikerer at få færre til at hoppe op på cyklen. Muligvis vil det være konsekvensen i en periode. Men jeg tror simpelthen ikke på, at vi i længden vil opgive vores stjernestatus som cykelnation, fordi det bliver lovpligtigt at gøre noget, som vi ved er det mest fornuftige, skriver Laura Friis Wang.

Den største indvending mod at indføre en lov er, at det risikerer at få færre til at hoppe op på cyklen. Muligvis vil det være konsekvensen i en periode. Men jeg tror simpelthen ikke på, at vi i længden vil opgive vores stjernestatus som cykelnation, fordi det bliver lovpligtigt at gøre noget, som vi ved er det mest fornuftige, skriver Laura Friis Wang.

Jakob Dall

12. december 2019

Jeg var kommet for sent ud ad døren og havde kun ti minutter til at cykle fra Nørrebro til Store Kongensgade, hvis jeg skulle nå redaktionsmødet til tiden. På vej ned ad Gothersgade langs Kongens Have satte jeg farten op og gjorde mig klar til at overhale cyklisterne foran mig.

Længere forude stoppede en bus op. Folk strømmede ud og skred ind over cykelstien for at komme over på fortovet, men det ænsede jeg ikke. Cyklerne foran mig sænkede farten for at holde for passagererne. Jeg vidste, at jeg havde for meget fart på til at nå at standse.

Da jeg endelig hakkede håndbremsen i, røg baghjulet op i luften, og jeg fløj ud over styret. Mirakuløst nok ramte jeg asfalten på røven og ikke på hovedet – og gjorde ikke skade på andre.

Hele den dag sad cykelstyrtet alligevel i mig som en skræk. Jeg svor, at NU ville jeg begynde at bruge cykelhjelm: Det var dén oplevelse, der skulle til, før jeg endelig ville overholde mine mange nytårsforsæt gennem tiden, der har handlet om at investere i en.

Men næste dag havde jeg rystet oplevelsen af mig. Jeg cyklede muntert afsted på arbejde med håret flagrende i vinden. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Claus Bødtcher-Hansen
  • Ejvind Larsen
  • Thomas Tanghus
  • Grethe Preisler
Claus Bødtcher-Hansen, Ejvind Larsen, Thomas Tanghus og Grethe Preisler anbefalede denne artikel

Kommentarer

Enig. Jeg har oven i købet indkøbt en cykelhjelm, men er stadig for forfængelig til at bruge den. Men jeg ser dæleme umanérlig åndssvag ud med den på.

Endnu et søm i låget af forbudtlands snærende kiste.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Rikke Møller Clausen, Hans Larsen, arne tørsleff, Søren Andersen, Arne Lund og Bo Kelting anbefalede denne kommentar

Er det farligt at cykle? Ja, hvis man skal tro ovenstående, så ja. Er det cyklerne der er farlige, cykelstierne - eller de "andre" - især bilisterne?
Måske hænger den ivrige plæderen for at cyklister skal påtvinges en cykelhjelm, at vedkommende projicerer egen angst ud på omgivelserne: Angste mennesker har det med at gribe til forbud.
Fx SF, der jo ikke kan få forbud nok, har det med årligt at fremsætte et forslag om at det skal være obligatorisk at bruge cykelhjelm. Heldigvis har et flertal i Folketinget sagt ned, og har ladet sig lede af erfaringerne fra Australien og Canada hvor et hjelmpåbud førte til et markant fald i cyklingen.
Dét burde Laura Friis undersøge inden hun så skråsikkert afviser det.
For nok kan cykelhjelme redde en del cyklister, men hvis mange holder op med at cykle pga. hjelmpåbuddet, så vil faldet i den generelle sundhedstilstand være langt større, mere fatal og dyrere for samfundet, end de liv, der kan reddes af cykelhjelmen.
Jeg har en bekendt, der er bange for at cykle, men gør det alligevel for han har fået at vide, at det er godt for hans helbred osv. Så han tager cykelhjelm på og kaster sig ud i trafikken med hjertet oppe i halsen - hvilket ikke er nogen god start. Han er helt oppe i der røde felt fordi jeg ikke også bruger hjelm..
Men det ham, der vælter med cyklen, kører ind i andre, kommer på skadestuen, mens jeg, der har cyklet siden jeg var fem - og nu er jeg 76 - aldrig har været ude for at få en skade, så jeg skulle på skadestuen el. lign. Og jeg er tidl. postbud, har cyklet land og rige rundt og det halve Europa med. Men jeg har nok bare været heldig, vil nogen sige. Selv mener jeg det skyldes opmærksomhed og at kunne læse trafikken - køre som om "de andre" er idioter, der kan finde på hvad som helst.

På dette link kan man se hvordan hollænderne fiser omkring på cykel, og uden brug af hjelm. Kun børnene bruger hjelm, og det er jo ganske klogt - indtil de har cyklet længe nok til at blive rutinerede. Jo vist giver jeg da mine børnebørn hjelm på, men når de bliver teenagere, så kan de godt tage den af igen, for de skal ikke tro, at det er farligt at cykle, og i vert fald på den måde Laura Friis m.fl. lægger op til.
Er hollænderne da idioter, eller er de bedre til at passe på sig selv end danskerne? Sider de med snotten nede i mobilen, eller er de opmærksomme når de cykler?
https://www.google.dk/search?q=dutch+cycling&safe=active&client=opera&hs...

Dorte Sørensen, Morten Andreasen, Thomas Christensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Runa Bejstrup, Lise Lotte Rahbek, Holger Madsen, Jesper Eskelund, Carsten Svendsen, Johannes Lund, ulrik mortensen, Bo Helbæk Thomsen, Bo Kelting, Bjarne Bisgaard Jensen, Ebbe Overbye og Jørn Vilvig anbefalede denne kommentar

Saa fordi skribenten ikke kan finde ud af at bruge en hjelm, så ønsker denne en lov.
Er vi kommet til homo degener epoken

Thomas Christensen, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Runa Bejstrup, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Johannes Lund, Søren Mortensen, Arne Lund, Carsten Munk og Søren Cramer Nielsen anbefalede denne kommentar

Jeg bruger hjelm på motorcykel,ski /snowboard,kite surf.
Og på Mountainbike når jeg køre vildt.
For det giver MENING For mig.
Men at cykle uden hjelm det er min ret det er der ikke nogen der skal blande sig i...

Thomas Christensen, Eva Schwanenflügel, Runa Bejstrup, Jesper Eskelund og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Selvfølgeligt skal vi ikke have en lov der påbyder hjelm, når man kører på cykel. Specielt ikke på elcyklerne, som kan køre henholdsvis 30 og 45 km/h. Vi mangler organer i stigende grad, så forsæt bare med dødsforagten, når I cykler uden lys, hjelm og total foragt for færdselsloven.

Selvfølgeligt skal vi ikke have en lov der påbyder hjelm, når man kører på cykel. Specielt ikke på elcyklerne, som kan køre henholdsvis 30 og 45 km/h. Vi mangler organer i stigende grad, så forsæt bare med dødsforagten, når I cykler uden lys, hjelm og total foragt for færdselsloven.

I så fald Bent Nørgaard må vi have en anden lov, der forpligter alle, der ikke cykler med cykelhjelm til at være villige til at afgive samtlige organer, når de rejser videre;)

Eva Schwanenflügel, Henning Kjær og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Laura er vist blevet inspireret af Greta Thunberg. Hun ønsker sig for lidt.

Hun burde ønske sig en bilfri by.

Dorte Sørensen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Hans Larsen, Johannes Lund, Arne Lund og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Martin Skov Poulsen

Laura taler imod bedre vidende. Al erfaring viser, at så snart der bliver indført lovpligtig brug af cykelhjelm, så falder antallet af cyklister drastisk. Det er set i blandt andet Australien og i Seattle. Hvorimod et cykelland som Holland, hvor stort set ingen bruger cykelhjel, og hvor politikerne ikke kunne drømme om at indføre lovpligtig cykelhjelm, der er antallet af cyklisterne på et blivende højt niveau.

https://www.theguardian.com/cities/2015/oct/12/bike-helmets-compulsory-s...

Jeg vil desuden anbefale Laura at se lidt nærmere på facebookgruppen "Ask me why I cycle without a helmet". Den er spækket med gode, saglige oplysninger om cykelhjelme.

Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek, Hans Larsen, Jesper Eskelund, Carsten Svendsen, Johannes Lund, ulrik mortensen, Søren Mortensen, Ebbe Overbye og Arne Lund anbefalede denne kommentar

For: løbehjulene ville få det svært.
brug af hovedtelefoner ville nok mindskes.

Mod: falsk tryghed og mindre hensyn til andre risici.
soloulykker må være ens egen sag.
ikke alle type hjelme dur og ikke alle kranier dækkes lige let af de der dur.
tabte og efterladte hjelme på cykelstierne.
cyklister, berøvet deres hjelm, skal gå hjem.
cykling langt fra alfavej og anden trafik berøves den frihed man kørte derud for at finde.

Hverken for eller imod: reklameværdien i turistøjemed af spraglede cyklister i myldretiden.
en aldersgrænse for at beskytte purkerne.
ved brug af elcykler i lighed med elløbehjul.

I stedet: overvej tvungen ansvarsforsikring til dækning af skader på 2. og 3. part.

- Der er jo også et begreb som 'falsk tryghed', selv ser jeg - aldeles uvidenskabeligt en tendens til at dem med cykelhjelm faktisk er dem, der kører mest hasarderet og uden synderlig forståelse for, at der også er andre i trafikken (rigtigt gættet - jeg kører ikke med cykelhjelm ;-))

- Jeg synes så også, det er lidt tyndt, at hvis man mener det burde være lovpligtigt - på trods af hvad fagkundskaben er kommet frem til, at man så ikke lige selv ser at få klasket den hjelm på;-)

Eva Schwanenflügel, Jesper Eskelund og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Bent Nørgård - Sikke dog en sammenblanding: "når I cykler uden lys, hjelm og total foragt for færdselsloven." Mener du, at gør man det ene (ikke bruger hjelm), så gør folk også det andet : kører uden lys, og uden respekt for færdsesloven?
LAngt ude.

Katrine Damm, Erik Karlsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
ulrik mortensen

Det virker ikke. Fra DTU: "Påbudt cykelhjelm vil føre til en reduktion i antallet af cyklister, som alligevel ikke har mange uheld, mens de hurtigtkørende cyklister med hjelm og andet udstyr og som synes at være involveret i flere uheld vil forblive. Det er muligvis derfor, man ikke har kunnet dokumentere at lovgivning om brug af cykelhjelm har en skadesreducerende effekt" ...
http://www.trafiksikkerhedsforskning.dtu.dk/arkiv/nr-24/effekt-af-lovgiv...

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Jesper Eskelund, Jørn Vilvig, Carsten Svendsen, Johannes Lund, Ebbe Overbye og Martin Skov Poulsen anbefalede denne kommentar

Der er faktisk gode grunde til ikke at bruge cykelhjelm. Hjelmen er tung og ændrer den måde man falder. Hvis Laura Friis Wang havde haft hjelm på, var hun muligvis landet på hovedet i stedet for.
Hjelmen kan ganske vist mindske risikoen for alvorlige hovedskader, men den øger risikoen for mindre alvorlige - og langt hyppigere - skader på nakke og skuldre.
Under alle omstændigheder er det ikke rimeligt at forlange lovgivning der indskrænker andres frihed fordi man selv mangler viljestyrke.

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Torbjørn Methmann

Er det ikke lige en tekst til behandling i Center for Vild Analyse?

"Jeg ved hvad det rigtige er at gøre, og det står mig frit for at gøre det; men jeg har ikke viljen, så jeg ikke have friheden. Jeg vil have en stærkere magt til at tvinge mig - med trusler og med straf om nødvendigt".

Jeg er spændt på hvad en psykoanalytiker kan få ud det.

Katrine Damm, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Arne Lund, Lise Lotte Rahbek, Jan Kauffmann, Carsten Wienholtz og Carsten Munk anbefalede denne kommentar

Hvad med en lov der påbyder, at man ifører sig hjelm, arm- og benskinner før man må forlade soveværelset. Rigtig mange ulykker sker i hjemmet og ved færdsel til fods. Og sikke mange penge der kan spares i behandlersystemet... :P

Selv bruger jeg hjelm på samme måde som Bo Kelting. Når jeg mener der er grund til det.

Jeg har ofte bemærket cyklister både med og uden hjelm i storbykørsel, som nærmest foregår med lukkede øjne. Ganske som Laura Friis Wang beskriver sin egen færdsel. Hvorfor skal jeg kriminaliseres for det. Jeg bor på landet i en nuturskønt berliggende landsby og kører mountainbike i skoven, Både med og uden hjelm. Hvorfor skal jeg kriminaliseres?

Der er sikkert mange gode grunde til at have cykelhjelm på i storbyens morgentrafik, som er dødsensfarlig for alle der færdes i den. Folk er ikke rigtig vågne. Heller ikke cyklister der er ved at komme for sent. Vel Laura Friis Wang...?
Når nu mobiltelefoni er forbudt i trafikken bør det nærmere være forbudt at køre rundt med hørebøffer og musik, som frøknen på fotografiet. Hun har afskåret sig fra at høre hvad der foregår omkring hende i en situation der kræver alle sansers bevågenhed.

"Jeg har ofte bemærket cyklister både med og uden hjelm i storbykørsel, som nærmest foregår med lukkede øjne. Ganske som Laura Friis Wang beskriver sin egen færdsel. Hvorfor skal jeg kriminaliseres for det. "

....Måske fordi 99,999 procent af alle billister opfører sig som rø.........

I morgenavisen er der to trafikuheld. Ved det ene er en 69-årig cyklist blevet dræbt, fordi en Mercedes-ejer ikke gad stoppe for rødt.

Ved det andet er en anden cyklist hårdt kvæstet, fordi en underfrankeret lastvogns-chauffør ikke gad vente...

Claus Bødtcher-Hansen

12/dec/2019

JA, alle, som cykler eller kører på el-
løbehjul, skal være iført styrt-hjelm !!!

Venlig hilsen
Claus

Frederik Rischel

Fred være med at du kører uansvarligt. Og viljestyrke mangler jeg skam også tit selv.
Men at bede om en lov der går ud over alle andre pga din egen dårskab, det er sgu for gaelt!

Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Lise Lotte Rahbek og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Anders Sørensen

Det bør generelt være lovpligtigt at iføre sig hjelm fra det øjeblik, man står ud af sengen. Og skudsikker vest. Man kan aldrig være for meget på den sikre side. I disse tider er man aldrig længere end et øjeblik væk fra den nærmeste geværsalve og cykelstiens næste nederdrægtige sving.

Hej Laura

Tror du ikke hellere du skulle ønske dig et nyt vækkeur eller hvad det nu var som var grunden til at du kom for sent ud af døren. Du okser af sted på cyklen, fordi du ikke selv har haft styr på dit shit, og da bussen stopper kan du ikke nå at bremse.

Hvad hvis der ikke havde været cykler foran dig, og et barn var trådt ud af bussen? Tror du det havde hjulpet barnet du så ville have kørt ned, at du havde cykelhjelm på?

Du skal holde tilbage. Det er dit ansvar, og dit ansvar alene.

Denise Krogsbøll, Katrine Damm, Thomas Christensen, Mikkel Zess, Rikke Nielsen, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Arne Lund, Runa Bejstrup og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Hvordan kan det mon være, at jeg ved denne Laura-Friis-ang-passus kom til at tænke på Hækkerups nylige udsagn om, at jo mere overvågede vi er, desto mere frihed har vi: ""Jeg ved hvad det rigtige er at gøre, og det står mig frit for at gøre det; men jeg har ikke viljen, så jeg ikke have friheden. Jeg vil have en stærkere magt til at tvinge mig - med trusler og med straf om nødvendigt".
Mon ikke Nicky-boy glæder sig over den uventede støtte fra en Informations-journalist?

Jesper Eskelund, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

En generel pligt til brug af hjelm er dødfødt. Den ville ikke nødvendigvis give færre cyklister men flere lovovertrædere. Det ville blive en blind vej for et politi der allerede udebliver ved indbrud.

"I morgenavisen er der to trafikuheld. Ved det ene er en 69-årig cyklist blevet dræbt, fordi en Mercedes-ejer ikke gad stoppe for rødt.

Ved det andet er en anden cyklist hårdt kvæstet, fordi en underfrankeret lastvogns-chauffør ikke gad vente..."

Jeg vil tillade mig at påstå, at de ikke var kommet mindre til skade, hvis de havde brugt cykelhjelm.

Skal man forhindre ulykker med cyklister, der blive torpederet eller klemt/mast af biler, så skal cyklisterne ikke nøjes med en hjelm, men have indbygget airbag i tøjet.

Færdselslovens grundsætning påbyder, at man udviser hensyn og agtpågivenhed og færdes efter forholdene.
Da jeg tog kørekort, terpede kørelæreren igen og igen, at før man kører frem for grønt lys, skal man orientere sig og sikre sig, at de bilister der har rødt lys kan og vil overholde deres vigepligt. Det glemmer rigtigt mange bløde cyklister og døde cyklister har ingen gavn af, at der var grønt! Det kan heller ikke nytte at fodgængere bare går over for grønt. Man skal se sig til begge sider for om der evt. kommer en lastbil uden bremser.

Morten Andreasen

Undskyld, men hvordan overser man en bus? Jeg har på fornemelsen at spørgsmålet om cykelhjelm eller ej ikke burde være der man har sit primære fokus. Jeg cykler ofte af den samme rute på arbejde og jeg er godt og grundigt træt af alle de ekstremt farlige medtrafikanter, især på cykelstien, som tydeligvis kører rundt med hovedet oppe i en vis kropsåbning. Men nu hvor er kommet en ny metro som rent faktisk kører mellem nørrebro og indre by, vil jeg på det kraftigste opfordre alle som kunne tænkes at overse en bus, køre mod ensretningen, slingre over hele cykelstien, se tv-serier på mobilen, etc. til at benytte sig af den.

Uha. Verden er blevet et farligt sted. Tænk, da jeg var lille i starten af 60'erne klatrede vi i træer. Helt uden tilsyn. Uansvarlige forældre dengang. Ik.

Nu får vi jo heldigvis snart video overvågning med ansigtgenkendelse landet over, samt nummerplade scannere. Så jeg ønsker mig en lov om nummerplade på alle cykler, inkl. de smås trehjulede. Det kan måske dæmme op for de her cykelbøller.

Steen Kjems Toudal

Seriøst, Information? To dage i træk? Hvor mange penge får I af cykelhjelmsproducenterne og FDM for disse indlæg? Er de led i en større skræmmekampagne?

Michael Gudnæs

Så Laura Friis Wang mener, at hele Danmarks befolkning skal tvinges til at køre med cykelhjelm, fordi hun ikke har rygrad nok til at overholde sit eget nytårsforsæt? Ikke helt i orden, synes jeg. Og næppe fremmende for cyklismen - vi er masser, der hellere finder andre transportformer, end at skulle tvinges til at slæbe rundt på sådan en gryde hele dagen.

Jørgen Wind-Willassen

10 dødsfald om året.
Ikke meget - set i forhold til rygning.
Så måske skal krudtet bruges et andet sted, måske skal vi blot erkende at livet er farligt og den enkelte person selv har et ansvar for egen sikkerhed.
Slalom skiløb, faldskærmsudspring, overvægt, manglende motion, alderdom og meget andet er risikofyldt.
Det er svært at lovgive om.

Denise Krogsbøll

Jeg tror, at Laura besvarer dit eget ønske i teksten
"jeg vidste, at jeg havde for meget fart på til at nå at standse.
Da jeg endelig hakkede håndbremsen i, røg baghjulet op i luften, og jeg fløj ud over styret. Mirakuløst nok ramte jeg asfalten på røven og ikke på hovedet – og gjorde ikke skade på andre."

Hvis Laura ikke havde så travlt og desuden orkede at orientere sig i trafikken, så ville der ingen skade være sket. Heldigvis for hende og de krydsende fodgængere, så skete der ikke noget alvorligt - denne gang!
Hvis et arbejde er så stressende, at man er ved at køre forbipasserende mennesker ned, så skal man måske se nærmere på, om det er dét værd.

Søren Kristensen

Jeg har haft tre cykelepisoder i år. Den første var på el/by-cykel hvor jeg kørte for hurtigt over et bump og for en stund mistede forbindelsen til både saddel og pedaler. Det havde selvfølgelig været katastrofalt ikke at genforenes med pedaler eller sadel igen. Episoden fik mig til at tænke lidt over hastighed og det her med ikke at se sig for og være på forkant. Jeg havde jo set bumpet og var klar over min fart, men tog af uransaglige årsager en chance. Heldigvis gik det godt, men var jeg landet foran sadlen og havde fået den tunge bycykel i ryggen... Den anden episode var på min egen helt almindelige cykel, hvor jeg igen kørte ret stærkt op over rampen til en cykelsti, hvorefter cyklen igen forsvandt under mig. Denne gang fordi sadelbeslaget knækkede (15 år gammelt). I faldet tog jeg af med flad hånd og lavede skævt rullefald. Her et halvt år senere har jeg kun en lille og lejlighedsvis ømhed i hånden. Igen billigt sluppet.

Min strategi, hvor selvmodsigende det end lyder, er at køre på cykel når jeg kører på cykel. Jeg kunne aldrig drømme om proppe noget i ørene eller begrænse mit udsyn med hverken solbriller eller Iphone. Jeg kører i øvrigt aldrig ved siden af nogen for at snakke, men det har ikke noget med sikkerhed at gøre. Jeg gider bare ikke snakke, når jeg kører på cykel og ved jo hvor irriterende det kan være at køre bag nogen som gør det. Til gengæld betragter jeg kun færdselsreglerne som henstillinger, hvilket betyder at jeg kører over for rødt når det passer mig, hvilket vil sige når der ikke nogen fare på færde- hverken for mig selv eller andre. Er jeg den rette til at bedømme hvornår det er? Det skulle jeg mene, eftersom jeg kun meget sjældent kører beruset på cykel og mit anarkistiske forhold til reglerne gør at jeg er nødt til at holde mig skarp i trafikken. Jeg forstår således ikke de (som regel) kvinder der holder for rødt med komplet udsyn, i et tomt kryds, tidligt om morgenen - med eller uden cykelhjelm og øreplugs. Men det er deres valg og måske har de alligevel fat i den lange ende. Måske er der noget privatliv at hente ved at udlicitere ansvaret og på den måde få tid til at gøre flere ting på en gang. Multitaske, som det så smukt hedder. Men vis mig en statistik, der siger at kvinder med cykelhjelm og Iphone kommer mindre til skade i trafikken. Så kan vi tale om det.