Læsetid: 4 min.

Det oplyste Aarhus Universitet ikke: Kontrakter manglede i 19 ud af 55 forskningsprojekter

I mere end hver tredje rapport, som Aarhus Universitet har undersøgt efter oksekødssagen, har der manglet en kontrakt. Men universitetet har undladt at oplyse offentligheden om de manglende kontrakter. Det ser ikke godt ud for universitetet, siger ekspert
Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen har tidligere erkendt alvorligheden af manglende kontrakter i sponsoreret forskning. I en redegørelse om oksekødsrapporten til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skrev han, at den manglende kontrakt mellem universitetet og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer »giver uklarhed om forskningens uafhængighed, hvilket ikke er acceptabelt og i strid med gældende retningslinjer«.

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen har tidligere erkendt alvorligheden af manglende kontrakter i sponsoreret forskning. I en redegørelse om oksekødsrapporten til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skrev han, at den manglende kontrakt mellem universitetet og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer »giver uklarhed om forskningens uafhængighed, hvilket ikke er acceptabelt og i strid med gældende retningslinjer«.

Joachim Ladefoged

20. december 2019

Aarhus Universitet har tilbageholdt for offentligheden, at der i hele 19 ud af 55 eksternt finansierede forskningsprojekter fra forskningscentret bag den omtalte oksekødsrapport har manglet en juridisk kontrakt mellem universitetet og bevillingsgiver.

Det på trods af, at Aarhus Universitet selv har afdækket omfanget af manglende kontrakter som led i en undersøgelse af 55 eksternt finansierede rapporter. 

Undersøgelsen blev igangsat efter sagen om oksekødsrapporten, hvor forskere på Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om klimaaftrykket fra oksekød.

Da universitetet offentliggjorde resultatet af undersøgelsen i en nyhed på sin hjemmeside først i november, fremgik det, at der kun i tre af rapporterne var fundet »kritisable mangler«. Men universitetet har ikke oplyst, at der i mere end en tredjedel af de undersøgte rapporter manglede en kontrakt. 

»Det ser ikke godt ud for Aarhus Universitet,« siger professor emeritus på Københavns Universitet og ekspert i forskningsetik Heine Andersen: 

»Det er ikke særlig seriøst, at man efter oksekødsrapporten laver en undersøgelse for at se, om der er begået fejl i andre rapporter, og så tilbageholder man centrale ting, der er kommet frem i den undersøgelse.«

I strid med retningslinjer

I sin undersøgelse spurgte Aarhus Universitet specifikt forskerne bag de forskellige rapporter, om der var indgået kontrakter. Det viser en aktindsigt, som Information har fået i det spørgeskema, der ligger til grund for undersøgelsen.

Det fremgik af universitetets nyhed om undersøgelsen, at der »blandt andet ikke (har, red.) været en tilstrækkeligt klar systematik i forhold til indgåelse af kontrakter med eksterne parter«.

Men først efter flere forespørgsler til universitetet fra Information har konstitueret dekan ved Science and Technology Lars Henrik Andersen tirsdag i denne uge oplyst, at der i 19 ud af 55 rapporter »burde have været kontrakt, men ikke er det«.

Han oplyser desuden, at 19 af de undersøgte rapporter har kontrakter. De resterende 17 har ikke, men ifølge Lars Henrik Andersen er det ikke relevant med en kontrakt for disse projekter. Det gælder eksempelvis, hvis rapporten bestod af en samling af indlæg til en konference, fortæller han.

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen har tidligere erkendt alvorligheden af manglende kontrakter i sponsoreret forskning. I en redegørelse om oksekødsrapporten til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skrev han, at den manglende kontrakt mellem universitetet og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer »giver uklarhed om forskningens uafhængighed, hvilket ikke er acceptabelt og i strid med gældende retningslinjer«.

Også Kurt Nielsen, som er prodekan ved Science and Technology på Aarhus Universitet, har betonet vigtigheden af, at der i forskningssamarbejder med ekstern finansiering er en klar kontrakt om, »hvad opgaven er, og hvem der gør hvad i projektet.« 

»Men det har der ikke været i alle tilfælde,« har Kurt Nielsen sagt i et interview med universitetsavisen Omnibus.

Sagen er »alvorlig«, siger professor emeritus Heine Andersen. For flere af de fejl, som Aarhus Universitet har begået, ville formentlig ikke være sket, hvis der havde været en klar kontrakt, mener han.

Heine Andersen påpeger, at der ifølge Den danske kodeks for integritet i forskning bør indgås aftaler om, »hvordan ansvarlig forskningspraksis« sikres.

»I forskningssamarbejder skal der være en kontraktlig aftale, som dikterer, hvordan projektet og samarbejdet skal styres og reguleres. Det sikrer forskernes frihed og råderet over processen. Hvis der ikke er en kontrakt, risikerer man, at forskningsfriheden ikke respekteres,« siger Heine Andersen.

Han mener, at Aarhus Universitet »helt klart« burde have gjort klart, at universitetet har forsømt at lave kontrakter i 19 ud af 55 rapporter, samt hvilke rapporter der er tale om. 

»Det er en helt central oplysning,« siger han.

AU: Gult eller rødt lyskryds?

Konstitueret dekan Lars Henrik Andersen anerkender vigtigheden af kontrakter, når universitetet laver forskning med ekstern finansiering.

»Miseren er jo, at mange af de her fejl kunne være blevet klaret, hvis der havde været en ordentlig kontrakt. Det er det, vi arbejder frem imod. Men det kontraktlige forhold er jo ikke det samme som forskningsresultatet. Der må vi lige skelne lidt,« siger han.

Lars Henrik Andersen henviser til, at 34 af de 55 undersøgte rapporter er blevet suppleret med et digitalt indstik, som skal sikre en fyldestgørende beskrivelse af samarbejdet mellem universitetet og de eksterne samarbejdsparter.

Men de manglende kontrakter er »ikke noget, man har deklareret i indstikkene, fordi den deklaration forholder sig til indholdet af rapporten. Kontrakter er noget bagvedliggende jura,« forklarer den konstituerede dekan.

– Hvorfor har I ikke fremlagt, hvor mange rapporter der manglede kontrakt, og hvilke rapporter det drejer sig om?

»Da vi præsenterede rapportens konklusioner, udmeldte vi, at der var et generelt problem. At der ikke var kontrakter på alt, hvad der skulle være kontrakter på. Det var noget af det, vi aktivt gav en udmelding på.«

– Men hvorfor har I så ikke deklareret, at der i 19 ud af 55 tilfælde ikke var kontrakt?

»Det er en klar fejl, at der ikke har været kontrakter bag alle rapporter. Dette er ikke inkluderet i indstikkene, da disse alene vedrørte det faglige indhold og manglende oplysning om samspil med eksterne parter.

– I regner det heller ikke for alvorlige fejl og mangler. Hvorfor ikke?

»Det der med alvorlige fejl. Uanset om du kører over for rødt eller gult i et lyskryds, er det alvorligt«

Undersøgelsen fra Aarhus Universitet er tidligere blevet kritiseret af udenforstående eksperter for at være både uigennemskuelig, mangelfuld og problematisk.

Eksperterne vurderede, at der ud over de manglende kontrakter reelt er tale om flere alvorlige fejl og mangler i de undersøgte rapporter, end hvad universitetet hævder.

Serie

Oksekødsrapporten

I en tid, hvor klimakrisen står højt på den politiske dagsorden, er landbruget og særligt oksekødsindustrien under pres. For hvilke konsekvenser vil forbrugere og beslutningstagere drage af det store klimaaftryk fra oksekød?

I en rapport finansieret af landbruget har forskere fra Aarhus Universitet i samarbejde med en forsker fra DTU givet deres bud på oksekøds klimaeffekt i forhold til andre fødevarer. Men rapporten er ifølge udenforstående eksperter metodisk problematisk.

I denne artikelserie undersøger Information, om der er tale om uvildig forskning. Eller om Aarhus Universitet er gået på kompromis med god forskningsskik.

Seneste artikler

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Jane Jensen
  • ingemaje lange
  • Hanne Utoft
  • Søren Kramer
  • Anders Reinholdt
  • Morten Wieth
  • Palle Yndal-Olsen
Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, ingemaje lange, Hanne Utoft, Søren Kramer, Anders Reinholdt, Morten Wieth og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når jeg handler ind i Kvickly og ser på kunderne tænker jeg bare;
Hold fast hvor de trænger til noget mere protein og mere kød og mælk. De er simpelthen ved at sprænges af mangel på D, B12, jern og protein. Hvis de bare fik mere kød og mælk ville de folk aldrig være så syge af autoimune sygdomme, overvægt, diabetes og kræft.
Hvor er der synd de ikke får mere ernæringsrig kost. Oksekød er så sundt. Det er tydeligt.

Jeg håber snart universitetet kan få kopieret de standard juridiske kontrakter ned i de digitale indstik så vi uforstyrret kan spise sund dansk klimavenlig oksekød igen.

Velbekomme. Og god jul.

Torben Lindegaard

Aarhus Universitet har undersøgt sig selv - og har opført sig, som man kunne forvente ....

Nemlig med løgn og fortielser.

Claus E. Petersen

bio-diversitet er godt, meninger brydes i plenum er godt, hvad gør at min lille kommenar ikke er en del af det store hele hvor meninger brydes?

Formelt er det korrekt at bebrejde Aarhus Universitet forskningsskandalen, men det er altså ikke universitetet i traditionel forstand, den pæne Aarhus-institution, der har jokket i spinaten, snydt på vægten og mere eller mindre bevidst lavet misliebige lokumsaftaler - det er de landbrugsfaglige forskningsinstitutioner, der i de sidste 20 år er blevet lagt ind under universitetet: forsøgsstationerne Folum, Flakkebjerg & Årslev m.v.

Landbrugsforskningen, landbrugets konsulenttjeneste og de fleste landbrugsskoler har traditionelt altid haft et meget frit forhold til sandhed og løgn, til lovgivningen og til omgåelsen af samme. Overklasselandbrugsskolen Næsgård (landets ældste landbrugsskole, oprettet i 1799 og én af hjørnestenene blandt de danske landbrugsskoler) udviklede således for mere end tredve år siden et bedriftsstyringssystem, et avanceret excelark, der så at sige gik på to ben: En overflade, der var lovlig (gødskning, udvaskning, sprøjtemidler etc.) og et - med denne 'overflade' integreret - skjult system, hvor landmanden kunne intaste de sande tal. Næsgård forsøgte at sælge programmet til andre landbrugsskoler, som brugte det officielle system, 'Bedriftsløsningen'. Mange landbrugskoler brugte Næsgaards program. Enkelte skoler, bl.a. landets største landbrugsskole, Vejlby Landbrugsskole i Risskov, ville ikke lege med.

På Vejlby Landbrugsskole pressede de studerende også på for at få lærerne til at undervise dem i, hvordan man kunne omgå lovgivningen uden at blive opdaget, men skolens ledelse modstod presset, og der blev derfor kun undervist i, hvordan man lovligt kunne arbejde som landmand.

Jeg er temmelig overbevist om, at efterårets skandaler fortæller noget om er liberalt erhverv, som traditionelt snyder på vægten - men denne historie bliver ikke synlig for de landbrugsmæssigt 'læge' læsere. Ledelsen af konglomerat-universitetet i Aarhus har ikke vidst noget om landbrugsforskningens tradition for dobbeltbogholderi.

Birger Bartholomæussen, Torben Arendal, Steen Obel, Olav Bo Hessellund, Søren Dahl og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Aarhus Universitet og Cheminova.

Jeg vil blot erindre om Aarhus Universitets tidligere ejerskab af Cheminova, hvor rektor for Aarhus Universitet var født bestyrelses formand. Cheminova var et selskab som burde have givet anledning til store etiske udfordringer. Men Cheminova og Aarhus Universitet havde deponeret sit moralske ansvar helt frem til salget i 2014.

Etik har gennem tiderne haft det vanskelig på Aarhus Universitet.

Læs i øvrigt artiklen "Cheminova – et skelet i skabet" på https://www.information.dk/indland/2014/09/cheminova-skelet-skabet

Jeg husker også andre bestillingsarbejder på det omtalte universitet og tyggegummi og historieskrivning.

Senest har jeg observeret, at der er en forsker, som reklamere med sine salgbare evner til og viden om at sikre friluftslivets indtrængen i naturen.

Måske er i dag tale om et generelt problem efterhånden, som forretningslivet er rykket ind i ledelsen på universiteterne.

Torben Arendal, Mogens Holme, Steen Obel, Carsten Wienholtz og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Henrik Okkels

"Det "pæne" Aarhus Universitet" .... sikke dog noget ævl.

Aarhus Universitet har været dybt indsyltet i løgn og fortielser stammende fra ejerskabet af Cheminova frem til salget i 2014, som Kurt Loftkjær forklarer det.

Torben Arendal, Steen Obel og Kurt Loftkjær anbefalede denne kommentar

Hej Torben. Synes du, at det er klogest at understrege ironi ? Bortset fra det, så er AAU - uanset Cheminova- skandalen, 'pænt' i forhold til de landbrugsfaglige institutter.

Birger Bartholomæussen

Godt Henrik Okkels. Mange deklarerer deres kommentarer med:Ironi kan forekomme. Enten fordi de tvivler på deres egne evner udi ironien, eller fordi de tvivler på modtagernes evne til at forstå ironien.
Ironi er netop kendetegnet ved, at den er så tydelig og umisforståelig, at ingen kan misforstå den. Den behøver ikke 'Varedeklaration'.
Den anden genre, satiren, lever netop på at den af svage sjæle opfattes som sandhed (jfr Rokkoko Posten og ATS)