Læsetid: 4 min.

Det oplyste Aarhus Universitet ikke: Kontrakter manglede i 19 ud af 55 forskningsprojekter

I mere end hver tredje rapport, som Aarhus Universitet har undersøgt efter oksekødssagen, har der manglet en kontrakt. Men universitetet har undladt at oplyse offentligheden om de manglende kontrakter. Det ser ikke godt ud for universitetet, siger ekspert
Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen har tidligere erkendt alvorligheden af manglende kontrakter i sponsoreret forskning. I en redegørelse om oksekødsrapporten til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skrev han, at den manglende kontrakt mellem universitetet og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer »giver uklarhed om forskningens uafhængighed, hvilket ikke er acceptabelt og i strid med gældende retningslinjer«.

Rektor på Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen har tidligere erkendt alvorligheden af manglende kontrakter i sponsoreret forskning. I en redegørelse om oksekødsrapporten til forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) skrev han, at den manglende kontrakt mellem universitetet og interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer »giver uklarhed om forskningens uafhængighed, hvilket ikke er acceptabelt og i strid med gældende retningslinjer«.

Joachim Ladefoged

20. december 2019

Aarhus Universitet har tilbageholdt for offentligheden, at der i hele 19 ud af 55 eksternt finansierede forskningsprojekter fra forskningscentret bag den omtalte oksekødsrapport har manglet en juridisk kontrakt mellem universitetet og bevillingsgiver.

Det på trods af, at Aarhus Universitet selv har afdækket omfanget af manglende kontrakter som led i en undersøgelse af 55 eksternt finansierede rapporter. 

Undersøgelsen blev igangsat efter sagen om oksekødsrapporten, hvor forskere på Aarhus Universitet lod Landbrug & Fødevarer og Danish Crown påvirke en rapport om klimaaftrykket fra oksekød.

Da universitetet offentliggjorde resultatet af undersøgelsen i en nyhed på sin hjemmeside først i november, fremgik det, at der kun i tre af rapporterne var fundet »kritisable mangler«. Men universitetet har ikke oplyst, at der i mere end en tredjedel af de undersøgte rapporter manglede en kontrakt. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Jane Jensen
  • ingemaje lange
  • Hanne Utoft
  • Søren Kramer
  • Anders Reinholdt
  • Morten Wieth
  • Palle Yndal-Olsen
Eva Schwanenflügel, Jane Jensen, ingemaje lange, Hanne Utoft, Søren Kramer, Anders Reinholdt, Morten Wieth og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Når jeg handler ind i Kvickly og ser på kunderne tænker jeg bare;
Hold fast hvor de trænger til noget mere protein og mere kød og mælk. De er simpelthen ved at sprænges af mangel på D, B12, jern og protein. Hvis de bare fik mere kød og mælk ville de folk aldrig være så syge af autoimune sygdomme, overvægt, diabetes og kræft.
Hvor er der synd de ikke får mere ernæringsrig kost. Oksekød er så sundt. Det er tydeligt.

Jeg håber snart universitetet kan få kopieret de standard juridiske kontrakter ned i de digitale indstik så vi uforstyrret kan spise sund dansk klimavenlig oksekød igen.

Velbekomme. Og god jul.

Torben Lindegaard

Aarhus Universitet har undersøgt sig selv - og har opført sig, som man kunne forvente ....

Nemlig med løgn og fortielser.

Claus E. Petersen

bio-diversitet er godt, meninger brydes i plenum er godt, hvad gør at min lille kommenar ikke er en del af det store hele hvor meninger brydes?

Formelt er det korrekt at bebrejde Aarhus Universitet forskningsskandalen, men det er altså ikke universitetet i traditionel forstand, den pæne Aarhus-institution, der har jokket i spinaten, snydt på vægten og mere eller mindre bevidst lavet misliebige lokumsaftaler - det er de landbrugsfaglige forskningsinstitutioner, der i de sidste 20 år er blevet lagt ind under universitetet: forsøgsstationerne Folum, Flakkebjerg & Årslev m.v.

Landbrugsforskningen, landbrugets konsulenttjeneste og de fleste landbrugsskoler har traditionelt altid haft et meget frit forhold til sandhed og løgn, til lovgivningen og til omgåelsen af samme. Overklasselandbrugsskolen Næsgård (landets ældste landbrugsskole, oprettet i 1799 og én af hjørnestenene blandt de danske landbrugsskoler) udviklede således for mere end tredve år siden et bedriftsstyringssystem, et avanceret excelark, der så at sige gik på to ben: En overflade, der var lovlig (gødskning, udvaskning, sprøjtemidler etc.) og et - med denne 'overflade' integreret - skjult system, hvor landmanden kunne intaste de sande tal. Næsgård forsøgte at sælge programmet til andre landbrugsskoler, som brugte det officielle system, 'Bedriftsløsningen'. Mange landbrugskoler brugte Næsgaards program. Enkelte skoler, bl.a. landets største landbrugsskole, Vejlby Landbrugsskole i Risskov, ville ikke lege med.

På Vejlby Landbrugsskole pressede de studerende også på for at få lærerne til at undervise dem i, hvordan man kunne omgå lovgivningen uden at blive opdaget, men skolens ledelse modstod presset, og der blev derfor kun undervist i, hvordan man lovligt kunne arbejde som landmand.

Jeg er temmelig overbevist om, at efterårets skandaler fortæller noget om er liberalt erhverv, som traditionelt snyder på vægten - men denne historie bliver ikke synlig for de landbrugsmæssigt 'læge' læsere. Ledelsen af konglomerat-universitetet i Aarhus har ikke vidst noget om landbrugsforskningens tradition for dobbeltbogholderi.

Birger Bartholomæussen, Torben Arendal, Steen Obel, Olav Bo Hessellund, Søren Dahl og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Aarhus Universitet og Cheminova.

Jeg vil blot erindre om Aarhus Universitets tidligere ejerskab af Cheminova, hvor rektor for Aarhus Universitet var født bestyrelses formand. Cheminova var et selskab som burde have givet anledning til store etiske udfordringer. Men Cheminova og Aarhus Universitet havde deponeret sit moralske ansvar helt frem til salget i 2014.

Etik har gennem tiderne haft det vanskelig på Aarhus Universitet.

Læs i øvrigt artiklen "Cheminova – et skelet i skabet" på https://www.information.dk/indland/2014/09/cheminova-skelet-skabet

Jeg husker også andre bestillingsarbejder på det omtalte universitet og tyggegummi og historieskrivning.

Senest har jeg observeret, at der er en forsker, som reklamere med sine salgbare evner til og viden om at sikre friluftslivets indtrængen i naturen.

Måske er i dag tale om et generelt problem efterhånden, som forretningslivet er rykket ind i ledelsen på universiteterne.

Torben Arendal, Mogens Holme, Steen Obel, Carsten Wienholtz og Torben Lindegaard anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Henrik Okkels

"Det "pæne" Aarhus Universitet" .... sikke dog noget ævl.

Aarhus Universitet har været dybt indsyltet i løgn og fortielser stammende fra ejerskabet af Cheminova frem til salget i 2014, som Kurt Loftkjær forklarer det.

Torben Arendal, Steen Obel og Kurt Loftkjær anbefalede denne kommentar

Hej Torben. Synes du, at det er klogest at understrege ironi ? Bortset fra det, så er AAU - uanset Cheminova- skandalen, 'pænt' i forhold til de landbrugsfaglige institutter.

Birger Bartholomæussen

Godt Henrik Okkels. Mange deklarerer deres kommentarer med:Ironi kan forekomme. Enten fordi de tvivler på deres egne evner udi ironien, eller fordi de tvivler på modtagernes evne til at forstå ironien.
Ironi er netop kendetegnet ved, at den er så tydelig og umisforståelig, at ingen kan misforstå den. Den behøver ikke 'Varedeklaration'.
Den anden genre, satiren, lever netop på at den af svage sjæle opfattes som sandhed (jfr Rokkoko Posten og ATS)