Interview
Læsetid: 5 min.

Pernille Skipper forsvarer ulighedsskabende finanslov: Ulighedsbegrebet er ikke dækkende

Enhedslisten har gang på gang sagt, at partiet ikke vil stemme for en finanslov, der øger uligheden. Men Finansministeriets egne tal viser, at finansloven netop øger de økonomiske skel i samfundet. Pernille Skipper fastholder dog, at finansloven er lighedsskabende og stiller spørgsmål ved, hvordan man måler på ulighed
»En regering, der øger uligheden – det bliver ikke på Enhedslistens mandater,« lød det fra Pernille Skipper kort efter valget.

»En regering, der øger uligheden – det bliver ikke på Enhedslistens mandater,« lød det fra Pernille Skipper kort efter valget.

Jakob Dall

Indland
23. december 2019

Da årets finanslov blev fremlagt, var Pernille Skipper klar i mælet:

»Her står vi for første gang med en finanslov, som rent faktisk øger ligheden i samfundet,« sagde hun.

To dage senere viste Finansministeriets egne tal, at det ikke var tilfældet. I hvert fald ikke, hvis man måler på den såkaldte gini-koefficient, som er en indikator for, hvor store indkomstforskellene i samfundet er, og som er den gængse måde at udregne ulighed på.

Tallene viste, at de dele af finansloven, som kan måles på gini-koefficienten, faktisk øger uligheden en lille smule. Det skyldes ikke mindst afgiftsstigninger på cigaretter, som rammer økonomisk skævt.

Siden er Enhedslisten blevet mødt med hård kritik fra oppositionen, senest i sidste uge, da finansloven blev debatteret i Folketinget. Partiet har nemlig gang på gang slået fast, at det ikke vil være med til at lave en finanslov, der øger uligheden.

»En regering, der øger uligheden – det bliver ikke på Enhedslistens mandater,« lød det fra Pernille Skipper kort efter valget.

Og i oktober sagde hun, at »det er klart, at for Enhedslisten er det vanvittigt vigtigt, at den finanslov, som vi kommer ud med, øger ligheden«.

Så hvordan forsvarer Enhedslisten, at de er med i en finanslov, der øger uligheden? Information har sat Pernille Skipper stævne.

EL holder fast

Pernille Skipper holder fast i, at finansloven »øger ligheden, trods de beregninger, der kommer omkring gini-koefficienten«.

»Det er jo, fordi man kan have en diskussion om, hvad gini er et billede på helt overordnet. Men også mere konkret, for når der er lavet de her beregninger, så har man ikke medtaget alt det, der er relevant at medtage i en opgørelse af, om uligheden stiger eller falder,« siger hun.

Pernille Skippers indvending er, at man i beregningerne af gini-koefficienten ikke medtager eksempelvis effekten af, at lempelsen på bo- og arveafgiften tilbagerulles og heller ikke investeringer i velfærd, herunder minimumsnormeringer i daginstitutionerne.

»Indtægterne i finansloven kommer jo fra de bredeste skuldre overordnet set. Og udgifterne kommer  det brede velfærdssamfund og bunden til gode,« siger hun.

– Da du sagde i efteråret – og løbende har sagt – at det for Enhedslisten er vigtigt, at den her finanslov øger ligheden, hvordan havde du så tænkt, at det skulle måles, hvis ikke gini er dækkende?

»Hvis jeg må starte med at sige, at vi i mange år har sagt, at gini ikke er dækkende. Så sent som i åbningsdebatten før finanslovsforhandlingerne, sagde jeg, at man sagtens kan forestille sig elementer, der øger uligheden målt på gini, men som Enhedslisten vil stemme for alligevel,« siger hun.

– Kan man så ifølge Enhedslisten ikke bruge gini-koefficienten til noget?

»Man kan godt bruge den til noget, men man må bare ikke bruge gini til alt. Så når vi har talt om en finanslov, som øger ligheden i samfundet, så er det en konkret vurdering, som handler om, at vi tager fra de rigeste og giver vi til det brede flertal,« siger hun.

Lighedsskabende effekter

Det er dog ikke altid, at Enhedslistens holdning til gini-koefficienten har været så kritisk, som den er i dag. Efter at SR-regeringen i 2013 fremlagde sin finanslov, lød det fra daværende politiske ordfører Johanne Schmidt-Nielsen:

»Jeg har svært ved at forestille mig, hvordan man skal lave en finanslov, som øger ligheden, uden at det kan aflæses på gini-koefficient.«

– Enhedslisten har kritiseret finansloven for at være ulighedsskabende målt på gini før. Så er det kun et mål, I bruger, når I ikke selv skal stå på mål for det?

»Hvis du havde spurgt mig før finansloven i år, hvilket Alex Vanopslagh faktisk gjorde i åbningsdebatten, så ville jeg ikke have svaret det samme. For jeg vidste, at vi skulle diskutere cigaretafgifter, og jeg vidste, hvordan det ville blive målt på gini. Og jeg vidste også, at velfærdsforbedringerne ikke tæller med i gini, selv om det åbenlyst er lighedsskabende,« siger hun

Spørgsmålet er, om man kan sige så klart, som Skipper gør, at regeringens tiltag samlet set har en lighedsskabende effekt. Adjunkt i økonomi ved Københavns Universitet Simon Halphen Boserup understreger, at det er svært at konkludere, om eksempelvis tilbagerulningen af lempelsen på bo- og arveafgiften – som Pernille Skipper fremhæver som lighedsskabende – sænker uligheden.

»Men med en del forbehold kan man nok godt kan regne med, at det er noget, som trækker gini-koefficienten nedad,« siger han.

Når det kommer til flere investeringer i velfærd, hvor minimumsnormeringer i daginstitutioner især fremhæves, er det også svært at konkludere, om de generelt øger ligheden i samfundet, vurderer han.

»Det er spørgsmålet, om det er så meget peanuts, at det vil kunne måles eller ej. Så jeg vil ikke lægge hovedet på blokken i forhold til at sige, om det reelt trækker uligheden i samfundet generelt i nogen retning. Men det er rigtigt, at for den snævre gruppe af børnefamilier er det noget, som kommer de fattigere børnefamilier relativt mere til gode end de rige børnefamilier,« siger Simon Halphen Boserup.

Han mener, at det giver mening at udregne ulighed på forskelle i disponibel indkomst, som gini-koefficienten gør. Samtidig påpeger han, at man også med fordel kan regne på andre former for ulighed.

»Vi kigger på disponibel indkomst, men man kunne også kigge på ulighed i alt muligt andet – hvem der får hvilke uddannelser, formueulighed eller ulighed i forbrug. Disponibel indkomst er standard og nem at arbejde med, det taler for at gøre det. Men det er ikke fuldstændigt dækkende,« siger han.

Han påpeger, at en stor del af det samlede forbrug i Danmark nemlig er »kollektivt forbrug«, som ikke medregnes, når vi opgør uligheden i disponibel indkomst. 

I finansloven for 2020 er der skrevet ind, at man vil lave en årlig ulighedsredegørelse, som kigger på både indkomstulighed, formueforskelle og sociale indikatorer.

Cigaretafgifter rammer skævt

Finansministeriets egne tal viser, at uligheden med den nye finanslov samlet set stiger med 0,06 målt på gini-koefficienten. Når den stiger, skyldes det især afgiftsstigninger på cigaretter, der øger uligheden med 0,04.

Pernille Skipper fremhæver, at Enhedslisten er gået med til at lade cigaretpriserne stige »velvidende, at det ville øge uligheden«.

»Det gjorde vi, fordi vi samtidig ved, at hvis ikke vi får stoppet den spiral omkring rygning, vil den negative effekt på sundhed ramme rigtigt skævt i kommende generationer,« siger hun.

– Det ændrer jo ikke på, at der lige nu og her vil være nogle rygere med lave indkomster, som vil opleve, at de får et mindre rådighedsbeløb, og at det relativt set er mere, end når det gælder en topdirektør, der ryger?

»Flade afgifter på den måde rammer skævt, og derfor er vi jo også meget lidt tilbøjelige til at hoppe ombord på flade forbrugsafgifter sådan uden videre. Men når vi siger ja til cigaretafgifter, er det ud fra en sundhedsmæssig vurdering.«

Hun understreger, at de har sørget for, at der kommer gratis rygestopkurser til socialt udsatte. Forhåbningen er, at det på sigt vil mindske uligheden i sundhed.

– Hvad mener du, at der skal til for at sætte ordentligt skub i mere lighed, også målt på gini?

»Så skal man sørge for at fjerne fattigdomsydelser som integrationsydelse og kontanthjælpsloft, samtidig med at jeg drømmer om, at man laver en skattereform, som rent faktisk letter skatten i bunden på de laveste indtægter uden at gøre det i toppen.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er da højst sandsynligt, at ulighedsbegrebet ikke er totalt dækkende. - Men altså - det kan da ikke på nogen som helst måde forsvare en temmelig uligsskabende finanslov, fru Skipper.

For denne underlige finanslov vil jo skabe endnu mere social ulighed, fru Skipper, - uanset om begrebet er dækkende eller ikke.

Eva Schwanenflügel, Erik Winberg, Thomas Andersen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Endnu engang fastslår fejlslagne økonomiske teorier, at anstændig politik er katastrofal for samfundet.
Der er et bevidst ønske om at begrænse tokaksforbrug især hos unge. Et ud af flere midler er at øge prisen på tobak. Det kan man være for eller være imod, men kun tågehorn kan erklære, at afgifter på gift til fremme af almen sundhed skal kompenseres fuldt ud for ikke at skade forbrugernes økonomi.

Poul Erik Riis, hannah bro, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Karsten Lundsby, Susanne Kaspersen, Bent Gregersen, Lis djørup, Mogens Holme, Arne Lund, Dorte Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Det er ret "sjovt" at denne og andre afgift vender den tunge ende nedad bliver brugt/misbrugt fra borgerlig side , når det er afgifter som flyafgifter, tobak , osv. Eller tænkes der ikke så meget på den tungeende - fx. nedskæres dagpengevilkår, kontanthjælp osv. med den bemærkning at det skal betale sig at arbejde.
Hvorfor sættes lønnen ikke op for de lavtlønnede, det kunne fx.gøres ved at sætte lønnen ned for de højtlønnede . Hvorfor bliver der ikke set mere på at skabe en ligeløn, osv. - vil det ikke være en bedre og mere retfærdig måde at skaffe lighed på i samfundet?

Nis Jørgensen, Eva Schwanenflügel, Jan Nielsen, Esben Lykke, hannah bro, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Peter Knap, Carsten Munk, ingemaje lange, Mogens Holme, Jan Fritsbøger og Arne Lund anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvis politikkerne o.a. virkelig er bekymret og mener noget med deres bekymringer så burde de lave en lavere moms på dagligvarer og så kunne de sætte en højere moms på mere luksusvarer. Mon ikke det var en måde at skabe mere lighed på og alligevel få penge i samfundskassen til velfærd osv.

Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen, Flemming Skovbjerg , Carsten Wienholtz, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Peter Knap, Carsten Munk, ingemaje lange, Jan Fritsbøger, Arne Lund og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Inf. og alle andre medier har ikke opdaget, at der blandt de mindrebemidlede er mange, der ikke ryger. Det er en temmelig tynd pølsepind at koge suppe på, og Inf. burde være hævet over den slags.
Så i stedet for at angribe EL for at gå med til højere cigaretafgifter, så burde skytset rettes mod Finansministeriets modeller, der ikke indregner velfærdsforbedringer i gini. Her er virkelig noget at komme efter.

Eva Schwanenflügel, Flemming Skovbjerg , Susanne Kaspersen, Ebbe Overbye, Peter Knap, Bent Gregersen, Bjarne Bisgaard Jensen, ingemaje lange, Mogens Holme og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Leo Nygaard , der er vist ingen der tror at fuld lighed er muligt. MEN derfor kan samfundet da godt arbejde for flere får muligheder end at tage mulighederne fra flere og flere.

Desværre ar et flertal i Folketinget i en del år indført love , der fra tager flere og flere muligheden for et værdigt liv.
Fra sidste halvdel af 1900-tallet var politikken at give ALLE mulig hed for et værdigt liv. Fx. de handicappede fik bedre forhold - ja bestræbelserne var at skabe et så ligeværdigt liv som overhoved muligt Nu - efter handicapområdet ved LLR's strukturreform blev taget fra de gl. amter og pålagt kommunerne som alene ansvarlige - er de handicappedes forhold blevet meget besværlige. Bare et eksempel.

Andre eksempler er forringelser i dagpengesystemet, kontanthjælp osv.....osv........
På løn området er forskellen mellem lavtlønnede og højtlønnede også blevet større - og ligelønnen mellem mænd og kvinder er heller ikke opnået - selv om det blev vedtaget som lov i 1970'erne.
Osv.....osv......

Eva Schwanenflügel, Arne Lund og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Det er da også helt skørt. at afgifter på noget så usundt som tobak (med over 13.000 relaterede dødsfald om året), skal trække gini-koefficienten i en ulighedsskabende retning. Det trækker da tværtimod i en lighedsskabende retning ift. sundhed. Så noget er der galt med den beregning, der ligger bag gini-koefficienten.

Nis Jørgensen, Søren Dahl, Erik Fuglsang, Anders Reinholdt og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
lars ulrik thomsen

Der er mange fortolkninger af gini-koefficientens virkninger, men det helt afgørende er, at EL ikke har været i stand til at fastholde partiets egen kriterier for at stemme for finansloven, og at man stemmer for en finanslov der indeholder udgifter til EU og NATO. EL som parti har ikke nogen berettigelse, men er et overflødigt halehæng til S og SF.

Niels østergård, Erik Winberg og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Vi har glemt, hvordan den danske velfærdsstat er skruet sammen, fordi politikerne længe simpelthen har negligeret, at det er skatten og afgifterne, der rummer udligningen i muligheder og lønforskelle.
I stedet for at arbejde for den arbejdsuge, vi faktisk er enige om: 37 timer, er der hele tiden forsøg på at få folk til at arbejde mere med eller uden kompensation. I stedet for at forstå det helt basale: at velfærdssamfundet ikke går ud på at styrke social mobilitet, men på at sikre, at folk kan få et godt, rimeligt liv med det, de nu engang finder beskæftigelse indenfor og tilfredshed med at udføre.
Velfærdsstaten er ikke en stat, der forsøger at øge især private menneskers formuer, men til tværtimod igennem samfundsinstitutioner at sikre lige, gode vilkår for alle med løsning af de opgaver, der byder sig til.

Eva Schwanenflügel, Brian W. Andersen og Nike Forsander Lorentsen anbefalede denne kommentar

Dorthe - Ikke fordi det der skete i sidse prh. var paradisk, men der var dog en bund hvorunder embedsværket ikke kom ned. I dg er det frit fald, og det har det været siden midten af 90'erne hvor Frikadellepartiet for alvor fik medvind. Især efter at Fogh kom til, er det gået helt bananas. Der er kommet en infamitet ind i embedsværket, som har været der hele tiden, men ikke fået lov til at udfolde sig. Et expl. En alvorligt kræftsyg kvinde skriver på en blog en kageopskrift - for at aflede tankerne fra hendes situation. En kommunal stikker, der får løn for at opsnuse den slags, ser hendes opslag, rapporterer til rette vedkommende, der fratager kvinden hendes sygedagpenge. For når hun kan skrive bageopskrifter, så må hun også være rask nok til at arbejde.
MEd sådanne embedsmænd m/k, da varer det ikke længe inden træhesten atter indføres.
Inden længe vil træhesten atter blive indført.

Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Sorry - prh - skal være årh. århundrede

Hele meningen med tobaksafgifter er jo, at de skal være adfærdsregulerende - altså indeholde et incitament til at holde op. Afgifter er et af de mest effektive instrumenter til adfærdsregulering. Hvorfor vil EL ikke bare står ved det, og ved at tobaksafgifter har præcis denne bivirkning på den økonomiske lighed, når uligheden udregnes på basis af gini-koefficienten.
Formålet med afgiften er jo bl.a. at øge lighed i sundhed. Det viser sig først senere og mange andre faktorer spiller en rolle. Men een af de vigtigste årsager til sociale forskelle i sundheds og dødelighed er tobaksrygning, så derfor et det et godt sted at starte.
Som Rikke Nielsen skriver ovenfor: Det er da også helt skørt. at afgifter på noget så usundt skal trække gini-koefficienten i en ulighedsskabende retning. Derfor egner gini-koefficienten sig ikke til at vurdere ulighed i sundhed og dødelighed, som er formålet med tobaksafgiften - ligesom en tommestok ikke egner sig til at bestemme vægten af en sæk kartofler.

Brian W. Andersen

@ Leo Nygaard

Ifølge Steven Pinker udgør lighed, frihed og retfærdighed et trilemma. Du kan ikke prioritere en del uden at give afkald på noget af de andre. For mig betyder det at vi hele tiden skal arbejde med at få disse tre vigtige forhold til at optræde i bedst mulige balance med hinanden. Den opgave har været forsømt i så mange år at vi nu lever i en ny normal, hvor ligheden har lidt et tilbageskridt ca. svarende til et århundrede og hvor hverken frihed eller retfærdighed er universelle, netop fordi disse er blevet ramt af den stigende ulighed.

Dette er hvorfor jeg altid har et par faste spørgsmål i den aktuelle samfundsdebat. Når nogle råber på mere retfærdighed, så er jeg nødt til at spørge: Retfærdighed for hvem? Og når nogle råber på mere frihed, så er jeg nødt til at spørge: Frihed for hvem? Paradokset i dette er at når nogle råber på mere lighed, så er det ikke længere nødvendigt at spørge "for hvem?" til alle tre forhold. Dette trilemma betyder også at den liberale drøm om individuel frihed er lige så meget en illusion som den yderste venstrefløjs drøm om lighed.

Vi må lede efter balancen i det år, der meget snart kommer, fordi nu er det jul og tid for alle de nære ting, der bedst klares i den fysiske verden udenfor nettets virtuelle bobler, så jeg vil ønske en rigtig god jul til dig og dine nære og det samme til alle andre læsere her på siderne.