Politisk årsrevy: 23 begivenheder, som vi vil huske 2019 for

På den første dag i 2019, lidt over klokken 18, dukker en statsmand op på fjernsynsskærmene i de danske hjem.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen holder en nytårstale om vigtigheden af internationalt udsyn, om at stå sammen i kampen mod klimaforandringerne, og om at nutiden bliver bedre end fortiden. Men kritikere mener, at det billede, statsministeren tegner af sig selv og sin regerings politik, står i skærende kontrast til den virkelighed med paradigmeskifte, grænsekontrol og negligering af det grønne, som Løkkes regering har været symbol på i de seneste små fire år, den har været ved magten.

Og så er året skudt i gang.

Pensionsdebatten

Få uger efter lancerer Socialdemokratiet sit politiske slagnummer op til årets folketingsvalg. Det har form af et pensionsudspil. Nu skal nedslidte kunne trække sig tidligere tilbage, bebuder Mette Frederiksen, der igen vil gøre sit parti til et arbejderparti.

Sosuer, smede og frisører skal ikke gennem en lægelig vurdering for at kunne gå tidligere på pension. I stedet skal der skabes en særlig rettighed for dem med flest år bag sig på arbejdsmarkedet.

Senere indgår VLAK-regeringen en aftale med DF og De Radikale om en såkaldt seniorpension til nedslidte. Modsat den socialdemokratiske model skal den bygges op omkring en vurdering af folks arbejdsevne. Og så er der ellers lagt op til et »pensionsvalg«, som Mette Frederiksen formulerer det – endnu uvidende om, at valget mestendels kommer til at handle om noget andet.

I 2019 dukker de danske Extinction Rebellion-aktivister op i gadebilledet med civile ulydighedsaktioner

Anders Rye Skjoldjensen

Oprørets år

Mens politikerne gør klar til valg, rører borgerne på sig uden for Christiansborg. Oprøret mod en politisk og økonomisk orden, der sætter vækst over bæredygtighed og kortsigtede interesser over hensynet til kommende generationer, ulmer.

Oprøret kommer til os fra Sverige, fra Greta Thunberg og den hastigt ekspanderende Fridays for Future-bevægelse med skolestrejker for klimaet.

I februar gennemfører unge i 12 danske byer den første større fredagsstrejke for klimaet med angiveligt 3.500 deltagere, i marts er over 24.000 på gaden i mere end 30 byer, og i maj går 25-30.000 unge som ældre rundt om Christiansborg i Folkets klimamarch.

I september følger en hel uge med klimamanifestationer, kulminerende med Break for Climate, hvor Information springer ud som protestmødearrangør sammen med blandt andre 350 Klimabevægelsen i Danmark og Den Grønne Studenterbevægelse.

I oktober fyldes Rådhuspladsen af klimaaktivister under det grønne C40-møde for grønne storbyer, og i november møder forbrugsfesten Black Friday et modspil i form af aktivister og Green Friday-aktioner i en række byer.

Parallelt med denne hastigt voksende bevægelse præget af unge dukker de danske Extinction Rebellion-aktivister op i gadebilledet med civile ulydighedsaktioner – vejspærringer, happenings foran Folketinget og ministerier med mere. De mener, at en klode i klimamæssig undtagelsestilstand fordrer aktiv, civil og ikkevoldelig modstand mod den ikkebæredygtige udvikling.

Og hele året igennem mødes hver torsdag formiddag en tapper, langsomt voksende skare af klimaaktivister foran Folketinget til ’Klimapåmindelsen’ med sang, tale og et krav om en ambitiøs dansk klimalov.

Men det er ikke kun i kampen for klimaet, at civilsamfundet går på gaderne. Også ønsket om minimumsnormeringer og bedre forhold for pædagoger og ikke mindst børn i daginstitutionerne får tusinder til at demonstrere og spørge, »om der mon er en voksen til stede«.

Diktaturbamser

Diplomati kan indimellem være et spil om hemmelige håndtryk og fjollede gestus. Især når det gælder Kina.

Derfor er det ikke bare to nuttede pelsbolde, der ankommer til Zoologisk Have i København, da de kinesiske pandabjørne Xing Er og Mao Sun flyver hertil i april. Det er et klap på ryggen fra hele det kinesiske kommunistparti, der bliver sendt på tværs af jordkloden til lille Danmark. Tak for de mange dejlige handelsaftaler, og fordi I ikke gør vrøvl på grund af alt det der med menneskerettighederne, siger de to søde pandaer.

Paludans provokationer

Det er også i april, på en søndag, at Nørrebro pludselig står i brand. Den højreekstreme provokatør og stifter af partiet Stram Kurs, Rasmus Paludan, har anmeldt en demonstration på Blågårds Plads. Situationen kommer hurtigt ud af kontrol, og Paludan må evakueres af politiet, mens unge moddemonstranter slås med politiet og sætter brand i gaden. Urolighederne breder sig hurtigt til resten af hovedstadsområdet.

Den kontroversielle partiformand har i månederne forinden gjort sig bemærket på YouTube med provokerende videoer fra udsatte boligområder, hvor han blandt andet kaster med koranen og brænder den af på en grill.

I de følgende dage anmelder Paludan en stribe af nye demonstrationer. Politiet bruger enorme ressourcer på at beskytte partiformanden.

Imens tikker vælgererklæringerne ind i rekordfart. Stram Kurs når lige akkurat at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget, og med 1,79 procent af stemmerne er partiet tæt på at komme ind.

Valget på Grundlovsdag

Men vi kender intet til Stram Kurs’ skæbne i begyndelsen af maj. På det tidspunkt kan man næsten tro, at Lars Løkke har i sinde at udfordre Grundlovens bestemmelse om, at der skal afholdes folketingsvalg hvert fjerde år. Men i sidste øjeblik udskriver han valget.

De to statsministerkandidater har hver deres dagsorden. Løkke vil rigtig gerne have valget til at handle om udlændinge. For det plejer han at vinde valg på. Og Mette Frederiksen vil have sit pensionsvalg. For hun ved, at en ret til tidligere tilbagetrækning for nedslidte er populært blandt de vælgere, som Socialdemokratiet kæmper med Venstre og DF om.

Men danskerne har en tredje dagsorden. Den handler om klimaet. De har demonstreret i gaderne for en mere ambitiøs klimapolitik, og når meningsmålingsinstitutterne har ringet, har de svaret, at klimaet er det vigtigste for dem.

Det stiller venstrefløjen bedre end højrefløjen. De røde er gået til valg på at sætte tempoet på den grønne omstilling markant i vejret. Og mens Venstres klimaminister, Lars Christian Lilleholt, har ført en fodslæbende klimapolitik, har klimaordføreren for det største borgerlige parti, DF, ligefrem ventileret sin skepsis over for den videnskabelige konsensus om menneskeskabte klimaforandringer.

Meningsmålingerne efterlader ikke meget tvivl om, at Lars Løkkes tid som statsminister lakker mod enden. Men han er ikke typen, der giver op.

Midt i valgkampen lancerer han ideen om et regeringssamarbejde mellem Venstre og Socialdemokratiet. Han argumenterer for, at det bedste for Danmark vil være at sætte yderfløjene uden for indflydelse. Men reelt er han måske snarere drevet af et ønske om at være med i de andres regering, når nu han ikke kan danne sin egen.

Ikke overraskende afviser Mette Frederiksen sin nye bejler. Og det går, som meningsmålingerne har forudskikket: Den røde blok vinder det grønne valg.

Anders Samuelsen og Liberal Alliance oplever en nedsmeltning ved folketingsvalget

Anders Rye Skjoldjensen

Borgerlig nedsmeltning

Alternativet bliver voldsomt decimeret, men mest dramatisk er Liberal Alliances og særligt Dansk Folkepartis nedtur. Partiet går fra 37 til 16 mandater i Folketinget.

Samtidig er partilederne for De Konservative og Liberal Alliance rasende over Løkkes SV-stunt, og efter valget er der ikke længere tvivl om de borgerliges krise: Ikke nok med, at de har tabt valget, så er de også splittede og i tvivl om retningen for Danmark.

Lars Løkke Rasmussen er gået til valg på socialdemokratisk politik light, og det eneste, der reelt synes at samle blokken – udlændingepolitikken – er ikke længere nok til at vinde valg. Endelig vil ingen lege med det nye parti i blokken, Nye Borgerlige.

Det begynder at ligne en identitetskrise for det borgerlige Danmark. Flere efterlyser et nyt, borgerligt projekt. Og nogen spørger, om Lars Løkke Rasmussen er den rigtige til at samle blokken igen.

Retfærdig retning

Allerede i 2018 har Mette Frederiksen sagt, at Socialdemokratiet vil gå efter at danne en regering alene uden andre partier.

Derfor er det lidt af en kabale, der skal gå op, da rød blok vinder valget i juni, og Frederiksen skal have enderne til at mødes. De Radikale vil have øget arbejdsudbud og økonomiske reformer, mens Enhedslisten har et »ufravigeligt« krav om, at regeringen ikke må føre borgerlig økonomisk politik.

Forhandlingerne trækker ud. Først 20 dage efter valget præsenterer Mette Frederiksen og de tre støttepartier et såkaldt forståelsespapir med titlen Retfærdig retning for Danmark. Papiret afslører, at Socialdemokratiet i store træk har overbevist de andre partiledere om at videreføre en stram udlændingepolitik til gengæld for investeringer i klima og velfærd.

Svenske tilstande

En aften i august bliver Skattestyrelsens facade voldsomt raseret af en eksplosion. Ruderne i styrelsen bliver smadret flere etager op, og braget er så højt, at ruderne i de nærliggende beboelsesejendomme ryster.

Få dage senere rammer en eksplosion en nærpolitistation på Nørrebro. Malmø har længe været plaget af talrige eksplosioner, og da en svensk mand bliver anholdt i sagen, stiger frygten for svenske tilstande i Danmark, og politikerne skrider ind.

En ny sikkerhedspakke skal sikre den offentlige orden med blandt andet 300 flere overvågningskameraer, en kraftig udvidelse af strafferammen for eksplosioner rettet mod offentlige bygninger samt øget kontrol ved grænsen til Sverige.

Trump forsøger at byde på Grønland

Rygterne har floreret i nogle dage, men i midten af august bliver det endeligt bekræftet: Donald Trump har overvejet af afsøge mulighederne for, at USA kan købe Grønland af Danmark. Det får Mette Frederiksen til at fastslå, at nej, landet er ikke til salg og i øvrigt slet ikke ejet af Danmark. »En absurd diskussion,« kalder hun det.

Kort efter aflyser den amerikanske præsident et kommende statsbesøg i København. Frederiksens udmelding var »nasty,« meddeler han. Statsministeren ringer efterfølgende til præsidenten, og de to ledere forsoner sig, hvilket får politikere fra flere sider af Folketinget til at rose statsministeren for sin elegante håndtering.

Oksekødsrapporten

I sensommeren skaber en rapport fra Aarhus Universitet overskrifter med sin konklusion om, at slik, kaffe og alkohol er værre for klimaet end det ellers så udskældte oksekød. Men hvad der ikke fremgår er, at landbrugslobbyen – som havde bestilt rapporten – fik lov at skrive hele afsnit i den, vælge titel og forsidefoto af en saftig burger og påvirke universitetets nyhed om rapporten. Det afslører Information i en række artikler.

Siden bliver rapporten trukket tilbage, den ansvarlige institutleder mister sit job, og Aarhus Universitet undersøger fem års eksternt finansierede rapporter. Konklusion: Oksekødsrapporten er langtfra en enlig bøf.

Farvel til Løkke

Lars Løkke Rasmussen tillader sig at holde en lang sommerferie. Imens overvejer tunge kræfter i Venstre, om det er bedst at skifte ledelsen i partiet helt ud efter tabet af regeringsmagten. Når katten er ude, leger musene jo på bordet, som Løkke siger, da han vender tilbage fra ferie.

Den 9. august mødes partiet til det årlige sommergruppemøde. Det skal vise sig at blive højdramatisk. To dage inden har næstformand Kristian Jensen offentligt og tydeligt kritiseret Løkkes strategi om en SV-regering. Og så er der pludselig ballade i bondepartiet.

Først kræver den gamle nestor Claus Hjort Frederiksen, at næstformanden går af. Så slemt går det ikke i første omgang, og i stedet nøjes Jensen med at give en undskyldning for åben skærm.

Men sagen er ikke afsluttet. Efter flere ugers uro holder Venstre et hovedbestyrelsesmøde i Brejning, som ender med, at en vred Lars Løkke Rasmussen smutter ud ad bagdøren og derefter melder sin afgang på de sociale medier.

Næstformand Kristian Jensen takker af med våde øjne og bævende stemme foran journalister og fotografer og får på grund af sin afskedstale for en kort stund, men lidt for sent, folkelig oprejsning.

På et ekstraordinært landsmøde i september vælges et nyt makkerpar, da Jakob Ellemann-Jensen bliver formand for Venstre, mens Inger Støjberg bliver næstformand.

Uskyldige straffet og skyldige gået fri

Hvad er egentlig den nedre grænse for en offentlig myndigheds sjuskede og amatøragtige adfærd? Det er en grænse, som Rigspolitiet de seneste år meget dedikeret forsøger at teste. Således også i år.

En fejl i det program, der håndterer teleoplysninger, betyder, at uskyldige kan være blevet straffet, og skyldige kan være gået fri. 10.000 retssager inden for en længere årrække er i gang med at blive gransket for mulige fejl, og en både intern og ekstern undersøgelse blotlægger i oktober politiets komplet manglende opmærksomhed omkring at sikre de tekniske bevisers kvalitet.

Britta og alle de andre svindlere

Hele Danmark kommer på fornavn med kontorfunktionæren Britta Nielsen fra Socialstyrelsen, da hun i efteråret 2018 flygter ud af landet i en sky af anklager om svindel i omegnen af 117 millioner kroner. Hun bliver kort efter anholdt og udleveret til Danmark. Retssagen mod hende begynder i oktober 2019 og ventes af blive afsluttet til februar.

I december afslører Rigsrevisionen så en anden rystende sag om millionsvindel, denne gang i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Og her, lige før nytår, bliver en håndfuld andre sager rystet ud af trætoppen: En hærchef bliver tiltalt for nepotisme, der er mulig millionsvindel på Sygehus Lillebælt, en mystisk mistanke om »uregelmæssigheder« i Statens Seruminstitut, mulig svindel og nepotisme for millioner i en vuggestue på Frederiksberg og så lige en ulovlig borgmesterbil i Rødovre.

Fremmedkrigere fratages statsborgerskab og hjælp fra Danmark

Fremmedkrigerne har vendt Danmark ryggen, forklarer regeringen og fremsætter et lovforslag om, at udlændingeministeren administrativt skal kunne fratage danske borgere, der har trodset forbuddet mod at rejse til konfliktområder i Syrien, deres statsborgerskab – medmindre de derved bliver statsløse. Trods omfattende kritik vedtager et flertal i Folketinget på under to døgn lovforslaget sidst i oktober. Udlændingeminister Mattias Tesfaye (S) oplyser midt i november, at foreløbig tre sager er ved at blive undersøgt.

Mattias Tesfaye fremsætter i december endnu et lovforslag, der blandt andet handler om at nægte konsulær bistand til fremmedkrigere, der opholder sig i konfliktområdet. Lovforslaget vil også stoppe automatisk tildeling af dansk statsborgerskab til danske børn, der fødes i krigsområdet medmindre, børnene derved bliver statsløse. Under førstebehandlingen tegner der sig et solidt flertal for forslaget.

Aula erstatter Forældreintra

Alle har elsket at hade skolens digitale platform Forældreintra. Regeringens Stresspanel tager i januar aversionen til et nyt niveau ved at foreslå Forældreintra lukket og erstattet af en god gammeldags kontaktbog. Også afløseren Aula skulle droppes, fordi de mange beskeder om alt fra legegrupper til glemte gummistøvler stresser folk. Men Aula åbner trods stressvarslet og en del forsinkelser i oktober. Store Aula-uge er i gang, og alle landets medier følger med. Men selv om alt skulle blive bedre med den nye smarte platform, er konklusionen den samme: Ingen elsker rigtig Aula.

Et unikt indblik i danskernes sexliv

Man kunne kalde det verdens mest sexede forskningsprojekt. I efteråret udkommer den længe ventede SEXUS-undersøgelse, der med 62.675 deltagere giver et unikt indblik i danskernes sexliv. Konklusionerne tegner ikke et billede af den bedste stemning i soveværelset: Mange er utilfredse med deres sexliv, utroskab er udbredt, kvinderne døjer med manglende orgasmer og mændene med rejsningsproblemer. Og så er danskerne ikke så seksuelt frigjorte, som vi måske selv tror: Mange LGBT-personer mistrives, mens onani, mange partnere og homoseksualitet stadig er forbundet med skam og skepsis.

24syvs kamp for overlevelse

I marts dropper 24syv at søge om forlænget sendetilladelse, efter at den tidligere regering og Dansk Folkeparti har aftalt, at 70 procent af redaktionen på FM4-båndet skal arbejde mindst 110 kilometer fra hovedstaden.

Det får i april partierne bag til at lave en aftale om at oprette en ny DAB-kanal, hvis udbud bliver beskyldt for at være skræddersyet til 24syv.

Men til manges overraskelse bliver det i stedet Radio LOUD, der vinder udbuddet. Det fører til kritik, blandt andet fordi en lille forskel i kanalernes budget har haft en stor betydning i vurderingen af ansøgerne.

Kanalen lukker ved midnat den 31. oktober, hvor Radio4 overtager FM4-båndet. I timerne op til samler der sig en menneskemængde omkring 24syvs bygning i København. De ønsker at være helt tæt på, når Danmarks Originale Taleradio sender for sidste gang.

Kommission skal undersøge Støjbergsag

Regeringsskiftet efter valget betyder, at der nu er flertal i Folketinget for at nedsætte en kommission, der skal undersøge sagen om tidligere udlændingeminister Inger Støjbergs (V) instruks fra februar 2016 om at adskille alle unge asylpar, hvor den ene er under 18 år.

Kommissionen, som får navnet Instrukskommissionen, skal på halvandet år blandt andet undersøge, om Inger Støjberg har givet forkerte oplysninger til Folketinget og Ombudsmanden.

Nazister hærger jødisk kirkegård

På 81-årsdagen for Krystalnatten bliver gravsten skændet i Randers, og gule jødestjerner bliver klæbet op på synagoger, mediehuse og hos private mennesker samtidig i Danmark, Sverige, Norge og Finland. I Danmark bliver to mænd fra den nynazistiske organisation Den Nordiske Modstandsbevægelse, heriblandt lederen Jacob Vullum Andersen, anholdt og sigtet for hærværket. Inden han bliver anholdt, siger Jacob Vullum Andersen i et interview med Information, at han finder klistermærkeaktionen »humoristisk«.

Børnene flyttes fra Sjælsmark

Efter årelang kritik lykkes det endelig: Regeringen og støttepartierne enes om at flytte børnefamilier fra Udrejsecenter Sjælsmark. Flere end 100 børn og deres familier, som er afviste asylansøgere, skal i foråret 2020 flytte til Udlændingecenter Avnstrup i Hvalsø. I modsætning til Sjælsmark betyder Avnstrup en indkvartering uden hegn, og der kommer forbedret vuggestue- og børnehavetilbud, lover udlændingeminister Mattias Tesfaye (S).

Finansloven

I begyndelsen af december præsenterer den nye socialdemokratiske regering sin første finanslovsaftale. Finansloven bliver kaldt historisk grøn, men det står også klart, at den stadig er langt fra det tigerspring, som klimaet har brug for. Med aftalen flytter regeringen desuden flere penge til psykiatri, uddannelser og minimumsnormeringer. Regeringen bliver blandt andet sendt til virksomhedsarvinger, aktionærer og rygere. Aftalen bliver kaldt til den røde side, da det først og fremmest er de rige, der skal betale til fælleskassen.

Klimaloven

Samme uge bliver der skrevet klimapolitisk danmarkshistorie, da alle partier i Folketinget på nær Nye Borgerlige og Liberal Alliance indgår den længe ventede aftale om en ny klimalov.

167 mandater står bag aftalen, der sætter kursen for en radikal omstilling af det danske samfund. Klimaloven bliver en af de skrappeste i verden og lovfæster blandt andet målet om, at Danmark i 2030 skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 70 procent i forhold til 1990. Med klimaloven oprettes desuden et borgerting, der skal hjælpe politikerne med at træffe de svære klimapolitiske beslutninger, sådan som også Information tidligere har anbefalet.

Alternativets leder, Uffe Elbæk takker af som formand for partiet, hans selv har stiftet.

Anders Rye Skjoldjensen

Uffe Elbæk takker af

Året er næsten slut, og mange er så småt på vej på juleferie, da Alternativet inviterer til et vigtigt pressemøde. Et par timer senere står en samlet presse på et hjørne mellem H.C. Ørsteds Vej og Gammel Kongevej på Frederiksberg. Uffe Elbæk, der stiftede Alternativet i 2013 og siden har været politisk leder for partiet, melder sin afgang.

Det sker ikke mindst efter et dårligt folketingsvalg og meningsmålinger, der knap sender partiet over spærregrænsen. Men Uffe Elbæk fastholder, at det er hans egen beslutning, og at han er klar til at give stafetten videre.

Vi ved allerede, at den nye partileder skal vælges i begyndelsen af 2020. Ligesom det formentlig også er der, dommen i sagen om Britta Nielsen falder, børnene fra Sjælsmark flytter, klimaloven efterfølges af en klimahandlingsplan, Radio LOUD sender for første gang, og så kommer der nok også en ny finanslov. Og ligesom i 2019 begynder det hele med, at landets statsminister holder nytårstale.

Godt nytår!