Læsetid: 5 min.

Regeringen tager fra de rige og giver til de psykisk syge

Ny finanslovsaftale flytter penge til psykiatri, uddannelser, grønne løsninger og en luns til minimumsnormeringerne. Regningen bliver blandt andet sendt til virksomhedsarvinger, aktionærer – og rygere
Det er den rødeste finanslov meget længe, siger direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og bakkes op af både tænketanken Kraka og Arbejdernes Erhvervsråd. Skattelettelser er der ingen af. I stedet er der afgifter og penge til velfærd.

Det er den rødeste finanslov meget længe, siger direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og bakkes op af både tænketanken Kraka og Arbejdernes Erhvervsråd. Skattelettelser er der ingen af. I stedet er der afgifter og penge til velfærd.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

4. december 2019

Finansloven for 2020 er til den røde side; det er først og fremmest de rige, der skal betale til fælleskassen. 

Det er konklusionen, efter den nye socialdemokratiske regering mandag aften fremlagde sin første finanslov med støtte fra De Radikale, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Der bliver især tilført penge til psykiatrien, til minimumsnormeringer i daginstitutioner og til uddannelser – og det gælder både de humanistiske uddannelser, 1.000 nye sygeplejersker og flere lærere til folkeskolen.

Finansieringen findes blandt andet ved at rulle en lempelse på arveafgiften tilbage, øge beskatning for hovedaktionærer og ved besparelser på konsulenter i den offentlige sektor.

Herudover skal der hentes 2,1 milliarder kroner i 2020 fra regeringens reserve til finansloven.

Vicedirektør og cheføkonom i den uafhængige tænketank Kraka, Jens Hauch, kalder det en »klassisk, lidt rød« finanslov.

Forskellen fra de seneste finanslove under borgerligt-liberale regeringer er særligt, at der ikke er fokus på en samlet økonomisk velstandsudvikling og på at øge arbejdsudbuddet, påpeger han.

»Regeringen har ikke lagt de samlede tal frem, men som vi vurderer det, så er der en svag negativ arbejdsudbudseffekt. Det er klart, at det vil være meget svært for en blå regering, men det kan en rød regering godt leve med,« siger Jens Hauch.

Han påpeger også, at finansieringen til de omfordelende velfærdsgaver såsom penge til psykiatrien og flere sygeplejersker og pædagoger primært kommer fra den rigeste del af befolkningen.

»Det betyder, at der er et udjævningselement i det, og der er altså nogle lavindkomstgrupper, som får glæde af finansloven,« siger han.

Afgifter 

I den økonomiske-politiske tænketank Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er direktør Lars Andersen tilfreds:

»Det er en finanslov, der investerer i uddannelse, som for os er utrolig vigtigt. Herudover et reguleret arbejdsmarked og den grønne omstilling. Samtidig er der også fokus på velfærdsområdet og særligt børnene, som man også kan argumentere for er en investering,« siger Lars Andersen, der mener, at regeringen har fundet finansiering »fornuftige steder«.

Han hæfter sig blandt andet ved, at man vil hæve arveafgiften på generationsskifte hos landets familieejede virksomheder.

I 2016 besluttede den forrige regering at sænke bo- og gaveafgiften på familieejede virksomheder til fem procent frem mod 2020. Den lempelse bliver nu annulleret. Det er ifølge finansminister Nicolai Wammen målet at finde et provenu på en milliard kroner til statskassen ved at rulle afgiftslempelsen tilbage. Der bliver nu nedsat en ekspertgruppe, der skal undersøge, hvordan det skal ske.

Aftalepartierne har også valgt at fastholde skatten på arbejdsgiverbetalte telefoner. Den skat blev ellers afskaffet under Lars Løkke Rasmussen, men bliver nu fastholdt. Telefoniskatten skal skaffe 600 millioner kroner til finanslovsaftalen.

Hovedaktionærer skal ligeledes beskattes højere, påpeger direktør Lars Andersen. Det sker ifølge aftalen ved at afskaffe det særlige hovedaktionærnedslag, så fremtidige gevinster beskattes fuldt ud. På den måde vil hovedaktionærer blive beskattet ens og ligesom andre personer, der ejer aktier.

Samtidig er Lars Andersen også glad for, at man nu vil ændre reglerne for forældrekøb i virksomhedsordningen, så de ikke får en skattefordel. Det giver 130 millioner mere i statskassen i 2021 og 150 millioner kroner i 2022.

»Det er tidligere skattelempelser, der har gjort, at nogen har skullet betale mindre end andre. Her lukker man hullerne, og det er godt,« siger han.

Den øvrige finansiering i finansloven findes ved at hæve afgifterne på blandt andet plastemballage og plastikposer samt cigaretter. Det er ifølge Lars Andersen afgifter, der handler om at ændre adfærden hos befolkningen, så den bliver mere grøn og mindre sundhedsskadelig.

»Vi vil gerne have drejet adfærden i en bestemt retning, og her er det så alle, der betaler. Så længe provenuet ikke bruges til skattelettelser, men på velfærd, er det fint,« siger han.

CEPOS: Den rødeste i nyere tid

Det er næppe den rødeste finanslov nogensinde, lyder det fra direktør i CEPOS, Martin Ågerup.

»Hvis vi går tilbage til VKR og til Det Røde Kabinet før den (i 1960’erne, red.), så voksede den offentlige sektor fuldstændig enormt, og skattetrykket gik også grassat. Men det er nok den rødeste i nyere tid,« siger han og uddyber: 

»Der bliver ikke rigtig givet skattelettelser til nogen. Der bliver brugt nogle penge på at øge de offentlige udgifter på nogle områder, og det bliver primært finansieret af personer med højere indtægter.«

CEPOS-direktøren mener ikke, at regeringen som en anden Robin Hood tager penge fra de rige og giver dem til de fattige:

»Robin Hood gjorde det på den rigtige måde. Han tog en sæk penge fra kongen – altså staten – og delte dem direkte ud til de fattige igen. Det er en effektiv måde at omfordele på. Her tager man fra personer med højere indkomster, og så bruger man pengene i velfærdsstaten. Hvem det nøjagtigt går til, det er uklart. Noget går sikkert til fattige, men noget af det går også til flere ansatte, der ikke kommer til at gøre meget gavn, ikke fordi de er dovne, men fordi de bliver sat til ting, der er bureaukratiske, og som ikke virker,« siger han og tilføjer:

»Og noget af det går til velhavende, der også bruger velfærdsydelser.«

Martin Ågerup mener, at regeringen »leger med ilden« ved at pille ved arveafgiften på virksomhedsoverdragelser. Risikoen er, at virksomheder lukker i stedet for at gå i arv.

Han kritiserer også, at man har ændret den model, der bruges til at fastsætte virksomhedernes værdi, så fastsættelsen nu baseres på en forventet, mulig salgspris af firmaet. Det går ud over firmaernes retssikkerhed, siger Martin Ågerup:

»Det problem har man ikke fået løst. Det er noget mærkeligt noget, at man hæver skatten, inden det problem er blevet løst. Regeringen er så indtægtshungrende, at de straks hæver afgiften til 15 procent og så nedsætter et udvalg, der bagefter skal løse det problem – hvor de ovenikøbet får at vide, at det er givet på forhånd, at de skal skaffe en milliard. Det, synes jeg, er dybt problematisk.«

Uansvarlig finanslov?

Formand for Venstre, Jakob Ellemann-Jensen, har i medierne kritiseret den nye finanslov for at være uansvarlig. Til TV 2 News siger han eksempelvis, at det bekymrer ham, at man vælger at bruge »rub og stub« og »hiver ekstra skatter ind for at finansiere et øget forbrug«.

»Vi skal tænke på, at vi også skal have vores velfærd om 10 og 20 år. Det er der ikke mange tanker omkring,« siger han til TV 2 News.

Cheføkonom Jens Hauch fra tænketanken Kraka vurderer ikke, at finansloven er uansvarlig ud fra en økonomisk betragtning.

»Det, man ikke må, er at have en hel masse offentlige udgifter, uden der er balance i regnskabet. Det her hænger sammen – så de har bare nogle andre prioriteringer, end andre politikere ville have,« siger han og forklarer, at finanslovens tiltag muligvis kommer til at koste »en lille smule på den økonomiske vækst, men formentlig meget lidt«.

»Man kan ikke sige, at det er uansvarligt. Men nogen vil nok mene, at det er forkerte prioriteringer.«

I de følgende år tiltager effekten på arbejdsudbuddet til henholdsvis 900, 1.100 og 1.200 færre fuldtidspersoner, oplyser Morten Østergaard, som dog forventer, at ordningen med udenlandsk arbejdskraft vil øge beskæftigelsen tilstrækkeligt til at opveje effekterne, selv om det ikke tæller med i regnemodellerne.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
ingemaje lange anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hahaha Har man hørt CEPOS.......det er sku humor!

Direktøren i CEPOS, Martin Ågerup påberåber sig selveste Robin Hood, for at afvise den nye finanslov.

ØØhhh Robin Hood gjorde det på den rigtige måde. Robin Hood, han tog en sæk penge fra kongen – altså staten - og delte dem direkte ud til de fattige - altså øhh de riiiige øhhh

Næste år skal vi nok høre om den lille pige med Teslaerne...

Søs Jensen, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, ingemaje lange, Hanne Utoft, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Anders Reinholdt, Steen K Petersen, Dorte Sørensen, Ervin Lazar og Egon Stich anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Anderledes prioriteringer, til den gode side og altså et fint lille skridt i retning af både en hovedreparation af velfærdsstaten, som i alt for mange år har været plyndret af private interesser og tiltag der bringe den nødvendige såkaldte grønne omstilling indenfor mulighedsrammen. Selvfølgelig kalder de borgerlige sådan et udspil for uansvarligt. Hvad havde du regnet med?

Birte Pedersen, ingemaje lange, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Hvorfor fortælles der ikke historien om, at nu er der genskabt retfærdighed for folk der aver. VLAK skabte uretfærdighed ved at nedsætte aveafgiften for en lille del af befolkningen, nu er der igen lighed for arveafgiften.
Ved lovens indførsel kunne skatteminister Lauritsen ikke nævne et familiefirma, der havde haft vanskelighed ved den gældende afgiftssats. Familievirksomhederne har også 15 år til en afdragsordning til betaling af arveafgiften.

Søs Jensen, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Frederik Groth Nordstrøm, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Jan Jensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

Cepos er en flok hykler, da de ligger samfundet til last og uværdige, de træder på folk der ligger ned.
https://www.cepos.dk/stoet-os/hvordan-kan-jeg-stoette
Cepos vil ikke oplyse, hvad tænketanken bruger sine penge til, da både regnskab og budget er
hemmelige.
En patetisk og upålidelig forening, som hurtigst muligt skal på historiens mødding.

Tak til de partier der er med til at mindske uligheden

Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Dennis Tomsen, Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Steen K Petersen

De har ændret side over night og se hvad de skriver:

https://cepos.dk/stoet-cepos/

”Et rigere og friere Danmark”. CEPOS finansieres udelukkende af private midler, da vi ikke modtager, eller ønsker at modtage, nogen form for direkte offentlig støtte.

Alle bidrag er fuldt fradragsberettigede. Du skal blot oplyse dit CPR ved donationen"

Sikke en gang selvmodsigende, hyklerisk og dobbelmoralsk bragesnak.

Vi alle er med til at betale til denne forening, en forening der arbejder for de få.

Søs Jensen, Birte Pedersen, Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

@ Dorte Sørensen
04. december, 2019 - 07:38

Dorte, det er endnu mere fordelagtigt for familievirksomhederne, de har faktisk 30 år til at afdrage med den nye finanslov.

Lasse Nielsen, Birte Pedersen, Anders Reinholdt, Steen K Petersen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Krister Meyersahm

De nuværende magthavere har vist glemt det ellers højt besungne solidaritetsprincip. Hvorfor skal vi ikke, alle skattebetalere, deles om regningen for nye udgifter? Hvorfor er det udvalgte befolkningsgrupper der skal stå for gildet?

Peter Beck-Lauritzen

Ågerup: et kursus i statsøkonomi; staten/kongen-dronningen har ingen penge til drift af samfundet DK.
Samfundet DK drives af de midler, der opkræves i skatter og afgifter. Altså, fra de borgere, der med "åben pande"/transperens, er retskafne og ikke "fifler". (Kender du nogen af den slags?). Så Robin Hood kan ikke tage penge fra en pengekiste. Og staten fungerer som en omformidler af landets værdier. Fortæl lige, at du troede staten havde en stor pengekasse, der kunne stjæles fra?

Birte Pedersen, Steen K Petersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar