Læsetid: 4 min.

Rød lommeregner regner også skævt

Efter flere års stigende ulighed har venstrefløjen valgt at lægge stemmer til en finanslov, som vil øge uligheden yderligere. Og planerne om at indføre ekstra klima- og sundhedsafgifter i de kommende år – der næsten uundgåeligt vil ramme allerhårdest i bunden – kan gøre de sociale spændinger endnu større
Pernille Skipper lige efter, at Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet og regeringen havde indgået aftale om finansloven for 2020. Nu viser det sig, at den øger uligheden en smule.

Pernille Skipper lige efter, at Enhedslisten, SF, De Radikale, Alternativet og regeringen havde indgået aftale om finansloven for 2020. Nu viser det sig, at den øger uligheden en smule.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

14. december 2019

Det er dyrt at være fattig i Danmark. Og nu bliver det endnu dyrere – sågar som direkte følge af den finanslov, som venstrefløjen i sidste uge indgik med Socialdemokratiet. Den voksende ulighed er ikke blevet stoppet. Tværtimod.

Som en form for dummebøder til underklassen vil blandt andet højere tobaksafgifter presse husholdningsbudgetterne blandt mange af de nikotinafhængige borgere, som i forvejen har landets mindste indkomster og korteste uddannelser. De nye afgifter vender den tunge ende nedad.

Stik mod løfterne – særligt fra Enhedslisten – vil den nye rød-grønne finanslov reelt føre til stigende ulighed i Danmark. Ifølge Finansministeriets egne beregninger vil det officielle mål for ulighed, den såkaldte Gini-koefficient, stige med 0,16 procentpoint som konsekvens af de øgede cigaretafgifter samt ekstra afgifter på væddemål og onlinekasino.

For alle dem, som på den ene side har svært ved at få enderne til at mødes i dag og på den anden side ikke evner at holde op med at ryge eller gamble, vil de nye afgifter ramme hårdt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Juul
  • Hanne Utoft
  • Lasse Glavind
  • Tommy Clausen
Ejvind Larsen, Poul Anker Juul, Hanne Utoft, Lasse Glavind og Tommy Clausen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Hvad med den grønne check - blev den afskaffet eller blev den reguleret så den tager noget af uligheden.
De radikale mente i tidligere i år, at den skulle afskaffes - blev den det? Hvis ikke så kan den vel rette op på skævheden ved afgifterne, Ligesom gratis rygestopbehandling osv. kan hjælpe mod en afgiftsforhøjelse for de lavtlønnede.
Hvis der både gives en grøn check og gratis rygestop behandling så behøver disse afgifter ikke vende den tungeende nedad.
Det samme kunne gøres med en flyvafgift - ved hver flyvrejse steg afgiften - herved blev det en afgift efter forbrug/forureningsgrad . En anden måde var at give rabat på togrejser så folk fik bedre råde til at tage toget på ferie osv. - man kunne gøre togrejsen til en "oplevelse" .

Ejvind Larsen, Randi Pedersen, Henrik Peter Bentzen, Peter Beck-Lauritzen, Susanne Kaspersen, Karsten Schultz og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Prisen på giften nikotin og tjærestoffer er medbestemmende for antallet af misbrugere. Denne effekt er ikke medregnet, fordi den ikke kendes endnu. Dertil kommer så virkningen på følgesygdommene. Hospitals læger spørger altid om patienten er ryger-først-.Hvorfor mon?

Randi Pedersen, Estermarie Mandelquist, Anders Reinholdt, Henrik Peter Bentzen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Lund, Mogens Holme og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Netop, Bent Gregersen, det er meget sjovt med rygeafgifter, der er 'synd for rygerne' - men det er jo ikke synd for rygerne, det er en hjælp for dem til at nedsætte forbruget og måske helt stoppe.

Estermarie Mandelquist, Ete Forchhammer , Anders Reinholdt, Henrik Peter Bentzen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Lund, Mogens Holme og Søren Bro anbefalede denne kommentar

Jeg kan ikke forestille mig, at nogen i dag kan andet end trække på smilebåndet over, at det bliver dyrere at ryge - ligeså dyrt som i Tyskland, faktisk. Det lader til, at pris er det eneste, der kan tvinge de sidste rygere til at stoppe eller bære voksende konsekvenser af en last, der intet godt gør på nogen måde. På samme måde med onlinespil, der slet ikke burde forekomme, men alene være udbudt af Danske Spil.

Randi Pedersen, Ete Forchhammer , Anders Reinholdt, Henrik Peter Bentzen, Peter Beck-Lauritzen og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Torben Bjerrehuus

Rygning øger risikoen for blodprop i hjerne og hjerte markant. Efter 5 års rygestop er risikoen svarende til en ikke ryger.

92% af alle lungekræft tilfælde findes hos rygere, eller tidligere rygere. Denne stærkt øgede risiko slipper man aldrig af med selv om man holder op med at ryge. Derfor skal børn ikke begynde at ryge. Det er gang på gang vist at højere cigaret priser nedsætter antallet af unge der begynder at ryge.

De argumenter Lars Trier Mogensen fremfører, er tidligere fremført af Dansk Folkeparti’s Liselott Blixt, men det bliver det ikke bedre af.
Lars Trier Mogensen, det er “en ommer”

Jurjen de Boer, Rikke Nielsen, Estermarie Mandelquist, Anders Reinholdt, Henrik Peter Bentzen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Lund, Palle Pendul, Steffen Gliese, Jan Brunchmann, Susanne Kaspersen, Mogens Holme og Søren Bro anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Man kan ikke motivere en befolkningsgruppe med grumsede fremtidsudsigter og en overlevelsestilværelse med,
at de bliver sundere på længere sigt, af at deres sidste trøstestoffer bliver umulige for dem at skaffe.
Den slags virker måske på middelklassen, som trods alt stadig har en slags håb om en fremtid til de bliver 80 år gamle.

Fra hånden-til-munden-overleverne bliver skubbet lige i armene på smuglere.

Tag skridtet fuldt og forbyd rygning.
Afgifter er kun penge i statskassen og de som betaler hårdest, er de fattigste.

Ejvind Larsen, Jens Thorhauge, Hans Larsen, Henrik Peter Bentzen, Lasse Glavind, Mads Kjærgård, Carsten Svendsen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Forbyd alting, så bliver tilværelsen lettere! Spiritus værelse største dræber bør også på listen, dernæst slik, kager, voldelige film, luftgeværer, nytårsfyrværkeri, ja listen er lang. Så får man måske et langt liv, men enden er upåagtet den samme! Man kunne også udstyrer de enkelte borgere med en GPS chip, så kan man måle hvad de foretager sig. Hvis blodsukkeret ikke er konstant, ja så er det bøde eller fængsel. Rygning er usundt, men lad være med at sige, at det ikke fører noget som helst godt med sig. Eisenhower røg 80 om dagen, da han lagde planerne for at befri Europa. Hitler? Ja han røg ikke. I det hele taget så stammer antirygningsforskningen fra Nazisterne. Og så lykkepiller til alle kreativt og anderledes tænkene, ikke flere Kafkaer eller Edgar Allan Poe typer. Intet udsædvanligt bør forekomme. Men det her handler jo også om, at på sigt så vil de grønne afgifter vende den tunge ende endad, det gør de vilkårligt! Godt for Enhedslisten, at det er blevet et grønt parti!

Hanne Utoft, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Lise Lotte siger det - og jeg er helt enig. Rygning er objektivt set noget lort, og prisen i form af dårligt liv særlig i de sidste leveår er enorm, men det er uanstændigt ikke at kompensere folk i bunden.

Nej, Mads Kjærgård, der er bare det ved rygning, at det hverken smager godt, har nogen særlig opkvikkende virkning eller lugter behageligt. Der er ikke noget formål med det, overhovedet. Det er bare en vane, det er svært at slippe af med. Bortset altså fra at vi har bragt antallet af rygere voldsomt ned - og de er jo ikke holdt op af naturlige årsager allesammen.

Niels-Simon Larsen

Forureneren betaler, er der ikke noget om det? Tobak er på alle måder forurenende, så hvordan har det kunnet lade sig gøre at tjene penge på det? Vi skal også lige huske at have hospitalsregningerne med...

Ejvind Larsen, Rikke Nielsen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Interessant at se at antirygerne (se f.eks. ovenfor) i den grad kærer sig om rygernes sundhed. Jeg nyder at ryge, når jeg føler behov for det og ville ikke være det foruden for måske at leve lidt længere. Jeg har mere ondt af de flere og flere fede, som handikappes allerede i "deres bedste alder" og ikke engang kan gå en normal lang tur og samtidig åbenbart risikerer alskens følgesygdomme.

Per Torbensen, Nille Torsen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Mads Kjærgård: Slap nu lige af og put nazikortet ned i skuffen. 80 om dagen? Det er jo løgn, for det kan ingen.
Sukker, siger du også. Se hvor sukker trækker sit blodige spor gennem verden.
Du kan ikke se, det godt betalte børnelokkeri, der ødelægger livet for mennesker. Frihed er lig med ødelæggelse åbenbart.

Mads Kjærgård

Mennesker dør også af andre ting. Fx. har elite idrætsudøvere 30 % større chance end andre for at udvikle knoglesygdomme. Rygning har et formål for de, der ryger og mange store ting er blevet til i lyset af tobaksrøg, fx. Mark Twains bøger, Ringenes Herre, planerne for Invasion af Frankrig. Men ret nok, jeg anser også rygning for usundt, men antallet af ting, der er usunde er legio. Hvad skal vi pille ud, når der ikke er flere rygere tilbage? Så har jeg det også sådan, at en ryger forurener knapt så meget, som de der vælger, at hælde duften af 5000 liter jetbrændstof ud i hovedet på mig, når de tager på charterferie. Så hvem skal pege fingere af hvem? Men protestantisk etik, den går man aldrig fejl af. "Vær produktiv" det skilt burde stå ved vore landegrænse!

Nille Torsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Utoft, Sven Elming, Carsten Munk, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Ved juletid er der altid synd for nogen, mest de fattige og/eller hjemløse. Iflg. Lars Trier er det også synd for rygerne og ludomanerne, fordi de skal betale lidt mere for deres fornøjelser. Stigende afgifter på disse to afgrænsede områder tolkes som at nu stiger uligheden i DK - med de rødes bistand. Hold da op for en indsigt!
Jeg skulle hilse og sige, at ikke alle mindrebemidlede ryger eller kaster deres få kroner efter Danske Spil.
Hvad er det for en stigmatisering? Er du fattig, så er du også karaktersvag og så dum, at du bruger din kontanthjælp på tips og skrab og lotto i stedet for at købe mad, tøj og andre livsnød-vendigheder. My foot!!!
Enhver afgift vil altid vende den tunge ende nedad, siger Sosserne og nu også Lars Trier. Information burde ikke holde liv i denne opfattelse, men i stedet se mere nuanceret på emnet. Komme med forslag til hvordan dette kan kompenseres for dem med få penge.
Det samme krav kan der stilles til venstrefløjen og især til EL, der under finanslovs-forhandlingerne pænt afstod fra at komme med forslag, der kunne gøre Sosserne kede af det.
Ikke ét ord om at fjerne momsen på frugt, grønt og andre basale fødevarer. Det ville ellers ændre gevaldigt på gini'en, men også det forslag synes at være gået i glemmebogen hos EL:.

Ejvind Larsen, Randi Pedersen, Hans Larsen, Randi Seeberg Løbger, Palle Pendul, Anders Reinholdt, Steffen Gliese, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Lise Lotte Rahbek, Peter Beck-Lauritzen, Niels-Simon Larsen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Ja og så Einsteins relativitetsteori! Han røg jo også, og hov det gjorde Churchil også. Himler næ! Men okay rygning, det er jo knapt det artiklen handler om. Er det ikke stigende ulighed. Læg afgifter på lystbåde i stedet eller alle de store nye biler der huserer i København og omegn!

Per Torbensen, Arne Lund, Nille Torsen, Flemming Berger, Hanne Utoft, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

#Arne Lund
Alle de rygere jeg kender har gode jobs og lang uddannelse og er enormt kreative. De får meget ud af, at ryge, ikke mindst på det sociale område. Men læs "The Free and The Unfree" og find ud af, hvorfor man havde spiritusforbuddet i U.S.A., sundhed nej. Nogen der havde ondt i måsen, ja!

Per Torbensen, Arne Lund, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Utoft, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

80 er det antal han selv opgiver i historiebøgerne om det er rigtigt kan jeg ikke sige. Men jeg har arbejdet for det Amerikanske Luftvåben og der var nogle stykker der nåede derop. Nazikortet er relevant i det, det som oplyst, (Og det kan slås efter i historiebøgerne) var de, der opfandt "antirygningen" per se. De lavede den første forskning og forsatte, idet Hitler var fanatisk "ikkeryger." Og jeg siger ikke noget her, men at påstå folk lyver er vel en "dyd" som nazisterne kan bryste sig af. Men hvad vil I gøre, når den sidste smøg er røget, så er skal der jo findes nogle andre at hade. Jeg mangler endnu, at få oplyst, hvem det er?

Per Torbensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Hanne Utoft, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Michael Hullevad anbefalede denne kommentar
Mads Kjærgård

Men de rige kan jo ryge, og så må de fattige lade være. "Har du penge kan du få, har du ingen må du gå." God Enhedsliste politik!

Per Torbensen, Thomas Andersen, Nille Torsen og Sven Elming anbefalede denne kommentar
Michael Hullevad

"Dummebøder" har vi nok af. "Grøn afgift" på biler? Man kunne lige så godt idømme mænd en dummebøde, for de har værktøjet til at begå voldtægt. Masser af andre skatter er dummebøder, for penge kradses ind uden at borgerne har fået penge på lommen. Ejendomsværdi skat? Grundskyld? PAL skat? Alt sammen tænkte indtægter, der bare gør os fattigere! Det er OK at folk betaler skat når de har haft en reel indtægt, men skatten kan ikke blive større end 100%

Mads Kjærgård

Nå men jeg har det sådan, at såfremt man har viden, der nu gør, at man med sikker kan sige, at de burde være forbudt! Så forbyd det, det er amoralsk, at staten beregner ekstra indtægter på noget, der er usundt. Og så har jeg det dårlig med alt den nypuritanisme og mennesker, der vil bestemme hvad der er godt og skidt. Man ender ligesom i Ray Bradbury's Ildsøglen, og jeg synes det er skidt. Men er det sådan vejen går, så har den gået sådan før. Jeg forstår ikke rygerne, jeg har selv haft det sådan. Jeg har haft det virkelig skidt med andres røg, har i mine ungdoms dage siddet overfor en kæderyger på kontor. Der heldigvis reguleret nu, så det har nået et acceptabelt niveau, hvor folk går uden for, og ikke ryger ved møder og hvor andre påtvinges det. Jeg bemærker dog, at man ikke engang må lade som om, at man ryger! Og så taler vi om noget andet og efter min mening mere farligt. Enhedslistens problem er nok, at Socialdemokraterne til enhver tid kan få et forlig med Venstre, og så må man nøjes med smulerne fra "de riges bord." Hov, var der nogle der sagde ultimative krav? Jamen dem indretter man da, så de passer til det man ved, man kan få, ligesom SF i sin tid. Det sidste fra mig, over and out og tak til de, der gad læse og kommentere. Og så har jeg altså læst, at Eisenhower har udtalt, at han røg 80 om dagen i pålidelig kilde. :-) Men jeg tænker, at han man hele Europas skæbne hængende på sine skuldre, så sover man nok ikke meget og så er der jo god tid. Måske var det korte smøger han havde!

Hanne Utoft, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Hold nu fokus på rygerne, rig eller fattig/ulighed eller ej. Usundt er det og holder man op med at ryge, lever man længere=får pension i længere tid/socialt udlignende! Det indregner Gini-regnemaskinen ikke. Så afgift på smøger er OK. Jeg tror ikke de fattige foretrækker smøger for mad. Fattige kan også resonnere rationelt.
Hold fokus på smøgerne! Ellers skifter fokus bare til øl-drikkerne, gyseligt, for den gruppe tilhører jeg (håber min glorie kan ses!)

Eva Schwanenflügel

Det artiklen ikke nævner er at Socialdemokratiet lagde ud med en afgiftstigning på 50 kr for en pakke smøger, mens Radikale ville op på 100 kr.
Så et eller andet sted midt imellem er aftalen altså landet.

S indså fra begyndelsen klogeligt, at det parti der ville blive bebrejdet, skulle tobaksafgifterne blive forhøjede, var Enhedslisten, der især gik til valg på at bremse uligheden.

(Kun LA har været lodret imod denne afgift, men ingen kan vist beskylde dem for at være forkæmpere for social retfærdighed.. De er af princip blot imod enhver afgift.)

Lars Trier Mogensen nævner heller ikke, at Enhedslisten fik bremset afgifter på chokolade, vin og øl, som Radikale også agiterede for.
Så lad nu være med at give Enhedslisten hele skylden.

Carsten Wienholtz, Hans Larsen, Steffen Gliese, Steen K Petersen, Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Henrik Peter Bentzen og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Denne diskution er lidt morsom, jeg som rygere oplever om og om og om igen, at når jeg og min rygefæller går ud for at ryge, går meget meget ofte ikke rygere med, fordi de som ofte siger, rygere er langt hyggeligere og sjove at tale med. Det er måske en fordom der vil noget, men alligevel.

Carsten Wienholtz, Per Torbensen, Steen K Petersen, Nille Torsen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Munk og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Birthe Pedersen
jeg tror såmænd lige så meget, det er fordi rygerne holder en reel pause. Det er der mange ikke/exrygere der er rigtig dårlige til. ;-)

Steen K Petersen, Hans Ditlev Nissen, Rolf Andersen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lad os nu bare være ærlige; rygerne har længe været prügelknaber for afladsfolket.
De generer efterhånden ingen med deres røg. Alligevel skal det fra næste år forbydes alle offentligt ansatte at ryge i arbejdstiden.

Tobaksafgifterne sættes op.
Pakkerne skal gemmes, og når de endelig bliver smuglet over disken i forretningen, er de overklistrede med ulækre (og usande) fotografier af rådne tænder og blinde øjne.
Alligevel ryger folk stadig.
Også i middel- og overklassen.

Men, men.. Firehjulstrækkere er mere populære end nogensinde.
Folk flyver billigere og billigere.
Biomasse brændes lystigt af som et 'grønt alternativ'.
Prisen i den kollektive trafik er skyhøj, og driften under al kritik.
Metroen i København skal betales med bebyggelse på fredede naturområder.
Den nye 'klima-ø' Lynetteholm skal have fragtet jord gennem byen på lastbiler - 70 om dagen.
Der tales fortsat om en ny motorvejsring, der skal gå gennem grønne områder i Nordsjælland.
Flere og flere forurenende krydstogtskibe lægger til i danske havne, og masseturismen skal fremmes.
Landbruget fortsætter ufortrødent deres udledninger af pesticider, der trænger ned i grundvandet og forårsager iltsvind ved kyster og fjorde.
Og... Jeg kunne fortsætte i en uendelighed.

Alligevel fokuseres der med brændende intensitet på rygerne.

Det er jo så nemt.

Ejvind Larsen, Carsten Wienholtz, Minna Rasmussen, Per Langholz, Hans Larsen, hannah bro, Per Torbensen, Steen K Petersen, Kaj Julin, Nille Torsen, Eric Erichsen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Erik Fuglsang, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Peter Beck-Lauritzen og Katrine Damm anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Det værste ved at være i selskab med rygere er ikke røgen. Man at man skal konfronteres med de der ulækre billeder, når de hiver deres smøger frem for at gå ud på teressen. Sådan noget kan ødelægge selv den lækreste middag.

Er det ikke fantastisk; der er rullet adskillige skattelettelser i mia. klassen ud de seneste årtier, der er indkøbt formålsløse kampfly for adskillige milliarder, der er undsluppet staten milliarder af skattebetalinger fra især kapitalstærke skyldnere, der er fusket og fuppet og forlist midler i et hav af offentlige projekter, vi har ført flere ulovlige katastrofekrige rundt i verden og der er en katastrofe på vej for vores klima og vort miljø. Og så diskuterer danskerne, på deres magtfuldkomne politikerelites vegne, hvem af de almindelige danskere, som skal slippe smøgerne, undgå fedme og i det hele taget dresseres i et mere og mere Gestapo-lignende billede af det sunde legeme på den utrygge sjæl.

Mageløst. Tragedie og farce igen-igen.

Mikkel Zess, Ejvind Larsen, Carsten Wienholtz, hannah bro, Per Torbensen, Steen K Petersen, Nille Torsen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek, Flemming Berger, Bjarne Bisgaard Jensen, Birte Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm, Sven Elming og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

PS. Et argument mod rygning i arbejdstiden er at røgen sætter sig i tøjet og lugter.

Men der findes også andre lugte, der er mere end blot irriterende.

Parfume lugter en del, selvom tilhængere kalder det 'duft'. Allergikere er dog uenige.
Diesel lugter også, og udleder skadelige partikler.
Det samme gør benzin.
Og så er der mange kemikalier, der bruges i fx rengøring, der er farlige.
Ligesom maling er det.

Skal parfume så også forbydes? Skal maling? Skal farlig kemi?

Nej da, det er jo for besværligt og indgribende overfor erhvervsliv og rige mennesker.

Ejvind Larsen, Carsten Wienholtz, Per Langholz, Per Torbensen, Steen K Petersen, Carsten Munk, Nille Torsen, Eric Erichsen, Erik Fuglsang, Birte Pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Katrine Damm og Sven Elming anbefalede denne kommentar

Afgifter hjælper mennesker i nød, som har det svært. Det føles godt, helt ind i hjertet. F.eks. at få dem til at holde op med at bruge penge på noget så dumt som online-spil.

Nyder selv af og til en god cigar. Men der er den store forskel, at jeg har råd til det. En pakke cigaretter burde koste 500 kroner (for min skyld gerne det dobbelte). Det vil føles godt, når statistikken viser, hvor mange stakler vi så har hjulpet af med en farlig last.

Kan de ikke selv se, hvor skadelig deres levevis er? Deres små benzin-biler sviner vores dejlige Danmark. Jeg (og dem jeg kender) går foran med et godt eksempel, vi kører grønt (Tesla Model X).

Vi ser også frem til en ordentlig stor afgift på charterrejser. Af hensyn til klimaet må vi alle yde et bidrag.

Information er (igen) ude på tynd is med et budskab om at den røde finanslov øger uligheden. Hvorfor det er avisens budskab må de selv forklare, for det er nemmelig ikke fyldestgørende.
Der er elementer i finansloven der øver ligheden, elementer der øger uligheden, og elementer der ikke medregnes. En række skatteændringer mindsker uligheden men en række afgiftforøgelser øger uligheden.
I første omgang kan kan jo undre sig over at det skulle være et særligt rødt mål at forgifte de fattigste med billige smøger. Så hvis man alene tager taboksafgiften ud af lighedsligningen, men derimod en forbedring af sundheden, så stiger uligheden ikke med den nye finanslov.
Desuden er der en række skatteændringer som ikke medregnet, Ændringerne i arveafgiften rammer toppen og ikke bunden lige som ændringerne ved forældrekøb rammer toppen. Disse to ting alene øger ligheden så meget at medregnet tobakken vil den samlede ulighed mindskes.
Så Information giver et falsk billed, eller som Pernille Skipper sagde: Gini viser ikke det fulde billede.

Carsten Wienholtz, Rikke Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Det er regeringens erklærede mål at mindske uligheden i sundhed, og det er tobaksafgiften medvirkende til, om alt går vel.

Randi Pedersen, Rikke Nielsen, Peter Beck-Lauritzen, Mogens Holme, Ete Forchhammer og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Så skulle man høre det med. Tobaksafgifterne øger uligheden i samfundet! For min skyld kunne man sætte afgiften op, så en pakke cigaretter koster 100kr.

Rikke Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Død pga lungekræft går relativt hurtigt, det så jeg tilbage i starten af dette år. Min mor døde af lungekræft og ikke sclerosen, på trods af at hun var holdt op med at ryge for en 35-37 år siden, så var det lungekræften, der sendte hende afsted...
Sclerosen brød så ud kort efter hun var holdt op med at ryge, og det er faktisk, hvor lidt - meget lægevidenskaben kan sige vedrørende denne sygdom så er der ganske stærke indicier på at stress kan være en udløsende faktor for udbrud af scleose, hvis man har genet - ingen kan vel være i tvivl om at rygeophør er en stressfaktor... Og nej jeg siger selvfølgelig ikke at det er en dårlig ide at holde op med at ryge, hvis det ellers giver mening, påpeger såmænd kun at alt i livet og kommende død ikke helt så enkelt.

En af dagene da jeg kom hjem fra hospitalet, læste jeg lidt op på 'terminal', og det var i den grad ikke opløftende, for det de grundlæggende skrev var, at de allerfleste kommer til at dø i smerte og angst. - Det er kun de færreste beskåret bare at falde i søvn og så bare ikke vågne.

Så handler det om at få mennesker til alt holde op med at ryge og noget moralsk halløj eller få penge i statskassen? Hvad så hvis alle, der er jo ikke særligt mange længere, vupti holdt op med at ryge - det kunne vel nok give et hul i statskassen?

Carsten Wienholtz, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Så handler det om at få mennesker til alt holde op med at ryge og noget moralsk halløj eller få penge i statskassen? Hvad så hvis alle, der er jo ikke særligt mange længere, vupti holdt op med at ryge - det kunne vel nok give et hul i statskassen?"

Du er inde på noget helt centralt hvad angår tobaksafgift, Katrine.

Det er nemlig beregnet, at øger man prisen yderligere end til 60 kr for en pakke, ryger gevinsten ned syd for grænsen, eller vi vil se udbredt cigaretsmugleri.

Socialdemokratiet udtalte også bramfrit, at de øgede afgifter skulle betale for de lovede 1000 nye sygeplejersker. Ret usmagelig sammenblanding, efter min mening..

Det med at være sund på andres vegne holder ikke i virkeligheden, men giver moralisterne en undskyldning for at spille formynderiske.

Det gør mig ondt med din mor :-(
(Ved godt jeg har sagt det før, men da havde du ikke fortalt omstændighederne ved hendes sygdomme)

Carsten Wienholtz, Katrine Damm, Lise Lotte Rahbek og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar

Jeg synes faktisk det værste er at rygere er totalt svigtede som forbrugere. Tobaksproducenterne bytter om på mærkerne efter forgodtbefindende. Pludselig er en NorthState en Kings og en Corner er en Pall Mall - og erstatter den oprindelige som faktisk var ok, da jeg røg.
Ligeledes har man fjernet information om nikotin og tjæreindhold. Og der har aldrig været noget på rulletobak - i Danmark.
Selvfølgelig er det dumt at ryge, men nikotin er på mange måder et godt stof, som jeg selv nyder ret ofte som snus. Og snus er, modsat hvad læger og andre siger, relativt uskadeligt.
Det havde også hjulpet hvis myndighederne deklarerede e-væske. Noget er helt sikkert skrækkeligt usundt. Andet er ok.
For mig at se ville det klæde Kræftens Bekæmpelse, hvis de andet fokus end at få rygere til at købe deres sponsores dyre nikotinerstatning.

Alle jer gamle rygere er jo slet ikke interessante i denne snak. Det hele handler om at undgå, at de unge begynder at ryge. Kan én af jer gamle også overbevises gennem den tykke elefanthud, er det jo kun endnu bedre.

Hvert år dør 13.600 mennesker af rygning. Og hvis én af jer har været i kontakt med en sådan person, ved I også, at det ikke er en fredelig død, der sker i løbet af natten. Det er en smertefuld vej
mod døden, der kan tage flere år.

Ønsker I virkelig det for de unge?

Og at begynde at tale om den sociale slagside, som om, der er nogle efter jer, er nærmest plat i ovennævnte sammenhæng.

Rikke Nielsen: Ønsker I virkelig det for de unge?

Herligt argument. De 27 kampfly eller russerne kommer. Ønsker I virkelig det for de unge?

Overvågning på ethvert gadehjørne eller landet ender i kaos. Ønsker I virkelig det for de unge?

Vi taler om adfærds-regulerende afgifter. Altså : Har statsmagten ret til at disciplinere og ensrette borgerne.

Tobak er en prøvesten. Hvad bliver det næste, som Enhedslisten mener er uhensigtsmæssig adfærd hos de fattige?

"Så handler det om at få mennesker til alt holde op med at ryge og noget moralsk halløj eller få penge i statskassen? Hvad så hvis alle, der er jo ikke særligt mange længere, vupti holdt op med at ryge - det kunne vel nok give et hul i statskassen?"

Regnestykket er nok lidt mere kompliceret end som så. Med 13.600 rygerelaterede dødsfald om året,, hvor en stor del af disse er komplicerede og langvarige sygeforløb, tænker jeg der er en nettogevinst i statskassen, hvis ingen røg.

Og en gevinst for de pårørende.

Det er interessant med alle helte-historierne. Jeg har da også en fra min egen familie. Min bedstefar, der startede med at ryge som 7-årig og levede til han var 93 år. Han røg alle årerne. Det er da lidt helte-agtigt. Ingen nævner så, at hans 3 sønner alle er døde pga rygning.

Bo Jensen, med 13.600 rygerelaterede dødsfald om året, tænker jeg, at adfærdsregulerende politik, er på sin plads. Akkurat som med regulering af trafikken for at få antallet af dødsfald ned. Og her er der endda nogle helt andre tal i spil (omkring 180).

Ja, det bliver dyrere at være rygere for ALLE i det her kongerige.
ALLE har imidlertid også den valgmulighed, at de kan vælge at slukke smøgen og stoppe nu!

Rikke Nielsen. Adfærdsregulerende AFGIFTER betyder: De rige må godt, de fattige skal stoppe. Det princip hylder vi heldigvis ikke i færdselsloven.

Ejvind Larsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel, Carsten Munk og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

Nu vender alle afgifter jo sådan set den tunge ende ned af - nå nej, det gør de faktisk ikke nødvendigvis; afgifter - skatter på Lamborghinier, lystyachter, finanstransaktioner, værdipapirer etc er så nok ikke lige et problem for de fattige og underbemidlede

Ejvind Larsen, Carsten Wienholtz, Eva Schwanenflügel og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Lønslaverne skal stoppe med at ryge, især de kommende, nemlig ungdommen, fordi de har et MEGET langt arbejdsliv foran sig med en pensionsalder, der fjerner sig ind i den disede horisont som var den et fatamorgana.

Alle er ligeglade med om de fattige dør tidligere, men de skal helst belaste sundhedssystemetet så lidt som overhovedet muligt.
Hvis de ikke har råd til at ryge er det bare ærgerligt, men fortsætter de alligevel, finansierer de statskassen så vi kan få råd til flere sygeplejersker.

Satte man prisen for meget op, så kun de der havde flest penge havde råd, ville afgifterne forsvinde.
Grænsehandlen ville øges, ligesom smuglingen.

Det er de kyniske kalkuler fra politisk hold.

Katrine Damm, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Det er sådan lidt nogle sjove sammenligninger, der skal puttes på bordet for at italesætte en social ulighed og udnyttelse.

Tænk hvis tankegangen i stedet var 1) lavestlønnede får mindst 1200 mere om måneden af leve for (hvilket er et par ugers madbudget i min hustand), 2) lavestlønnede får et kæmpe løft i lighed indenfor sundhed, og 3) lavestlønnede får en længere og mere sund levetid.

Se det er argumenter, der batter!

Steffen Gliese, Ejvind Larsen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar

Bo Jensen, enig i at et totalt forbud var mere relevant, men der er vi nok ikke endnu...

Steffen Gliese, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Sider