Baggrund
Læsetid: 13 min.

Sådan blev tre kritiske forskere kørt ud på et sidespor på Aarhus Universitet

Uenigheden var stor blandt forskerne, da Aarhus Universitet blev bedt om et notat om den mulige risiko, honningbier udgør for de i forvejen pressede vilde bier. Men de kritiske forskere oplevede, at de blev udelukket fra processen
’Universitets ledelse skal beskytte forskerne og sørge for, at den faglige debat kan udfolde sig frit – også i myndighedsbetjeningen. Det har de forsømt i denne sag. Det er ikke utænkeligt, at det skyldes, at man gerne vil holde sig gode venner med de myndigheder, som betaler for arbejdet,’ siger professor emeritus ved Københavns Universitet Heine Andersen.

’Universitets ledelse skal beskytte forskerne og sørge for, at den faglige debat kan udfolde sig frit – også i myndighedsbetjeningen. Det har de forsømt i denne sag. Det er ikke utænkeligt, at det skyldes, at man gerne vil holde sig gode venner med de myndigheder, som betaler for arbejdet,’ siger professor emeritus ved Københavns Universitet Heine Andersen.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
21. december 2019

Viden er magt. I den forstand er få institutioner så magtfulde på natur- og miljøområdet som Aarhus Universitet.

Siden 2007 har forskerne på universitets centre for jordbrug og fødevarer (DCA) og miljø og energi (DCE) leveret det faglige grundlag, som myndigheder og politikere træffer beslutninger på baggrund af.

Men spørgsmålet er, hvordan den rådgivning bliver til. Og om man kan regne med, at den afspejler den samlede faglige viden, universitetets forskere ligger inde med.

Selv mener universitetets ledelse tilsyneladende, at myndighedsbetjeningen sker på så betryggende vis, at der ikke er grund til at undersøge det nærmere. Da Aarhus Universitet i kølvandet på den skandaleombruste og nu tilbagetrukne oksekødsrapport besluttede at undersøge fem års eksternt finansierede forskningsprojekter på DCA, valgte man at se bort fra myndighedsbetjeningen.

Men på baggrund af aktindsigt i mailkorrespondancer og interview med kilder på Aarhus Universitet kan Information i dag afdække en sag, der vækker hård kritik af universitetet.

Da Landbrugsstyrelsen i januar 2018 bestilte faglig rådgivning hos Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer (DCA) om den risiko, biavl udgør for biodiversiteten, henvendte de sig direkte til en forsker, som de vidste var af den opfattelse, at biavl formentlig ikke udgør en generel trussel for de vilde bier. Og efterfølgende valgte ledelsen på Aarhus Universitet at overhøre den faglige protest fra andre forskere.

Professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet, der i mange år har beskæftiget sig med god forskningsskik, kalder forløbet »foruroligende«.

»Det er forbløffende, at Landbrugsstyrelsen forestiller sig, at de bare kan ringe og bestille et notat med en på forhånd defineret konklusion. Og det er ligeledes problematisk i forhold til god forskningsskik, at Aarhus Universitet overhører forskernes faglige uenigheder og leverer et notat, der understøtter den konklusion, styrelsen oprindeligt bad om. Det ser ikke godt ud,« siger han.

Det hele begyndte med en mail i starten af 2018.

En hastebestilling

Den 9. januar modtog seniorforsker Yoko Dupont fra Aarhus Universitet en mail fra en ansat i Landbrugsstyrelsen. Mailen var en bestilling af myndighedsbetjening, men i stedet for at henvende sig ad de officielle kanaler skrev embedsmanden i første omgang direkte til Yoko Dupont.

Forskeren blev bedt om at vurdere konkurrenceforholdet mellem vilde bier og honningbier. Det var en »hastebestilling«, understregede embedsmanden i en mail. Deadline, som var mindre end 48 timer senere, kunne ikke udsættes, lod hun Yoko Dupont forstå. I en opfølgende mail skrev embedsmanden, at hun også ville sende en officiel bestilling af myndighedsbetjening.

I månederne forinden havde der været en intens, og i sjælden grad offentlig, forskerfejde om konkurrenceforholdene mellem honningbier og vilde bier. Den var opstået, efter fødevare- og miljøminister Esben Lunde Larsen (V) den 1. marts 2017 havde lempet reglerne for økologisk honningproduktion.

På grund af den intensive konventionelle landbrugsdrift i Danmark havde det været nærmest umuligt at finde områder, hvor produktionsbierne ikke ville risikere at komme i kontakt med besprøjtede afgrøder. Derfor var den økologiske honning i supermarkederne som oftest udenlandsk.

Men med Esben Lunde Larsens regelændringer blev det areal, hvor der kan produceres økologisk honning, med et snuptag mere end tyvedoblet. Det svarede til en udvidelse fra et område på størrelse med Rømø til et på størrelse med Lolland-Falster. De nye arealer var i høj grad beskyttede naturområder. Få måneder senere var der sket en firedobling i antallet af økologiske bistader fra 59 til 272.

Så begyndte de kritiske røster at dukke op.

»Det lugter af bestillingsarbejde«

I begyndelsen foregik debatten primært i forskningsmiljøer og i et debatindlæg i nichemediet Altinget fra den 17. november 2017. Her advarede syv biodiversitetsforskere fra Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Cambridge University om, at »opdrættede bier kan (...) svække bestande af vilde bier via fødekonkurrence og desuden via spredning af sygdomme«.

Forskerne konkluderede, at ud fra »forsigtighedsprincippet« bør biavl undgås i områder, »der er særligt disponeret til natur« – altså nogle af de områder, som var godkendt til økologisk honningproduktion efter Esben Lunde Larsens regellempelse.

Den 6. januar 2018 nåede kritikken den brede offentlighed i form af et Ritzau-telegram, der blev bragt af flere større medier.

»Det kan skade statens naturområder og Danmarks vilde bier, hvis regeringen får mangedoblet produktionen af økologisk honning. Det mener en gruppe danske forskere,« lød det.

Ritzau-telegrammet citerede dog også en forsker, der ifølge nyhedsbureauet ikke var overbevist: Yoko Dupont.

Hun er efter eget udsagn en »minoritet« på sit institut, fremgår det af en mail, Information har fået aktindsigt i. Men få dage senere valgte Landbrugsstyrelsen altså at henvende sig til netop hende for at få et fagligt notat om problemstillingen. Det skulle ikke være »et langt notat«, understregede embedsmanden i en opfølgende mail:

»’Bare’ nogle få sætninger måske om det du er citeret for«.

Professor emeritus Heine Andersen fra Københavns Universitet finder det »hårrejsende«, at en myndighed på den måde henvender sig direkte til en forsker med henvisning til en bestemt konklusion.

»Det lugter af bestillingsarbejde. Det er helt utidigt, at styrelsen tror, de kan anvende universitetsforskere som pressemedarbejdere på den måde,« siger han.

Også Claus Emmeche, der er lektor i videnskabsstudier ved Københavns Universitet, mener det er kritisabelt, at styrelsen »på den måde kortslutter en beslutningsvej«.

»Det er der, hvor de politiske interesser får lov at spille ind. Man forsøger at bestemme, hvilken forsker man spørger, og dermed hvem der skal være den, man bagefter kan referere til og sige, at ’Aarhus Universitet påviser, at …’,« siger han.

Da Yoko Dupont forhørte sig hos sin leder på Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), om hvorvidt det var korrekt procedure, at myndighedsbetjeningen landede direkte i hendes indbakke, førte det til protest.

»Det er uheldigt på denne måde at kortslutte de aftalte bestillingsveje og bestille direkte hos enkeltforskere,« skrev en chefkonsulent på DCE til styrelsen den 10. januar 2018 og tilføjede, at det blandt andet skyldtes et hensyn til at sikre, at »bredden i den faglige viden kommer med i den officielle besvarelse«.

Herefter lavede Landbrugsstyrelsen en officiel bestilling. I stedet for at stile den til DCE, hvor Yoko Dupont er ansat, blev den sendt til Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), som styrelsen har en aftale om myndighedsbetjening med. Forskellen på de to forskningscentre er groft sagt, at DCE har fokus på miljø og biodiversitet, mens DCA har fokus på produktionsforhold.

Hos Landbrugsstyrelsen fortæller enhedschef Steen Bonde, at styrelsen kontaktede Yoko Dupont direkte, fordi hun udtalte sig i den Ritzau-artikel, som gav anledning til myndighedsbetjeningen.

»Vi skriver til forskeren for at give hende en varsel, da tidsfristen på bestillingen er meget kort. Og vi sender jo også en officiel bestilling af myndighedsbetjening kort efter,« siger han.

Steen Bonde afviser, at den direkte henvendelse skyldtes, at Yoko Duponts faglige vurdering var politisk opportun.

»Vi er en faglig styrelse. Vi har ikke nogen politisk holdning til det her emne, men er kun interesserede i at få et så bredt fagligt grundlag som overhovedet muligt,« siger han.

Faglige protester overhørt

Forskningscentret DCA orienterede søstercentret DCE om bestillingen, og til en begyndelse var ideen, at fem forskere skulle bidrage til et fælles svar. Seniorforsker Per Kryger fra DCA, der forsker i biavl og virussygdomme hos honningbier, blev udpeget som tovholder og gik i gang med opgaven sammen med Yoko Dupont og tre andre forskere fra DCE.

Men der opstod hurtigt en konflikt.

Den 19. februar udgav tre af DCE-forskerne deres eget notat på universitets hjemmeside. De tre var sektionsleder for plante- og insektøkologi Morten Strandberg og seniorforskerne Beate Strandberg og Rasmus Ejrnæs.

»På baggrund af den eksisterende viden vurderer DCE, at det potentielt kan medføre uønskede effekter på naturområders populationer af vilde bier, at udsætte honningbier,« lød konklusionen.

Ikke desto mindre forsøgte de fem forskere også de følgende uger at blive enige om et fælles officielt notat til Landbrugsstyrelsen. På grund af de faglige uenigheder måtte Aarhus Universitet i starten af marts 2018 bede Landbrugsstyrelsen om en senere afleveringsdato.

»Det er med stor beklagelse, at vi har måttet konstatere, at uenigheden blandt forskerne på dette område har været så stor, at en besvarelse på denne bestilling ikke kan fremsendes i dag,« skrev en koordinator for myndighedsbetjening fra DCA til styrelsen den 6. marts.

Dagen forinden havde seniorforsker Per Kryger fra DCA sendt en ny version af notatet til sine forskerkolleger med besked om, at han nu betragtede det som færdigt. I mails protesterede de kritiske DCE-forskere og gjorde opmærksom på, at de ikke kunne stå inde for indholdet.

»Vi kæmper videre og håber at finde en løsning snarest,« skrev DCA’s myndighedskoordinator til styrelsen.

’Rimelig grotesk’

I den følgende måned hørte de tre DCE-forskere ikke mere, fortæller de samstemmende, og efterhånden begyndte de at tro, at notatet var blevet droppet.

I virkeligheden fortsatte arbejdet bare uden dem. Det opdagede sektionsleder Morten Strandberg, da han den 9. april modtog en mail fra en koordinator for myndighedsbetjening på DCA, fortæller han. Cc på mailen var blandt andre DCA’s centerleder Niels Halberg.

I den interne mail, som Morten Strandberg har læst højt for Information, fremgik det, at arbejdet var kørt videre i en »lukket arbejdsgang«, fordi processen »sidste gang gik lidt i hårdknude«. Notatet var nu ved at være »gennemarbejdet«, og DCA’s koordinator ville gerne tilbyde Morten Strandberg at stå som medforfatter – under den »forudsætning«, at indholdet ikke kunne ændres på nær »småkorrektur«.

»Det var egentlig rimelig grotesk,« siger Morten Strandberg i dag.

»Når man kører noget i lukket proces, så er det jo for at holde nogen ude. Det er selvfølgelig for at få det til at glide lettere, men man kunne godt få den mistanke, at det også er for at få noget bestemt indhold frem.«

I mailen til Morten Strandberg forsikrede DCA’s koordinator for myndighedsbetjening om, at formålet med notatet var at afspejle »begge sider« i debatten. Men efter en hurtig gennemlæsning følte Morten Strandberg ikke, at hans faglige synspunkt var repræsenteret. Han takkede nej til tilbuddet om medforfatterskab og gjorde i sit mailsvar opmærksom på, at notatet efter hans opfattelse havde en række mangler. Samtidig orienterede han sin institutleder, fortæller han.

I dag ville Morten Strandberg ønske, at han havde gjort endnu mere.

»Egentlig skulle jeg have sagt, at det her notat ikke kunne udkomme uden at være fagfællebedømt på DCE,« siger han.

»Men jeg havde kort tid til at reagere og var under pres. Og jeg havde heller ikke forestillet mig, at DCA bagefter ville udlægge det som en fælles redegørelse, der repræsenterede hele Aarhus Universitet.«

’De tre botanikere’

Tre dage senere, den 12. april 2018, afleverede Aarhus Universitet notatet til Landbrugsstyrelsen. Det var seniorforsker Per Kryger fra DCA og Yoko Dupont fra DCE – som Landbrugsstyrelsen oprindelig havde henvendt sig direkte til – der endte med at stå som de eneste forfattere til notatet.

Selv om ledelsen på DCA var bekendt med uenighederne, var der ikke de store tegn på den interne videnskabelige fejde i den endelige konklusion.

Ganske vist stod der, at det ikke kunne »udelukkes«, at »konkurrence kan udgøre en trussel for enkelte bestande af vilde bier lokalt og/eller i visse perioder«. Men »der findes ingen konkrete eksempler på dette«, understregede de to forskere.

»Alt taget i betragtning virker det ikke oplagt, at de danske honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling skulle udgøre en generel fare for vilde bier i Danmark,« konkluderede notatet.

I en fodnote henviste notatet til det notat, som de tre kritiske DCE-forskere selv havde udgivet, ligesom det fremgik, at der er »en bekymring om at en øget økologisk honningproduktion vil øge konkurrencen mellem honningbier og vilde bier, og dermed negativt påvirke bestande af vilde bier i naturområder«.

Men det blev altså den forsker, Landbrugsstyrelsen oprindelig havde henvendt sig direkte til – Yoko Dupont – og hendes ligesindede kollega Per Kryger fra DCA, der endte med at lave det officielle notat til styrelsen. Og de nåede frem til en konklusion, der var politisk bekvem for den daværende VLAK-regering.

Information har spurgt DCA’s koordinator for myndighedsbetjening, hvorfor arbejdet med notatet blev kørt som en lukket proces, og om det er en hensigtsmæssig praksis på et universitet. Det svarer hun ikke direkte på. I stedet anfører hun i et skriftligt svar, at man ifølge universitetets retningslinjer skal sætte »et hold af de forskere, som har kompetencen inden for området, i dette tilfælde de forskere, som forsker i henholdsvis vilde bier og honningbier«.

»Svaret er derfor primært udarbejdet af en forsker i vilde bier fra institut for Bioscience (DCE) i samarbejde med en forsker i honningbier fra Institut for Agroøkologi (DCA),« skriver hun i et mailsvar.

»De tre botanikere (Strandberg, Strandberg og Ejrnæs) blev også inviteret til at medvirke til et fælles notat sammen med biforskerne. Det lykkedes ikke at opnå botanikernes medvirken i det færdige notat.«

De tre ’botanikere’ er henholdsvis sektionsleder for plante- og insektøkologi, forsker i bier og andre bestøveres føderessourcer og forsker i biodiversitet.

Svigtet ansvar

Information har forsøgt at få et interview med centerleder på DCA Niels Halberg. Han henviser til koordinatorens skriftlige svar.

Seniorforsker Per Kryger skriver i et svar til Information, at han »husker det sådan, at de (tre DCE-forskere, red.) selv valgte ikke at deltage«.

Det er imidlertid en sandhed med modifikationer, siger Beate Strandberg.

»Vi sagde, at vi ikke kunne forsvare at stå som medforfattere på det dokument, Per Kryger sendte til os. Vi har ikke trukket os fra at arbejde med sagen,« siger hun.

Sagen er opsigtsvækkende, og universitetet har handlet i strid med god forskningsskik, mener professor emeritus ved Københavns Universitet Heine Andersen.

»Universitets ledelse skal beskytte forskerne og sørge for, at den faglige debat kan udfolde sig frit – også i myndighedsbetjeningen. Det har de forsømt i denne sag. Det er ikke utænkeligt, at det skyldes, at man gerne vil holde sig gode venner med de myndigheder, som betaler for arbejdet,« siger han.

Også lektor i videnskabsstudier ved Københavns Universitet Claus Emmeche kalder det »en fejl«, at den videnskabelige uenighed ikke fremgik tydeligt af det endelige notat. Han understreger, at det ikke er de enkelte forskere, men ledelsens ansvar, at det sker.

»Det er meget vigtigt, at det kommer helt frem i første linje, at der er faglige uenigheder og altså en usikkerhed omkring effekterne af de politiske valg, man træffer på området,« siger Claus Emmeche.

»Det ansvar er svigtet her.«

Fagligt omdiskuteret notat

De tre DCE-forskere har en lang række faglige kritikpunkter af notatet. Blandt andet mener de, at notatet underdriver tætheden af honningbifamilier.

Rasmus Ejrnæs mener, det på baggrund af den eksisterende viden på området er problematisk at konkludere, at honningbier ikke generelt udgør en trussel mod vilde bier i Danmark.

»Sådan fungerer naturbeskyttelse ikke, ved at man lader tvivlen komme erhvervsinteresser til gode – her bør et forsigtighedsprincip veje tungest,« siger han.

Seniorforskerne Yoko Dupont og Per Kryger har ikke ønsket at stille op til interview med Information. Men i en mail til Information skriver en myndighedskoordinator fra DCA, at notatet er udarbejdet med faglige kompetencer fra både DCA og DCE, og at det bygger på en gennemgang af »relevant international litteratur«. Koordinatoren tilføjer, at notatet efter hendes opfattelse er »afbalanceret og dækkende«.

Naturen er den store taber

Efter udgivelsen i april 2018 har notatet været en del af den politiske og offentlige debat flere gange.

I et folketingssvar fra oktober 2018 om, hvorvidt dansk biavl udgør en trussel for vilde bier og biodiversiteten, henviser daværende miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Per Kryger og Yoko Duponts myndighedsrådgivning som argument for, at »der ikke er behov for at foretage væsentlige ændringer af praksis for placering af bistader i de naturområder, der administreres af Naturstyrelsen«.

Og da ngo’en Verdens Skove i marts 2019 indsamlede penge til at leje nogle af Naturstyrelsens bistader i Thy Nationalpark og lade dem stå tomme for at redde de vilde bier, blev notatet igen en del af debatten.

Den 22. marts 2019, i kølvandet på Verdens Skoves aktion, udsendte DCA nemlig en pressemeddelelse, som opsummerede Per Kryger og Yoko Duponts konklusioner fra 2018.

»I redegørelsen konkluderer forskerne, at det ikke er sandsynligt, at honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling skulle udgøre en generel fare for vilde bier i Danmark,« lød det.

Ifølge pressemeddelelsen havde de to forskere udarbejdet notatet »på vegne af AU« – altså Aarhus Universitet som helhed.

Igen protesterede forskerne Rasmus Ejrnæs, Morten Strandberg og Beate Strandberg. I en mail opfordrede de DCE-ledelsen til at bede DCA om at dementere pressemeddelelsen, fordi notatet bag ifølge dem indeholder en række alvorlige fejl og misforståelser.

»DCA gør hele Aarhus Universitet til afsender på en videnskabelig vurdering, som ledelsen godt ved, at flere af os, der er ansatte på universitetet, er uenige i – og som også er i strid med anden dansk og international videnskab på området,« siger Rasmus Ejrnæs.

Heine Andersen undrer sig over, at Aarhus Universitets pressemeddelelse kun refererer ét af de to notater, universitetets forskere har udgivet på området.

»Det er ikke i overensstemmelse med god videnskabelig praksis, hvis AU som institution kortslutter en faglig uenighed og ensidigt tager parti. Det krænker forskningsfriheden, blokerer for faglig afklaring og kan vildlede offentligheden,« siger han.

Ifølge Beate Strandberg kan naturen ende med at blive den store taber i forløbet.

»Hvis det viser sig at have negative konsekvenser for de vilde bier, har vi jo ikke mulighed for at opdage det, før det er sket. Og så er det potentielt for sent. Når en art først er forsvundet, er det meget vanskeligt at få den genetableret,« siger hun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Claus Bødtcher-Hansen

20/dec/2019

Den gift-sprøjtende/-spredende
del af det “danske” landbrug hyl-
der/gavner alene Das Kapital :-( !

Med bekymret hilsen
Claus

Ib Christoffersen

Det er Aarhus Universtiet, de udfylder mellemrummet mellem professionel information og kommersiel reklame.

Anne-Marie Krogsbøll, Søren Kramer, John Andersen, Karsten Lundsby og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Historier som denne viser for mig, at advarslerne mod Helge Sanders og Fogh Rasmussen sammensmeltning af Folketingets og regeringens sektorforskning og universiteterne (og universiteterne skulle søge flere penge til forskning) var desværre helt rigtige .
Der blev fx. advaret mod ,at de "frie"-universiteter så ikke længere kunne kritiserer Sektorforskningens anbefalinger.

Liselotte Paulsen, Anne-Marie Krogsbøll, Søren Kramer, Hanne Utoft, anne bach, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Estermarie Mandelquist, Arne Albatros Olsen, Karsten Lundsby, Mogens Holme, David Zennaro, Thomas Tanghus, Hans Larsen, Mikkel Zess, Torben Bruhn Andersen, Carsten Wienholtz, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Hvem var de kritiske forskere, som blev udelukket fra at udtale sig, og hvad er deres forskningsområder og kritikpunkter?

Jeg er meget interesseret i denne sag, men formummede antydninger om 'tre forskere' gør det svært at gennemskue sagens stridspunkter.

Lise Lotte Rahbek

Se bort fra min tidligere kommentar. Noget gik galt i min læsning

I mange århundreder var sandheden det, der stod i bibelen.
Så kom oplysningstiden og naturvidenskaberne med krav til rationalitet og metoder. Det har hjulpet os langt frem, men nu sendes vi atter ud på herrens mark.
I dag er det den herskende kapitalstærke klasse, der fordeler midlerne, så de kommer til at stemme med dens egen, givne facitliste.

Liselotte Paulsen, Claus Bødtcher-Hansen, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

‘Penge styre resultaterne bliver vinklet til interessenternes økonomiske fordel’.

Det er symptomatisk for den samlede politiske virkelighed, der stjæler vores børns fremtid.

Det lader sig tydeligvis ikke gøre, at vores nuværende økomisk velbeslåede politikere, skal bekæmpe det selv samme økonomiske system, vores folkevalgte på egen hånd har opbygget til primært, at komme dem selv økonomisk til gode.

Philip B. Johnsen

Vores folkevalgte politikeres klima katestrofe skabende politiske forskning mf., der stjæler vores børns fremtid, tilpasses altid de økonomiske interessenternes interesser, over vores børns fremtid.

I Global Sustainable Development Report 2019, kan det læses hvordan.

Fra Global Sustainable Development Report 2019.
“Achieving the global warming target (with a significant overshoot above 1.5 o C warming) would only be possible through a rapid and large-scale deployment of technologies that remove CO2 from the atmosphere.

However, although technologies that can do so are under development, none as yet exist at the scale needed for the required impact.”

Global Sustainable Development Report 2019:
The Future is Now – Science for Achieving Sustainable Development, (United Nations, New York, 2019).
Link: https://reliefweb.int/sites/reliefweb.int/files/resources/24797GSDR_repo...

80% af de allerede ‘eksisterende’ olie forekomster må blive i undergrunden i Nordsøen, hvis politikere var interesserede i bæredygtig omstilling!

Fra link:
"Exxon Mobile, BP, Shell, Chevron, Total og Maersk bidrager flittigt til, at man på universiteter herhjemme forsker i at få mere olie og gas op af jorden.

"Videnskab.dk har søgt aktindsigt i universiteternes private bevillinger, hvoraf det fremgår, at danske universiteter har modtaget mindst 275 millioner kroner af olieindustrien fra 2009 til 2014.

Størstedelen af midlerne går til at forske i, hvordan man hiver endnu mere olie og gas på af de eksisterende olie- og gaslommer. En tiårig bevilling på godt en milliard finansierer et Center for Olie og Gas på Danmarks Tekniske Universitet med samme formål.

Udviklingen i olieforskningen kan forekomme mærkelig, når man ved, at klimaforskning viser, at man for at begrænse temperaturstigningen på Jorden til 2 grader må lade allerede kendte olie og gasforekomster blive i jorden.

»Det er fuldstændig absurd at lede efter ny olie, når vi ved, vi ikke må brænde det af af hensyn til klimaet. Det er på alle måder den forkerte vej at gå.«

siger ph.d.-studerende Emil Urhammer, som forsker i bæredygtig omstilling ved Aalborg Universitet i København, til Videnskab.dk."
https://videnskab.dk/kultur-samfund/fuldstaendig-absurd-industrien-betal...