Baggrund
Læsetid: 7 min.

Seniorbofællesskabet Strandlund er det bedste sted, Bodil og Bent Tang-Jørgensen nogensinde har boet

De seneste år har interessen blandt ældre for at flytte i bofællesskaber været i markant fremgang. I Charlottenlund nord for København ligger Strandlund, som er et af Danmarks stadigt flere seniorkollektiver. Her er varmtvandsbassin, fællesrestaurant, ugentlig vinsmagning – og meget begejstrede beboere
Ægteparret Bodil og Bent Tang-Jørgensen er tilflyttere fra Amager. »Alle her er simpelthen bare dejlige mennesker,« siger Bodil Tang-Jørgensen om Strandlund.

Ægteparret Bodil og Bent Tang-Jørgensen er tilflyttere fra Amager. »Alle her er simpelthen bare dejlige mennesker,« siger Bodil Tang-Jørgensen om Strandlund.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
14. december 2019

78-årige Bodil og 83-årige Bent Tang-Jørgensen er ikke i tvivl: Strandlund er det bedst sted, de nogensinde har boet.

Pensionistparret flyttede til seniorbofællesskabet i Gentofte kommune for knap to år siden, da Bodil Tang-Jørgensens gigt og nedsatte syn blev så slemt, at de ikke længere kunne bo i egen bolig. De mødte hinanden i Korsør Svømmehal tilbage i 1956, men boede 26 år på Amager, inden de flyttede til Strandlund.

Her er deres treværelses lejelejlighed indrettet med møbler, fotografier og nips fra et helt liv. På nærmest alle ledige overflader er der udstillet kunstige stearinlys med elektriske flammer, som blafrer. På væggene hænger tre bornholmerure, hvis visere går i takt. Tik-tak-tik-tak, lyder den konstante baggrundsrytme.

»Lejligheden er arkitekttegnet. Kan du se det lysindfald der? Det kræver professionelle øjne at tænke over sådan noget. Ah, men vi er så heldige,« siger Bodil Tang-Jørgensen.

Selv om de elsker deres nye hjem, er det dog sjældent, at hun og Bent Tang-Jørgensen bruger hele dage i lejligheden. De fleste eftermiddage går med fællesaktiviteter for Strandlunds beboere. Om tirsdagen er der vinsmagning. En gang om ugen går Bodil Tang-Jørgensen til gigtsvømning i områdets private varmtvandsbassin. Og så møder de næsten dagligt deres naboer til fælles frokost i Strandlunds restaurant. Derudover deltager de i mange af de højtider, som også afholdes på stedet. Julefest og Sankt Hans eksempelvis. 

»Her er mulighed for nye fællesskaber. Bodil og jeg kommer oprindeligt fra provinsen, så vi er vant til, at dørene altid stod åbne, og man kom hinanden ved. Det er ikke så normalt omkring København. Men sådan er det i Strandlund,« siger Bent Tang-Jørgensen. 

De seneste år har interessen blandt ældre for at flytte i bofællesskaber været i markant fremgang. I dag står mere end 8.000 ældre på ventelister til en kollektiv bolig, viser tal fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Strandlund huser 144 af Danmarks knap 7.000 kollektive seniorboliger. Herudover er der 66 ejerboliger på området. De yderste med havudsigt til Øresund bliver solgt til omkring ti millioner kroner.

»Oldekolle på 1. klasse« er Strandlund blevet døbt i en artikel i B.T. Her bor især lokale ældre, der er flyttet til bofællesskabet fra en af de store villaer i nærheden. Der er nemlig en regel om at ejerboligerne kun sælges til borgere, der har boet mindst 15 år i eller omkring Gentofte Kommune. Men i lejeboligerne findes der også tilflyttere fra andre steder i Danmark som Bodil og Bent Tang-Jørgensen.

Som en del af serien om ældres boligformer har Information besøgt Strandlund for at få et indblik i, hvordan seniortilværelsen foregår i et bofællesskab i Nordsjælland.

’Bare dejlige mennesker’

Strandlund blev indviet i 1980 af Dronning Ingrid. De røde murstensrækkehuse i området har egen strandpark og have og ligger klos op ad Øresund og Charlottenlund Fort. Restaurant, varmtvandsbassin og fællesarealet, som beboerne kalder ’Dagligstuen’, er samlet i et fælleshus, hvor der også er et lille bibliotek og en skønhedsklinik. »Beaty og Wellness« hedder den, og her tilbydes ansigtsbehandlinger, massage og manicure.

På opslagstavlen i Strandlunds restaurant har nogen hængt en note op. »Til tyven. Obs! Vigtig meddelelse! Hvem tar’ Berlingske Tidende? Obs! Skal blive liggende,« står der.

Bodil og Bent Tang-Jørgensen lånte Dagligstuen, da de for nyligt fejrede deres Diamantbryllup.

»Det var en pragtfuld dag. Tænk at samle alle sine venner og familie. Det glemmer vi aldrig,« siger Bodil Tang-Jørgensen og viser billeder fra festlighederne på sin iPhone. 

»Ja, der var helt fyldt oppe i fælleslokalet. Der kunne ikke proppes flere ind. Det var en fordel, vi udnyttede her, at vi kunne bruge Dagligstuen. Ellers skulle vi have brugt tid og penge på at leje et lokale,« supplerer Bent Tang-Jørgensen.

Han har forandret sig, siden de flyttede til Strandlund, mener Bodil Tang-Jørgensen. På den bedst tænkelige måde. 

»Det har du altså, Bent. Du snakkede ikke sådan med nye mennesker før. Nu kan du jo ikke engang aflevere bilen til reparation uden at have mødt den og den ...«

»Ja, det er ikke løgn,« afbryder Bent Tang-Jørgensen. De to færdiggør ofte hinandens sætninger, så der ingen pauser opstår i talestrømmen.

Ægteparret har fået flere nye venner i Strandlund.

»Det er meget spændende mennesker, der bor her,« siger Bodil Tang-Jørgensen. »Kunstmalere, forfattere, advokater og læger,« remser hun op.

Flere kendte danskere har også haft adresse i Strandlund. For fem år siden flyttede nu afdøde forfatter og journalist Jane Aamund ind i et af de røde rækkehuse i området. Også Helle Virkner, der heller ikke lever længere, har boet i Strandlund. 

»Ja, det er sådan nogle typer, der har oplevet så meget. Og pludselig – tjuh! – så sidder de omkring en, og så kan man bare lytte,« siger Bent Tang-Jørgensen.

Selv har han arbejdet som flymekaniker for SAS, indtil han gik på efterløn for knap 20 år siden, mens Bodil Tang-Jørgensen blandt andet har haft forskellige kantinejobs. »Vi er ganske almindelige mennesker,« som hun siger.

»Men jeg har aldrig mærket noget snobberi herude. Det er så dejligt. Der kan gå lang tid, før man opdager, hvad folks profession har været, når man snakker med dem. De ligner jo os. Mange af vores gamle venner kan i gemytlighed joke med, at nu er vi nok flyttet til Charlottenlund. ’Ja,’ siger jeg, ’men det er ikke, som I tror.’ Alle her er simpelthen bare dejlige mennesker.«

39 år med Strandlund

En af de mange lokale beboere er 86-årige Alice Scheel-Larsen. Hun bor i en af Strandlunds ejerboliger, som hun købte, da hendes mand Per døde i 2004. Han var indehaver af den familieejede isenkramgigant Scheel-Larsen, som i næsten 100 år har haft adresse på Strandvejen i Hellerup.

»Det er jo Gentofte-borgere, der flytter herned. Mine gamle kammerater. Jeg kender de fleste her,« siger Alice Scheel-Larsen.

Hun har været afspændingspædagog i Strandlund i alle de 39 år, seniorbofællesskabet har eksisteret. Her har hun undervist i fødsels- og efterfødselsforberedelse og i beboernes »vedligeholdelse«, som det hedder i afspændingspædagogikken. »Både i bassin og afspænding på gulv med sauna imellem. Det er den optimale pleje,« siger hun. I dag har hun stadig et fast ugentligt hold.

Alice Scheel-Larsen har boet tæt på seniorkollektivet hele sit liv.

Alice Scheel-Larsen har boet tæt på seniorkollektivet hele sit liv.

Sarah Hartvigsen Juncker
Alice Scheel-Larsen var ikke i tvivl om, hvor på Strandlunds område hun gerne ville købe bolig, da hun blev enke for 15 år siden. »Jeg kendte jo det hele,« siger hun. Det skulle være et sted, hvor der var lyst og liv. Det havde hun nemlig læst var godt for gamle mennesker, da hun læste til afspændingspædagog og tog faget gerontologi, som er læren om ældre. 

»Derfor valgte jeg en bolig tæt på Strandvejen, fælleshuset og restauranten. Der kan jeg næsten gå over i gymnastiktøj. Og det gør jeg også. Jeg var ikke interesseret i en bolig ned mod vandet. Jeg bader alligevel ikke i Danmark, men kun i Dubai og Caribien, eller hvor det ellers er ordentligt varmt,« siger hun. 

Hunden Coco viger ikke fra hendes side, mens hun taler. Mange tror, den er opkaldt efter Coco Chanel, fortæller Alice Scheel-Larsen. Men det er ikke tilfældet.

De to etager i hendes hjem er indrettet med møbler fra den store villa, hun boede i med sin mand. Her er en lille japansk have, et hvidt spisestuesæt og service udstillet i et stort vitrineskab. Væggene er fyldt med familiefotos, blandt andet fra den udlandstur Alice Scheel-Larsen hvert andet år inviterer hele familien på. Sidste år var de på Sri Lanka. Et verdenskort med knappenåle i viser, at hun har rejst i det meste af verden med sin mand.

I gæsteværelset hænger små malerier på række af hendes fire døtre. Tre af dem bor i dag i udlandet. På væggen overfor hænger et femte maleri, som forestiller hendes mand. Han har et borgmesterkædelignende smykke hængende om halsen.

»Det er fra Pers tid som præsident i den internationale isenkræmmerforening,« fortæller hun.

At komme lidt ud fra ghettoen

Ligesom Bodil og Bent Tang-Jørgensen elsker Alice Scheel-Larsen at bo i Strandlund. »Jeg er glad for min bolig. Jeg har så meget service og glæde af Strandlund, så det er dejligt,« siger hun.

Selv om Strandlund har aktivitetstilbud nok til at udgøre et helt lille samfund, er det dog også vigtigt for Alice Scheel-Larsen at »komme lidt ud herfra ghettoen og få andre impulser«, som hun siger.

»Hvis man er frisk og rørig som mig, skal man ikke lave alting i Strandlund – selv om der er mulighed for det. Man skal også ud i byen og opleve ting. Jeg spiller bridge, går på kunstmuseum og til golf. Kan du ikke tænke dig, at man bliver lidt isoleret, hvis man oplever alt her på Strandlund?« siger hun.

Men Alice Scheel-Larsen nyder også godt af Strandlunds fællesskab og mange faciliteter. Hun låner jævnligt Dagligstuen, når hun holder arrangementer for Zonta International, der er en verdensomspændende klub, som arbejder for at fremme kvinders status. Og hver uge går hun til gigtsvømning i Strandlunds varmtvandsbassin.

»Jeg nyder omgivelserne. Alt det, der er i Strandlund. Det er virkelig godt.«

Da Alice Scheel-Larsen åbner sin hoveddør, går Bodil og Bent Tang-Jørgensen tilfældigvis forbi. De har været ude at handle og er nu på vej hjem til lejeboligheden få hundrede meter fra Alice Scheel-Larsens hjem.

»Jamen hejhej,« hilser de tre på hinanden.

»Se,« konstaterer Bodil Tang-Jørgensen smilende. »Alle kender virkelig hinanden her i Strandlund.«

Serie

Sådan skal du bo, når du bliver gammel

Der bor 1,1 millioner mennesker over 65 år i Danmark, og der bliver flere og flere ældre borgere. De fleste foretrækker at bo i deres eget hjem med en ægtefælle eller alene, og kun knap fire procent af de ældre bor på plejehjem. Samtidig er nye boformer begyndt at spire frem. Ældre bor under samme tag med deres børn og børnebørn, mens ventelisterne på seniorkollektiver bare er blevet længere. I en ny serie sætter Information fokus på, hvordan man kan bo, når man bliver gammel.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her