Interview
Læsetid: 4 min.

Socialdemokratiets finansordfører: Det handler mere om prioriteringer end om budgetloven

Budgetloven bliver nogle gange gjort til skurken i en debat, der i virkeligheden handler mere om politiske prioriteringer, mener Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen. Meget mere end det, vil han dog ikke sige, før Finansministeriet er færdigt med en analyse af erfaringerne med loven
»Jeg tror man skal passe på med at gøre spørgsmålet om grønne investeringer til en teknikalitet, der har at gøre med budgetloven,« siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, i dette interview.

»Jeg tror man skal passe på med at gøre spørgsmålet om grønne investeringer til en teknikalitet, der har at gøre med budgetloven,« siger Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, i dette interview.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

Indland
23. december 2019

Der er en tendens til at skyde skylden på budgetloven i en debat, der i virkeligheden handler om politiske prioriteringer. Det sker blandt andet på det grønne område, hvor budgetloven bliver beskyldt for at stå i vejen for investeringer, men hvor det ikke nødvendigvis er loven, der er problemet.

Sådan lyder det fra Christian Rabjerg Madsen, der er Socialdemokratiets finansordfører.

»Uanset, hvordan man indretter budgetloven, så skal investeringerne finansieres,« siger Christian Rabjerg Madsen om loven, der foreskriver, at underskuddet på den strukturelle saldo ikke må overskride en halv procent af BNP.

»Det er et eksempel på, man gør budgetloven til skurk, hvor jeg måske mere synes det handler om politiske prioriteringer. Jeg tror man skal passe på med at gøre spørgsmålet om grønne investeringer til en teknikalitet, der har at gøre med budgetloven,« siger han.

Christian Rabjerg Madsen understreger dog samtidigt, at han ikke har nogen færdig holdning til spørgsmålet.

I det hele taget vil han gerne vente med at sige alt for meget om partiets holdning til budgetloven, før Finansministeriet har afsluttet et arbejde med at evaluere de positive og negative erfaringer med loven indtil nu. Det arbejde skal præsenteres i begyndelsen af 2020, hvor budgetloven efter planen skal revideres.

Information har i en serie sat fokus på forskellige aktørers syn på de foreløbige erfaringer med budgetloven. Flere har peget på, at særligt i forhold til den grønne omstilling risikerer budgetlovens krav om begrænsning af underskud at stå i vejen for nødvendige investeringer.

Direktør i Kommunernes Landsforening, Kristian Wendelboe, foreslog eksempelvis, at man fjernede kommunernes anlægsinvesteringer inden for klimasikring fra at ligge under budgetlovens krav, da investeringerne er nødvendige og kan tjene sig hjem på den lange bane.

»Det vil vi gerne diskutere med kommunerne, og det er også et af de spørgsmål, vi kommer til at forholde os til, når vi er klar til at fremlægge vores syn på budgetloven. Jeg siger bare, at man skal passe på med at bruge budgetloven som undskyldning for faktisk at foretage sig nogle prioriteringer,« siger Christian Rabjerg Madsen.

– Når du siger prioriteringer, så er det vel at skære ned på et andet område?

»Sådan er det jo at have et politisk ansvar. Hvis man gerne vil bruge penge et sted, så handler det typisk om at undlade at bruge pengene et andet sted.«

Vi skal blive klogere

Ifølge Socialdemokratiets finansordfører tyder de foreløbige erfaringer med loven på, at budgetloven har formået at få kommunerne til at blive bedre til at overholde budgetterne. Han vil dog ikke entydigt lægge sig fast på, om det er budgetloven, der har forårsaget denne forbedring, men konstaterer blot, at kommunerne har forbedret sig.

På den negative side har der været tegn på, at kommunerne underforbrugte penge til velfærd i frygt for at overskride budgetlovens grænser.

Dette er i høj grad blevet fremhævet af blandt andet fagbevægelsen som et problem. Men her er der ifølge Christian Rabjerg Madsen tegn på, at problemet er blevet mindre med årene, og at kommunerne således er blevet bedre til at bruge op til de grænser, der bliver aftalt i forhandligerne mellem kommuner og stat.

– Hvad siger du til kritikken af, at budgetloven havde en berettigelse lige efter krisen, men at den ikke fungerer hensigtsmæssigt længere, fordi man ikke på samme måde har en offentlig økonomi, der skal rettes op på?

»Det er noget af det, vi kommer til at forholde os til, når vi er færdige med de analyser, der skal gøre os klogere på, hvordan budgetloven helt objektivt har virket. Det, vi skal blive klogere på, er, om det er en reel udfordring, eller om man bruger budgetloven som en undskyldning. Men vi er ikke færdige med at kigge på det,« siger Christian Rabjerg Madsen.

En kritik af den danske budgetlov er også, at den er strammere end hvad den europæiske finanspagt pålægger Danmark.

– Hvorfor skal budgetloven være strammere end finanspagten?

»Det er en politisk afvejning, at man har besluttet sig for at ligge på det niveau. Når man gør det, så kan et argument være, at man sender et signal til det internationale marked om, at man er ansvarlig i sin økonomiske politik,« siger han.

– Men er det hensigtsmæssigt?

»Det vil jeg ikke konkludere på endnu. Det er det, vi skal have analyseret på i forhold til, hvad der har været af fordele og ulemper ved det historisk. Når det arbejde er færdigt, så vil vi komme med en politisk beslutning om, hvordan vi ønsker at ligge i fremtiden«.

– Vismændene peger jo på, at det ikke nødvendigvis er hensigtsmæssigt. Hvad siger du til den kritik?

»Det er klart, at vi har haft besøg af vismændene i Finansudvalget og er også i dialog med økonomer i for eksempel fagbevægelsen. Så jeg er bekendt med, at der er aktører derude, som gerne så, at man tillod sig en større grad af fleksibilitet. Men vi har ikke konkluderet på det endnu.«

Serie

Hvad stiller vi op med budgetloven?

Budgetloven dikterer, at der ikke må være mere end en halv procents underskud af BNP på den danske stats husholdningsbudget. Snart skal loven evalueres. Med tiden er den blevet rost for at have bragt styr på de danske finanser. Men kritikere kalder den en spændetrøje, der gør det noget nær umuligt at planlægge langsigtet og finde penge til grønne løsninger.

I den kommende tid vil Information sætte fokus på budgetloven ved at tale med dens kritikere og tilhængere.

Seneste artikler

  • AE: Danmark har ført en ansvarlig økonomisk politik, længe før budgetloven krævede det

    27. januar 2020
    Der har længe været politisk og ideologisk kamp om budgetloven. Står den i vejen for investeringer i klima og velfærd, eller er den garant for, at vores økonomi er langtidsholdbar? Ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd konkluderer, at kravet om, at det offentlige underskud højst må udgøre en halv pct. af BNP, er unødvendigt og skader mere, end det gavner
  • Kristian Jensen: Budgetloven har sikret orden i statens finanser

    28. november 2019
    Budgetloven er en nødvendighed for, at kommuner og statslige institutioner overholder budgetterne og ikke efterlader en stor regning til fremtidige generationer. Det mener tidligere finansminister Kristian Jensen (V), der afviser kritikken om, at den står i vejen for investeringer i velfærd og grøn omstilling
  • Økonomiprofessor: Grønne investeringer bør ikke være omfattet af budgetloven

    25. november 2019
    Politikerne har mulighed for at investere milliarder af kroner i den grønne omstilling uden at komme i karambolage med budgetloven. Det vurderer professor emeritus på Roskilde Universitet Jesper Jespersen, der dog alligevel helst ser den stramme underskudsgrænse i loven skrottet
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Budgetloven skal afskaffes.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Brian W. Andersen

Det er en meget spændende påstand som Socialdemokratiets finansordfører Christian Rabjerg Madsen er kommet med her. Hvis den bliver dokumenteret som værende sand, så er der tale om politisk sprængstof. Budgetloven bliver ganske rigtigt gjort til skurken og som han selv påpeger sker det blandt andet på det grønne område. Blandt andet og ikke kun. Noget af det andet som det er i blandt, er områder som velfærd, sundhed og pleje, sociale ydelser og forhold. Dette er hvor Budgetloven oftest bliver udpeget som skurken af politikerne selv og med et "Vi vil så gerne gøre noget, men pengene er der ikke".

Hvis det i virkeligheden blot handler om politiske prioriteringer, så bliver der mange politikere som skylder en forklaring for deres prioriteringer. Handler det om prioriteringer, så gør det ikke nogen forskel om disse er foretaget indenfor eller udenfor rammerne af eb budgetlov. Disse er blot et udtryk for hvad politikere har valgt og hvad de har fravalgt.

Jeg tror at Christian Rabjerg Madsens påstand er sand, fordi der også er en række områder, hvor Budgetloven tilsyneladende aldrig strammer så meget at den virker afgrænsende på mulighederne. Den har f.eks. ikke været særligt hæmmende for erhvervsstøtten til en række ikke-grønne erhverv og virksomheder. Og så er der den aktive beskæftigelsesindsats, som helt tydeligt er tildelt elastik i metermål.

Kigger man på Danmarks infrastrukturer, så er der f.eks. klar forskel på hvor meget Budgetloven strammer på investeringer, der understøtter privatbilisme og på investeringer i kollektiv offentlig transport. Et meget tilsvarende billede gør sig gældende i forholdet imellem private ejerboliger og udlejningsejendomme og den almennyttige boligsektor. På alle disse områder og flere til har Budgetloven tydeligvis heller ikke hæmmet (hvad der aktuelt er en politisk varm kartoffel) det offentliges og politikernes forbrug af ydelser fra private konsulentfirmaer, hvilket bør ses i lyset af at mange af de købte ydelser også er tilgængelige fra statens egne styrelser og institutioner, universiteter og i nogle tilfælde fra almennyttige NGO'er.

Der er et mønster og det er ikke et som kan tilskrives Budgetloven. En hel del af mønsteret kan til gengæld forklares ud fra lovgivningen om kommunal refusion, tilskud og medfinansiering, skattelovgivningen og finanslovene. Desværre er der næsten ingen som gider læse disse papirbjerge af tungt juridisk sprog pyntet med spindoktorforklaringer, bortset lige fra skattelovgivningen og kun når de lugter chancen for at få flere penge i egne lommer. Det meste glider igennem uset af både vælgere og presse.

Deres blik falder i stedet for på Budgetloven når syndebukkene skal findes. Ofte fordi politikere selv peger på denne. Og det er også et smart sted at pege, fordi Budgetloven blot er Danmarks implementering af EU's finanspagt. Peger man lige her, så kan lokalpolitikere, regionalpolitikere og landspolitikere råbe i kor at det hele er globaliseringens skyld. Dette er ikke sandt nær så ofte som de fleste tror. Der ligger tonsvis af politisk sprængstof gemt i alle de tilfælde, hvor det ikke er.

Vi burde afskaffe Budgetloven alene af den grund at den i praksis fungerer som en kombination af et manipuleringsværktøj i samfundet og et skalkeskjul for politikeres beslutninger. Politikere er mennesker vi har valgt til opgaven med at træffe svære beslutninger om prioriteringer i vores samfund, så vi skal kunne se deres beslutninger for at vide om de også fortjener vores krydser på stemmesedlen ved næste valg. Det giver ikke mening i min verden at dem, der laver lovene, kan gemme sig under love de selv har vedtaget og derfra sige: "Det er ikke vores skyld, det er lovens."

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Steffen Gliese, Werner Gass, Torben K L Jensen og Carsten Wienholtz anbefalede denne kommentar

Hvert år stiger omkostningerne. Det kender vi alle sammen fra vores små husholdningsbudgetter. Samtidig har de seneste årtier udelukket bestået af skattenedsættelser og med massive offentlige besparelser som følge. Og den cocktail kan umuligt vedblive med at hænge sammen. Det er vel åbentlyst for alle og enhver. Også for vores små husholdningsbudgetter.

Så tiden er inde til at sætte skatten op, hvis Danmark skal vedblive med at være et ordentlig samfund. Bare 1% i formuskat fra de aller rigeste, dem som har så meget mere end de overhovedet kan nå at bruge lige meget hvor hård de prøver, vil medføre en ekstra skatteindkomst på 6.000.000.000 kr. årligt. Rigeligt til at afskaffe og forebygge fattigdom i Danmark. Rigeligt til at sikre ordenlige for til alle.

Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Bjarne Bisgaard Jensen, Peter Knap, Werner Gass, Gert Romme og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Det groteske er jo, at de begrænsninger, som økonomiens logik afspejler, reelt ikke findes mere. Vi kan, hvis vi vil, uafhængigt af en markedslogik, hvis vi i øvrigt kan finde sammen om at dele vores knowhow og andres ressourcer på stort set ethvert vilkårligt område, man peger på.

Budgetloven er ikke i nærheden af at være stram nok. F.-eks mangler der fuldstændigt budgettering af omkostninger ved indførsel af nye love. Hvad koster det at indføre (årsværk, varer + alle mulige andre omkostninger), samt hvad bliver nedprioriteret i forhold til den vedtagne lov.

Ethvert lovforslag burde indeholde et supplement til budgetteringen og burde ikke kunne vedtages uden en præcis beskrivelse af omkostninger for implementering.

Eva Schwanenflügel

Selvfølgelig handler det om politiske prioriteringer. Budgetloven er i sig selv en politisk prioritet.

Som Brian W. Andersen så rigtigt skriver, skal den bort alene af den grund, at den er et skalkeskjul mod vælgerlede.

At loven så også strammer garnet alt for meget, er et valg man fortsat tager ved at bibeholde den.