Læsetid: 7 min.

Sprogfagenes deroute fortsætter trods den store sprogsatsning

Trods en millionbevilling til at få flere til at vælge en uddannelse i sprog, må Aalborg Universitet alligevel lukke tre uddannelser i tysk og spansk. Også på Københavns Universitet har sprogfagene problemer med dalende ansøgertal. Dansk Industri advarer om, at fransk og tysk risikerer at lide en stille død, hvis ikke der bliver skredet ind politisk
Den vigende interesse for sprogfag igennem de seneste 10-15 år betyder, at gymnasierne i dag har svært ved at rekruttere nye sproglærere – især i tysk uden for de store universitetsbyer.

Den vigende interesse for sprogfag igennem de seneste 10-15 år betyder, at gymnasierne i dag har svært ved at rekruttere nye sproglærere – især i tysk uden for de store universitetsbyer.

Janus Engel

2. december 2019

Både i folkeskolen, gymnasiet og virksomhederne mangler der folk, der kan tale andre fremmedsprog end engelsk.

Det fik i 2017 VLAK-regeringen til at lave en sprogstrategi. Her gav de 100 millioner kroner til at løfte sprogfagene og få flere til at vælge at læse store europæiske sprog som fransk, tysk og spansk.

Men her to år efter er der igen problemer. Aalborg Universitet (AAU) må lukke tre uddannelser i tysk og spansk næste år. Også på Københavns Universitet (KU) har ledelsens plan om at lægge fag sammen ført til, at de studerende har besat ledelsesgangen i over en måned.

Lukninger af fremmedsprog er ikke noget særsyn på universiteterne. Franskstudiet er for længst lukket på både Syddansk, Roskilde og Aalborg Universitet. På Copenhagen Business School måtte de i 2015 lukke syv sproguddannelser, ligesom Københavns Universitet lukkede fem små sprogfag og lagde fem andre sammen i 2016. Det var dén negative spiral med alt for få sprogstuderende både på universiteterne og læreruddannelserne, som sprogsatsningen skulle dæmme op for.

Sprogfagenes store problem har i årevis været lave ansøgertal og stort frafald, og de seneste års besparelser har kun forværret fremmedsprogsfagenes situation, lyder det fra universitetslederne.

Når det fra næste år er helt slut med at læse tysk på Aalborg Universitet, skyldes det, at ansøgertallet de sidste fem år er gået kraftigt ned, forklarer Henrik Halkier, der er dekan på Det Humanistiske Fakultet på AAU. I år var optaget på tyskstudiet nede på fem, og det koster universitetet dyrt at drive så små uddannelser, forklarer dekanen.

»Specielt tysk er det ærgerligt at nedlægge helt, for Tyskland er et stort marked, en stor kultur og vores umiddelbare nabo. Så jeg må sige, at jeg er enig i nogle af de protesterende studerendes slogan: Sauerkraut er klamt men at lukke tysk er lamt,« siger Henrik Halkier.

Sprogproblem i gymnasiet

Selvom sprogsatsningen har ført til en række gode initiativer, så mener Henrik Halkier dog ikke, at den har gjort noget ved det reelle problem for sprogfagene – nemlig at der er alt få elever i gymnasiet, der vælger andre sprog end engelsk på højt niveau.

»Den måde, gymnasiet er indrettet på, betyder, at mængden af sproglige studenter er blevet stadig mindre. Sprogstrategien er godt tænkt, men den var pinligt underfinansieret, og den ændrede ikke på gymnasiestrukturen. Så den satsning var for at sige det ligeud too little, too late,« siger Henrik Halkier.

Jens Erik Mogensen, der er prodekan på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, står med samme problem som i Aalborg. Fransk og tysk, som plejede at have 60 studerende, er nu nede på at være små fag med helt ned til 20 studerende pr. årgang. Han afviser dog, at der er planer om at lægge flere af de vesteuropæiske sprog sammen, som de studerende hævder.

Prodekanen i København ser også gymnasiet som hovedproblemet. Ud over engelsk er fremmedsprog nemlig ikke obligatorisk i studieretningerne i gymnasiet, og det betyder, at eleverne ikke får et højt nok niveau til, at de kan komme ind på universiteternes sproguddannelser, forklarer Jens Erik Mogensen, der også er formand for styregruppen i Det Nationale Sprogcenter, som blev oprettet med sprogsatsningen i 2017.

»Så der er lavet en struktur i gymnasiet, der modarbejder alle andre sprog end dansk og engelsk, og det er kun blevet værre efter den sidste ændring af gymnasiereformen,« siger Jens Erik Mogensen og tilføjer, at hvis sprogsatsningen skal løse det fundamentale problem med for få ansøgere til sprogfagene, så skal fremmedsprogene i højere grad indgå i studieretningerne i gymnasiet.

Formand for Danske Gymnasier, Birgitte Vedersøe, mener heller ikke, at sprogfagene blev styrket ved den seneste ændring af gymnasiereformen, selv om det var hensigten. Hun påpeger, at de fleste gymnasier også har supersproglige studieretninger, men der er meget få studerende, der vælger dem.

Før gymnasiereformen i 2005 havde 40 procent af gymnasieeleverne tre sprogfag i gymnasiet. I dag er det kun fire procent af eleverne, der vælger tre fremmedsprog i gymnasiet.

»Så det er en politisk beslutning, at man vil have den her struktur i gymnasiet,« mener Birgitte Vedersøe.

Sprog er nedprioriteret

Formanden for Danske Gymnasier mener dog også, at fremmedsprog generelt er nedprioriteret. Han sammenligner med de naturvidenskabelige og tekniske fag, også kaldet STEM, som også i årevis har kæmpet med for få studerende:

»Men de to slags fagligheder er blevet behandlet utrolig forskelligt. STEM-fagenes rekrutteringsproblemer har fået stor opmærksomhed både fra politikere og erhvervslivet, som har doneret masser af penge til skoler og centre, der kunne styrke interessen for naturfag. Og selv om politikerne og Dansk Industri har erkendt, at vi mangler sprogkompetencer, så er det da bemærkelsesværdigt, at der slet ikke er de samme penge i sprog. Den seneste sprogsatsning har jo højst betydet, at vi kunne sende et par lærere på kursus,« siger Birgitte Vedersøe.

Rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen, der er sprogforsker og bidrog med forslag til den nationale sprogstrategi, er enig i, at sprogfagene mangler den politiske gennemslagskraft, som eksempelvis STEM- og håndværksfagene har.

»Det er sjovt nok sprogene, der bliver skubbet ud hele tiden, for der er ikke meget plads til sprogene, hverken i folkeskolen eller gymnasiet,« siger Hanne Leth Andersen og forklarer, at selv om skoleeleverne godt nok har fransk eller tysk allerede i 5. klasse, så får de ikke særlig mange timers undervisning. Det gør det svært for eleverne at lære sproget og skaber en følelse hos eleverne af, at de ikke kan finde ud af sprog.

»Så der er en systematisk nedgradering af sprogfagene i hele uddannelsessystemet,« konstaterer rektoren.

Lærermangel

Den vigende interesse for sprogfag igennem de seneste 10-15 år betyder, at gymnasierne i dag har svært ved at rekruttere nye sproglærere – især i tysk uden for de store universitetsbyer, forklarer Birgitte Vedersøe:

»Det er et resultat af, at vi ikke har taget den manglende søgning mod sprogfagene alvorligt. Vi har ikke sikret, at sprog var et attraktivt valg. Vi er nødt til – også internt i uddannelsessektoren – at tænke sprog på en ny måde og revurdere synet på, hvordan man lærer sprog. For hvis man vil begejstre unge mennesker, så skal ens fag gøre en forskel,« siger hun og fortsætter.

»Så selv om vi skal bevare den faglige dybde, er vi også nødt til at koble sprogene til andre fag, så de giver mere mening for de unge.«

I Dansk Industri (DI) er det også manglen på gymnasielærere i sprogfagene, der vækker bekymring. Næsten halvdelen af fransklærerne er i dag over 60 år. Det samme gælder en tredjedel af alle tysklærere, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Og det er et problem, siger Mette Fjord Sørensen, der er forsknings- og uddannelsespolitisk chef i DI.

»Den ældre generation af gymnasielærere er på vej ud, men vi har ingen til at tage over på grund af nedgangen i antallet af sprogstuderende og et stort frafald på uddannelserne. Og det er ikke kun en hovedpine for gymnasiet, for det gør, at vi kan ende et sted, hvor vi ikke kan få medarbejdere, der kan andet end engelsk, og så har vi altså et problem,« siger Mette Fjord Sørensen.

Hun mener ligesom gymnasieformanden, at der er behov for nye måder at lære sprog på, hvis uddannelserne for alvor skal tiltrække flere unge.

»Lige nu skal vi have fundet en ny vej, for tysk- og franskfaget er ved at lide en stille død. Det skal være mere klart, hvad det er for muligheder, de her uddannelser bibringer, og der burde laves en særlig elitesatsning på sprog, så de studerende kan få en bedre uddannelse og få flere timer. Det er fint med en sprogsstrategi og et center, men der er også behov for at gøre noget drastisk her og nu,« siger Mette Fjord Sørensen.

Hanne Leth Andersen mener især, der er behov for at lave sprogstrategier ude i kommuner og regioner, så skoler og gymnasier kan arbejde sammen om at give rum til sprog og opretholde for eksempel franskfaget. På universiteterne mener hun, at det er bedre for kvaliteten af forskningen og undervisningen på sprogfagene med lidt større hold, som i øjeblikket primært kan opnås i Aarhus og København.

De resterende universiteter bør til gengæld gøre langt mere ud af, at de studerende læser og holder oplæg på andre sprog end engelsk for at pleje de studerendes sprogkompetencer.

»Det har vi som universiteter et ansvar for, ellers bliver vi blinde for omverdenen og går glip af grundlæggende viden. Og det er også derfor, vi er nødt til at gøre noget ved sprogene i folkeskolen og gymnasiet, for hvis vi kun forstår engelsk, så er det et kæmpe tab for samfundet og demokratiet,« siger Hanne Leth Andersen.

Satsning tager tid

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen mener, det er for tidligt at sige noget om effekten af sprogstrategien og Det Nationale Sprogcenter, da arbejdet først gik i gang i 2018.

Ministeren har dog store forhåbninger til, at sprogsatsningen vil gøre en forskel på sigt, og hun er desuden åben over for at tage problematikken omkring sprogfagene i gymnasiet op med børne- og undervisningsministeren.

»Vi må se, om vi kan bruge den her satsning til at sætte mere ind også på ungdomsuddannelserne. For det er klart, at selvfølgelig betyder ens valg dér noget for studievalget,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

At sprogfagene skulle være underprioriterede i forhold til de naturvidenskabelige og tekniske fag, mener hun bedst, at uddannelsesinstitutionerne selv kan vurdere.

»Men jeg kan sige, at politisk så er begge dele lige vigtigt for mig. Der er sat 100 millioner kroner af til at understøtte sprogene. Derfor ærgrer jeg mig utroligt meget over, at der stadig er problemer med sprogfagene i hele landet, men også at det resulterer i, at Aalborg må lukke uddannelser. Især fordi jeg kan se, at vi får brug for flere undervisere, tysklærere eksempelvis, men at vores virksomheder også har brug for flere sproguddannede til et stort eksportmarked som Tyskland,« siger Ane Halsboe-Jørgensen.

På grund af en forældet taxameterordning må Campus Vejle nu lukke deres franskfag. Dette er en skam, for hvis dansk erhvervsliv skal stå stærkt i forhold til eksport og samhandel med Frankrig, er der brug for medarbejdere, der kan tale sproget og forstå landets kultur, skriver dagens to klummeskribenter.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Christian Mondrup
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • lars søgaard-jensen
Christian Mondrup, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og lars søgaard-jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det er intet mindre end en skandale at vi i Danmark ikke taler tysk, svensk eller norsk bare på børnehave-niveau. Den anglofile sendeflade som har domineret dansk tv i knapt 25 år må bære en del af skylden for den totale mangel på interesse for andre sprog.

Hvor mange færdiguddannede i tysk, fransk og spansk får man for 100 mio. kr.?

Flemming Berger, Egon Stich, niels astrup og lars søgaard-jensen anbefalede denne kommentar

Hans - problemet ligger også i et mindset hos DJØFerne. Jeg husker i hvert fald stadigvæk den ØKONOMUDDANNEDE chef i Rigspolitiet, som mente, at han da havde bedre styr på tolkekvalifikationer og sproglige kompetencer end samtlige sproguddannede i Danmark. Det endte som bekendt med Easy Translate-skandalen.

For nu at sige det kort: Sprogkendskab passer vist ikke ind i DJØFernes regneark.

Marie Jensen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

Sprogfagene deroute... var der så blot kun tale om deroute der, men deroute har helt fortvivlende ramt alt hvad Finansministeriet ikke kan regne på, godt hjulpet på vej af nogle skolereformer hvor "bløde fag" er blevet droslet ned eller helt væk.

Marie Jensen, Liselotte Paulsen, Per Klüver, Eva Schwanenflügel og Caspar Christiansen anbefalede denne kommentar

Ete - ikke bare bløde fag. Helt basale kundskaber er blevet smidt ud. Citerede i går Churchill for en ung pige, gymnasieelev. Hun havde aldrig hørt om ham!!

Flemming Berger, Ete Forchhammer , Niels K. Nielsen, Ib Christensen og Per Klüver anbefalede denne kommentar

Ja, det er problemet med, at man har hængt finansieringen op på antallet af studerende og ikke forskningen. Dumt.

Ete Forchhammer , Carsten Munk, Bjarne Bisgaard Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Kapitalismens højtbesungne 'frie' markedskræfter er den moderne udgave af Babelstårnet.
Hele molevitten styrter sammen, når man bygger uden et menneskeligt fundament.

Liselotte Paulsen, Ete Forchhammer , Per Klüver, Steffen Gliese, Carsten Munk og Kenneth Jacobsen anbefalede denne kommentar
jens peter hansen

De hovedansvarlige er dem der har nedproriteret sprog udover engelsk i gymnasiet. På Uni bruges andre sprog end engelsk ikke på historie. Jo de andre nordiske. Når vi arbejdede med et tysk kompleks, skrev læreren undskyldende, at der kunne forekomme tekster på tysk. Styrk sprog i gymnasiet og brug dem på Uni.

Sjældent at jeg er enige med DF men i bagklogskabens irriterende lys havde de ret i at man skulle kræve beskatning af udenlandske i reklamer.

I Danmark har vi ikke længere udsalg. Vi har “sale” fordi nogen har besluttet at engelsk lyder vildt “cool” og er en “necessity” når man skal “reach-e” sine “segments” med nyheder omkring ens nye “sourcing” strategi og satser på en masse “likes” der kan “boost-e” ens instagram.

Jen Peter:

På Uni bruges andre sprog end engelsk ikke på historie.

Ret chokerende - sådan var det ikke, da jeg studerede på Historie i Århus. I løbet af det første (og for mit eneste) semester, skulle vi bl.a. læse "Die Lage der arbeitenden Klasse in England" af Engels, , Vesters "Die Entstehung des Proletariats als Lernprozess" og en fransk bog om 1789.

For ikke så længe siden læste jeg Bo Lidegaards bog "Redningsmænd" da det slog mig...jeg bladrede om til kilderne. Bogen havde ikke en eneste tysksproget kilde. Det samme med hans bog "Kampen om Danmark".

Hvordan du skriver en bog om den danske besættelse - uden at kunne tysk - det er vist lidt....vovet.

jens peter hansen

Jeg etr så heldig at jeg kan læse tekster på tysk og fransk, så jeg opgav en del kilder og sekundær litt. på disse sprog. Om lærer og censor kunne disse sprog ved jeg ikke, men det ER da sært at ingen af disse sprog bruges aktivt og derfor er med til at den engelske syge smitter alle og begrænser udsynet.