Tut Gatwech fik afslag på statsborgerskab pga. en gæld på 4.229 kr., han ikke fik besked om

Forkerte oplysninger fra en myndighed er årsagen til, at Tut Gatwech ikke optræder på det lovforslag om indfødsret L 41, som Folketinget agter at vedtage inden jul. Hvis man skal have dansk indfødsret, som også kaldes statsborgerskab, skal man være gældfri, og derfor kontaktede den 40-årige flygtning fra Sudan Gældsstyrelsen for at få oplyst, hvad han skyldte. Styrelsen kom med forkerte oplysninger, og det rammer nu Tut Gatwech. 

»Der er al mulig grund til straks at genoptage sagens behandling,« vurderer seniorforsker og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder. Hun har på Informations foranledning set centrale dokumenter i sagen.

Eva Ersbøll peger på, at Udlændinge- og Indenrigsministeriet har forsømt at oplyse sagen tilstrækkeligt, og derfor burde de efterfølgende have genoptaget sagen til behandling. Hvis ministeriet havde partshørt Tut Gatwech, før de afgjorde sagen, ville fejlen være kommet frem i lyset, og afgørelsen ville være truffet på et korrekt grundlag, mener hun.

På baggrund af aktindsigt kan Information her beskrive forløbet, som drejer sig om tre-fire uger her i efteråret.

Styrelse gav forkerte oplysninger

Tut Gatwech kom som FN-udpeget kvoteflygtning fra Sudan og fik flygtningestatus i Danmark i 2001 og tidsubegrænset ophold i 2005. Han var analfabet, men har lært sig dansk og senere studeret erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation på University College Syd. Nu arbejder han i produktionsafdelingen for Danish Crowns datterselskab Dat-Schaub og bor i Vejen med sin kone og fire børn. Tidligere har han i tre måneder været universitetspraktikant på Christiansborg for Socialdemokratiet.

I marts 2018 indgav Tut Gatwech ansøgning om dansk statsborgerskab. Han levede op til alle krav, mente han. Men da Indfødsretskontoret 17 måneder senere behandlede ansøgningen, blev det opmærksom på, at ansøgeren havde gæld til det offentlige. I et brev den 9. oktober gjorde kontoret via Tut Gatwechs advokat opmærksom på to gældsposter, dels noget restskat, dels en grøn ejerafgift. Tut Gatwech fik ikke i brevet angivet noget skyldigt beløb, men fik 14 dage til at få det ordnet.

Han kontaktede Gældsstyrelsen og fik oplyst, at han skyldte 4.581,58 kroner. Den 23. oktober var beløbet betalt, og hans advokat sendte en kvittering til ministeriet.

Men Tut Gatwech havde kun betalt restskatten. Gældsstyrelsen havde ikke oplyst, at der var to gældsposter. Så da Indfødsretskontoret telefonisk et par dage senere kontaktede Gældsstyrelsen for at høre, om gælden nu var betalt, var svaret nej. Ansøgeren manglede stadig at betale 4.229,33 i grøn ejerafgift.

Den 29. oktober sendte Indfødsretskontoret derfor et afslag og henviste til oplysninger fra Gældsstyrelsen om den resterende gæld: Tut Gatwech »kan på den baggrund således ikke blive dansk statsborger nu«, afgjorde ministeriet.

Efter en kontakt til Gældsstyrelsen erkendte styrelsen med det samme, at den havde givet forkerte oplysninger til Tut Gatwech. Det blev meddelt den 31. oktober til Indfødsretskontoret, der lavede et telefonnotat, der indgår i Informations aktindsigt:

»NN fra gældsstyrelsen ringede d.d og oplyste, at Gældsstyrelsen ved en fejl har givet forkerte oplysninger til ansøger vedr. størrelsen på hans gæld. Ansøger har derfor efter høringen alene betalt en del af gælden, da Gældsstyrelsen ikke gav ham korrekte oplysninger.«

Det fremgik også af telefonnotatet, at Tut Gatwech nu »havde betalt den fulde gæld og ikke længere havde gæld«.

I en mail til Indfødsretskontoret senere samme dag tog Gældsstyrelsen det fulde ansvar for forløbet: »Vi beklager naturligvis fejlen og påtager os ansvaret idet der givet (var, red.) misvisende information til Tut, hvilket resulterer i et afslag på ansøgningen.«

I afslaget til Tut Gatwech havde Indfødsretskontoret anført, at man ikke kunne få statsborgerskab, hvis man havde forfalden gæld, »medmindre skatte- eller afgiftsrestancen skyldes forhold, der ikke kan ligge ansøgeren til last«.

På den baggrund mente Tut Gatwechs advokat, at afslaget burde omgøres. Det var jo ikke hans klient, der havde begået en fejl.

Men Indfødsretskontoret afviste blankt, at sagen kunne genåbnes. Begrundelsen var, at Tut Gatwech »på tidspunktet for afgørelse den 29. oktober 2019 havde gæld til Skatteforvaltningen vedrørende grøn ejerafgift.«

Ekspert: Ministeriet laver fejl

Her begår Indfødsretskontoret en fejl, mener seniorforsker og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

»Når ministeriet ved henvendelse til Gældsstyrelsen får oplyst, at der fortsat er en gældspost, ville det være naturligt, at ministeriet tog kontakt til advokaten for at få afklaret, om han og hans klient var klar over det‚« siger hun.

Hun henviser til, at selv om Indfødsretskontorets behandling af ansøgningerne er lidt speciel og har karakter af lovforberedende arbejde, så har Folketinget besluttet, at indfødsretsmyndighederne i deres sagsbehandling vil følge forvaltningslovens regler og andre forvaltningsretlige principper.

»Det følger af almindelige forvaltningsretlige regler og principper om bl.a. partshøring og sagsoplysning, at myndigheden i en sådan situation, hvor alt tyder på, at ansøger har haft et ønske om at få gælden ud af verden – hele gælden – skal forsøge at få afklaret, om der foreligger en misforståelse hos ansøgeren og dennes advokat. Det tyder det jo på. Så efter min mening burde sagen ikke have været afgjort på det foreliggende grundlag,« siger hun og tilføjer:

»Hele beløbet er betalt inden for en uge, så der er et stort misforhold mellem en mindre formel fejl, som ikke kan tilregnes ansøgeren, og så den indgribende betydning fejlen får for ham, hvis han skal starte helt forfra med en ny ansøgning.«

’Menneskers liv giver loven fylde’

Troels Ravn er Socialdemokratiets skatteordfører og kender Tut Gatwech fra Vejen. Det var også hos ham, Tut Gatwech var universitetspraktikant. Troels Ravn har forsøgt at få en forklaring fra Indfødsretskontoret.

»Som medlem af Folketinget er jeg klar over, at vi ikke skal sagsbehandle. Men over Vandrehallen her på Christiansborg står der malet, at ’menneskers liv giver loven fylde’. Så når man får indblik i en sag, hvor folk er kommet i klemme i systemet, så har man en pligt til at reagere.«

Men det fik Troels Ravn ikke meget ud af. Afgørelsen var truffet, fik han at vide, og der var ikke noget at gøre ved det.

»Det blev jeg lidt paf over. Tut Gatwech har gjort alt, hvad han kan for at integrere sig, så dét, han har været ude for, er for galt og slet ikke rimeligt. På den ene side giver man ham 14 dage til at få betalt gælden, men når systemet så laver en fejl, som de straks erkender, så kan det ikke være rigtigt, at ministeriet ikke vil tage det med ind i behandlingen.«

Tut Gatwechs advokat har den 13. november endnu en gang klaget over afgørelsen: »Ansøgeren finder sagsbehandlingen og afgørelsen helt uantagelig på et forkert grundlag og skal anmode om at få sagen genoptaget og behandlet korrekt.«

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) støtter reglen om, at en ansøger med gæld ikke kan få statsborgerskab.

»Men det er da træls, at den pågældende ansøger har fået forkerte oplysninger fra Gældsstyrelsen. Jeg kan forstå, at den pågældende nu har klaget over afgørelsen, og derfor er det svært for mig at udtale mig om sagen,« siger ministeren.

– Folketinget har bestemt, at forvaltningslovens principper skal følges. Er det sket i denne sag?

»Ingen i ministeriet mener, at forvaltningsloven ikke er fulgt,« siger Mattias Tesfaye.

– Hvornår har ministeriet færdigbehandlet klagen fra Tut Gatwech?

»Det tør jeg ikke sige.«

– Bliver det inden vedtagelsen af lovforslag L 41 om tildeling af statsborgerskab, altså inden jul?

»Jeg ved ikke, hvornår det bliver afgjort. Men vi forvalter efter reglerne, og der er ingen grund til, at det tager mere tid end højst nødvendigt,« siger Mattias Tesfaye.