Læsetid: 5 min.

Der er uklarhed blandt partierne bag klimaloven om, hvordan borgertinget skal se ud

Ideen om et borgerting blev draget ind til sidst i forhandlingerne om klimaloven. Af den grund er formuleringen i aftaleteksten ukonkret, lyder det fra flere af aftalens parter, som har forskellige visioner for, hvordan borgertinget skal udformes
13. december 2019

Der er stor uklarhed om, hvordan det borgerting på klimaområdet, som er en del af aftaleteksten om den nye klimalov, skal udformes. Det viser en rundringning til de forskellige klimaordførere fra partierne bag klimaloven.

Aftaleparterne er »enige om, at der frem mod den første klimahandlingsplan oprettes et borgerting, hvor borgerne kan få deres stemme hørt i tilrettelæggelsen af klimapolitikken«, som der står i aftaleteksten.

Men hvor mange mennesker skal borgertinget bestå af, skal det kunne stille beslutningsforslag, og hvordan udvælger man medlemmerne? Sådanne detaljer er der stadig uenigheder og uklarheder om.

Thomas Danielsen, som er Venstres klimaordfører, ser en model for sig, der minder om det, den tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) gjorde, da han tog rundt i landet og besøgte lokalbefolkningen for at høre deres bud på en klimalov. 

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kurt Nielsen
Kurt Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

God tanke med borgerting, der kan stille beslutningsforslag - vel i realiteten: lovforslag. Men det forbyder grundloven vel: lovforslag kan stilles af regering eller folketingsmedlemmer. Så de grundlovsændringer, vi har brug for af mange andre årsager, kunne vi vel begynde at planlægge nu!