Venstre: Danmark er ved almindelig kontrolsjusk blevet en trofast Islamisk Stat-støtte

Justitsministeren bør forklare, hvordan det kunne gå til, at et formodet momssvindelnetværk med forbindelse til blandt andet Islamisk Stat har kunnet få lov til at operere så længe i Danmark.

Sådan lyder det fra flere sider i Folketinget, efter at Information og Finans har afdækket, hvordan personer i et formodet dansk momssvindelnetværk har været involveret i at sende hospitalsudstyr til Islamisk Stat.

Formand for Retsudvalget Preben Bang Henriksen (V) kalder det problematisk, at danske myndigheder ikke formåede at kæde firmaer med »mystisk forretningsførelse« sammen med, at »der var involveret IS-tilhængere i forretningerne.«

»Danmark er på den måde – ved almindelig kontrolsjusk – blevet en trofast IS-støtte. Det er mildt sagt beskæmmende,« siger Preben Bang Henriksen.

Også Dansk Folkepartis retsordfører Peter Skaarup er utilfreds med myndighedernes ageren i sagen og vil have justitsministeren til at forholde sig til sagen.

»Vi må have justitsministeren ud af busken her. Jeg sidder tilbage med den opfattelse, at man fra myndighedernes side har vidst noget,« siger han.

»Jeg mangler svar på, om det virkelig kan passe, at alle de store fisk i det her islamistiske momssvindelnetværk ikke er blevet stillet til regnskab. Det kan ikke være rigtigt over for skatteborgerne, der bare er blevet snydt, så vandet driver,« siger Peter Skaarup. Han vil nu stille spørgsmål om sagen til ministeren.

Vanskeligt for Folketinget at føre tilsyn

En anonym insider fra det formodede momssvindelnetværk, der selv er dømt for momssvindel, fortalte torsdag i Information og Finans, hvordan personer i netværket var involveret i at få leveret hospitalsudstyr til Islamisk Stat.

Ifølge insideren blev han kontaktet af PET i slutningen af 2015 og havde månedlange dialoger med personer i efterretningstjenesten. Her gav PET indtryk af dels at kende til forsendelserne, ligesom tjenesten ifølge ham også fortalte, at de havde fulgt personer i netværket længe og kendte til forbindelsen mellem momssvindel i Danmark og jihadister.

Information og Finans har ikke kunnet dokumentere insiderens oplysninger om kontakten med PET.

Finans og Information har forelagt sagen for justitsminister Nick Hækkerup. Han har ingen kommentarer. Det har PET heller ikke.

Justitsminister Nick Hækkerup har tidligere på baggrund af sagen taget initiativ til at oprette et såkaldt Operativt Myndighedsforum, der i fremtiden skal sikre en bedre koordinering af efterforskninger på tværs af myndigheder som blandt andet PET, Skat og bagmandspolitiet.

Når sagen tidligere har været bragt op i Folketinget har blandt andet bagmandspolitiet (SØIK) givet en række oplysninger om, hvornår de blev advaret om folkene i netværkets aktiviteter. I et fortroligt svar til Folketingets Retsudvalg oplyste Hvidvasksekretariatet, at de første underretninger om folk i det formodede svindelnetværk kom helt tilbage i 2008 og er fortsat frem til i dag. Underretningerne blev blandt andet videresendt til PET, men hvilke underretninger og hvornår de blev videresendt til hvilke myndigheder er ikke blevet oplyst endnu.

Samtidigt står det heller ikke klart, hvilke oplysninger PET har givet til de andre myndigheder.

PET's rolle i sagen har i det hele taget været stort set mørklagt, men ifølge Enhedslistens retsordfører, Rosa Lund, bør tjenesten kunne redegøre for, hvad den har foretaget sig.

»Justitsministeren burde kunne bede PET om en redegørelse, og den redegørelse burde Folketinget have lov til at se. Om ikke andet på et lukket møde. Der er nødt til at være en kontrol med det her. For det er meget mærkeligt, at det virker til, at man har fulgt de her mennesker så længe og ikke har stoppet det,« siger hun.

Preben Bang Henriksen mener, det er vanskeligt at forholde sig til udsagnene om, hvad PET har vidst, b.la. fordi oplysningerne kommer fra en person, der er dømt i en sag.

Samtidigt kan der også være legitime grunde til, at PET har valgt at forholde sig passivt. Det kan f.eks. være for at afsløre andre personer eller for at finde frem til bagmænd. At få PET til at forklare den slags hensyn over for Folketinget er der dog ikke gode udsigter til.

»Helt generelt er det vanskeligt overhovedet at have nogen mening om den måde, vi driver efterretningsvirksomhed i Danmark. Alt er jo hemmeligt, og vi kan i realiteten kun konstatere, at vi har været forskånet for større terrorhandlinger,« siger han og peger på, at der kun er Tilsynet med Efterretningstjenesterne samt Folketingets kontroludvalg til at føre opsyn med tjenesten.

I Folketingets kontroludvalg sidder fem medlemmer af Folketinget, men arbejdet i udvalget er fortroligt, og medlemmerne har tavshedspligt. Preben Bang Henriksen har selv været næstformand i udvalget fra 2015-2019.

»Realiteterne er nok, at det for disse udvalg er særdeles vanskeligt at føre et egentlig formelt og reelt tilsyn med tjenestens hemmelige aktiviteter og dermed også om effektiviteten og succesen på området,« siger Preben Bang Henriksen.

»Derfor kommer man næppe heller i bund med spørgsmålet om, hvorvidt PET har sovet timen i denne sag – i hvert fald ikke før lignende sager måtte dukke op,« siger Preben Bang Henriksen.

En gråzone

At orientere Folketinget om PET's arbejde er ifølge eksperter en gråzone.

»I sager som denne vil ministeren være i et massivt krydspres. PET trækker på den ene side i retning af maksimal diskretion, mens Folketinget går i modsat retning og ønsker at blive grundigt briefet også om indholdet,« siger Michael Gøtze, der er professor i forvaltningsret på Københavns Universitet.

»Man kan godt lukke dørene i et udvalg, men erfaringen viser, at det bare ikke er altid, at det forhindrer, at nogle politikerne skubber oplysninger videre til f.eks. pressen. Selv så vigtige sager som denne kan der gå politik i, og det kan være med til at spænde ben for en fortrolig orientering,« siger Michael Gøtze.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen, der er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet er det op til Folketingets Kontroludvalg (Udvalget vedrørende Efterretningstjenesterne) at sikre, at hensynet til at sikre fortrolighed om PET's arbejde ikke bliver brugt til at dække over tjenesten.

»Det er kontroludvalget, som skal kigge på, om alt er blevet overholdt, og ministeren har orienteret Folketinget på en måde, der ikke er direkte vildledende,« siger Jørgen Albæk Jensen.

– Men sådan ender det jo hver gang, når efterretningstjenesterne er en del af en sag – at en minister kan sige til Folketinget, at han eller hun ikke kan sige noget, fordi PET ikke vil sige noget?

»Ja, og det er selvfølgelig ulempen ved det system, vi har opbygget, for hvis man anvender fortrolighedsprincippet til at dække over ens egen mangelfulde ageren i en bestemt sag, så er det selvfølgelig skidt. Hvis tavsheden til gengæld dækker over noget reelt, så må man anerkende, at det er sådan, at det er,« siger Jørgen Albæk Jensen.