Vismænd sår tvivl om klimaeffekt af regeringens grønne fond til 25 mia. kr.

Et af regeringens store grønne slagnumre på finansloven for 2020 er oprettelsen af en ny »fremtidsfond«.

Fonden skal med en samlet kapacitet på 25 milliarder kroner fremme grøn omstilling ved at investere i projekter og virksomheder herhjemme og i udlandet.

Men selv om fonden skal forvalte et større milliardbeløb, er det formentlig begrænset, hvor stor klimaeffekt den reelt vil have. Det vurderer Lars Gårn Hansen, der er miljøvismand i i De Økonomiske Råd og økonomiprofessor på Københavns Universitet.

»Som fonden er sat op nu, så er vores bud, at der ikke vil ske frygteligt meget på det grønne område,« siger han.

Fonden har fået navnet Danmarks Grønne Fremtidsfond og skal fungere på markedsvilkår. Der er altså ikke tale om støttekroner, men om at staten udsteder en garanti for grønne investeringer, hvor der til gengæld forventes et afkast.

Lars Gårn Hansen understreger, at fondens klimaeffekt afhænger af, om der er en såkaldt markedsfejl i den finansielle sektor. En strukturel barriere i markedet, som gør, finansverdenen ikke selv foretager de grønne investeringer. En sådan markedsfejl er der dog ikke dokumentation for, påpeger miljøvismanden.

»Hvis der ikke er en markedsfejl, må man antage, er de projekter, der bliver finansieret gennem den statslige fond, ville være blevet finansieret af markedet uanset hvad. Og dermed vil klimaeffekten nok være begrænset,« siger Lars Gårn Hansen.

Med andre ord vil Danmarks Grønne Fremtidsfond altså alt andet lige bare ende med at investere i grønne projekter, som i forvejen ville være blevet finansieret af finanssektoren. Lars Gårn Hansen tvivler derfor på, at det vil have en nettoeffekt på klimaet.

»Så længe det foregår på markedsvilkår, og der ikke er en markedsfejl, vil fonden grundlæggende investere i grønne projekter, som alligevel ville være blevet finansieret af andre institutioner,« siger han.

I modsætning til vismændene mener tidligere overvismand og formand for Klimarådet, professor Peter Birch Sørensen, at fonden faktisk reelt vil bidrage til en klimaeffekt.

»Jeg tror, at den her konstruktion vil kunne sætte gang i nogle ting på det grønne område, som ellers ikke ville være kommet i gang,« siger han.

Fremtidsfondens formål er ifølge finansloven at bidrage til Parisaftalens mål om at begrænse de globale temperaturstigninger til 1,5 grader og højst to grader celsius.

Som krav har aftalepartierne sat, at fondens midler ikke må gå til investeringer i fossile projekter, og at investeringer ikke må bryde med FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Derudover må virksomheder, der modtager penge, ikke have base i skattely.

Tanken er, at Fremtidsfondens midler fordeles ud på fire eksisterende fonde, hvor Eksportkredit Fonden styrkes med 14 mia. kr., Vækstfonden med fire mia. kr., Danmarks Grønne Investeringsfond med seks mia. kr. og Investeringsfonden for Udviklingslande med én mia. kr.

Det sker for at sikre hurtig »realisering af klimaeffekt«, står der i finansloven.

Professor: Tror på klimaeffekt

Peter Birch Sørensen forstår godt vismændenes bekymring. Men han mener ikke, at man kan skære fonden over én kam, idet pengene fordeles på fire forskellige fonde, der har hvert sit formål. Samtidig nævner han, at eksempelvis Vækstfonden tidligere har vist sig i stand til at levere risikovillig kapital, som ellers ikke var til at stampe op af jorden på det private marked.

»Jeg tror, at de fleste objektive iagttagere vil være enige i, at vækstfonden har fået sat gang i innovative aktiviteter, der ikke ville være kommet i stand på almindelige markedsvilkår. Og man kan forestille sig, at det samme sker for den her grønne fond,« siger Peter Birch Sørensen.

Han tvivler på, at man for alvor kan få gang i de nye og innovative teknologier, som omstillingen har brug for, uden at man i et eller andet omfang giver dem et tilskud.

»Når fonde som den her har en statsgaranti i ryggen, kan de rejse noget kapital på det private marked, som ellers ikke ville være blevet mobiliseret til grønne formål. Derfor er statsgarantien et vigtigt redskab, fordi staten påtager sig noget af risikoen,« siger Peter Birch Sørensen.

Den tidligere overvismand mener dog, at man kan sætte spørgsmålstegn ved, om selve fondens konstruktion er tilstrækkeligt målrettet mod at udvikle nye teknologier frem for blot at udbrede eksisterende grønne løsninger som vindmøller, hvor det ikke ligefrem skorter på investeringsvillig kapital i forvejen.

»Begge dele kan være nyttige nok i forhold til den grønne omstilling, men det, der virkelig skal rykke, er, at vi skal have udviklet nogle nye ting. De meget innovative og mere eksperimenterende ting, som stadig er risikable at investere i, men som er meget vigtige for omstillingen,« siger Peter Birch Sørensen.

Eksportkredit Fonden, der med 14 mia. kr. får størstedelen af de nye midler, investerer eksempelvis typisk i større og mere veludviklede teknologier. Og derfor får man nok ikke så meget innovation ud af det, vurderer han.

»Men derfor kan det være en god hjælp til at udbrede kendte grønne teknologier. Det er et spørgsmål om, hvad man vil opnå med sådan en fond. Det handler grundlæggende om, at staten påtager sig noget risiko og er i en bedre position end andre til at påtage sig den risiko,« siger Peter Birch Sørensen.

’Forfejlet kritik’

Hos brancheorganisationen Finans Danmark oplever man ikke, at det går trægt med at investere i grønne løsninger på det private marked. Tværtimod, fortæller Ulrik Nødgaard, administrerende direktør.

»Der er ingen tvivl om, at klima og bæredygtighed står højest på dagsordenen i den finansielle sektor. Generelt er der masser af appetit på grønne investeringer, fordi man bliver belønnet af at forfølge virksomheder, der tænker langsigtet og bæredygtigt,« siger han.

Ulrik Nødgaard tilføjer dog, at det kan være relevant, at det offentlige understøtter nogle af de mere uprøvede områder og teknologier.

»Vores billede er, at der, hvor der kunne være markedsfejl, er i de meget tidlige faser eller i sårbare sektorer for eksempel landbrug. Der kan der være et argument for, at det offentlige spiller en rolle,« siger han.

Lars Gårn Hansen afviser ikke, at der kan være markedsfejl på disse områder, men fastholder sin overordnede pointe, om at Danmarks Grønne Fremtidsfond formentlig ikke vil skabe den store klimaeffekt. Faktisk kan den vise sig at påvirke udviklingen negativt, mener han.

»Der er en risiko for, at når nogle institutioner som den her fond går på markedet med statskassen i ryggen, så lever de ikke op til intentionen om at operere på markedsvilkår, men ender i stedet med at give lidt for mange lån til for lempelige vilkår. Og så kan man faktisk omvendt ende med at skabe en markedsfejl,« siger han.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) mener, at vismændenes kritik er »fuldstændig forfejlet«.

»De taler decideret mod bedre vidende. Både Vækstfonden, Eksportkredit Fonden og Den Grønne Investeringsfond har på hver sin vis demonstreret, at de kan gøre en forskel. De kan supplere private banker, kapitalfonde og samtidig levere et positivt og langsigtet afkast på det. De er med til at modne det grønne marked,« siger han.

– Hvad får dig til at tro, at den her fond reelt vil skabe en klimaeffekt?

»Hvis vi skal nå vores klimamål, så har vi brug for at sætte tryk på udviklingen af nye teknologier. Der er mange gode ideer rundt om i landet, der mangler den sidste hjælp til at gå fra at være en god idé til at blive en bæredygtig virksomhed. De har brug for flere risikovillige investeringer, så de kan skabe grønne arbejdspladser.«

»Og så tror jeg på, at effekten af den grønne fremtidsfond vil blive en synergieffekt, hvor statslig kapital kan accelerere privat kapital til at sende vores grønne virksomheder på væksteventyr i hele verden,« siger Simon Kollerup.