Baggrund
Læsetid: 4 min.

10 ud af 14 drabsdømte psykisk syge var påvirkede i gerningsøjeblikket

En ny rapport kortlægger drab begået af 156 gerningmænd mod i alt 150 ofre, der er blevet dømt mellem 2012 og 2017. Vi gennemgår her rapportens væsentligste fund
En ny rapport kortlægger drab begået af 156 gerningmænd mod i alt 150 ofre, der er blevet dømt mellem 2012 og 2017. Vi gennemgår her rapportens væsentligste fund

Jesse Jacob

Indland
30. januar 2020

Justitsministeriets Forskningskontor har netop udgivet en rapport, der analyserer typer af drab i Danmark mellem 2012 og 2017. I efteråret skrev Information en artikelserie om drab baseret på gennemgang af retsmedicinske rapporter gennem 25 år. Den nye undersøgelse fra Justitsministeriet baserer sig alene på drabssager, hvor der er faldet dom ved en dansk domstol.

Analysen omfatter 150 ofre og 156 gerningsmænd og inddeler drabene i forskellige typer.

Vi gennemgår her de væsentlige fund blandt de syv største drabskategorier.

1. De fleste ofre for partnerdrab er kvinder

 

Som den eneste drabstype er ofrene for partnerdrab primært kvinder – faktisk hele 74 procent. Det er primært mænd, der begår denne type drab. Der er markant færre gerningsmænd med psykisk sygdom end i andre typer af drab, men lige omkring halvdelen var påvirkede, da de begik drabet – typisk havde de drukket alkohol. Næsten halvdelen blev i øvrigt vurderet til at have et decideret misbrug.

Færre gerningsmænd end i andre former for drab er tidligere dømt for kriminalitet. Det er altså en mere lovlydig gruppe. Det hyppigste motiv var separation og jalousi – motiver, man ser langt mere ved denne type drab end andre drabstyper. Skarp vold og kvælning dominerer som drabsmetode.

I 37 procent af sagerne havde gerningsmand og offer fælles børn.

2. Alle børn blev slået ihjel af forældrene – og de fleste bliver kvalt

Alle barnedrab i undersøgelsen er begået af barnets forældre, og ofrene er i gennemsnit fem år gamle – lige mange piger og drenge. I denne kategori finder man flere gerningsmænd med psykisk sygdom – og oftere kvindelige gerningsmænd som den eneste type drab. I tallene skal der dog tages forbehold for, at sager, hvor gerningsmanden begår selvmord, ikke er medtaget, da de jo ikke modtager en dom. Og det sker hyppigt ved familiedrab – herunder drab på børn. Det reelle tal er sansynligvis højere og inkluderer flere mandlige gerningsmænd.

Drabene skiller sig også ud ved drabsmetoden. Kvælning er hyppigst. Det ser man ikke ved andre typer drab.

 

Ud over psykisk sygdom er det hyppigste motiv separation.

3. Drab i familien går ofte ud over mor og far – og gerningsmændene får typisk en behandlingsdom

Denne kategori handler om alle de drab, der er begået blandt familiemedlemmer – undtagen partnerdrab og børnedrab, der har deres egne kategorier. Ofret er oftest forældre til gerningsmanden – og der bliver begået flere drab på mor end far.

 

Psykisk syge fylder meget mere i denne kategori end i andre typer drab: 62 procent af gerningsmændene var ikke egnede til fængselsdom på grund af psykisk sygdom, men fik i stedet en behandlingsdom.

 

4. De fleste psykisk syge drabsmænd var påvirkede i gerningsøjeblikket

I denne kategori har rapporten samlet alle drab begået af psykisk syge uden for familien. Alle 14 gerningsmænd er blevet idømt behandling frem for straf. Deres gennemsnitsalder er 43 år. Rigtig mange af gerningsmændene var påvirkede under drabet og havde et misbrug af alkohol og/eller stoffer på gerningstidspunktet.

 

Mange flere drab i denne kategori blev begået med skarp vold – altså kniv eller lignende – end i andre typer drab. I fire ud af syv sager var ofret ansat på det bosted eller den institution, hvor gerningsmanden opholdt sig, og hvor drabet i øvrigt også blev begået.

5. I det kriminelle miljø dræber man med skydevåben

Drab i denne kategori er alle begået inden for organiseret kriminalitet i forbindelse med eksempelvis handel med stoffer eller kriminalitet relateret til bandekonflikter. Både ofre og gerningsmænd er stort set alle mænd med en gennemsnitsalder på 25 år og 29 år for deres ofre.

Drabene bliver typisk begået med skydevåben: Selv om drab i kriminelle miljøer kun udgør 11 procent af det samlede antal, tegner de sig for halvdelen af alle drab med skydevåben.

 

Motivet for drabene er stort set altid økonomi eller hævn.

6. Nattelivsvold: Det begynder med banale konflikter mellem bekendte – og gerningsmanden er ofte yngre end ofret

Dette er en af rapportens mindste kategorier. Her sker drabet i forlængelse af slagsmål i nattelivet eller til fester. Gerningsmændene er yngre end gennemsnittet, mens ofrene er markant ældre.

 

Disse drab er stort set altid sat i gang af en triviel konflikt, og langt de fleste af ofrene og gerningsmændene kender hinanden i forvejen. Drabene bliver begået enten med kniv eller stump vold – altså slag. Og alle gerningsmænd er påvirket af enten alkohol eller stoffer.

7. Uden for det kriminelle miljø er det ofte trivielle konflikter og hævn, der ender med drab

I denne kategori har rapporten samlet alle de drab, der ikke passer ind i de andre kategorier: Drab der ikke sker hverken i familien eller i et kriminelt miljø. Et tidligere studie har kaldt dem ’konfrontations- og hævndrab’, og de opstår ofte ud fra en banal konflikt.

 

I denne kategori er både ofre og gerningsmænd typisk mænd, og man finder ikke særligt mange psykisk syge, men gerningsmændene er ofte påvirkede, når de enten stikker med kniv eller slår. Dermed minder drabene i denne kategori meget om dem, der sker i nattelivet – bortset fra at drabene ofte bliver begået i privat bolig om aftenen eller om natten.

I rapporten findes der yderligere to kategorier: ’Seksualdrab’ og ’Røveridrab’, men de er så små i antal – samlet set kun fire ofre og seks gerningsmænd tilsammen – at vi har udeladt dem i denne grafik. Du kan se alle kategorierne nedenfor.

 

Kilde: Mikkel Okholm – Typer af drab i Danmark, Justitsministeriets Forskningskontor. Januar 2020. Infografik: Rasmus Raun Westh

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her