Læsetid: 4 min.

15-årige Anna blev uretmæssigt anbragt på sikret institution

I en måned var en 15-årig pige anbragt på en sikret institution efter en beslutning truffet af det et år gamle Ungdomskriminalitetsnævn. Men beslutningen var truffet på forkert grundlag, vurderede Ankestyrelsen
13. januar 2020

Da 15-årige Anna boede på en sikret døgninstitution, brugte hun det meste af tiden på sit værelse. Hun skulle ringe for at komme ud ad døren, og de anbragte børn måtte ikke tale med hinanden alene. Om aftenen låste personalet børnene inde.

Anna var i en måned tvangsanbragt på en sikret døgninstitution efter en beslutning truffet af Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN).

Men da hendes sag blev vurderet af Ankestyrelsen, viste det sig, at den indgribende beslutning var truffet på et ufuldstændigt grundlag. Styrelsen konkluderede, at hun ikke skulle have været anbragt på en sikret institution.

Hendes mor kalder forløbet »forfærdeligt«.

»Jeg håber bare, at der ikke er andre unge, der bliver fanget i sådan noget,« siger moren, der ønsker at være anonym. Anna er også et opdigtet navn.

Får en dom

For Anna begyndte sagen for knap et år siden, hvor hun blev anbragt på en institution efter aftale med kommunen og sin mor.

Konfliktniveauet derhjemme havde været højt, og Anna trivedes ikke. Hun havde prøvet kræfter med euforiserende stoffer og alkohol. Anbringelsen på institutionen blev iværksat, så hun kunne få mere stabile rammer.

Det var svært i starten, udtaler Anna til sin sagsbehandler ifølge de dokumenter, Information har set. Men hun blev gradvist glad for at være der. I foråret gik det imidlertid galt, da hun kom i konflikt med sin kontaktperson på institutionen. Anna blev vred, holdt den voksne i et halsgreb og snittede vedkommende i maven med sin fod.

Hun fik en dom for vold mod personer i offentlig tjeneste og blev straffet med bøde. I samme anledning blev hun indbragt for UKN, der er en ny instans, som hører under politiet. Nævnet skal træffe afgørelser om indsatser for børn og unge helt ned til ti år, som begår personfarlig kriminalitet.

En uventet beslutning

Datoen for Annas møde med nævnet blev fastsat til at finde sted en måned efter, hun fik sin dom. I mellemtiden begyndte hun igen at trives på den åbne institution, fremgår det af dokumenter i sagen.

Men så oprandt dagen for mødet i UKN. Annas mor havde hørt, at det var en ny instans, som »skulle hjælpe unge mennesker på rette vej«. Derfor gik hun ind til mødet i byretten uden en advokat og uden at tænke videre over, hvad det ville ende med.

I mødelokalet var der masser af folk til stede, herunder Annas advokat og sagsbehandler. En dommer, en politibetjent og en børnepsykiater havde til opgave at beslutte, hvad der skulle ske med Anna.

Annas mor husker, at børnepsykiateren indledte med at sige, at det rigtige måtte være at anbringe datteren på en sikret institution. Det er blandt andet her, varetægtsfængslede unge, eller unge til fare for sig selv eller andre ofte sidder.

»Jeg tænkte ’åh nej’, hvad snakker han om! Jeg forsøgte at forklare, at Anna havde fået det bedre, og at det ville være katastrofalt at stoppe det ophold. Men de kunne lige så godt have sparet os for det møde, for de havde truffet beslutningen på forhånd,« vurderer hun.

Annas sagsbehandler i kommunen advarede også mod at anbringe hende på en sikret institution. Men nævnet ændrede ikke sin beslutning. I begrundelsen lyder det blandt andet, at tvangsanbringelsen er »absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling«.

Annas advokat ankede beslutningen på stedet og bad om, at kommunen ventede med at flytte hende, til Ankestyrelsen havde truffet sin afgørelse.

Det fik de ikke medhold i. Annas forældre måtte to uger senere tage den tre en halv time lange kørsel fra deres hjem for at aflevere Anna på den sikrede institution.

»Hvad er det her for et sted,« spurgte Anna ifølge moren, da hun så de høje mure og pigtråden rundt om institutionen.

Livet på institutionen

Annas mor fortæller, at hendes datter ikke kunne lide at være på den sikrede institution. I et notat til Ankestyrelsen fremgår hendes egen beskrivelse af opholdet.

Anna følte sig alene og fik på et tidspunkt et panikanfald efter skole. Men hun forsøgte at opføre sig ordentligt og bevise over for personalet, at hun ikke hørte til på institutionen. Hver weekend kørte Annas mor og stedfar ned til institutionen for at tilbringe en time og et kvarters samvær med hende. Det var den besøgstid, der var. Annas mor husker, at datteren på et tidspunkt spurgte, hvorfor hun skulle være der.

»De andre børn og unge havde massive misbrug eller var dybt kriminelle. Hun følte ikke, at hun hørte til i det selskab,« siger Annas mor.

Og det gjorde Ankestyrelsen heller ikke.

Efter Anna havde tilbragt en måned på den sikrede institution, ophævede Ankestyrelsen nævnets afgørelse.

De lagde vægt på, at Anna allerede var frivilligt anbragt, og at hun var i gang med at blive udredt for at undersøge, om hun havde brug for særlige støttebehov. Samtidig hæftede de sig ved, at institutionen i løbet af sommeren beskrev, at Annas parader var faldet, i takt med at hun var faldet til på den første institution.

Den advokatfuldmægtige, som repræsenterede Anna, bemærkede i den forbindelse, at »grundlæggende retssikkerhedsprincipper var tilsidesat«. Man havde hverken spurgt hendes mor om samtykke eller partshørt omkring ændring af anbringelsessted.

I dag er Anna placeret hos en plejefamilie. Hun har således skiftet opholdssted tre gange på under et år. Ifølge hendes mor har opholdet på den sikrede institution og de mange skift på kort tid påvirket datteren negativt.

»Da nævnet traf beslutningen, sagde dommeren, at man ikke skulle se anbringelsen som en sanktion. Men det var jo det, det var.«

Ankestyrelsen har omgjort 22 procent af alle afgørelser i klagesager om anbringelser af børn og unge iværksat af det et år gamle Ungdomskriminalitetsnævn. »Uacceptabelt,« lyder det fra Socialrådgiverforeningen, der vil have sammensætningen af nævnene ændret
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Christian Mondrup
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, David Zennaro og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

Ganske modbydelig historie.
Og ligeså ganske forventeligt, at en de facto ungdomsdomstol prioriterer straf over forebyggelse.

En sag for "Børnenes Statsminister" fru Bigmother ?!?