25-årig er kommunalansat og født i Danmark – men må ikke få at vide, hvorfor han ikke kan blive dansk statsborger

I en lejlighed et sted i Nordsjælland sidder en mand og undrer sig. Undrer sig over et brev, han den 8. april 2019 modtog fra Indfødsretskontoret i Udlændinge- og Integrationsministeriet. Det var et afslag på statsborgerskab – og som der stod i brevet:

»Det er samtidig besluttet, at De er udelukket fra optagelse på lovforslag om indfødsrets meddelelse i to år (…) Der kan ikke gives nogen begrundelse for afgørelsen.«

Ifølge afslaget var det Folketingets Indfødsretsudvalg, der havde truffet beslutningen, som altså ikke kunne påklages til andre myndigheder.

»Jeg ringede til Indfødsretskontoret med det samme, men det ville ikke oplyse så meget,« siger Deniz.

Han er 25 år, af kurdisk afstamning og født og opvokset i Danmark. Han har en videregående uddannelse inden for økonomi og arbejder som økonomisk konsulent i sin hjemkommune i Nordsjælland. I sin fritid er han lønnet fodboldtræner for 12-14-årige drenge i en lokal sportsklub.

Deniz kunne ikke forstå, at han kunne få et afslag uden begrundelse og klagemulighed. Så han henvendte sig til Folketingets Ombudsmand, men det fik han ikke noget ud af. Ombudsmanden kan ikke blande sig i afgørelser, som et folketingsudvalg har truffet.

Afslaget indeholder dog en henvisning til en paragraf i forvaltningsloven, og ud fra det kunne en af Deniz’ kolleger, der er jurist, nå frem til, at afslaget måtte skyldes PET. Henvisningen drejede sig nemlig om sager om blandt andet statens sikkerhed. Med andre ord var det altså Politiets Efterretningstjeneste, der havde gjort indsigelse mod, at Deniz fik tildelt dansk statsborgerskab. Det kom bag på ham.

»Jeg har tænkt og tænkt over, hvad forklaringen kan være. Men jeg kan ikke komme på noget som helst – andet end at jeg bor og er engageret og aktiv i et lokalområde, hvor der er mange forskellige typer beboere, både rockere, bander og meget religiøse folk. Så min tanke er, at PET måske har registreret et eller andet, men jeg aner ikke, hvad det er.«

– Har du støttet indsamlinger til for eksempel det kurdiske PKK, der er på flere landes terrorliste?

»Nej. Slet ikke.«

– Har du haft kontakt med nogen, der er taget til Syrien for at kæmpe?

»Ikke hvad jeg ved af. Og jeg vil da også spørge, hvad det har med mig at gøre. Jeg har ikke været dernede. Og jeg har heller ikke skrevet under på noget eller demonstreret eller deltaget i møder om forholdene dernede. Jeg aner ikke, hvad PET mener,« siger Deniz og tilføjer:

»Jeg forstår simpelthen ikke, at en så velfungerende, engageret og integreret borger som mig ikke kan få dansk statsborgerskab. Jeg er meget skuffet over beslutningen og troede slet ikke, at sådan noget kunne finde sted i Danmark. Jeg lever op til alle kravene og føler mig uretfærdigt behandlet. Både kriminelle og folk, der ikke kan snakke ordentligt dansk, har det danske pas, men jeg har ikke. Det er langt ude.«

En konventionsstridig praksis

Der er ikke første gang, at en ansøger, der opfylder alle krav og står til at komme på det førstkommende lovforslag om tildeling af statsborgerskab, pludselig bliver slettet på PET’s foranledning.

Information har tidligere beskrevet, at det er rutine, at alle navne på et kommende lovforslag sendes til vurdering hos PET. Hvis efterretningstjenesten mener, at et eller flere af navnene kan være til fare for statens sikkerhed, giver den en indstilling til Justitsministeriet, der derefter videregiver resultatet til Indfødsretsudvalget, uden at udvalgsmedlemmerne får oplyst, hvad baggrunden er.

Et flertal i Indfødsretsudvalget følger automatisk PET’s indsigelser, selv om det ikke kender nærmere til baggrunden.

Institut for Menneskerettigheder mener, at den danske praksis med at give et ubegrundet afslag med oplysning om, at der ikke er klagemuligheder, er konventionsstridig.

»Instituttet har ved flere lejligheder kritiseret den praksis, som indfødsretsmyndighederne følger, når de efter naturalisationscirkulærets § 21 giver afslag på indfødsret, fordi PET vurderer, at en ansøger kan være en fare for landets sikkerhed,« siger seniorforsker og ekspert i indfødsret Eva Ersbøll fra Institut for Menneskerettigheder.

Hun tilføjer, at det er et problem, at sådanne afslag meddeles uden nogen begrundelse, og at ansøgeren får at vide, at der ikke er klagemuligheder. I den forbindelse henviser hun til artikel 11 i Den Europæiske Konvention om Statsborgerret, hvorefter afslag på statsborgerskab skal indeholde en skriftlig begrundelse. I sager om statens sikkerhed kan begrundelsen reduceres til et minimum.

»Men minimumkravet kan næppe siges at være opfyldt, når der end ikke henvises til den paragraf, som afgørelsen er truffet efter. Desuden skal der ved privatlivsindgreb efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, artikel 8 og 13 være adgang til et effektivt retsmiddel. Det betyder, at ansøgeren skal kunne få efterprøvet afgørelsen ved et uafhængigt organ under en såkaldt kontradiktorisk procedure. Deri ligger, at ansøgeren skal inddrages og høres. Og det er muligt i den forbindelse at tage højde for, at der kan være oplysninger, som af sikkerhedsmæssige grunde ikke kan videregives til den pågældende,« siger Eva Ersbøll og peger på, at i Norge og Sverige får ansøgere, der nægtes statsborgerskab på baggrund af en vurdering fra sikkerhedstjenesterne, både en begrundelse og en mulighed for at klage.

Og som Information tidligere har beskrevet, så sker det faktisk, at sådanne afslag ændres.

»Det har igennem ganske lang tid været diskuteret i Folketinget, om man kunne finde en anden ordning, der stemmer med Danmarks internationale forpligtelser og giver en bedre retssikkerhed. Der er virkelig et stort behov for at få ændret ordningen, og det kunne eventuelt ske med inddragelse af Tilsynet med Efterretningstjenesterne,« siger Eva Ersbøll.

Vil gerne have borgerrettigheder

Tilbage til Deniz i Nordsjælland. Hans far kom for mange år siden til Danmark som det, der dengang blev kaldt ’gæstearbejder’, og siden kom hans mor til Danmark. Forældrene har begge tyrkisk statsborgerskab. Deniz er den ældste af fem søskende, og han vil være dansk statsborger, fordi det er dét, han føler sig som.

»Jeg vil gerne have stemmeret. Jeg er født og opvokset i Danmark og vil gerne have de samme rettigheder som enhver anden borger her i landet, og jeg vil også gerne have et dansk pas,« siger han.

Via kommunen er Deniz udpeget som kontaktperson for en ung knægt i lokalområdet, som han skal hjælpe med at komme på rette spor i forhold til at gå i skole og tage en uddannelse.

»Jeg ville da gerne vide, hvad PET har registreret om mig, og hvorfor jeg godt kan være kontaktperson for en ung, hvor jeg skal være rollemodel, men ikke kan få lov til at blive dansk statsborger,« siger han og tilføjer:

»Der står sagen nu. Og jeg ved ikke, hvad jeg mere skal gøre.«

Det er ikke offentligt kendt, hvor mange der får et sådant PET-afslag. Udlændinge- og Integrationsministeriet afviser over for Information at oplyse antallet af årlige PET-afslag.

I en mail til Information skriver Mattias Tesfaye (S), at »det er fornuftigt, at PET vurderer, om en ansøger kan være til fare for landets sikkerhed. Jeg mener ikke, der er behov for at ændre vores praksis på det her område.«

Deniz er et opdigtet navn. Mandens rigtige navn er redaktionen bekendt.