Læsetid: 9 min.

25 procent: Ikke siden 1987 har Socialdemokratiet haft så få kvinder i Folketinget

Mens kvinderne stormer frem i andre partier, er andelen af kvindelige folketingsmedlemmer for Socialdemokratiet blevet mindre, så kun hver fjerde, der blev valgt ind ved det seneste valg, var en kvinde. Det er den mindste andel siden valget i 1987
Blot hvert fjerde medlem i den socialdemokratiske folketingsgruppe var kvinde, da stemmerne var talt op efter valget i juni. Derudover er der i den socialdemokratiske regering kun seks kvindelige ministre ud af 20 foruden Mette Frederiksen på statsministerposten.

Blot hvert fjerde medlem i den socialdemokratiske folketingsgruppe var kvinde, da stemmerne var talt op efter valget i juni. Derudover er der i den socialdemokratiske regering kun seks kvindelige ministre ud af 20 foruden Mette Frederiksen på statsministerposten.

Mads Claus Rasmussen

9. januar 2020

Den 5. juni 2019 sad Margot Torp i sin stue hjemme i Kolding og så valg-tv. Efter fire år uden regeringsmagten så den 75-åriges parti ud til at generobre ministerkontorerne. Alligevel var der noget, der nagede det tidligere socialdemokratiske folketingsmedlem:

»Jeg var dødmisundelig, da jeg så, hvordan det vrimlede ind med kvinder for SF og Radikale,« siger hun.

I flere af de danske partier vokser antallet af kvindelige folketingsmedlemmer, hvor SF topper med 79 procent, hvis man tager udgangspunkt i, hvem der blev valgt ind i Folketinget på valgdagen. Derefter kommer De Radikale med 56 procent kvinder efterfulgt af Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige med en ligelig fordeling af mænd og kvinder. Enhedslisten har 46 procent kvinder, Dansk Folkeparti 37,5 procent, og i Venstre steg andelen af kvinder ved det seneste valg fra 24 til 33 procent.

Men i Danmarks største parti er kvindeandelen gået tilbage, så blot hvert fjerde medlem i den socialdemokratiske folketingsgruppe var kvinde, da stemmerne var talt op efter valget i juni.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Dorte Sørensen

Med en fordeling mellem mænd og kvinder i Socialdemokratiet - så er det jo "flot" at der er 35% kvindelige minister og en heraf en som statsminister.

Jens Christensen, Henning Kjær og Helle Walther anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Har Ritt tænkt på, at man i den grad udsatte Helle Thorning for hetz og bagvaskelse, fra især medierne, og med udsagn fra de gamle koryfæer i S, som bestemt ikke holdt sig tilbage med deres såkaldte " hjælpsomhed". Den form for kritik/ hjælpsomhed skræmmer. Det kunne jo have afholdt nogle kvinder fra at gå ind i politik i S, selv om de har sympati for partiet.

Vibeke Hansen, Susanne Kaspersen, Rikke Nielsen, Michael Friis og Birte Pedersen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Fortæl os måbende læsere hvorfor?, hvad skete der lige der?, sig det ligeud. Det er skræmmende at vide, at regeringen i så høj grad er sat med reserver og folk fra B-holdet - for - talenterne er jo som bekendt ligeligt fordelt på kønnene. Vi drømmer om at "metoo" rørelsen får en demokratisk gren på borgen. Og i Regionerne. Og kommunerne. Samt i råd, nævn, udvalg og bestyrelser. Hallo?

Michael Friis

Betydet kønnet stadig noget? Dejligt og befriende, at Mette F blev valgt som SM uden en masse kønspolitik snak.
Det drejer sig ikke om kønnet, men personen,
Mette F virker som en fin forvalter indenfor de rammer som EU nu engang udstikker for region Danmark.

Det er værre end som så. For flere af de kvindelige ministre og toppolitikere, agerer som deres mandlige kolleger. Er der nogen substantiel forskel på Inger Støjberg og Mathias Tesfaye, eller på Trine Barmsen og Claus Hjorth Frederiksen. Og hvilken kvindelighed udstråler indenrigs- og socialminister Astrid Krag. Når den første politik er på regnearkets, markeddets og den nødvendige politiks præmisser, hvilken forskel gør det da, om det er mænd eller kvinder, der er sat til at forvalte samfundet?
Naturligvis skal et samfunds valgte organer og fora afspejle befolkningens sammensætning, alder. etnicitet osv., men jeg tror ikke, at om så der var 50-50 af mænd og kvinder i Folketinget, ville vi så få en mere human kapitalisme af den grund?

Flemming Berger, Tino Rozzo, Susanne Kaspersen, Mogens Holme og Erik Winberg anbefalede denne kommentar
Michael Friis

Da kvinder fik stemmeret var det kun toppen af samfundet der havde stemmeret. Mener omkring 20% af mænd havde stemmeret.
Lighed mellem kønnene drejer sig ikke og at få et spejl af hele befolkningen men om at give stærke kvinder endnu flere fordele.
Men det er jo vigtigt at huske på at flertalllet ikke godt det politiske kendis liv. Hvilket nok er neget godt.
Der er så meget andet der er vigtigt.

Hvorfor ses der ikke med samme kritiske øjne på SF, hvor kønsskævheden er endnu større? Er det fordi, at det hos dem er mændene der er i mindretal?

Det er et typisk eksempel på, at den feministiske tilgang til ligestilling er dobbeltmoralsk. Hvis bare kvinderne er i flertal, er der ikke noget ligestillingsproblem, ja det anses vel bare for at være ekstra meget ligestilling.

Jens Christensen, jan sørensen og Michael Friis anbefalede denne kommentar
Rikke Nielsen

Arne Lund

"Det er værre end som så. For flere af de kvindelige ministre og toppolitikere, agerer som deres mandlige kolleger. Er der nogen substantiel forskel på Inger Støjberg og Mathias Tesfaye, eller på Trine Barmsen og Claus Hjorth Frederiksen. Og hvilken kvindelighed udstråler indenrigs- og socialminister Astrid Krag"

Nu skal jeg ikke bestride nogle af de nævnte kvinders "kvindelighed", da jeg ikke mener, det har noget med noget som helst at gøre.

Men du siger alligevel det rigtige, for det, det handler om, er adgangen til talent - og der nytter det ikke noget at fravælge halvdelen af befolkningen fordi de har det "forkerte" køn - det giver jo kun adgang til halvdelen af talentmassen.

Og talent er som bekendt det eneste råstof, vi har i Danmark.