Baggrund
Læsetid: 9 min.

600.000 danskeres løn og arbejdsvilkår afgøres de næste måneder: Her er det, du skal vide om OK20

Overenskomstforhandlingerne 2020 er skudt i gang. De kampe, som tages undervejs, og de forlig, der til sidst indgås, kommer til at forme arbejdslivet for 600.000 danskere, men får også indirekte betydning for hele Danmarks økonomi. Information guider til, hvad du skal vide om OK20
Overenskomstforhandlingerne 2020 er skudt i gang. De kampe, som tages undervejs, og de forlig, der til sidst indgås, kommer til at forme arbejdslivet for 600.000 danskere, men får også indirekte betydning for hele Danmarks økonomi. Information guider til, hvad du skal vide om OK20

Sofie Holm Larsen

Indland
22. januar 2020

Det hele er startet i Industriens Hus

1. marts i år udløber overenskomsterne om løn og arbejdsvilkår for 600.000 danske lønmodtagere i private job. Det gælder for alt fra lastbilchauffører til slagteriarbejdere. Derfor mødtes de første forhandlere for arbejdsgiverne og lønmodtagerne for første gang den 8. januar i Industriens Hus på Rådhuspladsen i København og skød OK20 – Overenskomstforhandlingerne 2020 – i gang.

Det lyder måske kedeligt, teknisk og procesagtigt, men de kampe, som tages undervejs, og de forlig, der til sidst indgås, kommer til både at forme det private og faktisk også indirekte det offentlige arbejdsmarked – og dermed hele den danske økonomi.

Det er ikke tilfældigt, at de omfattende forhandlinger begynder i Industriens Hus mellem arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og lønmodtagerpendanten CO-Industri. Det skyldes blandt andet, at mange job i industrien er konkurrenceudsatte, fortæller Nana Wesley Hansen, som er lektor i arbejdsmarkedsstudier på Københavns Universitet. 

»Danmark er en lille åben økonomi. Hvis man skal sikre, at den økonomiske ramme, der bliver forhandlet på plads i overenskomstforhandlingerne, er konkurrencedygtig, er industrien et oplagt sted at starte,« siger Nana Wesley Hansen.

Forhandlingerne på industriens område bliver kaldt for ’spydspidsforliget’, fordi aftalen lægger niveauet for de efterfølgende forhandlinger i de øvrige brancher i den private sektor såsom transport, byggeri og service.

Når industriens parter har landet en aftale, fortsætter forhandlingerne på de øvrige overenskomstområder i løbet af februar og marts.

En kamp om at definere dansk økonomis tilstand

Sofie Holm Larsen
Løn er ofte det, arbejdsgivere og lønmodtagere er mest uenige om i overenskomstforhandlinger. OK20 er ingen undtagelse.

I de igangværende forhandlinger skal der opnås enighed om udviklingen for både minimal- og normallønnen. Det er de to grundlæggende lønsystemer, der eksisterer på det danske arbejdsmarked.

For minimallønsystemet fastsættes en mindstebetalingssats for en times arbejde, mens resten af lønnen forhandles lokalt på de enkelte arbejdspladser. Det er det mest udbredte system på det private arbejdsmarked og gælder eksempelvis for industrien. På normallønområdet, som eksempelvis gælder for transportsektoren, aftales stort set hele lønnen for hele overenskomstperioden ved de centrale forhandlinger. Her er ikke samme tradition for at forhandle løn lokalt.

Kampen om lønudviklingen handler ikke kun om kroner og øre, men er også et spørgsmål om dansk økonomis tilstand, fortæller Laust Høgedahl, der er lektor i arbejdsmarkedsrelationer på Aalborg Universitet. Når der er højkonjunktur, har lønmodtagerne en forventning om at få andel i væksten, mens arbejdsgiverne vil kræve økonomisk smalhals i nedgangstider og usikre perioder.

»Det rigtig spændende ved OK20 er, at der ved denne overenskomstfornyelse er særlig stor uenighed om, hvor meget der skal på forhandlingsbordet. Lønmodtagerne ser bagud og hæfter sig ved, at vi de senere år har befundet os i en højkonjunktur og set store overskud i erhvervslivet, som det må være deres tur til at få glæde af. Men arbejdsgiverne kigger nervøst ind i fremtiden, hvor afmatninger i især svensk og tysk økonomi og usikkerheder som Brexit og handelskrigen mellem Kina og USA måske snart kan vende udviklingen,« siger Laust Høgedahl.

Ud over lønstørrelsen bliver den såkaldte fritvalgslønkonto sandsynligvis også et hovedtema for OK20. Kontoen giver lønmodtagere mulighed for selv at prioritere en andel af deres løn mellem elementer såsom pension, feriedage eller seniorfridage. Det er altså en måde at sikre mere fleksibilitet og selvbestemmelse for de ansatte. Systemet blev skabt i 2007 og har siden fået mere økonomisk volumen.

»Flere lønmodtagergrupper ønsker at udbygge fritvalgslønkontoen, enten med mere økonomi eller justeringer af ordningen,« siger Nana Wesley Hansen.

Ifølge hende er social dumping, arbejdsmiljø og efter- og videreuddannelse andre emner, som nogle af de mange timer i forhandlingslokalerne formentlig kommer til at gå med.

Temaerne for overenskomstforhandlingerne skifter fra år til år, fortæller Laust Høgedahl. Det afhænger især af, hvad lønmodtagerne bærer frem.

»Arbejdsgivernes krav er lidt firkantet sagt altid det samme. Det handler om at betale så lidt som muligt i forhold til lønudviklingen og få så fleksibel, veluddannet arbejdskraft som muligt.«

Stærk tradition om musketered

Sofie Holm Larsen
Hvis OK20 skal overstås gnidningsfrit, er der ifølge Nana Wesley Hansen fire elementer, som skal lykkes.

Først skal de igangværende forhandlinger i Industriens Hus lande spydspidsforliget på minimallønområdet. Herefter skal et tilsvarende forlig indgås på normallønområdet, hvilket typisk forhandles på transportområdet. De to gennembrudsforlig vil være udgangspunkt for aftalerne i alle andre sektorer på det private arbejdsmarked.

De elementer, som er svære at blive enige om, ender i Forligsinstitutionen. Institutionen blev etableret i 1910 og består af tre forligsmænd, én suppleant og op til 21 mæglingsmænd. Alle er udpeget af beskæftigelsesministeren på foranledning af arbejdsmarkedets parter. Forligsmandens mål er at få lavet så mange forlig som muligt, inden han fremsætter et mæglingsforslag, som kan sendes til urafstemning på både arbejdsgiver- og lønmodtagerside. Koordinationen i Forligsinstitutionen står hovedforbundene Dansk Arbejdsgiver (DA) og Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) for.

Urafstemningen er fjerde og sidste element af OK20. Selv om de enkelte fagforbund har forhandlet hver deres individuelle aftaler, er det én samlet afstemning, hvor flertallet afgør udfaldet.

Den kollektivistiske tilgang skyldes et princip om sammenkædning. Sammenkædningen er unik for de private overenskomster. Ordningen sikrer fællesskabets styrke på begge sider af forhandlingsbordet, samt at mindre overenskomster ikke bliver fanget i isolerede konflikter.

»Det giver den ro på bagsmækken, som kendetegner det danske arbejdsmarked. Derudover sikrer sammenkædningen, at mindre velorganiserede områder inden for eksempelvis service og handel får andel i de forbedringer, som industrien forhandler hjem på løn og andre arbejdsvilkår. Der er altså også solidaritet indbygget i sammenkædningen,« siger Nana Wesley Hansen.

Bagsiden af medaljen er, at enkelte fagforbund kan opleve at få en aftale vedtaget, som de har stemt nej til. Det skete eksempelvis ved de seneste private overenskomstforhandlinger i 2017, hvor 3F, Fødevareforbundet NNF, Malerforbundet og Dansk Jernbaneforbund var imod den vedtagne aftale – men alligevel var i mindretal, da alle stemmer blev gjort op.

Hvis mæglingsforslaget vedtages, er OK20 afsluttet. Herefter er der fredspligt indtil næste overenskomstforhandling, som typisk er to eller tre år senere, alt efter hvad aftalen fastsætter.

Kalenderen siger snart storkonflikt

Sofie Holm Larsen
Hvis arbejdsgivere og lønmodtagere ikke kan blive enige om mæglingsaftalen, ender det i storkonflikt. Det er dog et ret sjældent scenarie, og sidst det skete på det private område var helt tilbage i 1998, hvor den såkaldte gærkrise udbrød. Konfliktens hovedtema var lønmodtagernes ønske om en sjette ferieuge.

Det spektakulære navn skyldes, at storkonflikten især ramte danskernes adgang til de mest basale dagligvarer såsom gær, brød og smør, da hele 450.000 privatansatte valgte at strejke. Undervejs fløj den norske direktør Christian Hagemann 6.000 pakker gær til de desperate danskere i sit privatfly som en tak for den danske øl, nordmændene havde nydt i årenes løb.

Gærkrisen blev afsluttet, da den daværende socialdemokratiske Nyrup-regering greb ind ved lov efter 11 dage. Det endte med et nederlag for de privatansatte, der ikke fik deres ønske indfriet. Det lykkedes dog at få kravet om seks ferieuger gennemført ved de efterfølgende overenskomstforhandlinger i foråret 2000.

Siden Anden Verdenskrig er overenskomstforhandlingerne endt i storkonflikt hvert 16.-18. år, fortæller Laust Høgedahl. Statistisk set nærmer vi os altså en ny storkonflikt.

»Men det er svært at vurdere, hvad der skulle udløse den under OK20. Der er ikke en så konkret splid som den sjette ferieuge. Så skulle det være uenighed på størrelsen af den samlede lønramme. Eller en stærkt mobiliseret nejkampagne mod noget i forliget,« siger han.

Ved de seneste private overenskomstforhandlinger i 2017 var den såkaldte 42-timersregel ved at give anledning til en konflikt allersidst i forhandlingsforløbet. Reglen giver arbejdsgiverne ret til efter en forhandling lokalt at varsle overarbejde på op til fem timer ugentligt i en periode – altså en 42-timers arbejdsuge. Reglen blev afgørende for, at 3F stemte nej til det endelige forlig. I dag, tre år senere, har den dog næsten ikke været anvendt.

Den berømte danske model

Sofie Holm Larsen
Den skabelon, som OK20 forhandles efter, kaldes populært ’den danske model’. Aftalesystemet er funderet i Septemberforliget fra 1899, som var den første hovedaftale mellem datidens DA og FH. Den blev indgået som afslutning på den mest omfattende arbejdskamp i dansk historie, der varede fra maj til september og ved sit højdepunkt omfattede storlockout af mere end halvdelen af alle danske organiserede arbejdere.

Septemberforligets resultat blev, at arbejdsgiverorganisationen accepterede arbejdernes ret til at organisere sig, og fagbevægelsen anerkendte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet. Det har muliggjort et privat arbejdsmarked, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere indgår frivillige aftaler stort set uden statslig indblanding. Det er det, som betegnes som den danske model.

Selv om principperne for private overenskomstforhandlinger stadig står i dag, mere end 100 år efter Septemberforliget, har meget også ændret sig, fortæller Nana Wesley Hansen. Der er for eksempel gradvist sket en decentralisering, hvor stadigt mere af lønudviklingen aftales ude hos de enkelte virksomheder.

» I perioden forud for det system, vi kender i dag, var det hele meget centralt styret,« siger hun.

Parterne – og deres mærkesager

Her er et overblik over de forskellige sektorer, som forhandler overenskomst til OK20, herunder de vigtigste forbund og deres forskellige mærkesager.

Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH)

FH er fagbevægelsens hovedorganisation på det private område og har 79 medlemsorganisationer og 1,4 millioner medlemmer. Organisationen blev dannet i 2018, da LO og FTF fusionerede. Formanden er Lizette Risgaard, der tidligere stod i spidsen for LO.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

DA er en hovedorganisation for 14 arbejdsgiverforeninger på det private arbejdsmarked. Mere end 24.000 virksomheder inden for blandt andet handel, industri, transport, service og byggeri er medlem af en af DA’s medlemsorganisationer. DA blev grundlagt i 1896 under navnet Arbejdsgiverforeningen af 1896 og ændrede i 1919 navn til det nuværende Dansk Arbejdsgiverforening.

INDUSTRIEN

På industriens område foregår forhandlingerne mellem Dansk Industri og CO-Industri.

Dansk Industri

Dansk Industri (DI) er Danmarks største arbejdsgiverforening med omkring 11.000 medlemsvirksomheder, som beskæftiger 440.000 danske medarbejdere og årligt udbetaler 210 milliarder kroner i løn.

CO-Industri

CO-Industri er Centralorganisationen af industriansatte i Danmark, som er et samarbejde mellem ni fagforbund. De største er 3F og Dansk Metal. Organisationen blev dannet i 1912 og forhandler i dag industriens overenskomster på vegne af omkring 230.000 lønmodtagere på omkring 6.000 danske industrivirksomheder. Formanden Claus Jensen fortæller i et interview med netmediet A4, at på de optaktsmøder, der er holdt forud for OK20, har det været traditionelle emner som mere i løn og pension, hårdere indsats mod social dumping, bedre efter- og videreuddannelse og forebyggelse af nedslidning, der er gået igen.

BYGGERIET

I byggeriet er der også en sammenslutning på lønmodtagersiden. Den hedder BAT-kartellet og repræsenterer 3F, Dansk El-Forbund, Dansk Metal, Blik og Rør, Malerne, HK Privat og Teknisk Landsforbund. Den største overenskomst er bygge- og anlægsoverenskomsten mellem 3F og Dansk Byggeri.

Dansk Byggeri

Dansk Byggeri er en arbejdsgiverorganisation for 6.000 virksomheder inden for bygge- og anlægssektoren. Organisationen blev dannet tilbage i 2013 som en sammenslutning af Danske Entreprenører og Byggeriets Arbejdsgivere.

3F

Med sine 290.000 medlemmer er 3F det største fagforbund i Danmark. Medlemmerne er organiseret i de seks hovedområder industri, transport, byggeri, de offentligt ansatte, de grønne samt hotel- og restaurationsbranchen. 3F Byggegruppen forhandler overenskomster inden for byggeriet og går ifølge Fagbladet 3F især til forhandlingsbordet med krav om at hæve mindstelønnen til gavn for udenlandske kolleger.

HANDEL OG SERVICE

De primære overenskomstparter inden for handel og service er HK og arbejdsgiverforeningen Dansk Erhverv.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv repræsenterer en lang række brancheforeninger inden for områderne handel, vidensbaseret rådgivning, oplevelse, transport og service. Formand er den tidligere konservative politiker og minister Brian Mikkelsen.

HK

HK Danmark blev grundlagt i 1900 og hed tidligere Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund. Med sine godt 240.000 medlemmer er fagforbundet Danmarks næststørste. Tre ud af fire medlemmer er kvinder, og på det private område er de fleste funktionærer i butikker og på kontorer. HK Privat går blandt andet til OK20 med krav om forbedringer på fritvalgskontoen, så den enkelte ansatte får »mere frihed og fleksibilitet«, som det hedder på forbundets hjemmeside.

TRANSPORT, RENGØRING OG SLAGTERI

Fælles for de tre brancher er, at de har overenskomster om normalløn. Gennembrudsforliget her er traditionelt Fællesoverenskomsten for chauffører og lagerarbejdere, som 3F Transport forhandler med arbejdsgiverorganisationen DTL.

På rengøringsområdet er topforhandleren 3F Privat Service, Hotel og Restauration, og på slagteriernes område er det Fødevareforbundet NNF.

3F Transports primære krav til overenskomstforhandlingerne var en lovbestemt mindsteløn for at værne sig mod social dumping. Det blev der landet en politisk aftale om i sidste uge, hvor regeringen og et bredt flertal i Folketinget blev enige om, at alle chauffører, som kører bus- og godskørsel i Danmark, skal have en løn svarende til den mest repræsentative i vejtransportbranchen.

På fødevareområdet går NNF blandt andet til forhandlingsbordet med krav om højere løn, seniorordninger, bedre mulighed for tilbagetrækning og en forhøjelse af fritvalgsordningen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her