Nyhed
Læsetid: 7 min.

Alternativet vil oprette et borgerting i Danmark. »Virker kun i Hollywood-film«, lyder kritikken

Torsdag skal politikerne diskutere, om man i Danmark skal oprette et treårigt forsøg med borgerting. Forslaget er stillet af Alternativet, og ifølge partiet skal borgerinddragelsen også foregå lokalt ude i kommunerne. EL og SF er positive, mens V, K og DF afviser ideen. R og S er uafklaret
Borgertinget skal ikke erstatte det repræsentative demokrati, som vi har i dag, men derimod supplere det, siger Uffe Elbæk fra Alternativet til Information.

Borgertinget skal ikke erstatte det repræsentative demokrati, som vi har i dag, men derimod supplere det, siger Uffe Elbæk fra Alternativet til Information.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
16. januar 2020

Da et bredt politisk flertal i december vedtog aftalen om Danmarks nye klimalov, var der et mindre nybrud med i pakken: Et borgerting, der skal komme med konkrete bud på klimatiltag og styrke legitimiteten i den grønne omstilling.

Men borgerting er ikke kun en nødvendighed på klimaområdet. Det repræsentative demokrati er i krise, og der er brug for at involvere danskerne meget mere i alle politiske processer. Det mener Alternativet, der torsdag har et beslutningsforslag i folketingssalen om at oprette et forsøg med borgerting i Danmark.

»Vi har altid haft en ambition om at inddrage borgerne mere direkte i de politiske debatter og beslutningsprocesser, og om at vitalisere vores demokratiske institutioner. Det er formålet med borgertinget,« siger politisk leder Uffe Elbæk.

Konkret foreslår Alternativet et treårigt forsøg med et borgerting bestående af 100 tilfældigt udvalgte borgere, der skal sidde for en periode på 18 måneder. Sammensætningen skal ifølge beslutningsforslaget »afspejle et bredt og repræsentativt udsnit af befolkningen, blandt andet ved at sikre diversitet inden for køn, alder, geografisk placering og indkomst«.

Tanken er, at borgertinget to gange om året skal udvælge et politisk emne – for eksempel familiepolitik eller jobcentre – som det ønsker fokus på. Emnet skal herefter vendes med eksperter, interessenter og andre aktører på området. Borgertinget vil ikke få mandat til at fremsætte egentlige lov- og beslutningsforslag, men skal komme med konkrete anbefalinger til Folketinget. På den måde skal det bidrage til »oplysning, offentlig debat og udvikling af ny politik«.

Borgertinget skal dermed heller ikke erstatte det repræsentative demokrati, som vi har i dag, men derimod supplere det, fortæller Uffe Elbæk.

»Jeg har kæmpe respekt for de processer, vi har i dag, men – og der er et kraftigt men: Vi er organiseret i partier med hver vores samfundsperspektiv i ryggen. Og erfaringerne fra borgerting andre steder viser, at man får en helt anden politisk samtale, når man ikke repræsenterer andre end sig selv. En bedre dynamik,« siger han.

Lande som Canada, Australien og Frankrig har allerede prøvet kræfter med forskellige versioner af borgerting, og i Irland har The Citizens Assembly blandt andet banet vejen for homoseksuelles ret til ægteskab og fri abort.

Tæm eliten

Ifølge Alternativet skal borgertinget også rulles ud i landets kommuner. Partiets byrådsmedlemmer vil derfor over de næste dage fremsætte forslag om at oprette lokale borgerting i Aarhus, Frederiksberg, Svendborg, Vordingborg og Syddjurs Kommune.

Flere kommuner har allerede erfaringer med lokale borgerting for eksempel i Assens Kommune, der har et ungeråd, og i Skanderborg, Silkeborg og Frederikshavn, som alle har forskellige former for udsatteråd. Og i København har kommunen afholdt borgersamlinger i forbindelse med byfornyelsen af Indre By.

Borgerting er en idé, som har taget mere og mere form de seneste år. I bogen Tæm Eliten – fra magtelite til borgerdemokrati fra 2017 beskriver sociologerne Anton Grau Larsen, Andreas Møller Mulvad og Christoph Houman Ellersgaard, hvordan en hjemlig magtelite af folk fra erhvervsliv, politik, fagbevægelse og det akademiske miljø har overvældende indflydelse på den førte politik på bekostning af borgerne.

Forfatterne argumenterer for, at magtkoncentration er et demokratisk problem og foreslår som løsning blandt andet oprettelsen af et borgerting, der kan supplere den nuværende lovgivende magt.

Samtidig viser Det danske valgprojekt ved Aarhus Universitet, der i årtier har lavet målinger af danskernes tillid til politikere, at andelen af vælgere, der stoler på, at politikerne tager de rigtige beslutninger for landet, nåede det laveste punkt i 2015.

Ifølge Uffe Elbæk er det vigtigt, at borgertinget får et »oplysningselement, så folk bliver klogere af at sætte sig ind i en given problemstilling.«

»Det her kan give helt andre typer demokratiske processer og skabe folkeligt ejerskab over beslutningerne, så borgerne får en fornemmelse af demokratisk autoritet«

– Hvis det er rigtigt, hvorfor skal borgertinget så ikke have mandat til at fremsætte beslutnings- og lovforslag?

»Vi kan sagtens forestille os at styrke det, når man har fået flere erfaringer med det. Vi har bare ikke gjort det i første hug for at få så bred opbakning som muligt.«

Blå partier afviser støtte

Det ser dog stadig ud til at blive vanskeligt at finde opbakning til forslaget.

Hos Venstre deler partiets ordfører Karsten Lauritzen »intentionen om at tage danskerne med på råd«, men han afviser klart forslaget om et decideret borgerting. Opgaven med at udvikle politiske løsninger har danskerne allerede valgt 179 folketingsmedlemmer til at tage sig af, mener han.

»Det er muligt, at et borgerting fungerer i en Hollywood-film eller et tankeeksperiment. Men i den virkelige verden vil det ikke give voldsomt meget mere nytteværdi, at 100 danskere bliver tilfældigt udvalgt. Mange danskere ønsker sikkert heller ikke at være en del af det,« siger Karsten Lauritzen.

– Erfaringer fra forskning og andre lande viser ellers, at det kan være med til at skabe legitimitet i politiske processer?

»Jeg er med på, at vi skal gøre noget ved politikerlede, men det skal være inden for rammen af det repræsentative demokrati. Jeg vil foretrække, at alle dem, der råber af fjernsynet, selv stiller op og gør det bedre. Eller stemmer på nogle andre end dem, der sidder nu. Vi har et system, der fungerer ret effektivt. Hvis man som politiker ikke leverer, så ryger man ud,« siger han.

Karsten Lauritzen mener, at de ressourcer, der skal bruges på borgertinget, er bedre brugt inden for det eksisterende system.

»Vi har partier, man kan blive medlem af, man kan skrive høringssvar, og man kan ringe og sende mails til folketingsmedlemmer. Vi kan ikke være bekendt at bede 100 borgere om at repræsentere hele landet,« siger han.

Nogenlunde samme toner lyder fra Dansk Folkepartis Pernille Bendixen, der »som sådan godt kan lide tanken«, men mener, at et borgerting vil være »lidt overflødigt«. Der er allerede rig mulighed for at involvere borgerne i de demokratiske processer, siger hun og nævner ligesom Karsten Lauritzen høringssvar, borgerforslag og direkte dialog med folketingsmedlemmer.

»Jeg har for eksempel en sag i salen i morgen, som jeg har fået af en borger. Vi har allerede i dag masser af muligheder for at høre borgerne, og jeg synes, vi bruger dem. De er bare ikke samlet i et borgerting, de er lidt spredt ud,« siger Pernille Bendixen.

Hun peger desuden på, at de udvalgte borgere ifølge forslaget skal have et honorar på 1.100 kroner pr. dag for opgaven og kompenseres for rejseudgifter, men at der på nuværende tidspunkt ikke er stillet forslag til finansiering.

Heller ikke De Konservative bakker op. Sundhedsordfører Per Larsen deler analysen fra sine borgerlige kolleger og siger, at Folketinget allerede er »rigtig fint dækket ind i forhold til borgerinvolvering«.

»Der er ikke behov for, at vi sætter flere skibe i søen. Jeg ser ingen grund til at udvide med det, Alternativet kalder deliberativt demokrati,« siger Per Larsen.

En radikal budding

Hos De Radikale vakler man på spørgsmålet, og partiets ordfører Jens Rohde vil ikke svare på, om De Radikale støtter forslaget.

»Vi har lige nu en rigtig radikal indstilling – en budding, du ikke kan sømme op på væggen. Vi synes, det er et forfriskende initiativ. Men sandheden er, at jeg vil kunne holde lige så store flammetaler for det, som jeg vil kunne imod,« siger han.

Jens Rohde foretrækker først at se erfaringerne fra borgertinget på klimaområdet, før modellen bredes ud over andre temaer. Partiet har efter »lange drøftelser internt« besluttet at »lytte til argumenterne«, der torsdag vil blive fremført i folketingssalen, og derefter »gøre vores stilling endeligt op«, fortæller han.

»Personligt har jeg det svært med fora, der institutionaliserer og fremmer enkeltsagsdemokratiet. Det er en ren tilståelsessag om, at vi i Folketinget ikke formår at lave den borgerinddragelse, der gør, at folk føler sig taget alvorligt. Omvendt nytter det ikke bare at sige, at folk må melde sig ind i partierne. Vi må finde nye former for den demokratiske samtale,« siger Jens Rohde.

Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokratiet mener også, at man først bør fokusere på at høste erfaringer fra klimaborgertinget.

»Vi har allerede sendt det tydeligste signal fra socialdemokratisk side om, at det her skal afprøves. Det forventer vi os meget af, og falder det ud, som vi ønsker, så skal vi også drøfte det i bredere politisk spænd. For at lave initiativer, der kan undersøtte den demokratiske deltagelse, er vi meget interesserede i,« siger han.

Enhedslisten støtter forslaget, idet demokratiordfører Rosa Lund mener, det »altid er en god idé at udvide demokratiet«. Hun kalder det »klogt« at lave en forsøgsperiode for at se, om et borgerting også i praksis er med til at øge opbakningen til den førte politik og dermed mindske kløften mellem politikere og befolkning.

»Det her vil være en formalisering af at deltage i demokratiet,« siger Rosa Lund.

SF har ikke ønsket at stille op til interview, men er ifølge en pressemedarbejder »positive« over for forslaget og bakker op om grundtanken. Partiet har dog ikke lagt sig fast på udformningen af borgertinget, og hvordan man stiller til sig Alternativets konkrete forslag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"... de repræsentative demokrati er i krise..."

Jeg synes ærlig talt, de skulle starte med at rydde op i egne rækker først og reelt blive repræsentative.

Den magt parti-konstruktionen har gør, at det er partiet, der kommer til at eje det enkelte folketingsmedlems stemme og ikke folketingsmedlemmet selv.

I de meget topstyrede partier betyder det reelt, at de lavestrangerende medlemmer reelt ingen indflydelse har. De er der ikke meget repræsentativt i, og d e gamle ronkedorer får lov til at klamre sig til magten i alt for lang tid.

Det er en meget dårligt konstruktion ift. Grundloven.

Eva Schwanenflügel, P.G. Olsen, Bent Nørgaard, Martin Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

Opgaven med at udvikle politiske løsninger har danskerne allerede valgt 179 folketingsmedlemmer til at tage sig af, mener han.
Og i Karstens Laurittzens parti går man ikke ind for foranding, forandringsvillighed, udvilking og alt det moderne hejs. Næh, borgerne i landet må pænt æde det, som partiforeningerne beslutter sig for, at de må få at stemme på. Og så holde kæft i 4 år medmindre det kan foregå på mail, så det ikke støjer eller forandrer noget.
Undskyld sarkasmen, men jeg synes Karsten Lauritzen meget godt lykkes med at illustrere, hvad magtfuldkommenhed er for en størrelse.

Jeg går helt afgjort ind for at udvikle ideen om borgerting og sætte iværk. Helst snart. Vi har lidt travlt,

Morten Lind, Tom Andreæ, Eva Schwanenflügel, Pia Nielsen, Steffen Gliese og Philip B. Johnsen anbefalede denne kommentar

Beskæmmende at den borgerlige fløj i den grad frygter den debat, et ikke partipolitisk forum kan levere. Er det fordi det borgerlige menneske er autoritært? Det lyder negativt, men betegner blot en person, der langt stykke af vejen accepterer og følger et lederskab. Samtidig er de selv ledere, forventer f eks lydighed og velopdragenhed hos deres børn, og et magtfuldt forum uden en autoritet er en skræmmende verden.
Men hvad ved jeg om sligt, kun en tanke.

Steffen Gliese, Jan Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

jeg vil gerne deltage i et dynamisk Borgerting.

Klaus Lundahl Engelholt, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Kenneth Krabat

Jeg kunne aldrig drømme om at gå ind i statisk (Borg)politik.

Steffen Gliese

Men selv dette forslag begrænser ved at rykke på de demokratiske led.
Det ægte, udfoldede demokrati består af mængden af alle myndige borgere, der kan fremsætte og debattere forslag - og vedtage dem med almindeligt flertal, mens en regering til at føre beslutningerne ud i livet består af et antal for en kortere tid tilfældigt udpegede borgere som en delmængde af helheden. For at kvalificere udvælgelsen indgår der så geografiske kriterier for repræsentationen.
Valg bliver derimod aldrig demokratisk udvælgelse til et styrende organ, fordi valg indebærer ulighed i repræsentationen; men man kan ikke kvalificere sig til at være mere borger end andre, så derfor er der kun at lade tilfældet råde - Gud er i detaljen, som man siger.
På lokalt niveau ville det være meget lettere: man udtrækker ad hoc kommissioner til at forestå de opgaver, samfundet skal løse, herunder hvem af dem, der kan, der skal betale.

Martin Sørensen

sjovt nok så bruger kommunerne sådan borgerråd, i vid og stort omfang, ja jeg sider selv som repræsentant i et af de officielle af sådanne råd, nemlig vores landsby udvalg i vesthimmelrands kommune som der faktisk har sin egen pose penge vi råder over.

jeg er dybt forundret, over hvorfor landspolitikerne er så bange for borgerne. ja og at især de borgerlige politikere er så angste overfor borgerne, da borgerråd, virkelig er en god måde og gøre demokratiet levede på, når nu kommunerne faktisk er fermonoalt dygtige til borgerindragelsen, i deres beslutnings processer. så nej det er ikke en hollywood film. men almindelig hverdag, ude i de danske kommuner. vi har faktisk møde her i aften og vi hade en workshop her i weekenden. hvor vi debaterede de større linjer for fremtidens samspil mellem politikerne og os som råd. og vores rolle som råd. så kære karsten lauritzen du bør snakke lidt med din farmand. for han ved nemlig alt om hvor gavnligt, dette samarbejde er mellem os som borgeråd og politikerne som beslutningstagere. spar bare rejsen til hollywood det såkaldte udkantsdanmark har praktiseret, bogerindragelse i årevis.

Steffen Gliese

Er der ikke også noget med, at Gentofte nærmest er omlagt til en kommune med direkte demokrati?

Borgerforslag og høringssvar er ikke tiulstrækkeligt. Går man ind på siden med borgerforslag er det en stor rodebunke hvilket nok ikke er tilfældigt.
Vi mangler gennemsigtighed og mere direkte mulighed for at deltage og følge med.

Uenighederne har deres rod i forskelle i demokratiopfattelsen som man kan få en historisk indblik i her http://turbulens.net/kampen-om-demokrati/

Beskrivelse af nuværende tilstand -

"De store politiske partier er nu efterhånden blevet statsfinansierede dele af selve statsapparatet, politik er blevet helt professionaliseret, medierne har udviklet sig til en selvstændig og magtfuld elite, den folkelige demokratiske diskussion er blevet erstattet af en indforstået ‘diskussion’ i et særligt kommentatorkorps, kapitalismens ideologi og dens abstrakte værdisætning og kommercialiseringen af alle livsområder er blevet altgennemtrængende, vigtige økonomiske beslutninger er i endnu højere grad end tidligere overgået til økonomiske magthavere og overnationale økonomiske og politiske instanser, hele lande er herunder blevet sat under administration, velfærdsstaten er presset og staten forvandlet til en ‘konkurrencestat’, hvis primære formål er at tjene ‘erhvervslivets interesser’ og gennemtvinge ‘den nødvendige politik’. Samtidig med at massepartierne og de store folkelige masseorganisationer enten er forsvundet eller under afvikling, er et kartel af økonomiske, bureaukratiske og medieeliter blevet mere magtfulde end nogensinde.

Den nye virkelighed betegnes dog stadig som ‘demokrati’. Den retoriske sprogdragt er efterhånden det eneste, der er tilbage af det ved 2. verdenskrigs afslutning under omstændighedernes pres etablerede kompromisdemokrati."
http://turbulens.net/kampen-om-demokrati/

og hvor rykker vi os hen herfra. Skal vi have demokrati ver 2.0 eller facisme ver. 2.0?

Morten Lind, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"Alternativet vil oprette et borgerting i Danmark."

De kan da oprette alle de borgerting de vil.