Læsetid: 5 min.

Ankestyrelsen finder fejl i ni ud af 26 anbringelser foretaget af Ungdomskriminalitetsnævnet

Ankestyrelsen har omgjort 22 procent af alle afgørelser i klagesager om anbringelser af børn og unge iværksat af det et år gamle Ungdomskriminalitetsnævn. »Uacceptabelt,« lyder det fra Socialrådgiverforeningen, der vil have sammensætningen af nævnene ændret
Ankestyrelsen har omgjort 22 procent af alle afgørelser i klagesager om anbringelser af børn og unge iværksat af det et år gamle Ungdomskriminalitetsnævn. »Uacceptabelt,« lyder det fra Socialrådgiverforeningen, der vil have sammensætningen af nævnene ændret

Sara Houmann Mortensen

13. januar 2020

Siden Ungdomskriminalitetsnævnet (UKN) trådte i kraft for et år siden, har det truffet flere forkerte afgørelser om anbringelser af kriminalitetstruede børn og unge.

I alt er 26 sager om anbringelser foretaget af UKN blevet indbragt for Ankestyrelsen, og her har ni sager været fejlbehæftede. Det viser en aktindsigt i klager over nævnet, som Information og fagbladet Socialrådgiveren har fået.

Det drejer sig om tvangsanbringelser, herunder blandt andet anbringelser på lukkede institutioner, sikrede institutioner eller ændring af anbringelsessted.

Formand for Socialrådgiverforeningen, Mads Bilstrup, mener, at den høje omgørelsesprocent er »uacceptabel« og et udtryk for, at der mangler socialfaglig ekspertise i UKN, som løbende sættes i alle politikredse i landet. Det består af en dommer, en politibetjent og en repræsentant fra kommunen.

»Sammensætningen af nævnet betyder, at den socialfaglige stemme let kan blive nedstemt,« siger han.

Det nye Ungdomskriminalitetsnævn blev oprettet i januar 2019. Det har til formål at forebygge kriminalitet blandt unge og at sikre, at kriminalitetstruede mellem ti og 17 år bliver mødt med den rette indsats. I sager, hvor børnene er mistænkt eller dømt for kriminalitet, henvises de altså til UKN.

Det kan herefter beslutte, om et barn eller ung skal anbringes. Det var førhen børne- og ungeudvalgene i kommunerne, der stod for denne indsats. Men nu er beslutningskraften altså trukket over i nævnene, som har en mere domstolslignende konstruktion.

Og det er et problem, mener Mads Bilstrup.

»Der er for få personer, der har indgående nok viden om, hvad det betyder for børn og unge, når man laver de her anbringelser. Dommeren kommer med en juridisk teoretisk baggrund, og betjenten med en sanktionstilgang. Og så er der den sidste, der kommer med en socialfaglig tilgang,« siger han.

Han påpeger, at der i klagesager om tvangsanbringelser truffet af kommunerne var en omgørelsesprocent på to procent i 2018. Til sammenligning er omgørelsesprocenten i UKN 22 procent. De 22 procent er fundet ved, at der i de 26 klagesager er truffet 45 afgørelser, hvoraf ti er omgjort fordelt på ni sager.

De to tal er ikke direkte sammenlignelige, fordi der i UKN’s omgørelsesprocent er medtaget lidt andre typer af afgørelser om tvangsanbringelser, som kan påklages efter lov om bekæmpelse af ungdomskriminalitet.

Alligevel viser den store forskel på, hvor mange sager der omgøres af Ankestyrelsen i henholdsvis UKN og kommunerne, at der er et problem, mener socialrådgiverformanden.

»Jeg ved godt, at kommunerne også træffer forkerte afgørelser. Men af tvangssagerne er det meget få, der ikke stadfæstes. Det viser, at kommunerne vurderer de her sager på en anden måde,« siger Mads Bilstrup.

En strafferetlig tilgang

UKN har på et år i alt anbragt 128 børn uden for hjemmet. Heraf er 18 børn og unge blevet anbragt på en sikret institution, som er den hårdeste form for anbringelse, hvor de anbragte børn blandt andet låses inde om natten.

Ankestyrelsen har omgjort tre påklagede sager, altså 16 procent af alle anbringelser på sikrede institutioner.

I to af sagerne havde nævnene ikke overholdt reglerne for, hvilket grundlag de skulle have for at træffe beslutningen. Der var således ikke lavet en redegørelse for, hvorfor det var nødvendigt at ændre barnets anbringelsessted.

I den sidste sag er nævnet ifølge Ankestyrelsen kommet frem til den forkerte afgørelse. Barnet skulle slet ikke være anbragt på en sikret institution. Samtidig var der også fejl i sagsbehandlingen, fordi moren til det 15-årige barn ikke var blevet partshørt.

UKN blev som konstruktion forud for vedtagelsen kritiseret af flere børneorganisationer og eksperter. Der blev blandt andet advaret om, at nævnet kunne blive tilbøjelig til at træffe afgørelser om anbringelser som straf i stedet for at vurdere, om det var det bedste for barnet.

Jeanette Fabrin er socialrådgiver i Odense Kommune og er samtidig medlem af UKN. Hun fortæller, at problemet i nævnene kan være, når man skal vurdere, om der er grundlag for at anbringe barnet med tvang.

»Os, der arbejder i kommunerne i forvejen, er opdraget til altid at foretage den vurdering på et meget stort beslutningsgrundlag, fordi vi ved, hvor indgribende det er,« siger hun.

Hvis nævnet vil træffe en anden afgørelse om anbringelse, end den, kommunen er kommet frem til, kan der mangle oplysninger i sagen, fremhæver hun.

»Det er et problem, for det handler om barnets retssikkerhed.«

Hun oplever, at perspektivet i nævnet bliver anderledes end i kommunerne, fordi det fremstår mere som et retsmøde, hvor det »alt andet lige vil handle mere om at straffe«.

»Alle gør deres bedste for, at de unge får en god oplevelse. Det ændrer ikke på, at arenaen er en anden. Jeg har siddet i masser af SSP-udvalg, hvor de er frustrerede og siger, at de unge bare skal anbringes. Men det nytter ikke noget, hvis grundlaget ikke er der.«

Hun har oplevet at være uenig med dommeren og politibetjenten i nævnet om at tvangsanbringe et barn på en sikret institution.

»Jeg vurderede ikke, at grundlaget for at placere barnet var til stede. Men det synes dommeren, at det var. Og så blev det sådan. Vi er tre mennesker, der skal have en stemme. Men det er meget voldsomt og omfattende at placere et barn på en sikret institution, så grundlaget skal virkelig være i orden for det.«

Hun påpeger, at der altid vil være forældre i disse sager, som ikke klager til Ankestyrelsen, fordi de i forvejen mangler overskud i hverdagen. Der kan således være flere sager om tvangsanbringelse, som er truffet på et forkert grundlag, men ikke er opdaget.

Stabilitet og ro

Lone Tind Jensen er socialrådgiver og fagkoordinator i Esbjerg Kommune og har siddet med til 14 sager i UKN. Hun mener, at det er positivt, at der sidder fagpersoner i nævnet, som har erfaring med straffeloven.

»Det er godt at have nogle med, der arbejder med kriminelle unge, i stedet for bare en familierådgiver,« siger hun.

Samtidig ser Lone Tind Jensen en fordel i, at man kan bruge anbringelse som en sanktion over for den unge.

»Det kan være en udfordring, når vi har nogle, som er 15 år og ikke vil give samtykke til et behandlingsforløb. Så kan det være godt, at der sidder en dommer og en politibetjent og orienterer dem om, at det kan få større konsekvenser. Vi vil jo helst ikke have, at de ender i et ungdomsfængsel,« siger hun.

Omvendt understreger hun, at kommunerne ofte har langt bedre kendskab til den unges problematik, fordi de er tættere på det samfund, de bevæger sig i.

»Vi har kendskabet til familien generelt, og det er ofte sager, der har kørt i flere år. Og når vi sidder i nævnet, har vi ikke andet materiale end det, kommunerne har indgivet,« siger hun.

Statsminister Mette Frederiksen sagde i sin nytårstale, at der skulle ses på indsatsen for anbragte børn, så de i mindre grad rykkes rundt fra det ene anbringelsessted til det andet. Det mål er Mads Bilstrup enig i.

»Hvis man vil have stabilitet og ro, så skal vi også se på at lave den rigtige sammensætning af nævnene.«

Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Markus Wang
  • Eva Schwanenflügel
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Dorte Sørensen
  • Poul Erik Riis
Markus Wang, Eva Schwanenflügel, Bjarne Bisgaard Jensen, Dorte Sørensen og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Påfaldende - virkeligt påfaldende - at nævnets medlemmer IKKE fremgår af hjemmesiden. Det sker sjældent.

FN konvention om borgerlige og politiske rettigheder er vedtaget af Danmark.
Den fastslår at familien er den naturlige og grundlæggende gruppeenhed i samfundet og har krav på samfundets og statens beskyttelse.
Det forekommer mig at regeringen og statsministeren burde have forholdt sig til denne konvention
i forbindelse med sit lovforslag .
Er det måske andre tiltag der skal til !?
fra https://menneskeret.dk/monitorering/internationale-rapporter/fns-konvent...
Artikel 23
1. Familien er samfundets naturlige og grundlæggende gruppeenhed og har ret til samfundets og statens beskyttelse.

2. Giftefærdige mænds og kvinders ret til at indgå ægteskab og stifte familie skal anerkendes.

3. Intet ægteskab må indgås uden de vordende ægtefællers frie og uforbeholdne samtykke.

4. De i denne konvention deltagende stater skal tage passende skridt til at sikre ægtefællernes ligestilling med hensyn til rettigheder og forpligtelser ved ægteskabets indgåelse, under ægteskabet og ved dets opløsning. I tilfælde af ægteskabets opløsning skal der drages omsorg for fornøden beskyttelse af eventuelle børn.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Article 231. The family is the natural and fundamental group unit of society and is entitled to protection by society and the State
.2. The right of men and women of marriageable age to marry and to found a family shall berecognized
.3. No marriage shall be entered into without the free and full consent of the intending spouses.
4. States Parties to the present Covenant shall take appropriate steps to ensure equality of rights andresponsibilities of spouses as to marriage, during marriage and at its dissolution. In the case ofdissolution, provision shall be made for the necessary protection of any children. Target fra: https://www.bing.com/search?FORM=ZQSRDL&PC=ZQ02&q=Un+civention+on+civil+... der skal klikkes genenelt gang for at få konventionens fulde tekst 

Torben Lindegaard

@Laura Friis Wang

Man kan jo kun krydse fingre for Mette Frederiksens ambitioner om at gavne udsatte børn ved at fjerne børnene fra forældrene - og øge bort-adoptions hyppigheden.

Men det er et voldsomt indgreb at fjerne børnene fra hjemmet.

Jeg har ikke empiri for at kritisere målsætningen; men indsatsen skal tilføres ressourcer, så ikke vi skal læse om forfejlede anbringelser - overbebyrdede socialrådgiver á la Tønder sagen - forfejlet familiepleje og børn, der er blevet mere skadet af anbringelsen end af at blive hos forældrene.