Portræt
Læsetid: 5 min.

Barbara Bertelsen følger sin minister i tykt og tyndt – og det er præcis, hvad Mette Frederiksen ønsker sig

Mette Frederiksen og hendes nye departementschef Barbara Bertelsen har meget tilfælles. De stiller begge høje krav og er dybt optaget af at gøre op med en kultur, hvor embedsværket spænder ben for politikernes visioner. Statsministeren har nu for alvor sat sit eget hold
Barbara Bertelsen blev i 2015 ansat som departementchef i Justitsministeriet af den daværende justitsminister Mette Frederiksen. Torsdag i denne uge blev det annonceret, at de to endnu engang skal arbejde sammen, idet Bertelsen nu skal være departementschef i Statsministeriet. Hun erstatter Christian Kettel Thomsen, der har haft posten siden 2010.

Barbara Bertelsen blev i 2015 ansat som departementchef i Justitsministeriet af den daværende justitsminister Mette Frederiksen. Torsdag i denne uge blev det annonceret, at de to endnu engang skal arbejde sammen, idet Bertelsen nu skal være departementschef i Statsministeriet. Hun erstatter Christian Kettel Thomsen, der har haft posten siden 2010.

Jens Dresling

Indland
11. januar 2020

Da Barbara Bertelsen blev ansat som departementschef i Justitsministeriet i 2015, fik hun efter sigende hængt billeder af tidligere tiders justitsministre op på væggene. Billederne var angiveligt en påmindelse til embedsmændene. En påmindelse om, hvem der bestemmer.

Den lille gestus er en god illustration af Barbara Bertelsens mantra: Ministrene træffer beslutningerne, og embedsværkets opgave er at føre beslutningerne ud i livet. De skal ikke have deres egen dagsorden eller modarbejde ministeren.

Det var Mette Frederiksen, der som justitsminister i 2015 ansatte Bertelsen som sin departementschef. Torsdag i denne uge blev det annonceret, at de to endnu en gang skal arbejde sammen, idet Bertelsen nu skal være departementschef i Statsministeriet. Hun erstatter Christian Kettel Thomsen, der har haft posten siden 2010.

Frederiksen og Bertelsen kommer godt ud af det med hinanden. Det er velkendt. Måske skyldes det netop, at de har samme opfattelse af rollefordelingen mellem ministre og embedsmænd. Mette Frederiksen er kendt for at stille høje krav til embedsværket og for at slå hårdt ned, når tingene ikke kan lade sig gøre. Barbara Bertelsen er kendt som en, der får ting til at ske.

En sjælden forandringskraft

Barbara Bertelsen er uddannet jurist og begyndte sin karriere i Justitsministeriet. Gennem 00’erne arbejdede hun sig op for til sidst at blive kontorchef. Siden skiftede hun til Moderniseringsstyrelsen, hvor hun var vicedirektør i årene 2012-2015.

Dengang var hendes øverste chef daværende finansminister Bjarne Corydon, som i dag er chefredaktør på Børsen. Han husker hende som »eminent fagligt dygtig«. Hun havde ifølge ham »en forandringskraft i sjælden grad«, og hun sørgede altid for, at de forandringer, politikerne ønskede, skete på et fagligt grundlag, så de rent faktisk kunne føres ud i livet.

»Hun har været ualmindeligt god til at føle sig ansvarlig for at ændre tingene reelt i stedet for bare at male dem i en lysere farve,« siger Bjarne Corydon.

Ifølge Michael Kristiansen, der er tidligere særlig rådgiver for Anders Fogh Rasmussen og kender både Christian Kettel og Barbara Bertelsen fra sin tid i Statsministeriet, har hun en mere oplagt kemi med Mette Frederiksen end sin forgænger.

»Hun er meget direkte, udadvendt og siger tingene, som de er,« siger han.

Ministeren har sidste ord

Mette Frederiksen havde kun været justitsminister i få uger, da hun i efteråret 2014 skilte sig af med sin daværende departementschef, Anne Kristine Axelsson, og sendte hende til Kirkeministeriet. Det skete som led i oprydningen efter sagen om den såkaldte nødløgn, som Axelsson var involveret i.

De øvrige ledende embedsfolk i Justitsministeriet opfattede flytningen som så urimelig, at de dagen efter mødte op i sort tøj. Et optrin, som Frederiksen angiveligt fandt barnligt.

Hun hyrede Barbara Bertelsen som sin nye departementschef, og det blev begyndelsen på deres makkerskab.

»De var et stærkt par,« husker Bjarne Corydon.

»Det var tydeligt, at de havde et godt og tillidsfuldt forhold, og at de havde en meget hurtig, direkte kommunikation med hinanden.«

Justitsministeriet har tidligere haft ry for at være et sted, hvor skiftende regeringer var i tvivl om, hvem der egentlig havde det sidste ord. Men under Barbara Bertelsen blev det klart, at det er ministeren, fortæller Michael Kristiansen.

»Barbara ser det som departementschefens fornemmeste opgaver at løse ministerens opgaver – selvfølgelig med fagligheden i behold,« siger han.

Det var således først efter, Barbara Bertelsen tiltrådte som departementschef i Justitsministeriet, det lykkedes at gennemføre et burkaforbud – i form af et ’tildækningsforbud’ – og forbyde banden Loyal to Familia. Lignende grundlovssager måtte tidligere opgives, da politikerne ikke fik embedsværkets faglige opbakning.

I den omfattende teledataskandale er Barbara Bertelsen blevet kritiseret for i flere måneder at have kendt til problemerne med teledata uden at orientere sin minister, som på det tidspunkt var Søren Pape Poulsen (K). Den forsømmelse kan ses som et udtryk for dårlig dømmekraft. Men det kan også være, den skyldes, at hun loyalt ville beskytte ministeren.

Selv har Søren Pape Poulsen i hvert fald forsvaret Bertelsens håndtering af sagen med ordene: »Jeg mener, hun har handlet korrekt.«

Udskiftning af embedsværket

Med Barbara Bertelsens ansættelse er det tredje gang, Mette Frederiksen udskifter en departementschef. Første gang var i 2013, da hun som beskæftigelsesminister sagde farvel til den mangeårige departementschef Bo Smith efter et par år, hvor de to havde haft et konfliktfyldt forhold.

Det forlyder, at kredsen af socialdemokrater omkring Mette Frederiksen og Henrik Sass Larsen i årevis har haft en ’dødsliste’ over embedsmænd, de vil af med. En liste, Bo Smith angiveligt stod på, og som den nu erstattede Christian Kettel Thomsen angiveligt også har stået på.

Efter udskiftningen af Bo Smith i 2013 forlod tre andre topembedsmænd også Beskæftigelsesministeriet efter at være raget uklar med Mette Frederiksen. Noget tilsvarende skete siden i Justitsministeriet, hvor flere ledende embedsmænd forlod ministeriet under hende og Barbara Bertelsen.

Mette Frederiksen var som beskæftigelsesminister kendt for at gå hårdt til sine embedsmænd. I en sådan grad, at de ledende af dem til sidst besluttede at skåne menige embedsfolk ved ikke at tage dem med til møder med ministeren, hvor bølgerne ofte gik højt. Ministeren ville have resultater og fandt sig ikke i, når embedsværket efter hendes opfattelse modarbejdede hende.

Som statsminister har Mette Frederiksen etableret et nyt politisk sekretariat med hendes mangeårige væbner Martin Rossen i spidsen. Sekretariatet bliver set som et forsøg på at skabe en endnu stærkere politisk kontrol med embedsværket.

Siden valget i sommer har tre departementschefer forladt deres stillinger. Først gik den daværende departementschef i Finansministeriet Martin Præstegaard til en stilling i ATP. For et par måneder siden blev departementschefen i Undervisningsministeriet, Agnete Gersing, flyttet til en stilling som såkaldt kommitteret i Finansministeriet. En flytning, som flere har opfattet som politisk motiveret.

Og nu er tiden altså kommet til at skifte Christian Kettel Thomsen ud med Barbara Bertelsen.

Ifølge Altingets politiske kommentator Erik Holstein er Kettel og statsministeren uenige om flere ting, hvilket strækker sig helt tilbage til 2011, hvor han stillede sig i vejen for udnævnelsen af Henrik Sass Larsen som finansminister.

Kettel Thomsen er blevet indstillet til en stilling som vicepræsident i Den Europæiske Investeringsbank. Mens han venter på at tiltræde til august, bliver han parkeret i en stilling som kommitteret i Erhvervsministeriet.

Et trekløver

Valget af Barbara Bertelsen bliver ikke mindre opportunt for Mette Frederiksen af, at den erfarne embedsmand bakker op om konstruktionen med Martin Rossen som stabschef.

»Det er ikke uvæsentligt her, at Barbara Bertelsen og Martin Rossen har en god relation. Hun mener, det er et plus for Statsministeriet med udefrakommende øjne på virkeligheden,« vurderer Michael Kristiansen.

Han fortæller, at han sidste år i januar deltog i et netværksarrangement for tidligere særlige rådgivere. Her holdt Barbara Bertelsen en af festtalerne, der ifølge Michael Kristiansen netop handlede om den nye konstruktion i Statsministeriet.

»Pointen var, at det er en berigelse af embedsværket med særlige rådgivere,« siger han og fortsætter:

»Der er ikke længere bare tale om et tokløver bestående af Mette Frederiksen og Martin Rossen i Statsministeriet. Med tilføjelsen af Barbara Bertelsen er det blevet til et trekløver.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Hvorfor er Corydon nævnt så meget i artiklen? Skal det være positivt?

"Hun havde ifølge ham »en forandringskraft i sjælden grad«, og hun sørgede altid for, at de forandringer, politikerne ønskede, skete på et fagligt grundlag, så de rent faktisk kunne føres ud i livet."

Så som den fagligt vældigt velforankrede folkeskolereform, hvor Bertelsen var med til at føre kniven ved regeringsindgrebet? Eller Moderniseringsstyrelsens øvrige eskpader? Jeg tror, det er et sundt princip at nære betydelig skepsis til anbefalinger fra Bjarne Corydon, som notorisk optrådte lukket, bedrevidende og magtfuldkomment i sin ministertid ... og siden har fortsat aktiviteterne som konsulent i Mckinsey og chefredaktør på Børsen.

Bertelsen samarbejdede i øvrigt også med Espersen om den skandaløse politireform, hvor hun høstede store roser fra Brian Mikkelsen og Lenepigen. I sig selv bekymrende, ligesom hun også bidrog stærkt til gennemførslen af gymnasielærernes reform, som blev nedstemt og førte til formandens afgang, mens reformen alligevel gennemførtes.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Niki Dan Berthelsen, ingemaje lange, Herdis Weins, Peter Knap, Peter Beck-Lauritzen, Flemming Berger, Anders Reinholdt, Lasse Glavind, Tommy Clausen, Carsten Wienholtz og Anders Skot-Hansen anbefalede denne kommentar
Anders Skot-Hansen

Udnævnelsen af Corydons darling er vel endnu et bevis på at Mette Frederiksen lukker øjnene for moderniseringsstyrelsens maltraktering af folkeskoler og gymnasier. Hun har ikke forstået omfanget af ødelæggelserne.

Eva Schwanenflügel, Mogens Holme, Niki Dan Berthelsen, Herdis Weins, Peter Knap, Anders Reinholdt, Lasse Glavind, Arne Lund, Carsten Wienholtz og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar

Statsministeriets nye chef følger sin minister. Embedsværket herunder departementscheferne skal ikke have deres egen dagsorden eller modarbejde ministeren.
Men er det ikke, hvad vi må forvente? - Det gik ikke op for mig ved læsningen af artiklen, hvad der er årsag til, der dette fortjener så store overskrifter.

Finder det urovarslende, at Mette Fredriksen omgiver sig med folk hvis primær egenskab er Loyal to Familia - hvem skal så sige hende imod inde i ekkokammeret? Hvem stiller de ubekvemme spm.? Og er hun overhovedet interesseret i sligt?
"Da Bertelsen blev ansat som departementschef i Justitsministeriet, fik hun efter sigende hængt billeder af tidligere tiders justitsministre op på væggene. Billederne var angiveligt en påmindelse til embedsmændene. En påmindelse om, hvem der bestemmer".
1. Den skik havde man allerede i flere ministerier, men åbenbart ikke i Justitsministeriet. Tamilsagen viste dog ellers hvem der sad for bordenden, og at embedsværket havde at lystre.
Har Inf. glemt det?
2. I embeds medfør kom jeg tidl. i Trafikministeriet. Udenfor ministerkontoret hang alle tidl. trp.minister - og på en sådan måde, at hver gang departementchefen gik ud af sin dør, så kunne han ikke undgå at se billederne. Og når de menige embedsmænd m/k skulle ind til ministeren - ligeså.
Ikke desto mindre er der trp.ministre, der kan skrive under på, at det var embedsværket der bestemte det meste, hvilket hænger sammen med skiftende regeringschefers uvane med at udpege trp.ministre, der i de fleste tilfælde ikke havde beskæftiget sig med emnet tidligere, og at de dårligt nok nåede at sætte sig ind i sagen før end de blev forflyttet. Den gennemsnitlige levetid for en dansk trp.minister er ca. 2½ år..
Og skete det endelig, at der kom en trp.minister, der havde været ordfører på område, fx Pia Olsen Dyhr, så var denne alligevel ikke robust eller vidende nok til at tackle ministeriets hårde drenge.
En enkelt trp.minister oplevede endda at hun blev mobbet ud af sit ministerium fordi hun havde den frækhed at sige, at hun ikke kunne lide motorveje.

Niki Dan Berthelsen, Peter Beck-Lauritzen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Pudsigt som sådan en positiv artikel kan få af fortidens "grov-fil". Lidt mistænksomhed blev befordret af Corydons og Michael Kristiansens positive skudsmål!
Hvad ved vi jyder også om, hvad der foregår på Borgen? Ofte mindre end lidt!
Men, Mette, nu du har fået dine tropper på plads, givet dine ministre mundkurv på og ryddet ud i ministerierne, venter vi på din socialdemokratiske politik, der tager hånd om de svage og syge, baseret på, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder! Du får lige et hint: bruttoskat af multinationale virksomheder, kunne være en god start.

Flemming Berger, Arne Lund, Herdis Weins og Peter Knap anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Peter Beck-Lauritzen
11. januar, 2020 - 19:22

".....venter vi på din socialdemokratiske politik, der tager hånd om de svage og syge, baseret på, at de bredeste skuldre bærer de tungeste byrder!"

Vi skal lige have fakta på plads, hvis vi skal diskutere dit indlæg.
Selv inden der evt. måtte komme et skattepolitisk indgreb rettet mod de højere indkomster og formuer, så er det jo sådan allerede i dag, at det er de flittigste hænder og bredeste skuldre, der bærer de klart, klart tungeste byrder i det her kongerige! Både i absolutte skatte- og afgiftskroner og i procenter, er det middel- og overklassen, der betaler gildet i det her samfund. Undersøg det selv hos Danmarks Statistik.

Skatte - og afgiftsbidraget til fællesskabet fra de smalleste skuldre i det her samfund er virkelig til at overse. Det er også et ubestrideligt faktum.

Erik Fuglsang: "så er det jo sådan allerede i dag, at det er de flittigste hænder og bredeste skuldre, der bærer de klart, klart tungeste byrder i det her kongerige". Er det nu også det?
Jovist er det middelklassen, der betaler mest - det er jo også dem, der er flest af, så det er vel ikke så mærkeligt. Men at de allerrigste - plus de multinationale skulle bidrage med ret meget - den tror du vel ikke selv på? Fx omsætter Facebook for 4 mia kr. p.a. , men betalet blot få promiller i skat, så der er lang vej igen.

Peter Beck-Lauritzen

Erik Fuglsang: jeg havde fokus på de multinationale "skuldre", - de holder generelt lav profil med deres skattebidrag. Af andre skattebetalere, tænkte jeg på den 1% rigeste, især på Lars Seier, da han "beskæftiger" sig meget LA's og Nye Borgerliges skatteprofil, fra sit skatteskjul i CH.
Lad nu Mette, sammen med Macron, beskatte de multinationale og se om venskabet med Trump kan holde til det!

Arne Lund, Anders Skot-Hansen og Erik Fuglsang anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

Til Arne og Peter,
Jeg anerkender behovet for, at vi får en bedre og mere finmasket regulering af multinationale selskaber.

"Jovist er det middelklassen, der betaler mest - det er jo også dem, der er flest af, så det er vel ikke så mærkeligt. "
Jeg taler ikke om gruppen som helhed, Arne, jeg taler om bidraget pr. person.
Bidraget pr. person for en gennemsnitlig middelklasseperson er meget markant højere (både i kroner og skatteprocent) end det, der bidrages med for en gennemsnitsperson i socialgruppe 4 og 5. Det er med andre ord de flittige og hårdest beskattede, der først og fremmest betaler for den velfærd og de socale overførselsindkomster, man først og fremmest nyder godt af i socialgruppe 4 og 5.

Erik Fuglsang - Den holder ikke. Middelklassen har en masse fradrag, der kan trækkes fra i skatten - bolig, forbrugslån osv. - den slags kommer folk i 4 og 5 aldrig i nærheden af bl.a. fordi de har så små indtægter, at de aldrig ville kunne låne i en bank endsige købe hus/lejlighed. Jeg er pensionist og har blot den alm. pension plus lidt ATP. Jeg betaler relativt mere i skat end de fleste der har et alm. job og de fradrag som mange nyder godt af.
Så - beklager - dit regnestykke holder ikke

Flemming Berger og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Siden skiftende blå og røde regeringen fører den samme politik på området, årti efter årti, tyder noget på at vi har balanceret skatten nogenlunde fornuftigt her til lands og når det overordnet står så vel til med både skatteindragelsen og fordelingen af midlerne, burde der, på en eller anden måde, være så meget mere lyst og tid til at se lidt nærmere på de multinationale selskabers bidrag. Bidrager de nok og hvis ikke, hvordan får vi dem så til det?

Erik Fuglsang skriver, at "en gennemsnitlig middelklasseperson" bidrager højere både i kroner og skatteprocenter end en gennemsnitsperson i socialgruppe 4 og 5. Jamen, det er da vist hele meningen med sociale overførsler, at de først og fremmest går til socialgruppe 4 og 5. Ellers ville der jo ikke ske en social udligning.
Når det kommer til spørgsmålet om hvem, der er flittigst, har det hårdeste arbejde eller arbejder hårdest, kan det ikke på en simpel måde gøres op i kroner og ører.

Christel Gruner-Olesen, Flemming Berger, Henning Kjær og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Erik Fuglsang

@Søren Dahl
12. januar, 2020 - 15:16
"Jamen, det er da vist hele meningen med sociale overførsler, at de først og fremmest går til socialgruppe 4 og 5. Ellers ville der jo ikke ske en social udligning."

Vi er enig så langt, at det vistnok er socialisternes hede eller våde drøm, at der sker en så kraftig omfordeling via skattesystemet, så det hele ender med, at alle til sidst har det samme. Det er så bare det, at jeg harcelerer over. Jeg ønsker SLET ikke, at omfordelingen er så kraftig, som socialisterne ønsker. En beskeden omfordeling er fint, men jeg går ikke ind for absolut social lighed. Jeg går ind for, at den flittige tømrer, kantineleder og kriminalassistent - altså dem der ikke ligger fællesskabet til last - skal have ret til at beholde en større andel . For mig er det ikke et problem med en vis social ulighed.

Erik Fuglsang

TILRETTET
@Søren Dahl
12. januar, 2020 - 15:16
"Jamen, det er da vist hele meningen med sociale overførsler, at de først og fremmest går til socialgruppe 4 og 5. Ellers ville der jo ikke ske en social udligning."

Vi er enige så langt, at det vistnok er socialisternes hede eller våde drøm, at der sker en så kraftig omfordeling via skattesystemet, så det hele ender med, at alle til sidst har det samme. Det er så bare det, at jeg harcelerer over. Jeg ønsker SLET ikke, at omfordelingen er så kraftig, som socialisterne ønsker. En beskeden omfordeling er fint, men jeg går ikke ind for absolut social lighed. Jeg går ind for, at den flittige tømrer, kantineleder og kriminalassistent - altså dem der ikke ligger fællesskabet til last - skal have ret til at beholde en større andel . For mig er det ikke et problem med en vis social ulighed.

Erik Fuglsang

... skal have ret til at beholde en større andel af deres EGEN indkomst, skulle der have stået.

Achim K. Holzmüller

Mette F's nye form for "Specialdemokrati", med så meget som mulig magt & kontrol til uparlamentariske personer som hun har tillid til, og sikkert også er dygtige, viser bare, hendes post skal styrkes over for en dels faglig svag parlamentarisk personkreds.
Det er ikke meget så meget ideologi i det, men istedet pragmatisme, og så længe det honoreres, er det en ny og interessant ny variant for regeringspolitikken. Så har hvert Statsminister sin personlige stil at regere. Og hendes popularitet i brede kredse blandt valgfolk taget i betragtning, viser, hun har medgang. Så længe der kommer acceptable resultater ...