Interview
Læsetid: 9 min.

Beboere nægter at flytte ud af Mjølnerparken, når bygningerne skal sælges

Det bliver ikke noget problem at flytte over 100 familier ud af Mjølnerparken, når halvdelen af bebyggelsen skal sælges for at leve op til den nye ghettolov, vurderer boligselskabet, Bo-Vita, der ejer Mjølnerparken. Men flere beboere fortæller til Information, at de ikke vil flytte. Det kan derfor ende med en retssag
Boligselskabet Bo-Vita, der skal gennemføre salget af boligerne i Mjølnerparken, regner ikke med, at det bliver et problem. Men i flere af Mjølnerparkens opgange bor der folk, som ikke ønsker at flytte. De holder af at bo her, men kan ikke få garanti for, at det ikke bliver nødvendigt at tvangsflytte dem som følge af ghettopakken.

Boligselskabet Bo-Vita, der skal gennemføre salget af boligerne i Mjølnerparken, regner ikke med, at det bliver et problem. Men i flere af Mjølnerparkens opgange bor der folk, som ikke ønsker at flytte. De holder af at bo her, men kan ikke få garanti for, at det ikke bliver nødvendigt at tvangsflytte dem som følge af ghettopakken.

Sarah Hartvigsen Juncker

Indland
25. januar 2020

Aisha står på sin hvide altan i Mjølnerparken i udkanten af Nørrebro. Her er udsigt til en stor legeplads og røde murstensbygninger i tre etager. I 2017 udspillede der sig en bandekrig lige her.

Men det er ikke kriminalitet, Aisha forbinder med Mjølnerparken.

I en af opgangene overfor bor hendes bror, siger hun og peger over på den anden side. Hun fører sin hånd igennem luften, stopper op og peger på endnu en opgang.

»Og derovre bor mine forældre,« fortæller hun.

Aisha har boet i Mjølnerparken i 26 år. Som barn klatrede hun på klatrestativet nedenfor. Nu er det hendes børn, der bruger legepladsen. Igennem årene er området blevet mere attraktivt, synes hun. Der er kommet metro et stenkast herfra. Det betyder, at hendes søn selv kan komme i skole.

Og så er der altanen. Om vinteren bruger hun den til krydderurter og som et slags udvidet køleskab. Her står indkøbsposer med æbler, grøntsager og æggebakker.

Men snart er hendes lejlighed i Mjølnerparken ikke et hjem mere. To ud af fire af de karreer, som udgør Mjølnerparken, skal sælges. En af dem er den, Aisha og hendes familie bor i.

Salget skyldes ghettopakken, som blev vedtaget forrige år. Den betyder, at andelen af almene familieboliger skal nedbringes. For Aisha giver det søvnløse nætter, at hendes hjem skal sælges. Hun ved nemlig ikke, hvor hun kommer til at bo, om hun har råd til den nye lejlighed, hun tilbydes, eller om deres nye hjem kommer til at være tæt på hendes børns skole.

»Det føles meget utrygt og stressende,« siger hun.

I medierne har boligselskabet ellers manet til besindelse. Bo-Vita, der ejer de almene boliger i Mjølnerparken, har sagt, at det med al sandsynlighed ikke bliver nødvendigt at tvangsflytte beboere. Sådan lød det senest i Politiken den 25. november sidste år.

Fra Bo-Vita lyder det, at tilstrækkeligt mange i boligområdet vil flytte frivilligt. Flere end hundrede har skrevet sig op på en liste til frivillig genhusning, som blandt andet betyder, at de får økonomisk støtte til flytningen. For Bo-Vita er det derfor vigtigt, at tilstrækkelig mange beboere vælger en frivillig genhusning andre steder end i Mjølnerparken, når to hele karreer snart skal sælges.

»Vi er overbeviste om, at puslespillet går op. Skulle det mod forventning ske, at der ikke er nok, der enten fraflytter eller ønsker frivillig genhusning, står vi i en ny situation, som vi selvfølgelig tager hånd om,« skriver formanden for Bo-Vita, Jan Hyttel, i en mail til Information.

Men indtil videre er det et åbent spørgsmål. For i flere af Mjølnerparkens opgange bor der folk, som ikke ønsker at flytte, og som har skrevet sig op på listen, fordi de troede, de ikke havde noget valg. De holder af at bo her, men kan ikke få garanti for, at det ikke bliver nødvendigt at tvangsflytte dem som følge af ghettopakken.

– Har Bo-Vita en ’smertegrænse’ i forhold til antallet, der skal fraflytte eller vælge frivillig genhusning?

»På nuværende tidspunkt drejer det sig om cirka 120 lejemål, der skal nedbringes. Allerede nu oplever vi en stor interesse i frivillig genhusning fra beboere, der ønsker enten en større lejlighed eller en ny bydel. Hvis man samtidig tager højde for, at der i Mjølnerparken er en naturlig fraflytningsprocent på over 10 procent, er vi overbeviste om, at puslespillet går op. Hvis ikke, tager vi naturligvis hånd om situationen i samarbejde med Københavns Kommune og beboerne,« svarer Jan Hyttel.

Flytter frivilligt

Det er ghettopakken fra 2018, der giver anledning til, at Bo-Vita skal nedlægge 60 procent af de almene familieboliger. Det kan ske enten ved salg, nedrivning eller ommærkning til ældre- eller studieboliger.

Bo-Vita har med godkendelse fra kommunen valgt, at de vil sælge cirka halvdelen af Mjølnerparkens almene boliger til en privat investor.

Boligselskabet oplyser, at det skal flytte cirka 115 husstande, før det kan gennemføre et salg af de to karreer i Mjølnerparken. Ifølge Informations oplysninger er det dog langtfra alle, som har skrevet sig op på den frivillige genhusningsliste, der rent faktisk ønsker at flytte.

Beboerformand i Mjølnerparken, Mohammad Aslan, fortæller, at mange beboere har følt, at de ikke havde andet valg end at skrive under, hvis de skal have et sted at bo i fremtiden.

»De har fået en pistol for tindingen,« siger han.

I samme karré som Aisha bor Faiza. Hun har boet i Mjølnerparken i 25 år, siden hun var kun 19 år gammel. Hun skrev sig på listen, »fordi hun var bange for at blive hjemløs«.

»Da de begyndte med planerne, var der et møde i fælleshuset. Der var en masse folk. Og dem fra Bo-Vita sagde, at vi var nødt til at skrive os op. Jeg blev bange, for jeg har børn og vil ikke ende uden en lejlighed,« siger hun og slår fast:

»Jeg ville ikke flytte væk fra Mjølnerparken. Jeg er glad her.«

Nogenlunde samme historie fortæller Leila, som også bor i en af de lejligheder, der skal sælges. Hun skrev sig op på listen, fordi hun følte sig tvunget til det.

»Vi fik at vide af Bo-Vita, at vi skulle skrive os op til frivillig genhusning. Vi gjorde det, fordi vi var bange for, at hvis ikke vi gjorde det, så risikerede vi at blive hjemløse,« siger hun.

På blanketten står der, at man skal skrive, i hvilket område man ønsker at blive genhuset. Leila skrev Nørrebro, men Bo-Vita bad hende om at skrive flere områder på, hvis hun skulle være sikker på at få en lejlighed, fortæller hun. Hun skrev derfor også Amager, Valby og Nordvest.

»Vi tænkte ’åh nej, vi må sikre os’. Det var derfor, at vi skrev under. Ikke fordi vi vil flytte. Vi vil allerhelst blive, men mange af os tolkede det sådan, at hvis ikke vi gjorde det, så ville vi miste vores rettigheder,« siger hun.

Et par uger senere var hun med på et beboermøde, hvor der deltog repræsentanter fra advokatfirmaet Homann Advokater og organisationen Almen Modstand, der kæmper for at bevare de almene boliger. De fortalte hende, at det ikke er sikkert, at boligselskabet kan tvinge hende og hendes familie ud af lejligheden.

»Jeg fandt ud af, at jeg har nogle rettigheder. Derfor vil vi gerne køre en sag mod Bo-Vita, hvis de opsiger os,« siger hun og fortsætter:

»Jeg føler ikke, at boligselskabet gør det, der er bedst for os.«

Denne følelse genkender Aisha og flere andre beboere, Information har talt med. De har derfor slet ikke skrevet sig på den frivillige genhusningsliste.

Information har spurgt Jan Hyttel, om Bo-Vita har været gode nok til at forklare, at beboerne ikke behøver at skrive sig op til frivillig genhusning.

»Vi tror på, at en god og øget dialog vil biddrage til Mjølnerparkens positive udvikling, og vi ser det som en fælles opgave at sikre en debat om Mjølnerparken baseret på fakta af hensyn til de beboere, som bor i Mjølnerparken, og som derfor vil blive påvirket af salget,« skriver Jan Hyttel og fortsætter:

»Vi opfordrer derfor også til, at man henvender sig til os direkte, hvis man ønsker 1:1-rådgivning, hvor vi kan aflive eventuelle misforståelser og myter. Vi stiller desuden gerne en tolk til rådighed, hvis der er et behov og ønske om dette. I forlængelse heraf fastholder vi, at der er mange fordele ved at skrive sig op til frivillig genhusning, hvis man ønsker at forlade Mjølnerparken – blandt andet tilbyder vi flyttehjælp, ligesom vi har et dedikeret team, der hjælper beboerne med at finde en ny lejlighed.«

Ikke en bil, et hjem

Aisha er gået indenfor i sin stue og har lukket døren til altanen. Hun sætter sig i en af de store lædersofaer, som også gør det ud for en sovesofa til hende og hendes mand. Ud over stuen består lejligheden af to værelser og et køkken. I et af værelserne sover hendes to yngste børn, mens den ældste datter sover i det sidste.

Familien har ikke skrevet sig på den frivillige genhusningsliste. Aisha kan lide at bo på Nørrebro, hvor hun er tæt på sit arbejde som klinikassistent hos en tandlæge, sine børns skole og deres fritidsjob. Og så er det ovenikøbet billigt at bo her, siger hun. De har forsøgt at opklare hos boligselskabet, hvad der kommer til at ske, men de får ikke noget svar.

»De siger bare, at det er bedst at skrive sig op. Vi kan heller ikke få skriftlig dokumentation for, at vi kan komme tilbage at bo i Mjølnerparken, hvis vi bliver genhuset,« siger hun og tilføjer:

»Jeg forstår ikke, hvorfor vi, der opfører os ordentligt, skal betale for, at nogle andre ikke overholder loven,« siger hun.

21-årige studerende Hassan Ali el-Maanaki bor lidt derfra med sine forældre i en af de lejligheder, som også skal sælges. Her har han boet hele sit liv. Hans familie har heller ikke lyst til at flytte. De frygter, at de vil blive tilbudt en lejlighed, som både er dyrere og ligger langt fra Nørrebro.

»De (boligselskabet, red.) forsøger at pakke en giftig slange ind i gavepapir ved at tilbyde os nogle penge for at sige ja til genhusning. Jeg oplever, at mange er frustrerede og bange,« siger han.

Og så er der også Ahmad, som bor i Mjølnerparken med sin mor og far. Deres lejlighed er 92 kvadratmeter og består af tre soveværelser og en stor stue til 8.500 kr. i husleje. Her er han vokset op med sine to søskende, der i dag er flyttet hjemmefra.

Ahmad har en længere videregående uddannelse og arbejder i Indre København i en offentlig myndighed. Han fortæller, at hele familien og mange af naboerne i opgangen er utrygge over salget.

»Selvfølgelig bliver man utryg. Det er vores tag over hovedet, ikke en bil,« siger han.

Familien ønsker ikke at flytte, fordi de simpelthen synes, at det er rart at bo i Mjølnerparken.

»Der er mange forskellige kulturer, og det er hyggeligt. Og jeg har ikke prøvet andet og føler mig tilpas her,« siger han.

Giver ikke op uden kamp

Eddie Khawaja er advokat hos advokatfirmaet Homann Advokater og repræsenterer 42 beboere i Mjølnerparken, som er bange for at blive tvangsflyttet i forbindelse med ghettopakken.

Han forklarer, at der i lovbemærkningen til ghettopakken er skrevet ind, at beboerne har ret til at blive genhuset i samme boligområde, hvis nedlæggelsen af familieboliger sker i forbindelse med salg. Altså i udgangspunktet har de krav på at flytte til en anden lejlighed på samme matrikel, som knytter sig til det konkrete ghettoområde.

»De har ret til genhusning i Mjølnerparken. Det er det klare udgangspunkt,« siger Eddie Khawaja. Han afviser ikke, at det kan ende i en retssag med boligselskabet, den dag beboerne står med en opsigelse i hånden. 

Selv om Bo-Vita planlægger at sælge de to karreer inden for de næste år, vil Aisha kæmpe for at forhindre, at hun og hendes naboer tvinges ud.

»Jeg tror, der kommer til at gå rigtig lang tid. For der er mange af os, der vil nægte at flytte,« siger hun.

– Hvad siger Bo-Vita til en mulig retssag?

»Af juridiske årsager har vi på nuværende tidspunkt ingen yderligere kommentarer til en mulig retssag. Hvis den kommer, forholder vi os selvfølgelig til den, men vi ønsker ikke at forholde os til en teoretisk retssag,« skriver Jan Hyttel.

Navnene Aisha, Leila, Faiza og Ahmad er opdigtede, da de ønsker at være anonyme. Aisha ønsker at være anonym af hensyn til sine børn, da hun tror, at mange folk forbinder Mjølnerparken med kriminalitet, og at det dermed er stigmatiserende. Resten vil gerne være anonyme, da de frygter, at det vil stille dem dårligere hos Bo-Vita, hvis de står frem med kritik i medierne.

Serie

Mjølnerparken til salg

Kommuner og boligselskaber er ved at løse, hvordan 60 procent af de almene familieboliger i hårde ghettoområder skal fjernes som følge af ghettopakken. 12.-15.000 beboere risikerer at blive tvunget ud af deres hjem de kommende år. Information sætter i en række artikler fokus på Mjølnerparken i København, hvor halvdelen af lejlighederne skal sælges. Hvordan håndteres det? Og hvad tænker de mennesker, der bor der?

Seneste artikler

  • Boligministeriet er på slingrekurs i forhold til genhusning i Mjølnerparken

    17. november 2020
    Først mente Transport- og Boligministeriet, at genhusningen af beboere i Mjølnerparken skulle ske i Mjølnerparken. Men efter henvendelse fra en topembedsmand i Københavns Kommune udarbejdede ministeriet et notat, der ikke rigtig tog stilling. Det viser en aktindsigt. Senest har Kammeradvokaten slået fast, at genhusning skal ske i Mjølnerparken
  • Boligministeriets advokat: Beboere skal ikke tvangsflyttes ud af Mjølnerparken

    25. september 2020
    To karreer i Mjølnerparken skal sælges, og i længere tid har der været usikkerhed om, hvordan genhusningen af beboerne skulle foregå. Men nu har Boligministeriets advokat i sagen mellem ministeriet og en række beboere givet en klar vurdering: Beboerne skal ikke flyttes til andre dele af Storkøbenhavn, som deres boligselskab ellers har hævdet. De har derimod ret til at blive i Mjølnerparken
  • Boligministeriet giver ikke klar opbakning til at flytte beboere ud af Mjølnerparken

    10. juni 2020
    Boligselskabet Bo-Vita skal sælge to af Mjølnerparkens fire blokke og regner med at genhuse en del af beboerne andre steder i byen. Men er den plan lovlig? Det spørgsmål har Københavns Kommune efterlyst svar på i mere end et år. Ifølge et nyt svar fra Boligministeriet er det juridiske grundlag ikke entydigt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Boligselskabet Bo-Vita, der skal gennemføre salget af boligerne i Mjølnerparken, regner ikke med, at det bliver et problem."

Nogen skal jo gøre det beskidte arbejde for de rene hænders hærgen. Minderne løber tilbage til bl.a. Ungdomshuset, hvor Københavns kommune fik hjælp af frikirken Faderhuset, som siden, med henvisning til den ukrænkelige, private ejendomsret kunne hente hjælp fra Etaten.

Brian W. Andersen, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Mikkel Zess, Hans Larsen, John Andersen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Det her er kun starten på en forudsigelig modstand.

Brian W. Andersen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Kenneth Krabat, René Arestrup, John Andersen, Gert Romme og Kim Houmøller anbefalede denne kommentar

Jeg syntes, at danskerne een gang for alle skal vise politikerne, hvem der bestemmer i dette land. Og på grund af det rent populistiske, useriøse og urimeligt økonomiske i de beslutninger, der ligger bag ghetto-loven, syntes jeg, at dette er en god anledning, - Altså stå op bag alle disse mennesker, der hverken er kriminelle eller noget andet, men alligevel skal fraflytte deres hjem, med alle de menneskelige og økonomiske omkostninger det har.

Og hvad egentlig med børnene, der rives op fra deres skole og kammerater. Hvad mener politikerne, at de egentlig har gjort sig skyldige i?

Vivi Rindom, Brian W. Andersen, P.G. Olsen, Jonna Jensen, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Frank Olieu, Alvin Jensen, Susan Hansen, Anna Olsen, Elisabeth From, Kenneth Krabat, Mikkel Zess, Henrik Leffers, Anders Skot-Hansen, Ursula Pedersen, Pia Nielsen, Lise Lotte Rahbek, René Arestrup, Frederik Groth Nordstrøm, Carsten Munk, Viggo Okholm, Pia Kühnell, Hanne Utoft og Lone Siemen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

'Hvad mener politikerne, at de egentlig har gjort sig skyldige i?'

At de tilhører en forkert etnisk og socioøkonomisk gruppe.

kjeld jensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Erik Winberg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Frank Olieu, Alvin Jensen, Susan Hansen, Elisabeth From, Mikkel Zess, Gert Romme, Christian Mondrup, Pia Nielsen, Hanne Utoft og Frederik Groth Nordstrøm anbefalede denne kommentar

Det er en af de mest svinske love der er vedtaget og endda med bredt flertal. Intentionerne kan være gode nok, men der er og bliver diskrimination og ressourcespild ud over alle grænser og en del af det skal betales af lejerne selv fra Landbyggefonden,som lejere betaler til

De forskellige valgte i boligforeninger som stort set blev "tvunget" til at stemme ja,da et nej havde en endnu værre trussel bag. Men de tusinder i de "pænere" lejemål som protesterede på skrømt og ja nogle er så bange for at få "pøbelen" i eget område, et sted skal de jo bo! Husejere m.v. er bedøvende lige glade så derfor Gert har de tiltag,som vi har taget ikke haft kraft nok til bare at komme over de 50000 underskrifter til en ny omgang..Det er tragisk, det eneste positive er det giver arbejde til håndværkere og entrepenører for en tid og så lidt ondt tænkt er disse arbejdere så fra andre steder i EU?

kjeld jensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Dette er den største svinestreg, ja befolkningen skulle gøre oprør mod en så forrykt lov lavet af hjerteløse mennesker der kører hetz på fremmede. troede at det var løgn da jeg først hørte det, tænk at Danmark er kommet dertil og hvad pokker skulle det hjælpe at 2 karreer ændres. Man må da for pokker se på de enkelte områder hvad der kan gøres og er gjort og ikke generalisere med en hjerteløs lov. Der er kommet så meget råhed og hensynsløshed ind i politik og alt tillid er mistet

Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Karsten Nielsen, Alvin Jensen, Dennis Tomsen, Kenneth Krabat, Gert Romme, Anders Skot-Hansen og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar

Bred aftale om opgør med parallelsamfund:
Indgået af Lars Løkke regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti "Derfor stilles der med dagens aftale krav om, at boligområder, der har stået på ghettolisten i fire år i træk, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.
Det kan ske f.eks. gennem fortætning, salg af almene boliger og grunde eller målrettet nedrivning af boligblokke. Samtidig strammes en række udlejningsregler for at få en mere blandet beboersammensætning."
https://www.regeringen.dk/nyheder/bred-aftale-om-opgoer-med-parallelsamf...

Der gælder følgende ghettokriterier for fysisk sammenhængende almene boligafdelinger med mindst 1.000 beboere:
1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct. opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
2. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60%.
3. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
4. Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.
5. Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande overstiger 50 pct.

Boligområder der opfylder mindst to af kriterierne 1-4 er ”udsatte boligområder”. Opfylder man både to af kriterierne 1-4 OG kriterie 5 kategoriseres boligområdet som ”ghettoområde”.
http://almenmodstand.dk/ompakken/#kriterier

Har du brug for en almennyttig bolig så vør opmærksom på at der er "Krav til tilflyttere på udvalgte adresser i København:
- Alle tilflyttere mellem 18-64 år skal arbejde 25 timer om ugen eller være under uddannelse.
- Alle tilflyttere mellem 30-59 år har en uddannelse over grundskoleniveau.
- Alle tilflyttere mellem 15-64 år skal i de seneste to år have en gennemsnitsindkomst før skat på 19.559 kr. om måneden
I en enkelt afdeling i Husum må man ikke flytte ind, hvis man de seneste tre år er blevet dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforisrende stoffer."

Hønge vasker hænder -
- Det er kommunen og boligselskaberne, der svigter, hvis de mennesker, der bliver ramt af disse tiltag (de nye kriterier, som kommende lejere skal leve op til, red.), bliver tvunget ud af byen. De skal jo have stillet nogle andre boliger til rådighed, siger Karsten Hønge.

https://www.a4nu.dk/artikel/ny-lov-traadt-i-kraft-kun-folk-med-penge-og-...
“Parallelsamfundspakken går ud på straf og ulighed. Vi går ind for lighed for loven, lige meget hvor man bor.” Janni Milsted, 3/1/18

Det er straffestaten i al sin magt og vælde. Indfør i stedet jobgaranti med minimum bruttoindkomst på 19.559 kr pr. måned til alle der vil arbejde og skrot store dele af den nuværende meget dyre lovgivning som fører ud i absurde tvangsindgreb overfor befolkningsgrupper som intet har gjort ud over at være fattige, have en anden hudfarve eller være efterkommere deraf.

kjeld jensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Carsten Munk, Kenneth Krabat, Ebbe Overbye, Gert Romme, Christian Mondrup, Anders Skot-Hansen, René Arestrup og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Tanken om at de ved flertalsafgørelse i Folketingssalen skal afgøre, hvem der skal være frie, og hvem der ikke skal være frie, den tanke er absurd. Men det er faktisk det som sker i disse tider. Frihed skal gælde for alle ellers eksisterer den ikke. Danmark er ikke et frit land med mindre underklassen igen kan bestemme over egne politiske forhold. Derfor skal fattigdommen fjernes. I højeste grad gælder i øjeblikket, at overklassen bestemmer over underklassens forhold. De fjerner pengene og skaber fattigdom i Danmark. Arbejderklassen som udgør de 40 % af befolkningen bliver også ramt af faldende social sikkerhed. Igen bestemt af magteliten, Dansk Arbejdsgiverforening og Dansk Industri.

Den rå magt vil til enhver tid, og i et hvert politisk system, overtrumfe regeringsmagten. Det gælder også i et demokratisk land. Pengemagten køber indflydelse gennem politikerne, medierne samt sponsorerer lobbyfirmaer som ændrer meningsdannelsen i de riges favør. Den politiske magt i samfundet fjernes fra demokratiet og de store linjer bestemmes bag lukkede mørkelagte korridorer. Centraliseringen fralister magten fra nærdemokratiet, kommunalpolitik bestemmes fra Christiansborg. De private medier stjæler dagsordenen for at ingen skal høre om fattigdommen og uligheden og. Men du behøver ikke at give din accept til de ting der sker. De skader som vi ser generelt i samfundet i dag indikerer, at uligheden og den ulige magtfordeling er gået for langt. Men hvad skal det til for at rette op på samfundet. Der skal simpelthen et socialt oprør til før politikerne kommer ud af deres vrangforestillinger.

Borgerne skal give politikerne modstand imod den forkerte udvikling. Der skal skabes en landsdækkende boligsocial bevægelse, der netop demonstrerer borgernes styrke og indflydelse, når vi står sammen. Vi er over en million lejere. Organiser din egen by og udbred denne oplysningskampagne til de mest effektive sociale grupper. Målet er at tilbagerulle alle de umenneskelige love og nedskæringer som politikerne de sidste 20 år har skabt, udelukkende for at øge uligheden, de har fjernet trecifrede milliardbeløb fra bunden og givet dem til erhvervslivet, boligejerne og især overklassen. Der er skabt præcedens for mængder af kapitalstrømme til boligejendomme, og de rige aktører har ofte vanvittig stor magt og hurtige penge til deres rådighed, hvilket giver dem en masse politisk indflydelse. Den forrige Venstre-ledet regering indsatte ikke mindre end 298 repræsentanter fra finansvæsenet og virksomhederne i udvalg og råd i ministerierne for at fremme spekulanternes interesser.

Penge fra skattely har herhjemme startet fire politiske partier op for at få de riges ønsker i toppen af dagsordenen. Desuden ender en fjerdedel af politikerne i stillinger ude i erhvervslivet efter tro tjeneste som tak for god service hos konsulentvirksomheder eller lobbyorganisationer. De penge som bankerne har rådighed over, sponsorerer politikernes liv og bolig. Finansvæsenet har indsigt og kontrol med alle politikernes formuer. Specielt de eksploderede priser på ejerboligerne har været gunstige for den enkelte politiker, og det har været en af de vigtigste grunde til politikernes begunstigelse af boligejerne. Mange politikere har nu tocifrede million formuer.

Du har rent faktisk mulighed for at sige fra overfor de kriminelle. Du siger nej til pusherne, lommetyvene og hælerne, de langfingrede og advokater. Sig ligeledes fra over for de storkriminelle banker med deres hvidvask, skattely- og udbytteskatsvindel. Kleptoman-boligspekulanterne såsom Blackstone plyndrer hele boligmarkedet og sætter huslejen op til 300 %, samtidigt med at de plyndrer Skattevæsenet. De neoliberale politikere og deres bagmænd milliardærerne plyndrer de sociale institutioner. Cheferne i socialcentrene rapser pengene som skulle have gået til kontanthjælpsmodtagerne. De arbejdsløse får frastjålet det de skulle have levet af, fordi de største supermarkeder stjæler gratis arbejdskraft for milliarder, hvert år. De langfingrede private aktører ved jobcentrene lever af klienternes penge, de er tyveknægte. Milliarderne udplyndres fra underklassen og føres opad til erhvervslivet og overklassen. Politikerne negler lokalskolerne, op mod 600 skoler er nu lukkede for at give skattelettelser til overklasen.

Hanne Utoft, kjeld jensen, Pia Nielsen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Karsten Lundsby, Kim Houmøller, Erik Winberg, Eva Schwanenflügel, Viggo Okholm og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Mikael Jensen:
Godt indlæg, men hvordan definerer du arbejderklassen-jeg er ikke sikker på at 40% mener de tilhører den.

Eva Schwanenflügel

"Aisha har boet i Mjølnerparken i 26 år. Som barn klatrede hun på klatrestativet nedenfor. Nu er det hendes børn, der bruger legepladsen. Igennem årene er området blevet mere attraktivt, synes hun. Der er kommet metro et stenkast herfra. Det betyder, at hendes søn selv kan komme i skole."

Netop det, at de førhen så uattraktive boligområder er blevet renoverede, og at der nu er bedre offentlig transport, gør at disse er 'modnet' til frasalg til private, nedrivning med salg til private samt byggeopgaver til det private erhvervsliv, til studieboliger eller andet.

Aisha, Leila og deres forældre og børn må derfor skubbes ud af boligerne, så mere velstående borgere kan flytte ind.

Ved at udnævne områderne til 'ghettoer', har politikerne gjort hele denne svinske og diskriminerende dagsorden legitim i størstedelen af befolkningens øjne, og undgår dermed store protester.

Det drejer sig trods alt bare om "dem, vi ikke kan lide" - de ANDRE.

Hanne Utoft, kjeld jensen, Pia Nielsen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Karsten Lundsby, René Arestrup, Herdis Weins og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Da de ofte har lav indkomst, er udbuddet af boliger for familier med lav indkomst af stor betydning. Valgmulighederne på boligmarkedet er nemlig meget afhængig af, om man har råd til at købe en ejerbolig.

Det har vist sig, at indvandrerne sjældnere køber ejerboliger end andre med samme indkomst. Som forklaring er anført, at de har dårligere lånemuligheder, at nogen af dem sender penge hjem til familie i oprindelseslandet eller investerer dér, og at de har mindre stabile jobs og indkomst, som gør dem usikre på fremtiden.

De er derfor meget afhængige af adgang til lejeboliger med rimelige huslejer. "

https://videnskab.dk/kultur-samfund/byomraader-med-indvandrere-fravaelge...

Hanne Utoft, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Karsten Lundsby og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Det er fuldstændig uforståeligt, at politikerne har kunnet slippe afsted med denne socialpolitiske katastrofe.

Men det er tilsyneladende lykkedes dem at spinne et narrativ, der efterlader enhver form for eftertanke på evighedens losseplads.

De har uden tvivl spekuleret skamløst i de små-xenofobiske skvulp, der gennemsyrer hele gammel-Danmark, vel vidende at de dermed kan bane vej for yderligere udgrænsning af en hel befolkningsgruppe - uden alt for megen ballade.

Selv SF'ere synes fuldstændig at have tabt sutten i deres besættelse af 'sammenhængskraften.' Hvor er solidariteten med de svageste blevet af? Ja, blot ret og rimelighed? Eller endnu længere over: borgerlig anstændighed.

Fy for fanden!

Carsten Munk, Brian W. Andersen, Hanne Utoft, Nike Forsander Lorentsen, Hans Larsen, Gert Romme, Pia Nielsen, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, morten andersen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel og Susan Hansen anbefalede denne kommentar

Ghettopakken er en skændsel. De ansvarlige politikere er nogle
ignoranter.

Gert Romme, kjeld jensen, Bjarne Andersen, Susanne Kaspersen, Steffen Gliese, Viggo Okholm, Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Meningen med det møjsommeligt og tålmodigt opbyggede velfærdssamfund vendes imod borgerne, det er et ublodigt kup, der totalt ændrer netop det, der ER 'sammenhængskraften' i det danske samfund: at vi kan være sikre på aldrig at falde igennem det sociale sikkerhedsnet.
Det er selvfølgelig blevet gennemhullet i løbet af de seneste tre årtier, men kan bødes endnu.

Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Behovet for boliger, især bolig til overkommelige priser, er så akut i storbyerne at dem med de laveste indkomster presses ud. Der er områder i Danmark hvor almindelige mennesker ikke har råd til at bo. Endvidere er der ikke lejeboliger til udlejning overhovedet i de områder. Til gengæld bugner alle lokalaviser med ejerboliger til salg. Som en kontrast til de forfordelte rige områder, arbejder politikerne på at fjerne de fattige områder, ved at rive de fattige områders almennyttige boliger ned. I modsætning til de rige områder, arbejder politikerne på at tvangsfjerne de fattige områder. Forestil dig at du har et hus på en stille villavej. Så en dag kommer der nogle med bulldozere og jævner huset ned. Det er faktisk det som sker i disse dage.

Ikke bare har politikerne lavet love om at jævne gode sunde nyrenoverede boliger ned, de har også smadret indtægterne for 170.000 mennesker som nu ingen indtægter har mere. Vi kan ikke længere lade som om at tingene er normale, det er de ikke. Det er en krigserklæring. De neoliberale politikere har erklæret krig imod underklassen, imod hele det almennyttige boligsystem, imod alle lejerne. Det handler generelt om at afvikle velfærdssystemet samt de sociale institutioner, kort fortalt at ødelægge det samfund som blev opbygget over et hundrede år.

Vi er nødt til at erkende at magten ikke ligger i selveste demokratiet - det er ikke borgeren som bestemmer - men i stedet for mødes politikerne med stærke og ofte rige særinteresser, konsulentfirmaer der får 11 milliarder for den sociale nedbrydning hvert år, og arbejdsgiver-organisationer samt finansvæsenet, for derefter, i samarbejde med de samme, at udforme lovene som går vores interesser imod. Derfor bliver vores boliger revet ned, derfor bliver vi fordrevet fra hjem og kommuner, og må søge ud til fattigere udkantsområder, og derfor bliver vores levevilkår forringet over årtier - indtægterne bliver nedreguleret hvert år, bestemt i Folketinget.

De reelle magthavere, medierne, de borgerlige partier samt Socialdemokratiet efterlader befolkningen i den tro, at vi stadig lever i et land, hvor det repræsentative demokrati kan fjerne fattigdommen. Men det kommer kun til at ske den dag borgerne tager magten tilbage fra de 174.000 som lever i overklassen. Når det direkte demokrati klart ændrer fordelingen af den reelle magt i samfundet.

Heldigvis har de sociale bevægelser vokset sig stærke. Der er nu et massivt ønske om at forbedre forholdene for de socialt udsatte, børnene, de ældre og de unge. Hvis man ikke gør det fælles, taber man. Det er kun borgeren, der kan ændre samfundet, for kun derved bliver processen fra et samfund som udsætter de socialt udsatte for psykisk tortur, til aktivt deltagende i eget liv en realitet.

Det er os som må bekæmpe den fornedrende ulighed og fattigdom, og genopbygge samfundet fra bunden af, politikerne er ikke i stand til at styre sig selv, de standser ikke før vi tager affære, de har ingen empati for mennesket og ingen forståelse for hvad der er foregået i de sidste 20 år. Et systemskifte er nødvendigt, bogstaveligt talt. Derfor er er oprør på vej nedefra. Vi fastholder presset for konkrete sociale forandringer i hele systemet. Bekæmpelse af fattigdom, især børnefattigdom, var engang et nationalt mål i Danmark. Nu gør politikerne det præcist modsatte. Det er klart, at der skal en vilje til og en handlingsplan til bekæmpelse af fattigdommen. Det der mangler er et seriøst socialt lederskab, det finder vi ikke blandt politikerne.

Viggo Okholm, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Danmark er nu et eklatant eksempel på, hvad der sker, når den abstrakte og i realiteten ikke-selvstændigt-eksisterende værdi 'penge' tager overhånd på trods af virkelige, fundamentale og eksistentielle, samfundsopretholdende værdier såsom jagten på et retfærdigt samfund med garantier for alles rimelige liv.
Vi havde det, men i fuldkommen dumhed, fantasteri og afkobling fra virkeligheden har vore politikere og embedsmænd fastholdt og udviklet ideen om verden-som-lidelse, et meget udansk koncept.

Hanne Utoft, Gert Romme, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tvangsflytninger burde det ikke være en sag for Amnesti.

Eva Schwanenflügel

Mener du Amnesty International, Pia?

René Arestrup

Fra FNs verdenserklæring om menneskerettigheder, artikel 25:

'Enhver har ret til en sådan levefod, som er tilstrækkelig til hans og hans families sundhed og velvære, herunder til føde, klæder, BOLIG og lægehjælp og de nødvendige sociale goder...' (min fremhævning)

Ib Christoffersen

Det bliver svært med det lovkompleks der er indenfor lov om leje. Måske de kan trække den et årti, før retssystemet har givet et svar.