Læsetid: 5 min.

Borgerne blev opfordret til at komme med forslag til klimaloven. Men politikerne har ikke set dem

Klimaordførerne, der i december blev enige om Danmarks nye klimalov, har ikke set de 1.043 forslag til loven, som danskerne på opfordring fra den tidligere klimaminister har indsendt
Klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder det »helt afgørende« med borgerinddragelse og påpeger, at klimaloven har taget udgangspunkt i borgerforslaget om en klimalov, der fik over 68.000 underskrifter.

Klimaminister Dan Jørgensen (S) kalder det »helt afgørende« med borgerinddragelse og påpeger, at klimaloven har taget udgangspunkt i borgerforslaget om en klimalov, der fik over 68.000 underskrifter.

Thomas Sjørup

8. januar 2020

Ingen af de klimaordførere fra Folketingets partier, der i efteråret forhandlede Danmarks nye klimalov, har set de mere end tusind forslag til udformningen af loven, som borgerne har indsendt.

Borgerne blev ellers lovet, at deres forslag ville »danne grundlag for udformningen af en ny klimalov«, som der stod i Klimaministeriets pressemeddelelse.

Den tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) lancerede i april hjemmesiden givklimaetlov.dk og opfordrede i den forbindelse borgere til at bidrage med deres ideer til »fremtidens klimapolitik og en ny klimalov«.

»Klimaet er vores fælles ansvar,« lød det fra ministeren.

Men Venstre tabte magten ved folketingsvalget, en ny minister kom til, og ordførerne så først forslagene, da Information havde fået aktindsigt hos ministeriet og tirsdag bragte et uddrag.

Det møder hård kritik fra flere ordførere. En af dem er SF’s klimaordfører, Signe Munk.

»Når man beder folk lave et stykke arbejde og engagere sig i løsninger på klimakrisen, så skal man også tage dem seriøst. Det her afslører, at det ikke er godt nok. Det er respektløst,« siger hun.

DF’s Morten Messerschmidt er enig.

»Det er temmelig forstemmende, hvis folks store indsats ikke indgår på en eller anden måde,« siger han og bakkes op af De Konservatives klimaordfører, Mette Abildgaard.

»Det er at holde danskerne for nar, når vi politikere ikke ser deres bidrag. Jeg var ikke klar over, at der i forbindelse med folkehøringerne blev formuleret konkrete forslag til klimaloven,« skriver hun i en mail.

Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist, indvender mod sine kollegers kritik, at klimaloven, der blev indgået i december, adskiller sig fra den tidligere regerings idé om en klimalov ved at være rammeorienteriet.

De konkrete løsninger skal først findes i klimahandlingsplanen, som forhandles i foråret. Og det er netop primært konkrete løsninger, som borgerne har foreslået. Derfor skal forslagene bare være ordførerne i hænde inden da, hvis det står til Nordqvist.

»Nu skal vi i gang med klimahandlingsplanen, og så går jeg selvfølgelig ud fra, at alle bliver delagtiggjort i de gode forslag, som folk er kommet med. Når man har bedt borgerne involvere sig, er det afsindig vigtigt, at man også lader dem byde ind,« siger Rasmus Nordqvist.

Ikke mit ansvar

Foruden SF, Dansk Folkeparti og De Konservative kritiserer De Radikale, Enhedslisten og Venstre også, at borgernes forslag ikke er blevet delt med ordførerne. Danskerne var jo blevet lovet, at forslagene ville danne grundlaget for en ny klimalov, og derfor skulle materialet have været uddelt forud for forhandlingerne, mener de.

Klimaordførerne er dog ikke enige om, hvorhen fingeren skal pege, når skylden skal placeres. Om det er den nyvalgte klimaminister, der burde have sikret, at forslagene blev udleveret, eller om ansvaret lå hos Venstres klimaordfører, Thomas Danielsen, eller den tidligere minister Lars Christian Lilleholt (V), som burde have gjort opmærksom på, at forslagene var indsamlet på deres initiativ.

Information har spurgt alle ordførerne, der deltog i forhandlingerne, om ikke de selv kunne have nævnt, at der i foråret fandt en indsamling af ideer sted.

Det afviser blandt andre Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt.

»Jeg betragter det ikke som mit bord. Jeg sad ikke i Folketinget, så jeg har ikke haft lejlighed til at være opmærksom på det. Hvis man skal pege på andre end ministeren, skulle det være det parti, der havde ministerposten forinden. Det er ikke, fordi jeg ikke vil påtage mig ansvaret, men lige her har jeg ikke kendt noget til det,« siger Morten Messerschmidt.

Også De Radikale mener, at Venstre bærer en del af ansvaret for, at de øvrige ordførere ikke er blevet gjort opmærksom på de indsamlede forslag.

»Det er den, der lover, at det kommer med til forhandlingerne, der står med et problem og et løfte,« siger klimaordfører Ida Auken.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, kalder det »problematisk« og »uholdbart«, at forslagene ikke er indgået i forhandlingerne. Men heller ikke hun kendte til forslagene, før Information kontaktede hende.

»Det er ret svært som ny på klimaområdet at have fuldt overblik over alle de initiativer, der er blevet sat i værk. Derfor må det være ministeriet, der oplyser os om, hvad der ligger af forarbejde,« siger Mai Villadsen.

Ole Birk Olesen (LA) skriver i en mail til Information, at heller ikke han har set forslagene. Han kommenterer ikke på, at de indsendte forslag ikke er blevet delt med ordførerne, men skriver i stedet, at han »aldrig« selv »ville have lavet sådan en hjemmeside med opfordring til at skrive ind«. I stedet bør man rådføre sig med eksperter, mener han.

Klimaordførerne opfordrer klimaminister Dan Jørgensen (S) til at sikre, at borgernes forslag i stedet indgår i arbejdet med klimahandlingsplanen. De Radikales Ida Auken kalder det useriøst, at hun ikke har set forslagene tidligere, men ser frem til at læse dem forud for arbejdet med klimahandlingsplanen.

»Jeg mener ikke, det nødvendigvis er spildt arbejde for de borgere. Det vil være rigtig godt at tage dem videre til klimahandlingsplanen, hvor borgerinddragelse er helt centralt.«

Heller ikke ministerens ansvar

Den tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) afviser klart, at han eller Venstre skulle have ansvar for at bringe forslagene videre.

»Jeg er dybt forundret over, at ministeren ikke har bragt dem ind. Jeg er dybt, dybt, dybt skuffet over, at ministeren vælger ikke at lytte til de mange gode borgerforslag,« siger Lars Christian Lilleholt og gentager, at det »ene og alene er ministerens ansvar«.

– Så du mener ikke, at Venstre havde noget ansvar for at gøre opmærksom på, at du som minister havde stået for den indsamling?

»Nej, intet.«

Også den nyvalgte klimaminister, Dan Jørgensen (S), afviser, at ansvaret ligger hos ham. Han påpeger, at ingen af ordførerne har ytret ønske om at se forslagene – heller ikke under forhandlingerne.

»Jeg synes ærlig talt, at det er en smule hyklerisk af Venstre. De forsømmer den grønne omstilling i fire år. Så sætter de en kampagne i gang, få uger før valget udskrives, og modtager forslagene for så at glemme alt om dem,« skriver Dan Jørgensen.

Han kalder det »helt afgørende« med borgerinddragelse og påpeger, at klimaloven har taget udgangspunkt i borgerforslaget om en klimalov, der fik over 68.000 underskrifter.»En stor del af forslagene handler i øvrigt om virkemidler og er dermed ikke så relevante for klimaloven, som jo handler om målsætningen og rammerne. Jeg har sendt forslagene til udvalget og ser frem til at høre, hvordan de ønsker at arbejde videre med dem,« skriver Dan Jørgensen til Information.

Her er 16 af de forslag, der i 2019 indsamlet blandt danskerne. Information har fået aktindsigt i drømmene, der blandt andet handler om beskatning af rideheste, beskæring af børnepengene, hvis man får mere end to børn, og at gøre klimavenlig livsstil som cykling til og fra arbejde til en folkesport
Læs også
Vi har en regering, som prøver at markere sig på det grønne, men som faktisk ikke er klar til at tage tyren ved hornene og lave den omstilling, som skal til, mener Frederik Roland Sandby, der er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse og formand for 350 Klimabevægelsen i Danmark.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Eva Schwanenflügel
  • Dorte Sørensen
  • Niels-Simon Larsen
Eva Schwanenflügel, Dorte Sørensen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

ganske som borgerforslag.dk, en narresut.

Tommy Clausen, Klaus Lundahl Engelholt, Peter Knap, Hans Larsen, Lillian Larsen, Mogens Holme og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Vores folkevalgte strudse-politikere stikker hoved i busken.

Det er skruen uden ende, vælgerne må nu sansynligvis, fortsat skulle hører på vores folkevalgte politikeres vrøvle, når de taler om økonomisk vækst og overforbruget uden, at vores folkevalgte politikere samtidig forholder sig til, den af denne økonomisk vækst og dette overforbrug afledte acceleration af de menneskeskabte klimaforandringer.

Vores folkevalgte politikere tror tilsyneladende befolkningen er uden evne til at forstå, at deres usammenhængende politik, stjæler vores børns fremtid.

Det hjælper naturligvis ikke noget, at vores folkevalgte politikere holder sig for ørene, når vælgerne konfrontere dem med deres usammenhængende politik og kommer med forslag til løsninger til opretning på deres politiske håndværks mangler og vildfarelse for genetablering af den tillid vores folkevalgte politikere har misbrugt i årtier.

Vælgerne kan godt se og hører jer!

Hvorfor lytter vores politikere ikke til befolkningen?

Det er tilsyneladende voldsomt provokerende, for vores folkevalgte politikere, på et helt personligt plan at skulle erkende, at lige nøjagtigt vores egne folkevalgte politikere personligt, er i den gruppe af overforbrugere, der udgør hovedproblemet i CO2 udledning problematikken.

Vores folkevalgte politikere, ønsker derfor langt hellere, at skabe ændrede handlingsmønster der i tillæg til deres eget liv, involvere ændringer for befolkningen, der er væsentlig mindre bemidlede end vores folkevalgte politikere selv er, hvilket er voldsomt provokerende, da det er uden nogen reel effekt i målbar CO2 udledningsreduktion.

‘De gule veste’ er udsprunget af denne type ført politik af franske folkevalgte politikere.

Her er en liste over det overforbrug politikerne må adressere, hvis der skal opnås målbar CO2 reduktion i Danmark.

Slut med de største huse.
Slut med sommerhuse.
Slut med hjem nummer to.
Slut med prestige biler.
Slut med SUV biler.
Slut med to biler.
Slut med et liv konstant på farten.
Slut med et hyppigt flyver liv.
Slut med et business/first class flyver liv.
Slut med et eksorbitant overforbruger liv.

Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den globale CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Beregninger er fra Kevin Anderson.
(@KevinClimate) is Professor of Energy and Climate Change at the University of Manchester.

PS.
Bemærk ‘global’ CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Bent Gregersen, Tommy Clausen, Peter Knap, Thomas Tanghus, Arne Albatros Olsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar

Super.

Jeg føler mig sikker på at borgerforslag ikke vil blive brugt til at skabe total forvirring og apati.

Helt sikkert den rigtige vej fremad. Hvad kan gå galt?

Thomas Christensen

Søren Bro: Det ville klart være bedre hvis borgerforslagene førte til en folkeafstemning, fremfor et beslutningsforslag i folketinget. Men de giver dog en mulighed for at gøre folketinget klart opmærksom på ting der rører sig i befolkningen, og det har en værdi i sig selv.

Philip B. Johnsen

Det må mistænke, at vores folkevalgte politikere holder sig bevist for ørene, når vælgerne klager over deres mangelfulde udførsel af arbejdet, for personlig økonomisk vinding skyld.

Vores folkevalgte politikere er klar over kendsgerningerne.

De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt.
De rigeste 20% globalt er ansvarlig for 70% af CO2 udledningen globalt.

Alle beslutningstagere på det sidste COP25 og snart kommende COP26, har siden 1990, hvor den første IPCC rapport udkom, været vidne om at de menneskeskabte klimaforandringer overvejende handler om de rigeste 10-20% og deres overforbrug, der leder til CO2 udlednings udfordringen i kølvandet.

I 2018 er CO2 udledningen 67% højere end i 1990.

CO2 udledningen stiger fortsat i 2018 med 1,6%

Man kan som alle ved ikke blæse og have mel i munden samtidig!

Utroligt at stort set alle vasker deres hænder her og at de ikke kender til de indkomne forslag er da forhåbentlig løgn.
De kan sgu da ikke side i deres gemakker totalt blinde for de bevægelser der opstår rundt omkring.
At disse forslag måske ikke bare kan bruges er en anden sag,og vi må håbe at Rasmus Nordqist holder ord og sikrer at det nu kommer frem.

Stella Nielsen, Tommy Clausen, Peter Knap, Birte Pedersen, Søren Bro og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

Det kan nemt ende med klimaloven, som i Frankrig med protester eller muligvis mere sansynligt, som i Australien, hvor brandene raser lige nu, Australien fik en skattebaseret klimalov i 2007.

Hvis ikke klimaloven rettes mod problemet, hvor der kan reduceres målbart i CO2 udledningen, men i stedet bliver til symbolpolitik, hvor det skal se ud som om alle betaler til sagen, men hvor resultatet samlet set, ender med utilfredshed i den brede befolkning, fordi der ikke kommer målbare CO2 reduktion, da det i overvejende grad er de rigeste, der har stor CO2 udledning, der kan reduceres og omkostningerne ved symbolpolitik render med opmærksomheden ender, som i Australien, med en ny borgerlig regering der ruller hele aftalen tilbage.

Arne Albatros Olsen

" En ting er at folketinget partier skal blive nogenlunde enige, men hvis de osse skal inddrages i borgernes forslag, ja så bliver forvirringen da total. Det er da at forlange for meget af dem."

Philip B. Johnsen

En ting er for at CO2 udlednings reduktion kommer til at virker effektivt i Danmark, må tiltag målrettes så indgreb rettes mod, hvor der størst mulige CO2 reduktion, det er overforbruget de rige har, men det skal naturligvis kunne mærkes af alle, at det er nye tider, hvor alle arbejder målrettet på, at sikre vores børns fremtid.

De borgere der i forvejen har meget lidt forbrug og derfor minimalt CO2 udledning, de borgere skal naturligvis også mærke, at de gør noget nyt og godt.

Der burde naturligvis være focus på kortest mulig afstand til producenten af de vare vi forbruger, reparation og vedligehold frem for køb og smid væk kulturen, samt stødt stigende politisk krav til kvalitet og garanti på vare ved lovgivning.

Ti års garanti på en sparepærer f.eks.

Planlagt forældelse er et princip inden for industrielt design, hvor et givet produkt bevidst designes til at holde i en begrænset levetid, selvom det potentielt kunne holde længere.

Bent Gregersen, Tommy Clausen, Thomas Tanghus og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Lillian Larsen

Planlagt forældelse er ikke kun, at ting går i stykker. Det er også behovet for at mobilen skal kunne mere og mere og ikke længere er i stand til at bruges som før. Det kan også være et godt og velfungerende produkt, som erstattes af et nyt med visse mangler, så der kan sælges nye og bedre (med andre mangler}, som så erstattes af ...

Må vi ikke se de borgerforslag?
De ligger jo digitalt, så det kan ikke være en uoverkommelig opgave at tilrette og og organisere forslagene i en overskuelig form. De kan passende publiceres på miljøministeriets hjemmeside.

Rikke Nielsen

Philip B. Johnsen

"De rigeste 10% globalt er ansvarlig for 50% af CO2 udledningen globalt."

Hele Danmarks befolkning hører med til de 10% rigeste globalt... og så er det jo svært at pege fingre mod nogle bestemte, der er mere skyldige end andre.