Analyse
Læsetid: 4 min.

Dagpengespøgelset hjemsøger Mette Frederiksen

Socialdemokratiets onde ånd er dukket frem igen: En uhellig alliance mellem fagbevægelsen, De Radikale, Dansk Folkeparti og venstrefløjen forsøger nu at presse statsminister Mette Frederiksen til at stoppe den udhuling af dagpengesatserne, som for alvor tog fart under Helle Thorning-Schmidt
Mette Frederiksen (S) og hendes regering har andre prioriteter end dagpengene, sagde hun tidligere på ugen i folketingssalen. Spørgsmålet er, om støttepartierne og fagbevægelsen synes, at den forklaring holder i længden. 

Mette Frederiksen (S) og hendes regering har andre prioriteter end dagpengene, sagde hun tidligere på ugen i folketingssalen. Spørgsmålet er, om støttepartierne og fagbevægelsen synes, at den forklaring holder i længden. 

Ida Guldbæk Arentsen

Indland
25. januar 2020

Tålmodigheden er ved at slippe op i fagbevægelsen, venstrefløjen føler sig ført bag lyset, og her efter et halvt år er S-regeringen for alvor begyndt at skuffe forventningerne blandt de stærkeste støtter: Endnu en gang er det dagpengene, som skaber dårlig karma. Hele fundamentet under den danske flexicuritymodel er pludselig kommet i spil.

Kort før nytår lancerede fire store fagforbund, 3F, Dansk Metal, FOA og HK, en kampagne, der slog til lyd for, at politikerne på Christiansborg straks skulle tage ansvar for at genoprette dagpengesatserne. Nu skulle det udnyttes, at ’Røde Mette’ er kommet til magten. Men så enkelt fungerer dansk politik ikke længere. Socialdemokratiet har helt andre hensyn – ikke mindst at balancere magten hen over midten.

Problemet er ellers kontant: Den såkaldte kompensationsgrad – altså, hvor stor del af den normale løn, man får udbetalt som dagpenge – er faldet kraftigt i de senere år, fordi satserne ikke reguleres i samme takt som lønningerne, og samtidig er dagpengeperioden blevet halveret ad flere omgange. I løbet af en generation er satserne faldet fra at udgøre 63 procent af gennemsnitslønnen til at udgøre blot 44 procent i 2025.

Reaktionen fra S-regeringen har imidlertid gjort ondt værre: Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har pure afvist at reagere på alarmopkaldet fra fagbevægelsen. Han vil ikke indkalde til drøftelser eller forhandlinger. S-regeringen vil hellere bruge den bugnende statskasse på at finansiere egne valgløfter.

Den uhellige alliance

Under tirsdagens partilederdebat i Folketinget forsøgte statsminister Mette Frederiksen (S) definitivt at lægge debatten død: »Når der det gælder arbejdsmarkedspolitik, så har vi gjort vores stilling op, og det er at få sikret en ret til tidligere tilbagetrækning for dem, der er nedslidte.«

Sådan er det jo, må man forstå på Mette Frederiksen. Punktum. Og dog. For helt så enkelt fungerer dansk politik trods alt heller ikke.

Grundproblemet for regeringstoppen er, at Socialdemokratiet ikke har 90 mandater selv i Folketinget, og derfor er afhængigt af parlamentarisk støtte. Og før eller siden skal der afregnes: Alle store aftaler og tiltag kan jo ikke udskydes i det uendelige, og alle tre støttepartier kan heller ikke ignoreres. Hvad der først virker modigt, kan dermed hurtigt komme til at fremstå hovmodigt.

Fagbevægelsens nytårskampagne har sat en slagkraftig dagsorden, der ikke vil forsvinde lige med det samme. Tværtimod. Dagpengespørgsmålet er en folkesag, der berører millioner af lønmodtagere. Regeringens tre støttepartier har tydeligvis heller ikke tænkt sig at skrue ned for retorikken.

Enhedslisten fremsætter et beslutningsforslag, som afkræver regeringen at »indkalde til forhandlinger i indeværende folketingssamling med henblik på at stoppe udhulingen af dagpengene«. Også SF er på krigsstien, og som et særsyn støttes kravet om dagpengeforhandlinger ligefrem af såvel De Radikale som Dansk Folkeparti.

Selv om denne nye, uhellige alliance af partier ikke har flertal alene, vil de kunne gøre livet surt for Socialdemokratiet.

Som en tragisk gentagelse af daværende S-statsminister Helle Thorning-Schmidts problemer med netop dagpengespørgsmålet kan statsminister Mette Frederiksen være på vej mod at filtre sig selv ind i en sprængfarlig hårdknude, der vil svække opbakningen til S-regeringen – og som i hvert fald udvasker den røde profil.

Skuffede forventninger

Genoplivningen af dagpengespøgelset vil næppe kunne undgå at sætte gang i dynamikker, som i første omgang vil øge den spirende skuffelse over S-regeringens økonomiske prioriteter, og som i anden omgang vil kunne skabe tvivl om, hvor stort et kursskifte, der egentlig er sket med regeringsskiftet.

Dagpengespørgsmålet fungerer som en form for moderne klassemarkør: Er Mette Frederiksen i virkeligheden i gang med at videreføre de senere årtiers borgerlige reformpolitik i bredeste forstand? For hvis ikke en socialdemokratisk regering skal rette op på en udhuling af dagpengene, hvem skal så?

Forviklingerne om fremtidens dagpenge vil under alle omstændigheder komme til at spille en nøglerolle i forhandlingerne om Mette Frederiksens eget personlige prestigeprojekt, nemlig tilbuddet om tidligere folkepension til bryggeriarbejderen Arne og alle de andre, der har knoklet siden teenagealderen.

S-regeringen kan fortsat ikke mønstre et gangbart flertal for valgløftet, og når det længe ventede udspil til en konkret løsning en skønne dag lægges offentligt frem, vil Socialdemokratiet være nødt til at udvise en større forhandlingsvilje end hidtil simpelthen for at kunne pusle et flertal sammen. Og en bred dagpengeløsning kan her blive tryllemidlet, som forløser Mette Frederiksens valgløfte. Den aktuelle tilbageholdenhed kan altså være taktisk bestemt.

Men inden da kan meget også nå at gå grueligt galt for både S-regeringen og toppen i fagbevægelsen: Vreden over S-regeringens afvisning af en dagpengeløsning kan i de kommende uger flamme følelserne yderligere op i de tilspidsede forhandlinger om private overenskomster. Mange aktivister vil hellere have mere i dagpenge, end de vil have muligheden for at kunne trække sig lidt tidligere tilbage på folkepensionssats.

Nejbevægelsen har kort sagt fået ekstra skyts, og spændingerne vil kun forstærke billedet af Mette Frederiksen, der skridt for skridt trækkes baglæns frem mod en position, der minder mere og mere om, hvor Helle Thorning-Schmidt stod og vaklede, da dagpengespørgsmålet sidst var ved at flå Socialdemokratiet i stykker.

Lars Trier Mogensen skriver politiske analyser i Information og er chefredaktør for nyhedsbrevet /dkpol, som udgives af Føljeton.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dorte Sørensen

Kan man ikke sige, at MF og socialdemokraterne har fået en kæmpe chance for at udbedre nedbruddet af dagpengesystemet, der blev ødelagt bl.a. med RV og DF stemmer - nu vil disse partier godt være med at genoprette dagpengesystemet - så tag dog muligheden og forsøg at genoprette de forsikredes sikkerhedsnet og genskabelsen af arbejdsmarkedets sikkerhedsnet der gav mulighed for et fleksibelt arbejdsmarked.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, patrick scholer, Estermarie Mandelquist, Bjarne Andersen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen, Bent Gregersen, Peter Hansen, Helle Walther og Gert Romme anbefalede denne kommentar

MF er værre end Putin.

Måske havde Uffe Elbæk alt hans kaos til trods været et bedre valg.
Men vi vælger jo traditionelt kun de personer, der allerede har skuffet os.

Peter Beck-Lauritzen, Lars Løfgren, Steffen Gliese, Bjarne Andersen, Erik Winberg, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Mikkel Zess, Jens Erik Starup, Lise Lotte Rahbek og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Helle Walther

Dagpengeproblemet løses, når Arne er på plads efter overenskomstforhandlingerne. Men R vil jo ikke det samme som Ø, SF og måske DF, så der er ikke et flertal bag. OG finasieringen skal også være på plads. Arne er et valgløfte, det er regulering af dagpenge ikke, men klart hverken folkepensionen eller dagpengene skal udhules som det sker nu. Pengene skal bare være der, og det er det, det kniber med. V har sagt skattestop, så gad vide hvor de vil finde penge til forslag om CO 2 afgifter på madvarer. Politik er blevet mere udfordrende med alt det man gerne vil.....men som koster kassen.

Som jeg ser det, så er dagpenge spørgsmålet både vigtige og mere presserende end både Arnes pension og klima!

Det handler om tryghed i hverdagen og hele velfærdssamfundets grundsubstans, hvor mange skal komme i økonomisk deroute før trygheden genoprettes?

Ps. Hvis folk får tilbudt et arbejde og er i arbejde, så kan det i princippet være ligegyldig hvor længe dagpenge perioden er, og hvor mange dagpenge man får!

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Morten Poulsen

Fagbevægelsen kan også tage sagen i egen hånd og kræve markant længere opsigelsesvarsler. Folketinget har alligevel brugt de sidste 25 år på at skodde flexicurity-modellen.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Christel Larsen, Lars Løfgren, Peter Hansen, Steffen Gliese, Kim Houmøller, Bjarne Andersen, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Valget står i mellem socialforræderi eller socialdemokrati !

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Susan Hansen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Socialdemokratiets store plan om tidligere pension til Arne og kompagni er ligeså meget fugle på taget som det grandiose løfte om danske asyllejre i de såkaldte 'nærområder', (noget Mattias Tesfaye uheldigvis kom til at sige i Berlingske).

Mon ikke det efterhånden er ved at gå op for de fleste, at udhulingen af dagpenge snart vil gøre flexicurity-modellen helt ubrugelig?
Ihvertfald har rigtig mange fagforeninger indført lønforsikringer og sundhedsforsikringer, for deres medlemmer kan ikke leve af dagpengesatsen længere.

Symbolistisk udlændingepolitik og 'tryghedspakker' med øget overvågning kan ikke stå alene..

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Arne Albatros Olsen, Dorte Sørensen, Ole Rasmussen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Ole Rasmussen

Fra min stol stiller jeg mig for tiden spørgsmålet. Hvilken samfundsmodel er det Mette Frederiksen vil have. Fællesskab fra fortiden skal redde nutiden, er det det, men hvilken fortid har hun i tankerne? Hun siger mere velfærd, javel, men hun forklarer ikke hvordan, og vil ikke fortælle hvem der skal betale den? Klimaregningen vil hun heller ikke fremlægge, uha, ingen må blive fattigere, og på den måde skubber hun de stadig stigende problemer foran sig. Det hele skal nok gå, hvis vi bare er tålmodige, er svaret. Hvis først landets øverste placerede forvaltningschefer svindler og bedrager til egen fordel på bekostning af fællesskabet, og der ikke gribes ind, så holder italesættelsen af den socialdemokratiske model ikke. kun Tesfaye og Pernille har til dato sagt det som det er, og det er altså ikke ved at gøre store grupper i samfundet fattigere end de allerede, at der kommer velfærd dumpende ned i hendes turban. Det kommunale system svigter børn og ældre for at sikre sig selv, og hendes politik virker efterhånden lidt hovedløs. Anklager nu Venstre for manglende opbakning til hendes projekter, jeg mener, det sejler jo.

Peter Beck-Lauritzen, Eva Schwanenflügel og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det handler om at genoprette den demokratiske balance, så flertallet har magtmidler overfor det besiddende mindretal. De våben fjernede Nyrupregeringen med aktivering for dagpengene og efterhånden også uden genoptjening og andre almindeligt gældende regler på arbejdsmarkedet, herunder pligten til at arbejde udenfor sit organisationsområde. Folk har glemt, at disse rettigheder med god grund eksisterede: at flertallet i befolkningen, lønmodtagerne, skal sikres først.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Lars Løfgren, Ebbe Overbye, Bjarne Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Helle Walther, først finder man ud af, hvad man vil, så finder man finansieringen - og den ligger i statskassen, i vores umådeligt rige, men ikke længere socialt afbalancerede land.
Desværre har folk også ladet sig besnakke, så de finder det uretfærdigt, hvis man f.eks. vil lægge en lovfæstet indkomstgrænse over de højeste indtægter, det er ellers noget, selv det åh, så borgerlige Schweiz kan finde ud af at diskutere og henad vejen indføre (ligesom borgerløn nok også skal komme dér i løbet det kommende årti).
Penge er blevet en fetish, en guddom, i stedet for den simpleste form for infrastruktur til at flytte ressourcer fra et område i samfundet, hvor værdien indtjenes, til et anden, hvor den forbruges.

Kim Folke Knudsen, Peter Beck-Lauritzen, Lise Lotte Rahbek, Estermarie Mandelquist, Ole Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Else Marie Arevad

Det ender med private forsikringer mod arbejdsløshed.

Kim Folke Knudsen, Erik Fuglsang og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Sådan er det skam allerede, Else - desværre.

Eva Schwanenflügel

Undskyld, Else Marie, skulle der naturligvis have stået:-)

Erik Fuglsang

@Else Marie Arevad
26. januar, 2020 - 20:00

Der er allerede en del, der tegner en lønforsikring som en slags overbygning til a-kassen

Kim Folke Knudsen

Socialdemokraternes reaktion udstiller hulheden i partiets kritik af Det Radikale Venstre, da sidstnævnte parti traf den helt håbløse beslutning, at lægge stemmer til indførelsen af en 2 årig dagpengeperiode.

Nu nærmer vi os realiteterne - hvem er de arbejdsløse borgeres ven på Christiansborg ?

Socialdemokraterne ?
Dansk Folkeparti ?
VLAK Det Blå Marionet Teater i lommen på DF fra år 2015-2019 ?
SF ?

Enhedslisten og Alternativet er for mig at se de eneste partier, som reelt igennem de politiske debatter har taget sig af de arbejdsløse ved at rejse forespørgsler i Folketinget og holde fast i de negative konsekvenser, som utallige skæbner har oplevet, når de er røget ud af dagpengesystemet og over i det endnu mere dysfunktionelle Kontanthjælpssystem. Begge systemer er gennemsyret af mistillid overfor borgerne og en til tider umådelige ringe indsats for at få borgere i arbejde igen.

Årsagerne til dette er mange og ikke kun systemets dysfunktionalitet. Danske arbejdsgivere har meget travlt med at smide cv og ansøgninger i skraldespanden, når det går op for dem, at der er en ansøger, som har været for længe udenfor arbejdsmarkedet altså for længe ifølge arbejdsgiveren.

Det er en hjørnesten i Velfærdsstaten, at der skabes tryghed for borgerne, når der ikke er et job til dem. Det er kernen og solidariteten i dagpengesystemet, som er meget vigtig, og som 10 års negativ indsats fra Christiansborg især fra de borgerlige regeringer i lommen på DF har været med til at udhule. Jeg begriber ikke, at danskerne helt passivt affinder sig med denne demontage af deres sociale tryghed. Har de alle formuer på kistebunden og kan forsikre sig selv ?

Jeg synes det vigtigste nu: Det er ikke at hæve dagpengesatsen. Skal det ske, så må der gerne følge en vis medfinansiering med fra de forsikrede selv. Det vigtigste er at udvide dagpengeordningen, så flere og flere bliver indenfor forsikringen og ikke falder igennem og tabes på gulvet.

2 års dagpenge for alle mellem 18-49 år.
3 års dagpenge periode for alle mellem 50-60 år.
5 års dagpenge periode for alle over 60 år ( erstatter bortfaldet af efterlønnen )
1 måneds genoptjeningsperiode for genoptjening af dagpengeadgang.
Over 22 timers ugentlig beskæftigelse skal give ret til fuld dagpengedækning svarende til brutto nu +19.083 DKK/MÅNED.
Dagpengeadgangen skal udvides, så fleksjob og seniorjob giver adgang til dagpengeret på linie med alle andre.
Uddannelsespraktik, job med løntilskud, virksomhedspraktik tæller med i genoptjeningsperioden for dagpenge.

Der skal oprettes en uddannelsesfond, hvor alle arbejdsmarkedets parter betaler ind via bidrag. Fonden skal finansiere længerevarende omskoling og efteruddannelsesforløb for de ledige borgere, så de er i stand til at kunne skrifte branche og udbygge deres kompetencer.

Der er brug for markant nytænkning. Løs problemet med nedslidning ved at se dagpengesystemet som en forsikring dels mod arbejdsløshed men også som en foranstaltning, hvor nedslidte seniorer er sikret en nogenlunde ordentlig ydelse, indtil de afklares til enten seniorpension, fleksjob, eller tidligere pensionering.

Derfor skal følgende også tænkes med.

Seniorpension skal kunne bevilges alle ansøgere, så snart de er fyldt 60 år.
Private pensioner skal kunne udbetales til alle fra de er fyldt 60 år. Ikke noget med at Øvrigheden skal bestemme, at du må ikke bruge din pension før du er 65 år eller ældre.

Dagpengesatsen Der skal være mulighed for at tegne en selvforsikring, som giver ret til et højere dagpengeniveau end de nuværende +19.083 DKK/MÅNED, mod at bidraget til A-kassen forhøjes.

Jeg er helt enig med Morten Poulsen i debattråden som siger, at såfremt politikerne ikke flytter sig så må vi arbejde for længere opsigelsesvarsler ved OK forhandlingerne.

Dorte Sørensens indlæg øverst i debattråden er hele pointen værd. Ja netop brug anledningen til at få genåbnet spørgsmålet om et bedre og mere tryggere arbejdsmarked og en bedre dagpengeordning end nu. Vi er nød til at presse på fra græsrøddernes side, ellers så sker det ikke noget i denne sag og de arbejdsløse borgere overhales af andre ønsker til nye velfærdsforbedringer eller af nye forslag til skattelettelser.

Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar