Baggrund
Læsetid: 3 min.

Ekspert: Man kan aldrig lave et udligningssystem, som gør alle glade

Regeringen vil have større grad af omfordeling, et mere simpelt system og gøre op med de nuværende uretfærdigheder i det kommunale udligningssystem. Men systemet er kompliceret og præget af så mange kommunale særinteresser, at det altid vil blive kritiseret, påpeger ekspert
Social- og indenrigsminister Astrid Krag og fungerende finansminister Morten Bødskov holdt torsdag pressemøde om regeringens udspil til en udligningsreform.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag og fungerende finansminister Morten Bødskov holdt torsdag pressemøde om regeringens udspil til en udligningsreform.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
31. januar 2020

På overfladen lyder det simpelt og principielt, men i detaljen er det kompliceret i en grad, så de fleste står af.

Med en reform af udligningssystemet vil regeringen lade de rige kommuner med et højt skattegrundlag og færre sociale udgifter betale mere til de fattige kommuner, som har brug for pengene til at klare stigende udgifter til blandt andet ældre og socialt udsatte.

Som social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) formulerede det torsdag:

»Vores udspil handler om retfærdighed og velfærd, og at Danmark er for lille til store forskelle. Borgerne skal ikke opleve, at kvaliteten af velfærden er helt forskellig fra kommune til kommune.«

Med forslaget vil regeringen flytte 1,4 milliarder kroner fra de velstillede kommuner i Nordsjælland og hovedstadsområdet til provins- og yderkommunerne:

»Jeg vil gerne appellere til solidaritet fra de nordsjællandske kommuner,« sagde Astrid Krag på et pressemøde.

Regeringen valgte dog ikke i første omgang at fremlægge de præcise tal for, hvor meget de enkelte kommuner skal give og modtage med det nye system. Dem vil regeringen i stedet give til de politiske partier, når forhandlingerne begynder fredag.

Herefter vil den store diskussion om retfærdigheden i systemet for alvor tage fat, lyder det fra Kurt Houlberg, der er professor i kommunaløkonomi og tilknyttet VIVE – Det Nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd.

»Nogle kommuner vil være utilfredse med, at de skal af med flere penge, mens andre vil være utilfredse med, at de får for lidt i forhold til de massive problemer, de står med,« siger han.

Skævheder i det gamle system

Det kommunale udligningssystem er ekstremt komplekst og bygger på en række forskellige ordninger, som skal forsøge at kompensere for de forskellige udfordringer, kommunerne står med.

Det gælder for eksempel på ældreområdet, på beskæftigelsesområdet og på socialområdet. Og det komplicerede består i, hvordan man fastsætter de overordnede kriterier for, hvornår en kommune har behov for en øget grad af udligning, og hvordan man prioriterer imellem de forskellige ordninger. 

I forslaget til en reform lægger regeringen blandt andet op til ændringer af udligningerne på udlændingeområdet, ændringer på beskæftigelsesområdet, et ændret boligkriterie samt en øgning af tilskuddet til de kommuner, der står med store sociale udgifter.

Ud over at omfordele flere penge skal et nyt udligningssystem også gøre op med nogle af de skævheder, der har vist sig i det gamle system.

Det har for eksempel været muligt for de velhavende kommuner Frederiksberg og Gentofte at få del i en udligningspulje, der var tiltænkt fattige kommuner, som havde problemer med fraflytning fra kommunen. Det skete, efter at de to kommuner havde ryddet op i deres CPR-register. Regeringen vil nu ændre reglerne, så det reelt kun er de fattigste kommuner, der kan få del i de midler.

Regeringen foreslår også en bagudrettet kompensation på 1,1 milliard kroner til de kommuner, der tidligere har fået for lidt i udligningstilskud som følge af manglende uddannelsesoplysninger.

Kompleksiteten

Særinteresser fra partiernes kommunale bagland er dog også med til at komplicere en reform af udligningssystemet.

VLAK-regeringen måtte efter et treårigt arbejde på embedsmandsniveau opgive at gennemføre en reform i 2018, hvilket medførte kritik fra stort set alle sider. Det nuværende system har dog så mange problemer – der handler om forkerte datagrundlag, og at velfærdsopgaverne har udviklet sig – at det ifølge ministrene på pressemødet er en »bunden opgave« for regeringen at få gennemført en reform.

»Grundlæggende vil det her system altid blive udsat for kritik, fordi nogle kommuner mener, at det ikke bliver gjort på en retfærdig måde. Man får aldrig lavet det ultimative udligningssystem, som er uangribeligt fra alle sider,« siger Kurt Houlberg.

– Hvad med kompleksiteten? Gør regeringens forslag systemet mere gennemskueligt?

»Ja, på nogle punkter, men på andre punkter kan det godt gøre det mere kompliceret. Alle kan godt blive enige om, at man gerne vil have et mere simpelt system. Men omvendt har man også et system, som skal kunne håndtere rigtigt mange forskellige typer af udfordringer i kommunerne,« siger Kurt Houlberg.

»Og man kan ikke både gøre det mere nuanceret og i stand til at tage højde for de specifikke typer problemer og samtidigt gøre det mere simpelt.«

– Området er jo præget af mange særinteresser, fordi det påvirker kommunerne så forskelligt. Hvad vil konsekvenserne være, hvis det falder på gulvet igen?

»Det vil være et politisk nederlag for regeringen, men også for Christiansborg samlet set. Man kan altid diskutere, om det her er en tilstrækkelig reform eller bare en mindre justering, men der er behov for at lave nogle ændringer af systemet. Det er der også en politisk erkendelse af, og derfor er min forventning også, at der kommer en aftale,« siger Kurt Houlberg.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kristian Jensen

Man kan jo starte med at fjerne kommuneskatten. Det giver grobund til uretfærdighed, at nogle kommuner kan lokke de velbetalte til sig med lavere skat.