Straffen for terrorrelaterede forbrydelser skal op. Terrordømte skal kunne fratages retten til samvær med deres børn. Der skal indføres et opholdsforbud, så terrordømte kan få forbud mod at færdes i bestemte områder i op til ti år. Der skal kunne indføres kontaktforbud for personer, der er dømt for terror, og politiet skal have mulighed for uden retskendelse at gå ind i terrordømtes hjem efter endt straf og ransage computere for at sikre, at kontaktforbuddet bliver overholdt.
Det er elementer i den fremmedkrigerpakke, som regeringen fremlagde torsdag.
Men forslagene er »indgribende brud med dansk retstradition«.
Det vurderer Christian Brown Prener fra Aarhus Universitets juridiske institut, der arbejder på en ph.d. om fratagelse af statsborgerskab. Han var i december indkaldt til en høring i Folketingets Retsudvalg om den administrative fjernelse af fremmedkrigeres statsborgerskab.
»Man ændrer nogle helt centrale retsgarantier på et grundlag, som jeg synes er meget spinkelt,« siger han.
Regeringens planer blev præsenteret ved et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og justitsminister Nick Hækkerup.
»Vi vil mere direkte gå efter dem, der har vendt Danmark ryggen. Det handler om hårdere straf, og det handler om at overvåge dem, der vender tilbage,« sagde statsminister Mette Frederiksen.
»De mennesker, der er rejst ud for at kæmpe for Islamisk Stat eller en anden terrororganisation, de er ikke velkomne i Danmark.«
Forslagene bliver i begyndelsen af næste uge sendt i høring. Blandt forslagene er, at straframmen for terrorrelaterede forbrydelser forhøjes med to år, og at strafniveauet forhøjes i forhold til de domme, der afsiges i dag.
Justitsminister Nick Hækkerup fremhævede, at formålet med lovforslaget er at »minimere muligheden for, at terrordømte kan radikalisere andre«.
Justitsministeren mener ikke, at det er et skred i retssikkerheden, at politiet fremover skal kunne ransage hos terrordømte uden først at indhente retskendelser:
»Nej. Det her er ikke et nyt værktøj. Vi bruger det allerede mod rockere og bander og i forbindelse med seksualforbrydelser, og her er der ikke tale om, at der er en mistanke, som man følger op på, her er der tale om, at man følger op på en dom, der allerede er faldet,« forklarede justitsminister Nick Hækkerup ved pressemødet.
Glidebane
Christian Brown Prener er især kritisk over for, at terrordømte fremover skal kunne kontrolleres og overvåges i op til ti år, efter at de har afsonet, og at de skal kunne ransages uden kendelser.
»Det er en slags tillægsstraf, som går ud over den fængselsstraf, man allerede har afsonet,« siger Christian Brown Prener.
»Normalt, når folk har afsonet deres fængselsstraf, så betragter vi dem som rehabiliterede. Personer, som har afsonet deres fængselsdom, har som udgangspunkt de samme rettigheder som alle andre borgere. Det, som regeringen siger her, er, at efter du har afsonet den fængselsstraf, som domstolen har pålagt dig, så er der helt op til ti år efterfølgende, hvor du yderligere er underlagt det her kontakt- og opholdsforbud,« siger han – altså en slags ’efterstraf’.
»Der, hvor kæden så hopper helt af, det er, at for at opretholde kontaktforbuddet præsenterer regeringen en løsning, hvor politiet har adgang til at foretage ransagninger uden en dommerkendelse. Det vil sige, at politiet under justitsministeriets beføjelser selv vurderer, om der er den fornødne mistanke for, at man kan smadre døren ind og se på, hvad folk har i computerne.«
Der er en grund til, at ransagelser kræver en dommerkendelse, mener Christian Brown Prener.
»Det er et ekstremt indgreb i retten til privatliv, når politiet kræver adgang til ens hjem og ens computer og private tanker. Derfor skal politiet udelukkende have den mulighed, når en dommer vurderer det,« siger Christian Brown Prener, der betegner de nye forslag som en »glidebane«.
»Der bliver lovgivet i en ånd af frygt. Det er gode intentioner om at øge sikkerheden for den danske befolkning, men man er nødt til at spørge, om ikke det er nødvendigt at beskytte de grundlæggende frihedsrettigheder mod dårlig terrorlovgivning,« siger Christian Brown Prener.
Regeringens nye tiltag mod fremmedkrigere er især rettet mod folk, der har tilsluttet sig Islamisk Stat, sagde statsminister Mette Frederiksen:
»Det er et valg, man træffer for livet. Det er rigtig alvorlige forbrydelser, der er begået i regi af Islamisk Stat. Vores udgangspunkt er, at de mennesker, der er udrejst, de skal ikke hjem til Danmark igen.«
Der er ifølge Politiets Efterretningstjeneste, PET, 21 danske statsborgere i det, der er tilbage af Islamisk Stat. Det er PET’s vurdering, at mindst 150 personer siden 2012 er udrejst fra Danmark til Syrien og Irak. Tallet kan sagtens være højere. Mindst en fjerdedel formodes dræbt. Det er desuden PET’s vurdering, at godt en tredjedel af de udrejste er tilbage i Danmark.
Med i udspillet er også, at der nedsættes et udvalg, der inden sommer skal se på, hvordan børn kan anbringes uden for hjemmet i sager, hvor den ene eller begge forældre er terrordømte.
Det er forfærdende, hvad denne regering,støttet af såkaldt venstrefløjspartier og et 'liberalt' parti,er i færd med at gøre ved vort før så retsbaserede samfund.
Den gamle tese :lige ret for Loke som for Thor, synes at være forkastet til fordel for ? ja,for hvad...
Skal Danmark være en politistat.
Hvorfor skal det danske retsvæsen nu dømme flere og flere forskelligt - først fik folk i politisk udvalgte boligområder håre straffe og nu skal andre fratages deres børn og politiet skal have lov at komme uanmeldt i deres hjem efter straf udståelsen.
Hvad bliver det næste?
Vi kan ikke have der kommer fremmede folk udefra og trækker tæppet væk under det danske samfund. Og da slet ikke med de udfordringer vi står over for i en udfordret verden, som må tilpasse sig klimaforandringer, ressource knaphed og overbefolkning. Så tommelfinger op herfra for rettidig omhu.
De taler frygten op og retsstaten ud . Det ældste trick i bogen.
Det værste for mig er, at jeg ikke engang mere bliver overrasket, hver gang regeringen klipper hjørner af retssikkerheden.
Jeg har aldrig været og er stadig ikke bange for terror.
Men jeg er bange for
- om jeg kommer ind på en "forkert" hjemmeside eller følger en "forkert" på Twitter.
- om jeg har glemt at tage værktøj op af lommerne.
- om jeg har halstørklædet for langt oppe, når det er koldt.
- om mit tøj er for sort, hvis jeg er i nærheden af en politisk demonstration.
Og snart også om mit ansigt ligner en, som står i et register et sted.
udtrykket at "krydse rubicon" ( cæcar krydsede den lille norditalienske flod, rubicon som der ikke var tilladt for en stående hær i romertiden uden man hade opløst hæren) det handler basalt set om. at man gør det utænkelige, og efter det ja så er det utænkelige blevet hverdag, sådan, er det med angrebende på retsstaten, vi tænker ikke længere på det som utænkeligt. da det sker nu næsten dagligt.
Der er uden tvivl mange gode hensigter i de ideer man har kommet med her, problemet er bare meget enkelt vejen til helvede er brolagt med gode hensigter. og vi kan aldrig komme tilbage, til det der var før vi gjorde det utænkelige. det er som at få romerriget til at handle som om cæcar aldrig krydsede rubicon...... og resten er histoire.
vores demokrati og civilisation er langt mere truet end vi tror :-(
Alternativet er ikke en del af regeringens parlamentariske grundlag.
Jeg tror, at det er den her slags strammerpolitik, der sikrer rød blok et flertal, og som dermed gør, at de andre løfter kan opfyldes, f.eks. flere pædagoger per barn, flere børnepenge til folk på kontanthjælp, undskyldningen til Godhavnsdrengene, mere ambitiøse klimamål med mere.
Hvad er det dog for et monster vi på venstrefløjen har valgt at støtte? Det var ikke den form for politik jeg satte kryds ved i stemmeboksen. Der er vist kun én ting at gøre, regeringen bør væltes!
De bestemmende organer får vedtaget flere og flere fascistoide love alt imens de bliver svaere og svaere at holde ansvarlige jvf. den amputerede offentlighedslov.
Igen er det svært at se forskellen på denne regering og de sidste tyve års regeringer. Fortvivlende få folkevalgte evner at stå fast ift at beskytte de rettigheder, deres forgængere kæmpede for at sikre befolkningen i dette land. Ja, hvem kan man efterhånden komme i tanke om? Vi har valgt ræven til at vogte gæs.
For en god orden skyld: "Støttepartierne" udtaler bl.a. at det sidste udspil er et "skridt hen mod en politistat". Så nej; det er bestemt ikke den samlede "venstrefløj", der støtter disse tiltag!
- Og jeg er ingengang overrasket, det gør kun endnu mere trist og beskæmmende.
Retsstaten i frit fald, samtidig med at retsstaten besynges: som at, når begrænser vi den, så passer vi netop på den; kan I ikke selv høre og se vanviddet?
NU - er jeg faktisk blevet bange - for Socialdemokratiet og totalitære tiltag - dette er et skråplan, som jeg tænker, de færreste ville have forestillet sig i DK.
“Vi behandler Undermaaleren med al Omsigt og Kærlighed, men forbyder ham blot til Gengæld at formere sig.”
K.K. Steincke ;)
Socialdemokraternes kærlighed for menigmands velbefindende har tidligere bevæget sig med tidens halvbagte teorier og hang til statslig omsorg. Tusmørke på vej?
> Retsstaten i frit fald, samtidig med at retsstaten besynges: som at, når begrænser vi den, så passer vi netop på den; kan I ikke selv høre og se vanviddet?
Fuldkommen på linie med Hækkerups "Overvågning er frihed". Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der mon følger, men det er af et spor, vi har set før, og det endte som bekendt ikke godt.
Hvem driver super neo-liberalistisk politik? Det gør sosserne! De driver gæk med de naive gammel socialdemokrater, Regeringen er blevet brun.... og det vare vel ikke længe for skrå-remen kommer på plads, fy fan! Sikke lov forslag.
Der hvor kæden hoppede af var, at folk meldte sig ind i SS rejste ud af landet med den intention om at myrde og skabe storriget.
Da de så tabte og returnerede til landet, fik de lille eller ingen straf.
Det skabte traumer mistro og angst som har ledt til paranoia som præger hele mellemøsten i dag.
Informations typiske retsekspert, taler ud fra et intellektuelt og historisk perspektivt så smalt, det er ubegribeligt.
Kompleksiteten i problemstillingen bliver end ikke berørt.
Fox news.
Hørte justitsminister Nick Hækkerup i P1-morgen sige, at det med at politiet kan gå ind og kigge i folks telefoner , computer osv uden en dommerkendelse har været "lovligt" de sidste 10-årtid for bandemedlemmer , seksualforbrydere osv.
Men gør det sagen bedre?
Bør et mindste krav i et såkaldt retssamfund ikke altid være en dommerkendelse eller i hastesager en ansøgning om en dommerkendelse.
Når Socialdemokratiet og Venstre modsætter sig åbenhed i regeringsarbejdet osv. ved en ændring af "mørklægningsloven" så virker det da endnu mere grotesk, at der kræves endnu mere kontrol og eftersyn af andre borgere.
Ironisk kunne man yderligere tilføje:
Ja, - for vi vælter da også rundt i terrorister ☺
...næe, det er præcis hvad vi IKKE gør, og som dermed udstiller hvad der er under opsejling.
Bare vent til den røde revolution kommer. Så bliver det godt for de fattige og de svage. Se rundt i hele verden, hvor den røde revolution har bredt sin nænsomme hånd. Foreløbigt sidste med Kmer Rouge i front. Det var da en sejr for det gode liv? Eller sagt på en anden måde, hvor kommer det fata morgana fra fra, at venstrefløj er lig med det gode liv - bortset fra i parolerne?
Når jeg hører Mette Frederiksen, "Big Mother", sige "Jeg passer på Danmark", toner Putin og Trump og Erdogan frem på nethinden. Samme retorik. Sådan taler den "stærke mand" - i dette tilfælde kvinde. "Stol på mig - tænk ikke selv" er tankegangen bag. Sporene rundt om i verden skræmmer.
Hvad kan det ikke blive til på længere sigt?
Med den lovgivning bliver tidligere Syrienskrigere aldrig af-radikaliseret. Men det er måske netop meningen med samme lovgivning. For hvis de gjorde det , ville de jo ikke længere kunne bruges som et fjendebillede.
EL, SF og de Radikale er Fredriksens støttepiller. Tillykke med makkerskabet.
Det kan se skævt ud når man læser artiklen. Jeg hørte også Nick redegøre ganske godt i P1. Jeg syntes det lyder fornuftigt og afbalanceret.
Det lyder som en rimelig politiopgave, der er velafgrænset.
Alternativet ville sande til i ventetider, og koste helt uforholdsmæssigt i Advokater, så set fra en Advokat vinkel måske fornuftigt.
Jeg har længe regnet med,at der ville komme et eller andet modbydeligt fra denne regering.Jeg fik desværre ret.
Retssikkerheden gælder også for dem,vi ikke kan lide.Hvis de ikke har det,er det ikke noget retssamfund.Jeg er mere utryg ved regeringen end fremmedkrigerne,meget mere.
I denne ombæring er det fremmedkrigerne.
Hvem bliver de næste?
Der er ikke noget som et godt problem,hvis man er magthaver og vil gennemføre et eller andet grimt.For så har man en god undskyldning for at gøre det,det kan enhver jo se.Og hvis problemet ikke rigtig er der,må man tale det op så det ligner et stort problem.
Men Jens Flø er du ikke bange for,at med alle de nye love der bliver vedtaget som filler på folks rettigheder overfor statsmagtens kan få alvorlige følger - hvis en endnu mere hemningsløs magt indtager magten i Danmark.
Bør Danmark ikke være et så oplyst land, at "vi" ikke frivilligt indføre love der i den grad giver statsmagten redskaber, der kan misbruges og udvides ubegrænset.
Nej Dorte Sørensen. Det er en meget velafgrænset gruppe, og skal omkring domstolen for at komme i gruppen. I forvejen, er bandekriminelle, og seksualforbrydere omfattet af samme muligheder for overvågning. Og det er for en afgrænset periode.
Vi må for en sikkerheds skyld gå ud fra,at redskaber,der kan misbruges også vil blive det på et eller andet tidspunkt.Alt andet er for farligt.At vi har en demokratisk retsstat nu er ingen garanti for,at vi også har det i fremtiden.Det viser historien.
Men Jens Flø det er desværre set tidligere at begrænsede områder er udvidet. Det er jo også tilfælde her hvor bandemedlemmer, seksualforbrydere får selskab af fremmedkrigere.
Jeg må indrømme, at jeg føler mig utryg ved denne udvikling.
Jens Flø har ret. Preners betragtning, at enhver straf skal være udstået, når fængselsopholdet er overstået, og man derved er rehabiliteret, er ikke i overensstemmelse med praksis. Et forbud mod kontakter med bestemte personer eller mod at færdes bestemte steder har også virkning langt ud over et fængselsophold. Det er ikke rimeligt at kalde det et tillæg til straffen, det er simpelthen en del af straffen. Og det er slet ikke i nærheden af en vilkårlig bemyndigelse til kontrol fra myndighedernes side, netop fordi det forudsætter en dom.
Er der nogen, der for alvor tror på, at sådanne tiltag gør folk mindre radikaliserede, og hjælper på deres resocialisering? Jeg frygter da, at det vil virke lige modsat. Når man direkte siger, at terrorindblanding betyder, at man for livstid har meldt sig ud af samfundet, sådan som Mette F sagde i går, hvad skulle så være folks motivation til at forsøge at forbedre sig - selv folk, som faktisk kommer på bedre tanker? De er stemplede og smidt ud af samfundet på livstid, uanset hvad de gør.
@ Mikkel Zess
16. januar, 2020 - 22:02:
"Hvad er det dog for et monster vi på venstrefløjen har valgt at støtte? Det var ikke den form for politik jeg satte kryds ved i stemmeboksen. Der er vist kun én ting at gøre, regeringen bør væltes!"
Ja, regeringen burde væltes.
Men.. Hvad er alternativet? En blå regering ville med al sandsynlighed føre samme politik.
Og skulle fru Bigmother blive statsminister igen, kunne det blive en S-V regering.
Desværre er der stor opbakning i befolkningen til disse totalitære tiltag, fordi figenbladet der holdes op handler om 'dem vi ikke kan lide'.
Sålænge folk er overbeviste om, at det kun er 'de andre' (læs : udlændinge) det drejer sig om, vil flertallet støtte op om ideerne.
(Det har Socialdemokratiet iøvrigt for længst undersøgt til mindste detalje).
Det er nøjagtig det samme, når det gælder overvågning, hvor man bevidstløst accepterer det forslidte argument: "sålænge du ikke har noget at skjule, er du ikke i risiko for at blive udsat for strukturel uretfærdighed".
"Det er uhyyyggeligt", som opvaskerne siger i "Riget".
Desværre er det sådan at en Socialdemokratisk regering kan komme afsted med værre ting end en borgerlig og det uden støttepartierne siger fra.
Mette Frederiksen fører en politik, som gør det nærmest umuligt for de tidligere regeringspartier og DF at være i opposition til. Det må støttepartierne forholde sig mere end kritisk til.
Dorte Sørensen, det her tiltag gælder kun personer, der er dømt efter en terror paragraf. Der er ikke grund til bekymring for almindelige venstreorienterede, kun dem der vil lave terror som f.eks gamle røde armé fra Tyskland. Det samme for vores muslimske befolkning. Den vil jo tilsvarende være et værktøj for højreorienterede, der dømmes efter en terrorparagraf.
@ Jens Flø
Har du aldrig hørt om salami-metoden ?
"Har du aldrig hørt om salami-metoden ?"
I følge Hækkerup så bliver salamien jo større og større, jo mere man skærer af den.
Hvor i uddannelsessystemet er det, der er gået noget galt her? Det er åbenbart et regnestykke, som mange lader sig narre af.
Eva Schwanenflügel. Det er sikkert meget rigtigt at Venstre måske kommer til. Eller en SV regering dukker op.(sålænge magtgalningene kan holde hinanden ud) Jeg kan ikke indse at socialdemokratiets nyfundne fascisme er noget venstrefløjen under nogen omstændigheder bør støtte. Jeg vil ihvertfald ikke! Og så må jeg jo blive hjemme eller måske gøre hvad jeg hørte at nogle på den yderste venstrefløj gjorde ved sidste valg. Nemlig at stemme på Rasmus Paludan. Ikke fordi man kan li' ham eller hans politik, men fordi det er det tætteste man kommer på at smide en håndgranat i folketinget. SÅ kan MF se på hans vrængende grin hver dag.
En overskrift fra dagens DR:
"Mette Frederiksen roser Pia Kjærsgaard efter at have skiftet holdning: Hun så rigtigt"
Tak for kaffe!
Det ville da være ironisk om vi skulle høre Mette Frederiksen tale til Stram Kurs, og alvorligt proklamere: "I bliver aldrig stuerene!"
"Nemlig at stemme på Rasmus Paludan. Ikke fordi man kan li’ ham eller hans politik, men fordi det er det tætteste man kommer på at smide en håndgranat i folketinget"
Farlig strategi, som kan give bagslag. Problemet er, at det blot vil få S til at rykke yderligere til højre for at konkurrere med ham.
Ja. Det vil skille vandene!
Populisme og autokrati er substansen i regeringen.
Det yderst urovækkende.
Politikerne kan indkalde vore sønner til krig.
Ovenikøbet til krige sønnerne ikke selv tror på.
Men skulle en søn tage ud og kæmpe en krig han selv tror på, kaldes han terrorrist.
ps.
Det tilsyneladende politikernes sofistikeret måde at sikre sig magten på. Det rene diktatur.
Fra retsstat til politistat! Anstændige politikere søges.
Thomas Tanghus oo.o9 Så længe støttepartierne holder hånden under regeringen,samtykker de;kun handling ændrer tingenes tilstand. Den regering skal væltes.
“Regeringens fremmedkrigerpakke er et indgribende brud med dansk retsTRADITION” ... Man bør ikke holde fast i traditioner hvis de er uhensigtsmæssige!
At sikre almindelige borgeres sikkerhed og tryghed må være enhver statsmagts fornemmeste opgave!
Sider