Nyhed
Læsetid: 4 min.

Ekspert: Regeringens fremmedkrigerpakke er et indgribende brud med dansk retstradition

Regeringens nye udspil over for fremmedkrigere, hvor den blandt andet vil give politiet mulighed for at ransage uden retskendelse, »piller ved elementære retsgarantier«, siger ekspert
Regeringens nye udspil over for fremmedkrigere blev torsdag præsenteret ved et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og justitsminister Nick Hækkerup.

Regeringens nye udspil over for fremmedkrigere blev torsdag præsenteret ved et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og justitsminister Nick Hækkerup.

Niels Christian Vilmann

Indland
17. januar 2020

Straffen for terrorrelaterede forbrydelser skal op. Terrordømte skal kunne fratages retten til samvær med deres børn. Der skal indføres et opholdsforbud, så terrordømte kan få forbud mod at færdes i bestemte områder i op til ti år. Der skal kunne indføres kontaktforbud for personer, der er dømt for terror, og politiet skal have mulighed for uden retskendelse at gå ind i terrordømtes hjem efter endt straf og ransage computere for at sikre, at kontaktforbuddet bliver overholdt.

Det er elementer i den fremmedkrigerpakke, som regeringen fremlagde torsdag.

Men forslagene er »indgribende brud med dansk retstradition«.

Det vurderer Christian Brown Prener fra Aarhus Universitets juridiske institut, der arbejder på en ph.d. om fratagelse af statsborgerskab. Han var i december indkaldt til en høring i Folketingets Retsudvalg om den administrative fjernelse af fremmedkrigeres statsborgerskab.

»Man ændrer nogle helt centrale retsgarantier på et grundlag, som jeg synes er meget spinkelt,« siger han.

Regeringens planer blev præsenteret ved et pressemøde med statsminister Mette Frederiksen, udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye og justitsminister Nick Hækkerup.

»Vi vil mere direkte gå efter dem, der har vendt Danmark ryggen. Det handler om hårdere straf, og det handler om at overvåge dem, der vender tilbage,« sagde statsminister Mette Frederiksen.

»De mennesker, der er rejst ud for at kæmpe for Islamisk Stat eller en anden terrororganisation, de er ikke velkomne i Danmark.«

Forslagene bliver i begyndelsen af næste uge sendt i høring. Blandt forslagene er, at straframmen for terrorrelaterede forbrydelser forhøjes med to år, og at strafniveauet forhøjes i forhold til de domme, der afsiges i dag.

Justitsminister Nick Hækkerup fremhævede, at formålet med lovforslaget er at »minimere muligheden for, at terrordømte kan radikalisere andre«.

Justitsministeren mener ikke, at det er et skred i retssikkerheden, at politiet fremover skal kunne ransage hos terrordømte uden først at indhente retskendelser:

»Nej. Det her er ikke et nyt værktøj. Vi bruger det allerede mod rockere og bander og i forbindelse med seksualforbrydelser, og her er der ikke tale om, at der er en mistanke, som man følger op på, her er der tale om, at man følger op på en dom, der allerede er faldet,« forklarede justitsminister Nick Hækkerup ved pressemødet.

Glidebane

Christian Brown Prener er især kritisk over for, at terrordømte fremover skal kunne kontrolleres og overvåges i op til ti år, efter at de har afsonet, og at de skal kunne ransages uden kendelser.

»Det er en slags tillægsstraf, som går ud over den fængselsstraf, man allerede har afsonet,« siger Christian Brown Prener.

»Normalt, når folk har afsonet deres fængselsstraf, så betragter vi dem som rehabiliterede. Personer, som har afsonet deres fængselsdom, har som udgangspunkt de samme rettigheder som alle andre borgere. Det, som regeringen siger her, er, at efter du har afsonet den fængselsstraf, som domstolen har pålagt dig, så er der helt op til ti år efterfølgende, hvor du yderligere er underlagt det her kontakt- og opholdsforbud,« siger han – altså en slags ’efterstraf’.

»Der, hvor kæden så hopper helt af, det er, at for at opretholde kontaktforbuddet præsenterer regeringen en løsning, hvor politiet har adgang til at foretage ransagninger uden en dommerkendelse. Det vil sige, at politiet under justitsministeriets beføjelser selv vurderer, om der er den fornødne mistanke for, at man kan smadre døren ind og se på, hvad folk har i computerne.«

Der er en grund til, at ransagelser kræver en dommerkendelse, mener Christian Brown Prener.

»Det er et ekstremt indgreb i retten til privatliv, når politiet kræver adgang til ens hjem og ens computer og private tanker. Derfor skal politiet udelukkende have den mulighed, når en dommer vurderer det,« siger Christian Brown Prener, der betegner de nye forslag som en »glidebane«.

»Der bliver lovgivet i en ånd af frygt. Det er gode intentioner om at øge sikkerheden for den danske befolkning, men man er nødt til at spørge, om ikke det er nødvendigt at beskytte de grundlæggende frihedsrettigheder mod dårlig terrorlovgivning,« siger Christian Brown Prener.

Regeringens nye tiltag mod fremmedkrigere er især rettet mod folk, der har tilsluttet sig Islamisk Stat, sagde statsminister Mette Frederiksen:

»Det er et valg, man træffer for livet. Det er rigtig alvorlige forbrydelser, der er begået i regi af Islamisk Stat. Vores udgangspunkt er, at de mennesker, der er udrejst, de skal ikke hjem til Danmark igen.«

Der er ifølge Politiets Efterretningstjeneste, PET, 21 danske statsborgere i det, der er tilbage af Islamisk Stat. Det er PET’s vurdering, at mindst 150 personer siden 2012 er udrejst fra Danmark til Syrien og Irak. Tallet kan sagtens være højere. Mindst en fjerdedel formodes dræbt. Det er desuden PET’s vurdering, at godt en tredjedel af de udrejste er tilbage i Danmark.

Med i udspillet er også, at der nedsættes et udvalg, der inden sommer skal se på, hvordan børn kan anbringes uden for hjemmet i sager, hvor den ene eller begge forældre er terrordømte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Fra retsstat til politistat! Anstændige politikere søges."

Ret illustrativt; mange søger nye boller i den samme, gamle og vamle suppe.

Anstændige politikere i et korrumperet system findes ikke. De strippes for anstændighed og autenticitet når de indlejres i system(kulturen), hvis de ikke i forvejen allerede er i nød på disse punkter.

Ole Frank, Arne Albatros Olsen, Mikkel Zess, Eva Schwanenflügel, nils valla og Susan Hansen anbefalede denne kommentar

@Henrik Madsen.
At sikre ALLE borgere. (både almindelige og ualmindelige :-)

Liberal hardliner politik, ganske som vi også er det i forbindelse med retssagerne mod henholdsvis Scharf og Politikens Chefredaktør.

En hardliner politik der retfærdiggøres alene ved sit liberalistiske grundlag, Sådan noget accepteres overhovedet ikke hvis forslaget var kommet fra Venstrefløjen, så ville det blive erklæret ulovligt omgående - ude fra liberalistisk tankesæt, som tilsyneladende er mere stuerent eller sundt.

Sider