Baggrund
Læsetid: 3 min.

Eksperter: Ingen særlig berøringsangst, når det kommer til at anbringe ikkevestlige børn

I statsministerens nytårstale advarede Mette Frederiksen mod at være berøringsangst over for andre kulturer, når det kommer til at sikre børns trivsel og anbringe dem. Men ifølge eksperter og Dansk Socialrådgiverforening er det ikke et problem
Mette Frederiksen slog i sin nytårstale fast, at det danske samfund ikke må være mindre tilbøjelig til at gribe ind i familier med en anden kulturel baggrund.

Mette Frederiksen slog i sin nytårstale fast, at det danske samfund ikke må være mindre tilbøjelig til at gribe ind i familier med en anden kulturel baggrund.

Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Indland
3. januar 2020

Samfundet er ikke særligt berøringsangst over for børn i familier med anden etnisk baggrund end dansk. Det vurderer eksperter og organisationer efter statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstale, der blandt andet handlede om, at flere børn skal tvangsanbringes.

Her fik hun det også til at handle om integration. Det danske samfund må lægge »berøringsangsten« væk »også over for andre kulturer«, lød det fra statsministeren.

»Nogle forældre kommer fra lande, hvor vold mod børn er tilladt. Det er det ikke i Danmark. I Danmark er det forbudt at slå sine børn. Og piger skal have samme frihed som drenge. Vi må træde i karakter som samfund. Flere udsatte børn skal have et nyt hjem,« sagde hun.

Mette Frederiksen slog altså fast, at det danske samfund ikke må være mindre tilbøjelig til at gribe ind i familier med en anden kulturel baggrund.

Men det er der heller ikke noget, der tyder på, er tilfældet. 

For hver 1.000 børn og unge med ikkevestlig oprindelse var der ti anbragte børn i 2013. Blandt børn med dansk oprindelse gjaldt det 9,7, viser en undersøgelse fra Ankestyrelsen i 2015.

Forskere, Information har spurgt, kender ikke til nyere forskning, som specifikt undersøger, om sagsbehandlere, pædagoger, lærere og andre, der er i berøring med børn, skulle gribe mindre ind i familier fra andre kulturer. Sådan lyder det fra blandt andre Morten Ejrnæs, lektor emeritus ved Aalborg Universitet.

»Jeg har svært ved at pege på undersøgelser, der vil kunne tydeliggøre det. Jeg mener, at der er tale om så komplekse problemer, at man skal være forsigtig med at udnævne enkelte årsager til, at man bør anbringe mere. Og det er det, man gør, når man taler om mennesker fra andre kulturer,« siger han.

Udfordringer med sprog

Mads Bilstrup, formand for Dansk Socialrådgiverforening, fastslår, at socialrådgiverne i landet reagerer på underretninger fra andre fagpersoner eller voksne, der møder barnet. Når det gælder børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, handler underretning måske lidt oftere om social kontrol eller vold i opdragelsen.

»Og så er det det, vi er opmærksomme på. Så man kan sige, at kulturforskelle ligger implicit i vores opmærksomhed, når vi får underretninger,« siger han og afviser, at de har berøringsangst over for at slå ned på kulturelle forskelle.

»Der er nogle særlige udfordringer med sprog og forståelse for den danske kultur. Nogle i målgruppen kommer fra lande, hvor den offentlige sektor er korrupt. Hvis man kommer med den forståelse af det danske system, skal vi forklare, at det er et hjælpesystem, der handler om at gøre barnets opvækst bedre. Derudover er de stillet lige for de krav, der er i lovgivningen,« siger han.

Mistillid til systemet

Alle børn, der anbringes, bliver anbragt fra familier, hvor børnesynet på den ene eller den anden måde er anderledes »end mainstream-Danmark«. Det påpeger Marianne Skytte, lektor emeritus ved Aalborg Universitet, som har forsket i specifikt anbringelser blandt etniske minoritetsbørn.

»Anbragte børn kommer fra familier, der har særlige normer for børns opvækst, som er uacceptable i samfundet. Det gælder, uanset hvilket etnisk mærkat man sætter på. Så selvfølgelig er der kulturelle udfordringer. Men de store udfordringer i det sociale arbejde med etniske minoritetsfamilier er tilstrækkeligt tid og kvalificeret tolkebistand, således at sagsbehandlerne har mulighed for at etablere et tillidsfuldt samarbejde med familierne,« siger hun.

I 2002 forsvarede Marianne Skytte, en phd-afhandling om anbringelser af etniske minoritetsbørn. Undersøgelsen viste, at der i arbejdet med anbringelsessagerne af hyppigt var problemer med overholdelse af ånden i FN’s Børnekonvention.

Allerede dengang havde Mette Frederiksen en interesse for området. Den nuværende statsminister bad nemlig om en samtale med forskeren, hvor hun gav udtryk for, at hun ikke var enig i bogens fokus.

Mette Frederiksen argumenterede for, at disse børn skulle blive danske så hurtigt som muligt , husker Marianne Skytte.

»Hun mente allerede dengang, at flere børn og unge med ikkevestlig baggrund skulle fjernes fra hjemmet,« siger Marianne Skytte.

Forskeren frygter, at et større fokus og mål om tvangsfjernelser resulterer i, at der i minoritetsmiljøer skabes mere mistillid og frygt for systemet, end der i forvejen er.

»Det helt logiske ville være, at forældrene bliver endnu mere nervøse for kontakten med det offentlige. I forvejen slås man med frygt og mistillid blandt de mest udsatte familier, fordi de frygter, at socialarbejdere blot er ude på at tage deres børn,« siger hun og advarer mod, at Mette Frederiksens fokus på tvang »kan skade udviklingen af det sociale arbejde«

»Hvor det afgørende netop er opbygningen af en gensidig forståelse og tillid, der muliggør et konstruktivt samarbejde omkring børnenes udvikling.« 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Forhåbentlig er det ikke normen, men det har forekommet: forældrene fra Irak var indkaldt til møde i kommunen, jeg var med som bisidder. Undrede mig over så korte tolkens oversættelser var i forhold til det oversatte og bemærkede en lidt docerende, nedladende/bedrevidende tone i spørgsmålene til forældrene. Bemærkede ingen imødekommenhed... Gik fra mødet sikker på aldrig at ville kontakte de kommunale myndigheder med den bemanding!
Mon en enestående erfaring, og findes den i statsministerens univers?

Hanne Utoft, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel, anne lindegaard og Dorte Sørensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Forskeren frygter, at et større fokus og mål om tvangsfjernelser resulterer i, at der i minoritetsmiljøer skabes mere mistillid og frygt for systemet, end der i forvejen er."

Netop tillid er statsministeren ikke meget for.
Hellere tvang, og 'vi ved, hvad der er bedst for andre' mentalitet.

Og her lugter man overformynderi til overflod :-(

Lillian Larsen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det danske demokrati er mangfoldigt og hylder ikke i sig selv bestemte rigide normer. Det er det så desværre kommet til under nogle årtiers socialdemokratiske forsøg på at kolonisere samfundet under staten. Det er en stor misforståelse, og spørgsmålet er, om vi simpelthen har brug for et nyt socialdemokratiske parti, der har frihed, lighed og fællesskab som sine idealer.