Nyhed
Læsetid: 7 min.

Vi har fået aktindsigt i de 1.043 forslag, den tidligere regering indsamlede til en klimalov

Her er 16 af de forslag, der i 2019 indsamlet blandt danskerne. Information har fået aktindsigt i drømmene, der blandt andet handler om beskatning af rideheste, beskæring af børnepengene, hvis man får mere end to børn, og at gøre klimavenlig livsstil som cykling til og fra arbejde til en folkesport
Her er 16 af de forslag, der i 2019 indsamlet blandt danskerne. Information har fået aktindsigt i drømmene, der blandt andet handler om beskatning af rideheste, beskæring af børnepengene, hvis man får mere end to børn, og at gøre klimavenlig livsstil som cykling til og fra arbejde til en folkesport

Illustration: Sara Houmann Mortensen

Indland
7. januar 2020

Ganske kort før folketingsvalget annoncerede den tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V), at han ville vide, hvad borgerne ønskede sig i en ny klimalov.

Det var april 2019, hjemmesiden www.givklimaetlov.dk blev oprettet, og i de følgende måneder blev den besøgt flittigt af borgere, der kom med deres bud på, hvad en kommende klimalov skulle indeholde.

Klimaloven faldt på plads i december og forpligter Danmark til at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent inden 2030. Men inden nåede ministeriet at indsamle 1.043 forslag til loven fra borgerne.

Information har søgt aktindsigt i forslagene, læst dem og bringer her et udvalg af de forskellige ønsker og temaer, som forslagene rummer. Vi begynder med et, som har fyldt meget i debatten om klimaet: vores rejser med fly.

1. Tving os til at flyve mindre

Mange af de indsendte forslag handler om at begrænse danskernes flytrafik. Flere vil have et loft, så hver person maksimalt må flyve en eller to gange om året, og mange ønsker fly- eller brændstofsafgifter. En forslagsstiller går så vidt som at foreslå, at private skulle have forbud mod at flyve. En anden mener, at forbuddet kun bør gælde offentligt ansatte og politikere.

2. Ingen grundskyld med vild have

I 2019 har vi hørt meget om værdien af urørt natur. Det styrker biodiversiteten, nye arter kan trives og det er godt for klimaregnskabet. Vi har fortalt historien om KU-professoren Per Gundersen, der i flere år har ladet sin egen have vokse vildt. Resultatet er ifølge hans beregninger, at haven har lagret 1,6 ton kulstof. Står det til en af forslagsstillerne, skal en klimalov opfordre mange flere af os til at gøre som Gundersen.

»Haverne bugner af tomhed for dyr og insekter. En totalt giftfri og ubehandlet have bør give frihed for grundskyld,« skriver borgeren.

3. Bedre offentlig transport og flere elbiler

Højt på ønskelisten hos borgerne ligger også tiltag, der skal få os til at stille bilen og hoppe på cyklen eller toget i stedet.

Nogen ønsker bedre togforbindelser. Tog skal være »et reelt alternativ til flyrejser«. En vil indføre et krav om, at biler altid kører med mindst to-tre passagerer. En anden vil give skattefradrag til bilister med flere passagerer. Mange skriver, at elbiler bør fritages for registreringsafgift, og at strøm skal være gratis om natten.

»Jeg tror på, at gulerod frem for pisk er vejen frem. Dvs. i stedet for at sætte skatter og afgifter på alle mulige ting, der i sidste ende ikke gavner i det store billede, så beløn de klimavenlige valg,« skriver en forslagsstiller.

4. Færre bøffer, flere gulerødder

Flere af forslagsstillerne ser gerne, at regeringen går forrest med initiativer, der skal få danskerne til at vælge bøfferne fra. Der er forslag om kødafgifter, forbud mod kød i offentlige institutioner og én ønsker en lovmæssig fastsat grænse på 100 gram kød per person om ugen. Det svarer til en lille hakkebøf.

Flere andre foreslår, at kød mærkes med, hvor meget CO2 produktionen den pågældende pakke har udledt. Andre vil have frugt og grøntsager momsfritaget. Enkelte forslagsstillere ønsker, at slagterier forbydes for at nedbringe danskernes kødforbrug.

5. Beskat rideheste

Mens nogle drømmer om flyafgifter, drømmer andre om klimaskat til hesteejere.

»Da det er dyrt at eje og holde en hest, så er det primært de rige, som selv ejer heste (…) En klimaskat vil kunne ramme de dele af samfundet, som har det økonomiske råderum til at kunne betale for den,« skriver borgeren og henviser til, at rideheste optager områder, der ellers kunne udlægges til landbrugsjord og at rideheste »til forskel fra køer og svin« kun »bliver brugt til personlig fornøjelse«.

6. Atomkraft – Ja tak

En del af forslagsstillerne ønsker, at Danmark skal satse på atomkraft. En forslagsstiller skriver blandt andet:

»Atomkraft er en del af løsningen. Atomkraft vil sikre massive mængder af ren strøm, der kan bidrage til omstillingen til blandt andet elbiler. Atomkraft vil samtidig gøre os uafhængige af usikre/ustabile lande.«

En anden forslagsstiller skriver, at vedkommende finder solcelle- og vindmølleparker grimme.

»Denne forfejlede energipolitik er godt i gang med at ødelægge vores natur og landskabet, som vi kender det,« skriver vedkommende og opfordrer regeringen til at øjeblikkeligt at gå i gang med at bygge et atomkraftværk.

7. Afskaf plastik og genbrug alt

Forbyd plastikposer, engangsservice og sugerør. Det er ønsket fra flere danskere, der vil have regeringen til at slå meget hårdere ned på plastikforbruget. En hel del af forslagene til klimaloven går på danskernes forbrug af plastik og mulighederne for at affaldssortere. Mange skriver også, at de vil have et langt mere omfattende pantsystem.

»Pant på ALT – ketchupflaske, cocio-flasker, alle dåser osv.,« skriver en forslagsstiller, der bliver bakket op af mange andre, som også vil have pant på alle typer glas, plastikemballage og mælkekartoner.

8. Mere natur, mindre landbrug

»Naturbevarelse frem for alt,« skriver en forslagsstiller og opfordrer til, at fredede naturzoner ikke skal kunne ophæves.

Det forslag har mange stillet, og flere ønsker også, at der oprettes mere natur og urørt skov. Det skal blandt andet ske ved at udtage landbrugsjord, sådan som det også er blevet besluttet i dette års finanslov.

Andre forslagsstillere ønsker, at naturen flere steder efterlades urørt.

»Det er et faktum, at flere træer er godt for klimaet (…) Det ville være HELT gratis at øge mængden af træer i Danmark (…) Hvis man undlader at slå græsset, vokser træerne op af sig selv. Det er gratis!!« skriver en forslagsstiller blandt andet.

9. Indfør en tøjafgift

En gruppe elever fra en 6. klasse på Frederiksberg håber, at regeringen vil presse tøjbutikkerne til at indføre en tøjafgift. De skriver, at selv om de har taget kontakt til tøjbutikken Zara og tøjgiganten H&M, vil butikkerne ikke selv indføre en tøjafgift, »fordi det er dem, der sælger billigt og tjener penge på det«, skriver børnene. De håber derfor, at regeringen vil indføre en tøjafgift, og at pengene kan gå til »de fattige, der laver tøjet, eller klimaet«, skriver eleverne.

Mens de voksne ikke har foreslået tøjafgift, er mange ligesom børnene fortørnede over vores overforbrug. En skriver:

»Sæt en stopper for produkter, der er skabt til at gå i stykker for at kunne fodre kapitalismens hunger.«

En anden ønsker rationering af »alle typer af forbrugsgoder« for at sænke overforbruget. Det skal kombineres med et lovkrav om at være aktiv i en forening i sit lokalområde.

»Sådan sikres sammenholdet i befolkningen, ensomhed mindskes, stress mindskes og klimaet gavnes. Helt uden problemer for fattige mennesker,« slutter forslagsstilleren.

10. Hjælp til selvkontrol

Det er blevet for billigt og nemt at købe varer fra Kina, skriver en borger. Vedkommende forklarer, at det er problematisk med den billige arbejdskraft, og at fragten subsidieres af det kinesiske styre. Selv har han »flittigt« handlet kinesiske varer på nettet. Derfor ønsker han, at alle varer skal toldbelægges (og ikke kun varer med værdi over 80 kroner), og at toldvæsenet styrkes, så det i øvrigt ikke bliver så nemt at snyde. Det vil gavne vores pengepung, plads i rodeskufferne og klimaet. Win win win.

11. Hjælp forbrugerne

Beslægtet med ønsket om hjælp til selvkontrol er et forslag om en national forbrugerrådgivning. Den skal vejlede danskerne i, hvordan man lever bæredygtigt. Rådgivningen skal hjælpe med alt fra elektronikkøb til kost og rengøringsvaner.

Og så drømmer en borger om, at »klimapositiv livsstil« skal være en folkesport. Vedkommende ønsker Danmarksmesterskaber i »økonomikørsel«, »fleste kørte cykel km (kilometer på cyklen, red.) om året« og »flest dage med klimavenlig mad«.

En anden skriver: »Der er selvfølgelig allerede sat stort fokus på klimaet, men helt konkret er der rigtig mange af os, der ikke ved, hvad konsekvenserne af vores overforbrug er, og hvordan vi kan være med til at ændre fremtiden ved at ændre vores vaner. Jeg ser en problematik i, at man selv skal opsøge viden aktivt, før man får en informationsmængde, som danner et ordentligt grundlag for at forstå omfanget, og som giver lyst til at gøre en forskel.«

12. Begræns Netflix

Flere borgere foreslår begrænsninger på danskernes forbrug af Netflix, HBO og Viaplay for at spare på den strøm, man forbruger på sofaen om søndagen.

13. Forbyd brændeovne

En forslagsstiller skriver: »Jeg er meget bekymret over luftforurening fra brændeovne. I vores villakvarter er der megen forurening fra brændeovne. Lugten og partiklerne bliver blandt andet suget ind i vores hjem via vores udluftningsanlæg. Det lugter og føles, som om naboerne ryger i vores hjem.« Og vedkommende er ikke alene. Faktisk er et forbud mod brændeovne et ønske, der går igen hos flere af de 1.043 forslag.

14. Restauranter og butikkers »energifrås«

Mange restauranter »fyrer for gråspurvene« ved at have varmelamper tændt udenfor, mener flere forslagsstillere.

»Ofte er opvarmningen ovenikøbet tændt, selv om der ikke sidder nogen gæster,« skriver en borger, som foreslår, at der indføres en varmeafgift for restauranter, og at udeservering gøres dyrere for gæsterne. Flere er også vrede over lys i butiksvinduer om natten.

»Det er energifrås af værste skuffe og helt unødvendigt,« skriver en.

15. Fød færre børn

Afskaf børnecheck for barn nummer tre, skriver en forslagsstiller og uddyber: »Den voksende befolkning er det virkelige problem for klimaet.«

Desuden bør halvdelen af Danmarks ulandsbistand gå til »prævention i u-landene«, skriver en anden, mens en tredje ønsker en »global etbarnspolitik«.

16. Byg bæredygtigt

En forslagsstiller drømmer om en national tilladelse til at etablere grønne tage, hvor huse kan dækkes af mos og græs. Det optager CO2 og afgiver ilt, reducerer mængden af støv og skadelige stoffer i luften, og det kan isolere mod kulde om vinteren og køle om sommeren, skriver forslagsstilleren.

En anden foreslår, at alt nybyggeri skal pålægges mindst én genanvendelig energikilde, der aflaster husets CO2-aftryk. Flere foreslår endda, at alt nybyggeri skal være energineutralt. Og så er der også mange, der ønsker, at der stilles krav til offentlige bygninger, som bør pålægges pligt til at have energiproduktion på taget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Sørensen

ideen om ingen grundskyld, er nok den mest stupide, som tænkes kan, jeg vil som georgist, fremhæve at fuld grundskyld, faktisk er det bedste bud på en klima lov. vi kan overhoved skabe.

Fuld grundskyld vil fjerne spekulation i fastegendom. ja humlen i Henry Georges bog, fremskridt og fattigdom, er helt enkel frem for en ekspropriation af alt jord. vil en opsamling. af jordrenten, skabte precist samme effekt mens du forsat ejer, skødet på din jord, fuld grundskyld er når prisen på jorden minus egendom udgør den jordskat, du skal betale. nu vil du helt automatisk eje så lidt jord som muligt, ja vi vil udnytte så lidt af jorden som tænkeligt. og herved vil vi give så meget plads som tænkeligt til naturen. vi vil få tættere og mere kompakte byer. og vores landbrug vil blive mindre men med mere intensiv drift. intinsiv drift betyder ikke nødventigtvis milijø skadeligt. faktisk kan økologisk drift være højt intnsivt landbrug. indtægten af jordskatterne betales tilbage til os borgere som en samfunds dividente, der er en rabat på vores skat, da den vil fungere som et aktivt person fradrag. som nu er langt højere. aktivt på den måde at det altid er udbetalt. og virker nu som en borgerløn. vi vil alle få omkring 100.000 kr om året. og lægger resultatet af en CFD i toppen af denne, så har vi omkring 10000 kr om månden til os alle.

lavere skat på arbejde højere skat på forbrug, gennem højere skat på forbrug generelt, kan vi sænke indkomst skatten til et minimum, ja lave en skatte fri bundgrænse som der sikre at hvis du tjener mindre end eksembelvis, 300.000 kr om året ( inklusiv borgerløn) så vil du ikke betale skat af dine første 300,000 kr, du tjener på et år. nu bliver det billigere og fixe vaskemaskinen end og smide den væk. ja hele køb brug og smid væk samfundet vil forsvinde. boligpriserne vil falde, så samlet set kan vi sænke lønnen og få mere til os alle. og herved trække produktion hjem der før var urentabelt, og producere her, der betyder mindre transport. humlen er enkel, det er den inflasion vi har i højere bolig omkostninger, der tvinger samfundet til at løbe konstant hurtigere og forbruge stadigt mere. lægger vi et låg på den spekukation, ja så vil effekten være et bæredygtigt samfund. vi bør ikke betale afgifter på strøm der er bæredygtigt.

vi skal ha en mindre men bedre stat. minde stat uden psudoarbrejde. giver mere velfærd.

Tanken om at fjerne grundskylden for vildehaver er stupid.

martin sørensen medlem af retsforbundes landsledelse.

Anker Heegaard

På nær et par forslag, vil de øvrige kunne været skrevet på min liste.
Flere af dem er naive i udgangspunktet og vil blive skudt ned af enhver politiker, som værende ødelæggende for samfundsøkonomien, men hvad så?
Klimaforandringerne er også ødelæggende for samfundsøkonomien som vi kender den, men den behøver ikke at være det i længden hvis vi tør gribe det rigtigt an.
Hvis den enkelte borger selv skulle kunne bestemme, hvilke livsændringer vedkommende ville gøre for at nå klimamålet på 70 % reduktion af CO2 udslippet, så ville det aldrig blive nået.
Vi er generelt alt for vanestyrede i vores levevis, og mange kan slet ikke overskue forandringer i deres dagligdag.
Derfor må der drastiske tiltag til, som vil blive mærkbare i forhold til den levevis, som mange af os har nu.
Væk med de gamle vaner og i gang med at tillære os nogle nye og bæredygtige måder at leve på.
Derfor behøver vi hjælp fra en bred politisk koalition, som i fællesskabets interesser giver råd, vejledning og regler for, hvad der er go og no go i tilrettelæggelsen af en fremtidig livsstil.

Rikke Nielsen, Ete Forchhammer , Thomas Tanghus, Christian Skoubye og Benta Victoria Gunnlögsson anbefalede denne kommentar
Ete Forchhammer

16. Byg bæredygtigt! Som nabo til byggepladser må jeg konstatere at her er der virkelig behov for en ny indstilling til konsekvenser af vor adfærd! Det er ikke nok med at udskifte noget af byggematerialet. Både bygherrer og arbejderne må vist sadle om!

Sabine Behrmann, Thomas Tanghus og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Er klimadebatten realistisk eller kynisk? Kan vi mennesker regulere klimaet?
Tror vi for alvor på, at forbruget af jordens ressourcer af fossile brændstoffer (kul, olie, gas) vil ophøre før de er opbrugt? Tror vi på, at nogen stats regering på kloden vil foretage handlinger, der vil forårsage tilbagegang i levestandard eller økonomisk vækst til skade for befolkningernes livsvilkår. Er uligheden i verden, økonomisk, socialt, kulturelt, religiøst og politisk ideologisk, ikke alt for stor til, at verdens regeringer kan enes om en vej frem til gavn for menneskeheden som sådan; uanset om målet er regulerende eller kompenserende klimaforandringer, økonomisk lighed, „fred på jord" eller noget som helst andet.

Dybest set tror jeg, at klimaændringerne er kommet for at blive - og blive værre. Vi må se det i øjnene: der vil være store landmasser, der oversvømmes, andre udtørres, med store folkevandringer til følge. Hungersnød, sult, oprør, voldelige revolutioner og krige vil tilintetgøre millioner - milliarder - af klodens mere end 6.000.000.000 mennesker. Men er det så galt?

Mennesket er blevet den dominerende, invasive art på kloden og „prisen" må uafvendeligt blive, at mennesket trænges tilbage på et tidspunkt, når livsvilkår og-betingelser ændres drastisk til ugunst for vores livsbetingelser og arealbehov! Er det beklageligt? Nej, det er darwinisme i sin reneste form.

Det er udtryk for galopperende storhedsvanvid at regne med, at vi kan ændre eller regulere jordens klima, - lovgivning og handleplaner eller ej.

Men ét lyspunkt er der heldigvis: kloden går ikke under, den skal nok overleve som planet i solsystemet.

Rikke Nielsen, Peter Beck-Lauritzen og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
henrik poulsen

Mennesket som invasiv art? Interessant synspunkt! Hvorfra er vi ankommet til Jorden?

henrik poulsen

Punkt 14 om butikker og restauranter der fyrer for gråspurvene: Der er butikker,der har dørene stående vidtåbne i hele åbningstiden. Kolosalt meget varme vælter ud her.Om man kan lovgive sig ud af det på en ordentlig måde ved jeg ikke.
En gang var der gennemgående ligge/sovevogne til byer som Paris og München.De skal genindføres til en god pris,hvis mange flere skal tage toget på den størrelse afstand.
Jeg genbruger mine plasticposer,og det har jeg gjort i årevis.Plasticposer er en god ting,vi skal bare bruge dem ordentligt.

Claus Bødtcher-Hansen

07/jan/2020

STOP: "6. Atomkraft – Ja tak"

At ønske sig (og Danmark) atomkraft er, i bedste
fald, idioti, i aller-værste fald lands-forræderi :-( ...

Intet, mennesker har skabt, er mere giftigt end
atom-kraft (læs: atom-kræft).

Venlig/bekymret hilsen
Claus

Karen Grue, Elisabeth Christiani, Peter Beck-Lauritzen, Lillian Larsen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
jan henrik wegener

Måske gentager jeg blot et af de mange forslag. Men da hvid og lyse farver betyder at mindre af den indkommende stråling absorberes og varmer overfladen op kunne nok nogen effekt opnås hvis man som udgangspunkt foretrak brugen af hvide og i øvrigt mest muligt reflekterende overflader. En øgning af albedo-effekten.

Emil Davidsen

@Claus
Vi er så nogen der er lodret uenige i din bombastiske betragtning. Uden en fissil energi kilde i nettet(30 til 40% af totalen) er klima-neutral omstilling på energi produktion kun for fantaster.

Lillian Larsen

Hvad med drivhuse til indkapsling af byer og bebyggelser for at spare på opvarmningen?

Dorte Ebbehøj

Jeg har svært ved at forstå at det at have og ride på en hest, i højere grad er noget man gør for sin fornøjelses skyld, end det at spise en ko https://lbst.dk/tvaergaaende/klima/landbrugets-drivhusgasudledninger/

Steen Hardenberg

Ad nr 6:
Utroligt at man stadig kan støde på nogle, heldigvis få men åbenbart historieløse, der fremfører ønsket om atomkraft.
Opbevaringsproblemerne for de stærkt forurenede ‘restprodukter’ er IKKE løst og kæmpestore; sikkerhedsproblemerne er IKKE LØST: Se til ulykkerne i USA, Japan og Rusland (Gorbatjov vurderer at Tjernobylulykken forårsagede Sovjetunionens sammenbrud!); og så er der ikke mindst værkernes udsathed for terrorist-anslag eller angreb i krigssituationer ...
ATOMKRAFT NEJ TAK! Alternativ energi ( i mange former) JA TAK!

Lillian Larsen og Claus Bødtcher-Hansen anbefalede denne kommentar