Forstå forbuddet mod Loyal to Familia

Retten finder, at banden er en forening i grundlovens forstand og virker ved vold, og derfor kan den opløses.

Ifølge politiet er der i øjeblikket 79 medlemmer af LTF, hvoraf godt halvdelen sidder i fængsel.

LTF er ledet af den pakistanskfødte Shuaib Khan, der af Højesteret blev udvist af Danmark i seks år i november 2018.

Siden september 2018 har Københavns Politi nedlagt et foreløbigt forbud mod LTF. Det er det forbud, byretten nu har erklæret lovligt.

Retsgrundlaget for en opløsning af LTF

Grundloven fastslår i paragraf 78, stk. 1, at borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at danne foreninger »i ethvert lovligt øjemed«.

Stk. 2 i samme paragraf tilføjer dog, at foreninger, der »virker ved eller søger at nå deres mål ved vold (…) bliver at opløse ved dom«.

For domsmandsretten har spørgsmålet derfor først været, om LTF overhovedet er en forening i grundlovens forstand? Det kan lyde let, men er for jurister ikke så ligetil at svare på. Tilbage i 1990’erne i kølvandet på Den Store Nordiske Rockerkrig mente daværende rigsadvokat Henning Foged eksempelvis ikke, at Hells Angels eller Bandidos kunne betegnes som en forening. Ej heller, at den udøvede vold (ni døde under rockerkrigen) var sket i foreningsregi. Snarere var der tale om, at de to rockergrupper i vidt omfang havde voldelige personer som medlemmer.

Gamle venner eller voldelig forening?

LTF’s advokat, Michael Juul Eriksen, har tilsvarende i sit forsvar kørt på, at LTF er en løsere samling af personer, der har været venner siden barndommen.

»Det er min opfattelse, som jeg har sagt hele tiden, at de her mennesker har kendt hinanden siden barnsben. Man kan jo ikke forbyde mennesker at eksistere,« som han sagde til Ritzau straks efter byrettens afgørelse.

Når domsmandsretten nu er nået frem til, at LTF kan betegnes som en forening, henviser den i dommen til et organisationsdiagram og andre interne papirer, som politiet har beslaglagt under ransagninger hos LTF-medlemmer i 2013 og 2014.

Organisationsdiagrammet viser ifølge dommen, at LTF fra 2013 havde »en fast og hierarkisk struktur« med en overordnet ledelse og geografisk afgrænsede undergrupper: Blågårds Plads, Tingbjerg, Skovlunde og Kokkedal. En form for adfærdskodeks – med overskriften »LTF værdisæt?« – beskriver i stikord »fælles mål/organisering« for forskellige grupper, f.eks. »Gruppe 2: Defence/Atack«.

Retten finder, at kodekset beskriver regler for adfærd og aktivitet blandt medlemmer, der er tillagt opgaver med »Defence/Atack«.

Dertil kommer en skabelon for medlemsmapper, der skulle rumme oplysninger om medlemmets navn, cpr-nr., dato for medlemskab, afdeling, perioder med afsoning, ferie, disciplinærsager, vagtplan i klubben, uniformsstørrelse, kontingentbetaling og – ikke at forglemme – navn på medlemmets eventuelle advokat.

Politiet har også beslaglagt regelsæt om adfærd over for politiet, om påklædning, indordning i hierarkiet samt broderede mærker med titler som President, Capitan, Sergent, Nomad, Prospect og Hangaround. Af materialet fremgår det også, at LTF havde faste regler for modtagelse af penge under frihedsberøvelse.

Derfor finder retten det »ubetænkeligt« at afvise forsvarernes synspunkt om, at LTF »blot er en løs gruppering« af gamle drenge, som hjælper hinanden.

Virker LTF ved vold?

Næste spørgsmål for domsmandsretten var så, om LTF har et ulovligt øjemed, og om foreningen virker ved vold.

Her mener retten, at de kriminelle bander systematisk bruger vold og trusler om vold for at sikre sig kontrollen med lukrative illegale markeder, først og fremmest handel med euforiserende stoffer. Hvis en bande ikke vil bruge vold, bliver den fortrængt fra et område af andre bander.

»Det lægges i den forbindelse til grund, at vold er bandernes primære reguleringsmiddel,« skriver byretten.

LTF er, mener retten, etableret for at sikre sig kontrol over kriminelle markeder i områder, som banden lidt efter lidt ekspanderede til. I årene 2013-17 var LTF således i væbnet kamp med andre bander som f.eks. Værebrogruppen, Brothas, Allerød-gruppen, Black Army og Brabrandsgruppen. Kampene med flere dræbte og sårede handlede om hashmarkedet bl.a. på Nørrebro, Mjølnerparken, Tingbjerg samt i belastede boligområder i Skovlunde, Køge, Hillerød, Helsingør, Kokkedal samt det nordlige Aarhus.

Har LTF udøvet vold som forening?

Tredje spørgsmål for domsmandsretten var, om det »uden rimelig tvivl« kan lægges til grund, at den udøvede vold er udført »af foreningen LTF som sådan«. Her henviser retten til det beslaglagte materiale samt til en dom fra Østre Landsret fra 2014, hvor lederen af LTF og ni andre medlemmer blev dømt for vold af særlig farlig karakter. I den sag indgik det, at lederen på et tidspunkt under overfaldet på to tilfældige unge havde råbt »stop«.

Derudover henviser retten til, hvad domstolene i ikke færre end 14 tidligere sager har lagt til grund om de anklagedes forhold til LTF.

Opsummerende konkluderer retten, at det eneste formål med etablering af LTF i 2013 har været ved hjælp af grov vold, herunder skydevåben, at få kontrol over hashmarkeder. »Retten finder på den baggrund, at der er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at opløse LTF ved dom.«

Hvad bliver næste skridt?

Advokat Michael Juul Eriksen ankede kort efter afgørelsen fredag dommen. Han udtalte til Ritzau, at hans holdning er, »at effekten af det her måske ikke er så voldsomt stor, ud over at man ikke lige kan se bestemte tøjgenstande på gaden«.

Sagen mod LTF blev indledt ved Københavns Byret den 6. februar 2019 og har strakt sig over 27 retsdage. Der er ført 59 vidner fra anklagemyndighedens side, og sagen har omfattet flere end 13.000 rapportsider.

Der er allerede afsat omkring 20 retsdage i Østre Landsret fra september til at behandle anken.

Han forudser, at spørgsmålet om opløsning af LTF vil ende i Højesteret.

»Det tænker jeg, at den tabende part i landsretten vil forsøge på,« siger han til Ritzau.