Baggrund
Læsetid: 4 min.

Forstå det udskudte politiforlig, og om lokalkredse har nogen gavn af Rigspolitiets akademikere

Danmark mangler politikraft, og anklagemyndigheden er presset. Forhandlingerne om et nyt politiforlig er udskudt til 2020, men partierne har allerede taget hul på debatten. Her er, hvad du skal vide om politiforliget
Københavns Politi foretager anholdelser i forbindelse med uroligheder med fyrværkeri på Nørrebro. Flere partier ønsker flere betjente på gaden. 

Københavns Politi foretager anholdelser i forbindelse med uroligheder med fyrværkeri på Nørrebro. Flere partier ønsker flere betjente på gaden. 

Ritzau

Indland
2. januar 2020

Der skulle have ligget et nyt politiforlig klar ved årsskiftet. I stedet blev forhandlingerne tidligere på året udskudt til det kommende efterår, og i 2020 kommer politiets rolle i Danmark til at blive debatteret igen og igen. Der skal træffes beslutninger om fordeling af ressourcer, om der skal være flere betjente på gaderne, og om drabsefterforskningen har brug for et løft.

Her er, hvad du skal vide eller glæde dig til at få svar på i 2020 om politiforliget.

Hvad er politiforliget?

Hver fjerde år forhandler Folketinget et politiforlig, der sætter rammerne for politiet og anklagemyndigheden. Det er en politisk forhandlet aftale, og den seneste blev indgået i 2015 mellem Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og De Konservative.

Den aftale skulle egentlig kun gælde for 2016-2019, men i september 2019 besluttede den nyvalgte justitsminister Nick Hækkerup (S) at udskyde forhandlingerne til efteråret 2020.

Hvorfor blev det udskudt?

Ministeren forklarede sig med, at politiet og anklagemyndigheden står med så store udfordringer, at der er behov for mere tid.

»Vi har et politi og en anklagemyndighed, som er meget presset, og som mangler ressourcer og har masser af overarbejde. Hvis vi skal have løst de problemer, er vi nødt til at tænke os godt om,« sagde justitsministeren til DR.

Det kom, efter at Berlingske havde afdækket, at mere end 47.000 straffesager havde ventet over et halvt år på at komme for retten. Det er ifølge Berlingske en firedobling på tre år. Samtidig kom det frem, at politiet blev tynget af overarbejde i usædvanlig grad. Ifølge DR var mængden af overarbejdstimer tidligere på året nået op på 800.000. Til B.T. forklarede ministeren, at en halv million overarbejdstimer svarer til at lade samtlige betjente i Fyns Politi afspadsere i et halvt år.

»Det er uholdbart,« uddybede ministeren og annoncerede i stedet en ny og midlertidig aftale for 2020. Den indebærer, at omkring 540.000 timers overarbejde skal udbetales til betjentene svarende til 130 millioner kroner. Derudover skal politiet øjeblikkeligt styrkes med 150 flere betjente.

Hvad skal med i aftalen?

Da justitsministeren besluttede at udskyde forhandlingerne, stod formanden for Politiforbundet, Claus Oxfeldt, godt tilfreds på sidelinjen. Han betragtede det som et udtryk for, at regeringen tog det seriøst, at »dansk politi er i krise,« som han sagde til DR. Claus Oxfeldt mener også, at politiet har brug for en tiårsplan, og at politiet gerne skal udvides med 3.000 personer i den periode.

Selv om forliget først skal lande til efteråret, har flere partier allerede meldt sig ind i debatten om, hvordan det skal se ud. I de seneste dage har De Radikale, De Konservative, SF, Venstre og Dansk Folkeparti blandt andet meldt ud, at Rigspolitiet skal slankes – og formentlig ret betragteligt – i forbindelse med forliget.

Når lokalkredse rundt i landet samtidig mangler kræfter, bør man flytte ressourcer fra Rigspolitiet og ud i landet, mener de fem partier, som formentlig vil møde opbakning hos regeringen.

Da Statsminister Mette Frederiksen (S) i oktober holdt tale ved Folketingets åbning, understregede hun, at der er en skæv balance i fordelingen af mandskab mellem Rigspolitiet og de lokale kredse. Kort forinden havde Nick Hækkerup i en kronik i avisen Danmark betonet, at »tyngden i dansk politi må og skal være fødder på gaden – ikke strategifunktioner i toppen.«

I dag er der 1.993 ansatte fordelt på 655 ved Politiområdet, 412 ved Koncernstyring, 493 med Koncern HR, mens 433 er ved Koncern IT. Overvægten af administrative medarbejdere, blandt andet akademikere, er en af grundene til, at Politiforbundets formand i disse dage ryster på hovedet ad politikernes forslag om en slankning af Rigspolitiet.

»1.300 af rigspolitiets medarbejdere er jo AC’ere (akademikere, red.), og du kan ikke rykke AC’ere ud og lave politiarbejde og sætte dem ud i en patruljebil,« siger Claus Oxfeldt til Berlingske. Han tilføjer også, at omkring 200 af de 650 politifolk er beskæftiget med undervisning, og at Rigspolitiet derfor ikke kan undvære sine betjente.

Hvad nu?

For nu er der den midlertidige aftale, der skal få politiet igennem 2020 med 150 ekstra betjente og en stor andel af overarbejdet udbetalt.

Derudover er der i finansloven for 2020 afsat 50 millioner til anklagemyndigheden, som ifølge aftaleteksten vil betyde 60 ekstra årsværk. En indsprøjtning, der var kraftigt efterspurgt af Foreningen af Offentlige Anklagere, før finansloven landede.

»Vi har været effektive. Vi har slanket en lang række sagsgange. Vi har faktisk levet op til alle de krav, man stillede til os,« sagde formand Line Scharf til Berlingske, da forliget blev udskudt. Hun var frustreret og ærgerlig over udskydelsen, fordi hænderne manglede øjeblikkeligt. Det kunne blandt andet ses i faldende trivsel hos medarbejderne, fortalte hun.

I Finansloven aftalte regeringen og dens støttepartier derefter at afsætte 1,2 milliarder om året over de næste fire år til politiet. Den ene milliard skal opretholde niveauet i politistyrken, mens de resterende 200 millioner i 2020 skal bruges til uddannelse af de 150 ekstra betjente.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg forstod ellers på Lars Lykke og hans støtter, at centralisering af politiet ville løse alle problemer og endda på økonomisk fordelagtige betingelser.
Var manden ikke troværdig eller var han blot inkompetent?

Henning Kjær, Eva Schwanenflügel og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar