Nyhed
Læsetid: 8 min.

Halvdelen af Mjølnerparken skal tømmes for lejere, men det er lettere sagt end gjort

På grund af ghettopakken skal halvdelen af lejlighederne i Mjølnerparken sælges til en privat investor. Det har boligselskabet Bo-Vita bestemt. Mens boligselskabet vil have lejerne til at flytte til andre adresser i København, vil adskillige lejere hellere fortsætte med at bo i Mjølnerparken. Her er baggrunden til at forstå konflikten
I maj fik beboerne for første gang konkret at vide, hvilke lejligheder der skulle sælges i forbindelse med regeringens ghettopakke. Det er de to midterste karreer, opgangene 20-70.

I maj fik beboerne for første gang konkret at vide, hvilke lejligheder der skulle sælges i forbindelse med regeringens ghettopakke. Det er de to midterste karreer, opgangene 20-70.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
24. januar 2020

Hvordan klemmer man beboere fra fire store boligkarreer sammen på den halve plads? Den udfordring har det almene boligselskab Bo-Vita, som ejer Mjølnerparken i København, formentlig brugt mange timer på at overveje.

Mjølnerparken er på ghettolisten på grund af blandt andet den store andel af beboere med ikkevestlig baggrund i bebyggelsens 528 familieboliger og 32 ungdomsboliger. Med Folketingets vedtagelse af ghettopakken i november 2018 betyder det, at andelen af familieboliger i Mjølnerparken skal reduceres med 60 procent.

For mere end et år siden har Bo-Vita besluttet, at den lovbestemte reduktion af lejligheder i Mjølnerparken primært skal ske ved salg af familieboliger. Derfor skal de to midterste af bebyggelsens karreer inden for en overskuelig fremtid ryddes for beboere og sættes til salg.

Det siger sig selv, at det kan blive svært – for ikke at skrive umuligt – at klemme beboerne fra fire karreer sammen i to. Selv om Bo-Vita de seneste år kun har udlejet lejligheder på midlertidige lejekontrakter, kan Bo-Vita let komme i konflikt med de lejere, der har permanente lejekontrakter og helst vil blive boende i Mjølnerparken, der ligger som fire store gårde mellem Tagensvej og Hothers Plads på Nørrebro.

Genhusning bliver afgørende

Når Bo-Vita skal gennemføre salg af to karreer, skal de være tomme og uden lejere. Derfor bliver genhusningen af beboerne fra de pågældende lejligheder et afgørende spørgsmål. For lejere med permanente lejekontrakter kan genhusningen ske på to forskellige måder:

Enten kan det ske frivilligt i forhold til en allerede aftalt helhedsplan fra 2015. Planen indebærer en omfattende renovering af hele Mjølnerparken, hvor lejlighederne blandt andet får udskiftet køkken, badeværelse, vinduer og altanfacader.

Under den indvendige renovering af lejlighederne vil beboerne i forvejen være nødt til at fraflytte, og her har Bo-Vita set en mulig åbning: Hvis tilstrækkelig mange af beboerne frivilligt vælger at blive permanent genhuset i andre Bo-Vita-bebyggelser i det storkøbenhavnske område, kan det i kombination med almindelig fraflytning løse problemet.

Hvis genhusningen derimod skal ske i regi af den udviklingsplan om frasalg af boligerne, som Bo-Vita i foråret 2019 har udarbejdet forud for salget, kan genhusningen ifølge ghettoloven kun finde sted i Mjølnerparken.

For Bo-Vita er det derfor oplagt at genhuse i regi den første løsning: helhedsplanen.

Det lyder teknisk, men det er afgørende for Bo-Vita. Hvis ikke genhusningen kan ske i forhold til helhedsplanen, er det tvivlsomt, om salget af to tomme karreer kan gennemføres inden for den forventede tidsramme. Forhåbningen hos Bo-Vita er nemlig, at selskabet allerede i første kvartal i år kan indgå en betinget købsaftale – formentlig med et pensionsselskab eller lignende.

Boligselskabet forventer, at selskabet i Mjølnerparken i 2030 kun råder over 237 familieboliger, 45 ungdomsboliger og 32 erhvervslejemål. 259 boliger vil på det tidspunkt være solgt, og 29 familieboliger vil være revet ned siden 2010. Det planlagte salg skal indbringe et provenu til Bo-Vita på mellem 200 og 400 millioner kroner.

Derfor har Bo-Vita valgt salgsstrategien

Tirsdag den 15. januar 2019 holdt formanden for Bo-Vita, Jan Hyttel, »et irammesættende møde«, som det hedder i referatet, med tre af kommunens embedsmænd i en særlig styregruppe. Med sig havde Jan Hyttel også boligselskabets direktør samt selskabets forretningsfører. På mødet gjorde kommunen opmærksom på, at »man politisk støtter et salg«, men at man »prioriterer ommærkning og ombygning højere, hvis det er muligt«, viser et referat fra mødet.

Ommærkning vil kort fortalt betyde, at Bo-Vita i stedet for at sælge lejligheder til en privat investor kan nå den lovbestemte reduktion på 60 procent ved at ombygge nogle af familieboligerne til for eksempel ungdomsboliger eller andet.

Men Bo-Vita havde, fortalte boligselskabets forretningsfører på mødet, allerede valgt »salgsstrategien« – blandt andet for at »indkassere et netto-provenu«, og fordi ombygning til ungdomsboliger ikke vil give selskabet mulighed for at opføre erstatningsboliger. Efter kontakt til fem »seriøse købere« mente Bo-Vita desuden, at det vil være mest fordelagtigt at sælge »hele blokke eller karreer«, fordi hele blokke »bliver lettere at købe og drifte«.

Bo-Vita lovede på mødet at »udføre en tryg genhusning« og ville dermed tilbyde frivillig genhusning i forbindelse med helhedsplanen. Konkret vil selskabet tilbyde genhusning i andre af sine bebyggelser i og omkring København. Den løsning fandt kommunen »hensigtsmæssig«.

På et møde i en mindre arbejdsgruppe to uger senere blev spørgsmålet om genhusning igen diskuteret mellem kommunen og boligselskabet. Ifølge referatet var det »en forholdsvis stor usikkerhed ikke at have afklaret«, om genhusningen reelt kan ske frivilligt – altså ved at tilstrækkeligt mange beboere frivilligt vælger at flytte til andre af Bo-Vitas bebyggelser. For som det hedder i referatet: »Det værste scenarie vil være, hvis der skal genhuses i Mjølnerparken.«

Beboernes forslag aldrig undersøgt

I løbet af foråret 2019 meldte beboere ud, at mange af dem er lodret uenige med Bo-Vitas salgsplaner. Mange lejere har boet det meste af deres liv i Mjølnerparken, og det er de godt tilfredse med. Et afdelingsmøde for beboerne i Mjølnerparken i marts opfordrede derfor til at etablere flere ungdomsboliger, flere såkaldt tilgængelighedsboliger for ældre samt flere seniorbofællesskaber.

»Dette frasalg til private ejere, kapitalfonde eller lignende vil igen åbne døren for spekulation i boligen og med sikkerhed forhøje huslejerne,« hed det i en udtalelse fra mødet, der ifølge udtalelsen var vedtaget med »massivt flertal«.

Ifølge teknik- og miljøborgmester Nina Hedeager Olsen (EL) er det aldrig for alvor blevet undersøgt, om beboernes forslag til reduktion reelt er realiserbart.

»Man har jo frem til 2030 til at nedbringe andelen af familieboliger i de hårde ghettoer med 60 procent. Efterhånden som folk flytter ud, kan man ommærke til studie- og ældreboliger og lige så stille løse det her, så hele Mjølnerparken bliver ved med at være en del af det almene boligselskab,« siger hun. Men kun Enhedslisten og Alternativet har støttet en sådan løsning.

Tilbyder frivillig genhusning

Fra marts 2019 begyndte Bo-Vita at tilbyde frivillig genhusning for beboerne i Mjølnerparken: »Skriver du dig op som den første, er du den første, der får tilbud,« kunne beboerne læse i en orientering fra boligselskabet.

Hvis beboere med permanente lejekontrakter allerede nu skrev sig på en liste, ville Bo-Vita blandt andet tilbyde »rimelig økonomisk hjælp« til for eksempel møblement, gardiner, gulvbelægning og opsætning af lamper. Hjælpen kan være op til 25.000 kroner, som i form af rekvisitioner kan indløses hos for eksempel hvidevarefirmaer. Ifølge Bo-Vita skrev godt 80 beboere sig på listen i løbet af en måneds tid.

I et nyhedsbrev i april sidste år skrev Bo-Vita, at det hverken »juridisk, praktisk, økonomisk eller politisk« ville være muligt at nå reduktionen ved at ommærke til ældre- eller ungdomsboliger.

»Tilbage er frasalg. Ved at vi sælger boligerne, giver det os råderum til at hjælpe de beboere, der flytter,« skrev boligselskabet.

I maj fik beboerne for første gang konkret at vide, hvilke lejligheder der skulle sælges. Det er de to midterste karreer, opgangene 20-70.

Blackstone-finten

På et møde i styregruppen i maj 2019 forklarede Bo-Vita, at en kommende køber gerne vil »have indflydelse på renoveringen«, således at den indvendige renovering af de lejligheder, der skal sælges, bliver betragtet som en »bygherreleverance«.

Det kan efter paragraf 5, stk. 2 i loven om huslejeregulering føre til, at huslejerne i de solgte lejligheder kan forhøjes med køberens udgifter til den indvendige renovering af de to blokke.

Hvis den indvendige renovering i de solgte lejligheder bliver mere omfattende end i resten af Mjølnerparken, vil huslejerne følgelig kunne stige endnu mere. Det er den metode, den omstridte amerikanske ejendomsinvestor Blackstone har anvendt.

Men det var og er kommunen ikke indstillet på. I et brev til Bo-Vita skrev kommunen i september, at efter der i pressen havde været forlydender om, at Bo-Vita påtænkte »forskellige ændringer«, der vil stille en kommende køber mere gunstigt i forhold til en mulig anvendelse af den særlige paragraf, præciserede kommunen, at hvis der kommer »væsentlige ændringer« i forhold til det, kommunen allerede har godkendt, skal Borgerrepræsentation have mulighed for på ny at forholde sig til en godkendelse.

Konkret betyder kommunens brev, at der kun skal etableres »køkkener og bad« på samme niveau i de to blokke, der skal sælges, som i de andre to.

Gør som ’M’

I oktober 2019 oplyste Bo-Vita, at 126 beboere frivilligt havde skrevet sig op til en ny bolig. Boligselskabet fortsatte med at opfordre beboere med permanent lejekontrakt – også beboere fra blok et og fire, som ikke skal sælges – til at tage stilling til, om de havde lyst til at flytte til et andet sted uden for Mjølnerparken.

Samme nyhedsbrev indeholdt en positiv historie om lejeren ’M’, der frivilligt havde valgt at flytte fra sin lejlighed i Mjølnerparken og hen til en af Bo-Vitas ejendomme på Christianshavn.

»Hvis du spørger mig, om jeg kan anbefale det, kan jeg kun sige – brug det,« blev ’M’ citeret for.

På et beboermøde i december oplyste Bo-Vita, at 22 lejere nu var flyttet fra Mjølnerparken. Omkring halvdelen var flyttet til andre af Bo-Vitas bebyggelser, resten uden for København. Men boligselskabet skal flytte omkring 115 familier på permanente lejekontrakter, hvis den frivillige genhusning skal gå op.

Hvad siger Bo-Vita?

Information har spurgt Bo-Vita, hvorfor boligselskabet vil genhuse i regi af helhedsplanen.

»Den fysiske helhedsplan giver Bo-Vita mulighed for at tilbyde en langt mere omfattende hjælp til genhusning af de beboere, der nødvendigvis må fraflytte Mjølnerparken, end lovgivningen til bekæmpelse af parallelsamfund giver mulighed for. Bo-Vita ønsker at skabe de bedste forudsætninger og vilkår for de beboere, der er nødsaget til at fraflytte Mjølnerparken på grund af udviklingsplanen,« svarer Jan Hyttel, formand for Bo-Vita, i en mail.

»At flytte er meget mere end blot at finde en ny bolig, og fordi vi genhuser i regi af den fysiske helhedsplan, har vi mulighed for at hjælpe med mere end blot genhusningen, blandt andet også økonomisk med flytning og indkøb af møbler og hårde hvidevarer, ligesom vi stiller et tryghedsteam til rådighed, der kan hjælpe beboerne godt til rette i deres nye boligområder.«

Jan Hyttel medgiver, at beboerne har ret til at blive genhuset i Mjølnerparken, hvis det sker i forbindelse med salg i regi af udviklingsplanen.

»Der er imidlertid flere overvejelser involveret i en genhusning, for eksempel mulighederne for hjælp til den konkrete flytning og til at falde til i det nye hjem og de nye omgivelser. Bo-Vita ønsker at have flest mulige redskaber til at hjælpe vores beboere til rådighed, og derfor har vi besluttet, at genhusningen sker i regi af den fysiske helhedsplan.«

»Hertil kommer, at en lang række beboere har givet udtryk for, at de ser tilbuddet om frivillig genhusning som en mulighed for at opfylde et længe næret ønske om at kunne fraflytte Mjølnerparken – et ønske, som de ikke tidligere har haft økonomi til at opfylde,« skriver han.

Serie

Mjølnerparken til salg

Kommuner og boligselskaber er ved at løse, hvordan 60 procent af de almene familieboliger i hårde ghettoområder skal fjernes som følge af ghettopakken. 12.-15.000 beboere risikerer at blive tvunget ud af deres hjem de kommende år. Information sætter i en række artikler fokus på Mjølnerparken i København, hvor halvdelen af lejlighederne skal sælges. Hvordan håndteres det? Og hvad tænker de mennesker, der bor der?

Seneste artikler

  • Boligministeriet er på slingrekurs i forhold til genhusning i Mjølnerparken

    17. november 2020
    Først mente Transport- og Boligministeriet, at genhusningen af beboere i Mjølnerparken skulle ske i Mjølnerparken. Men efter henvendelse fra en topembedsmand i Københavns Kommune udarbejdede ministeriet et notat, der ikke rigtig tog stilling. Det viser en aktindsigt. Senest har Kammeradvokaten slået fast, at genhusning skal ske i Mjølnerparken
  • Boligministeriets advokat: Beboere skal ikke tvangsflyttes ud af Mjølnerparken

    25. september 2020
    To karreer i Mjølnerparken skal sælges, og i længere tid har der været usikkerhed om, hvordan genhusningen af beboerne skulle foregå. Men nu har Boligministeriets advokat i sagen mellem ministeriet og en række beboere givet en klar vurdering: Beboerne skal ikke flyttes til andre dele af Storkøbenhavn, som deres boligselskab ellers har hævdet. De har derimod ret til at blive i Mjølnerparken
  • Boligministeriet giver ikke klar opbakning til at flytte beboere ud af Mjølnerparken

    10. juni 2020
    Boligselskabet Bo-Vita skal sælge to af Mjølnerparkens fire blokke og regner med at genhuse en del af beboerne andre steder i byen. Men er den plan lovlig? Det spørgsmål har Københavns Kommune efterlyst svar på i mere end et år. Ifølge et nyt svar fra Boligministeriet er det juridiske grundlag ikke entydigt
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steffen Gliese

Tankegangen er absurd og et totalt brud med værdier, dette samfund har bygget på i mange årtier: det er ikke politikerne, der skal bestemme, hvor folk skal bo - eller hvilke boligtyper der skal udbydes i boligforeningerne, for den sags skyld.
Politikerne ska faktisk alene sørge for, at ingen står uden tag over hovedet overhovedet.

Steen K Petersen, Niels Thomsen, Egon Stich, Kim Houmøller, Christel Gruner-Olesen, John Andersen, gert rasmussen, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Søren Ferling, Kim Øverup, Susanne Kaspersen, Hanne Utoft, Hanne Ribens, Søren Andersen, Bjørn Pedersen, Karsten Aaen, Bjarne Andersen, Ebbe Overbye, Jan Fritsbøger, Jan Jensen, nils valla, Hans Larsen, Carsten Munk, Torben Arendal og Lone Hedelund anbefalede denne kommentar

Det liberale Danmark er blevet neoliberalt.....

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, John Andersen og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

"Ghettopakke-tanken" i sig selv, kommer af fordomme og et bevis for hvor dårligt vi forstår "Årsag-sammenhæng".

Man prøver bekæmpe tidligere politiske fejltagelser med nye fejltagelser (ghettopakken).
Og får således malet væggen af fejltagelser endnu tykkere med endnu flere lag af fejltagelser.
Den form for politik er der ingen der vinder på. Kun tabere.

Politikernes ønske om, de mange fremmede skal forlade os, vil ikke lykkes, da den virkeligheds-forvrængte politik, i stedet fastbinder de fremmed, i uoverskuelige fremtidsudsigter, travle med bare holde fast i livet mens de forsøger forstå meningen.
Det svarer til sidde på hovedbanegården, imellem masser af spor, med toge der kører i hver sin retning, i forskellige tider, uden på forhånd at hvide hvor man skal hen.
Absolut ingen har lyst til forsøge sig på andet end bare være der og vente, for tænk hvis man misser toget- så bliver man hjemsendt.

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft, Susanne Kaspersen, Hanne Ribens, Carsten Munk og Karsten Aaen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

Vi har mistet kontrollen over det almennyttige boligsystem, som i disse dage omdannes til middelklassen og op. Sociale indsatser koster. Dette gælder også det almennyttige boligsystem som er skabt for at de fattigste også har en mulighed for at få en bolig der er til at betale. Privatiseringer kommer aldrig til at erstatte det almennyttige boligsystem. Det almennyttige boligsystem bliver i disse dage omdannet til at passe til middelklassen. Der bygges ikke billige boliger til de mindre bemidlede, men i stedet for boliger i prisklassen fra 7000 kr. pr. md. og op til 14.000 kr. Det er en systemfejl.

Vi har mistet endnu en del af menneskerettighederne, nemlig den som handler om retten til en bolig - der er til at betale. Vi jages ud af vores hjem og vores kommuner. Under dække af at det handler om udlændingestramninger, har de højreorienterede politikere skabt love som, rundt omkring i hele landet, overlader vores boliger til konsulenter, ejendomsmæglere, entreprenører og boligspekulanter. En social indsats er velkommen, men det er ikke det som foregår her. Man tilføjer ikke flere penge til området, tværtimod har man flyttet 10 milliarder. Kampen imod de fattige er benhård, vi jages ud af vores boliger og alle pengene fjernes. De penge som vi skulle leve af.

Vi har tabt endnu et slag i velfærdskrigen. Politikerne vil nedrive boliger og ikke erstatte det med noget der ville være overkommeligt for lavindkomst beboere. Tres procent skal rives ned og private spekulanter overtager. Det er altid de mest socialt udsatte der rammes hårdest. Mennesker med handicap, de unge og de ældre. Kvinder og børn der forlader voldelige hjem uden nogen steder at gå hen.

Vi har tabt slaget om de rige kommuner og storbyerne hvor den rige del af middelklassen rykker talrige ind og presser os ud til de fattige kommuner. Berøvelse af retten til passende boliger er ikke blot en politisk udfordring, men også en krænkelse af menneskerettighederne, som berøver lejerne grundlæggende menneskerettigheder. Vi er nødt til at indse, at boliger ikke længere skal forstås som en vare, som et aktiv eller et sted at spekulere. Boligen skal lovgives som en social ret, der er nødvendigt for individers og samfundets trivsel.

Vi har tabt kampen om Folketinget, hvor politikerne har slået sig sammen med højrefløjen og sløjfer menneskerettigheder generelt, solidariteten og den naturlige menneskelighed. Vi har overladt vores områder til politikerne der til gengæld svigter os; det nytter ikke at stemme en gang hver fjerde år, politikerne er på de formuendes side. Vi har tabt slaget om medierne hvor overklassen har opkøbt lokalaviserne, sponsoreret propaganda artikler i de private medier der tordner imod vores forhold. Vi har tabt kampen om demokratiet, hvor overklassens pengestærkt betaler tænketanke og lobbyfirmaer som fjernet enhver indflydelse på vores egne politiske forhold.

Vi befinder os midt i en velfærdskrig hvor sundheden er en af de største slagmarker. Her ser vi at uligheden på sundhedsområdet vokser. Middelklassen overtager en større og større del af fordelene ved sundhedsvæsenet på bekostning af indsatsen på vores områder. Vi har stadigvæk kampen mod fattigdommen foran os. Vi har tabt kampen om sociale rettigheder og social sikkerhed. Vi har tabt slaget om socialvæsenet hvor mennesker bliver pint og plaget. Vi har tabt pengene som fjernes ved over tres nedskæringer og gives til de andre klasser. Vi har tabt fagforeningerne som har givet op, fordi toppen nu er blevet en del af overklassen. Arbejderklassen har glemt hvad det kræves for at kæmpe for vores rettigheder. Vi kan kun vende kampen ved at organisere og samle alle der har været ramt af nedskæringerne.

Vi befinder os midt i en velfærdskrig, og hvis vi ikke indser hvad der foregår omkring os, fortsætter vi med at tabe ethvert slag fremover. Globalt befinder vi os i en lignende situation som dengang den katolske kirke ejede halvdelen af jordene. Nogle få multimilliardærer ejer mere end 60 % af jordens befolkning. Hele verden er i et socialt oprør, det mangler da bare. Velfærdskrigen som overklassen de sidste tyve år har vundet til stor gene for os, kaster vi os nu ind i, med de samme metoder som overklassen bruger. Vi har ikke mulighed for at købe lejesoldater ligesom overklassen gør med lobbyfirmaer, konsulentvirksomheder og liberale bloggere, men vi har de sociale medier.

Hvorfor er politikerne så bange for højrefløjen? Regner de med at Danmark overtages af fascister eller nynazister? Hvor realistisk er det? Eller er der noget andet som foregår ved fattiggørelsen af underklassen. Når både grådighedsindexet og fattigdommen stiger samtidigt, tyder det på at demokratiet er underløbet af overklassens demagoger. Vi går nu ind i et nyt årti. 2019 var afslutningen på en æra med uhæmmet liberal grådighed, stærkt hjulpet af firs procent af folketingsmedlemmerne. Men det er ikke de rige som skal bestemme over vores liv. Vores suveræne ret til at bestemme over egne forhold skal generobres og fastlægges ved lov. Vi skal skabe muligheden for at deltage og bestemme i de politiske spørgsmål som vedrører vores liv. Med andre ord skal vi genvinde vores frihed. Det sociale område tilhører underklassen, det er vores liv det drejer sig om, derfor er det os som skal bestemme. Vi tager kontrollen over vores liv tilbage.

Steen K Petersen, Niels Thomsen, Egon Stich, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Kim Houmøller og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar

Det godt at se man ikke bare river ned, som i Aarhus. Men jeg syntes nu det havde været bedre, at udstykke til ejerlejligheder, og sælge dem individuelt. Provenuet kunne så bruges til nye almennyttige boliger, i den billige ende.

@ Jens Flø.

En af de store hurdler, er netop den private ejendomsret.
Når mennesker ejer bolig, videre-sælges boligen først når der kan tjenes på handlen. Og det i sig selv, skaber ikke billigere boliger.
Realiteterne bliver, den ene generation køber bolig billigere end boligen vidersælges for til næste generation. Vores børn.
Det er ski da en lidt uhyggelig realitet.

Hvorfor skal man eje sin egen bolig?
(det burde overhovedet ikke være muligt).

Steen K Petersen, Eva Schwanenflügel, Hanne Utoft og Bent Larsen anbefalede denne kommentar

Ghettodiskursen bidrager til sløring af de faktiske, strukturelle forhold i Danmark; der er tale om fattigdomsramte områder, eller områder som ophober fattige dele af befolkningen. Men når betegnelsen 'ghetto' anvendes, bliver det let for almenvældet at se med frygt, fremmedgørelse og afstandstagen på de fattigdomsramte områder, hvorimod det ville være knap så nemt for politikerne og storkapitalen af nedkæmpe de almennyttige boliger i Danmark, skabe kunstige konflikter og aflede/erodere strukturelle lighedsdebatter, såfremt det var åbenbart for enhver at ghettobetegnelsen er en forvrængning; en tegneserieretorik på linje med 'ledige' (altså arbejdsløse) og 'velfærdssamfundet' (altså en socialt ansvarlig stat).

Steen K Petersen, Mikkel Zess, Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Ebbe Overbye og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar
Mikael Jensen

I dag dyrkes stigmatiseringen af mennesker baseret på deres boligstatus. Alle de grundlæggende sociale tiltag der er nødvendige for vores type samfund er under belejring. Det er en regulær katastrofe for den enkelte borger hvis sociale rettigheder ignoreres. Mens regeringerne har forladt lejere og lavindkomstfamilierne, har de ikke forsømt investorerne. I boligsektoren medfører det en reducering af beskyttelse for lejerne og sikrer at boliger er åbne for det uregulerede marked. Sofistikerede finansielle instrumenter gør boliger til en lukrativ aktie, hvilket resulterer i kæmpe fortjeneste for de rige, men det giver stigende huslejer og reducerer tilgængeligheden af billige boliger til lavindkomsterne. Bolig som en vare er integreret i økonomien for erhvervslivets skyld og til gavn for den finansielle sektor. Når politikerne lovgiver, bliver boliger behandlet som et finansielt instrument i stedet for et hjem. Boliger er nu en af de største forretninger i Danmark.

Jeg ser den fattigste del af samfundet, hvor man ikke har ret meget, men alligevel prøver at få tilværelsen til at række. Der er ikke så meget at gøre ved friheden til at vælge, når ressourcerne er knappe. Der sker en systematisk nedbrydning af velfærdssystemet, som før satte borgernes rettigheder og helbred over virksomhedernes hensynsløse profitjagt. Demokrati synes ikke længere at påvirke uligheden i en positiv forstand, og det skaber essensen af borgernes afsky for politikerne, med løgn og bedrag og endeløs neoliberal propaganda, grænseløs fornedring af landets rygte og sammenholdet. Mere ulighed som betaling for mindre rettigheder og ingen eller manglende værdighed.

Politikerne har fået deres chance, men det eneste de er interesserede i er at opretholde uligheden. Heldigvis er der andre som til dagligt gør en kæmpe indsats, for at skabe en mere retfærdig økonomi baseret på social, miljømæssig og økonomisk retfærdighed. Fattigdomsbekæmpelse er derfor den vigtigste politiske sag. Det er på tide at vi går ud i gaderne og protesterer. Der er ingen grund til at acceptere en ordning, der placerer vores liv under andres kontrol. Vi kæmper for en fair levestandard, fri ret til at bo alle vegne ligesom alle andre borgere, samt menneskerettigheder som f.eks. en bolig der er til at betale. Vi kæmper for et samfund uden social undertrykkelse, stressende kontrol og overvågning. Vi accepterer ikke stigende ulighed og konstant færre midler at leve for, alt imens landet bliver rigere hvert år.

Steen K Petersen, Egon Stich, Hanne Utoft, Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det mest paradoksale er i grunden, at mens politikerne møder op i Jerusalem for at udtrykke deres afsky for antisemitismen og den grumme diskrimination der medførte holocaust, har de herhjemme selv opfundet ghettoer på ny.

Steen K Petersen, Christel Gruner-Olesen, nils valla og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Niels Christensen

Der er jo en lang tradition - også før 'neo liberalisme - om at 'samfundet' hvem det så er bestemmer hvor folk de bor. Renoveringen af de gamle arbejderkvarterer, via moderniseringer og ejerlighedsordninger er jo 40 år gamle. Til sorg for mange og glæde for flere. NU får vi se som Gjellerup omlægningen kommer til at betyde noget i Århus. Tvivler dog. De trælse elementer vil altid mødes, nu virtuelt, og ophæve forsøgene på at lave fysiske grænser.

"Demokrati synes ikke længere at påvirke uligheden..."

Demokratier er særdeles virksomme mod ulighed, såfremt der er altså er tale om genuine folkedemokratier - men det er klart at vore skueprocessuelle konkurrence- og tilskuerdemokrati snarere befordrer ulighedsforcering. Vor falske demokratidiskurs er en indlejret del af mekanismen.

Steen K Petersen, Mikkel Zess, Mikael Velschow-Rasmussen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

vore=vort

Jeps, Eva Schwanenflügel. Det er et særdeles hyklerisk show, vi lige har været vidne til i Jerusalem.

Mikael Jensen

Udplyndringen af underklassen

De rige har ikke råd til at afslutte velfærdskrigen, da udplyndringerne giver enorme summer til overklassen og middelklassen hvert år. Middelklassen har sat sig med et så højt forbrug, samt overklassens portefolio er så stramt trimmet til profit med høj risiko, at det ikke er muligt at standse nedskæringerne der fortsætter dag for dag. Husejerne sidder i saksen med investeringer i ejerboligen som de ikke tør tabe. Mange er nødt til at stresse sig selv i en så høj grad, at det går ud over helbredet.

De sidste tyve års over tres nedskæringer - eller som politikerne plejer at kalde dem reformerne - giver hvert år en tocifret milliardbesparelse til statens husholdningspenge. Besparelserne udgør hovedparten af det såkaldte råderum. Reformerne bevirker hvert år at underklassen og arbejderklassen, dvs. over halvdelen af befolkningen, udplyndres, og en tilbage rulning ville ramme de forfordelte hårdt. Dog ikke så hårdt som de nedskæringsramte, der de sidste 20 år har fået stjålet trecifrede milliardbeløb.

Disse penge, skal nu gives ud til virksomhederne og landbruget i det som politikerne kalder Den Grønne Omstilling. Med andre ord er det den fattigste del der skal betale for den rige halvdels overforbrug, som har medført mere CO2-udslip i atmosfæren end der har været i tre millioner år, og som skaber klimaforandringerne. Staten stiller nu 50 mia. til rådighed for virksomhederne, det er en gigantisk saltvandsindsprøjtning til en klasse som i forvejen er hovedrige. Derimod må de fattige ikke få en eneste krone ved den såkaldte ydelseskommission, hvor de sociale ydelser skal gennemgås, men hverken ordet fattigdom eller børnefattigdom må nævnes, det har Socialdemokraterne bestemt.

Økonomisk ulighed har givet de rige en uacceptabel høj grad af politisk kontrol over andres liv, den har undergravet de politiske institutioners retfærdighed, og har undergravet retfærdigheden af det økonomiske system i sig selv. Lad os sige tingene som de er: Politikerne har på vegne af magteliten/overklassen erklæret krig mod underklassen og de sidste 20 år fjernet praktisk talt alle pengene fra os. Det er på tide at vi går ud i gaderne og protesterer. Der er ingen grund til at acceptere en ordning, der placerer vores liv under andres kontrol.

Erhvervslivet, som sidder på hovedparten af den politiske magt herhjemme, laver aftaler med regeringen om at de skal have milliarder

De formuende har simpelt hen ikke råd til at standse udplyndringen af specielt underklassen, som fortsætter nu på tyvende år. I alt er der tale om trecifrede milliardbeløb der er fjernet fra over halvdelen af befolkningen, og det kan mærkes hver dag, år for år, i bunden af samfundet. Politikernes nedskæringsinstrumenter er dybt forankret i de neoliberale fattigdomsskabende love, som de har vedtaget de sidste tyve år, og som de ikke har intentioner om at fjerne igen. Økonomerne i Finansministeriet sikrer at der først og fremmest tages hensyn til dem med de største formuer.

Eva Schwanenflügel og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar