Interview
Læsetid: 10 min.

Klimaaktivist: Mette Frederiksen tager ikke klimaet alvorligt

Der skal mere til end en klimalov, før de unge klimademonstranter er tilfredse. Det siger formanden for 350 Klimabevægelsen i Danmark. Kampen for klimaet er først lige begyndt, og han er bange for, hvad de unge kan finde på, hvis politikerne nøler
Vi har en regering, som prøver at markere sig på det grønne, men som faktisk ikke er klar til at tage tyren ved hornene og lave den omstilling, som skal til, mener Frederik Roland Sandby, der er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse og formand for 350 Klimabevægelsen i Danmark.

Vi har en regering, som prøver at markere sig på det grønne, men som faktisk ikke er klar til at tage tyren ved hornene og lave den omstilling, som skal til, mener Frederik Roland Sandby, der er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse og formand for 350 Klimabevægelsen i Danmark.

Anders Rye Skjoldjensen

Indland
6. januar 2020

Da Frederik Roland Sandby forleden så statsminister Mette Frederiksens nytårstale, var der en ting, der undrede ham.

»Hvor i alverden bliver klimaet af?« tænkte han, da det gik op for ham, at talen stort set udelukkende handlede om udsatte børn.

»Hvis man virkelig vil være børnenes statsminister, kræver det jo, at man handler på klimaet før noget andet,« siger han.

Den 25-årige Frederik Roland Sandby er medstifter af Den Grønne Studenterbevægelse og formand for 350 Klimabevægelsen i Danmark, som har været med til at arrangere klimademonstrationer landet over gennem det seneste år. Han er bange for, at regeringen slet ikke er så grøn, som den prøver at fremstå. Og han er ikke mindst bange for, at nogle af de unge demonstranter snart mister tålmodigheden og tager mindre fredelige metoder i brug.

Statsministerens tale stod for ham i skarp kontrast til dronningens nytårstale dagen forinden. Her talte majestæten om, at det er vigtigt, vi alle passer på vores fælles klode.

»Det viser jo, at klimakampen er blevet så folkelig, at selv kongehuset kan tale om det, uden det bliver for politisk,« siger Frederik Roland Sandby.

Derfor blev han så meget desto mere skuffet over statsministerens tale.

»Mette Frederiksen viste meget tydeligt det, som mange af os har gået og frygtet, nemlig at vi har fået en statsminister, som ikke er særligt engageret i den grønne dagsorden. Det er ikke hendes projekt,« siger han.

Statsministeren nævnte dog klimaet i slutningen af sin tale. Hun roste de unge klimademonstranter og sagde til dem, at de skulle bevare deres engagement og blive ved med at presse politikerne.

Det var »tarveligt«, synes Frederik Roland Sandby.

»Hun sagde til os, at vi skal blive ved med at skubbe dem. Men det, vi vil have, er, at politikerne tager teten og laver en virkelig ambitiøs omstilling.«

Mette Frederiksen sagde også, at klimakampen ikke må gå ud over beskæftigelsen og dansk økonomi eller øge uligheden i samfundet.

»Men handle det skal vi,« sagde hun.

Det efterlod ikke Frederik Roland Sandby med et indtryk af, at statsministeren tager klimakampen alvorligt.

»Når hun taler om klimaet, sætter hun en masse begrænsninger op. Hun er mere socialdemokrat, end hun er grøn. Og det bliver jo meget tydeligt her,« siger han.

I det hele taget er den unge klimaaktivist ikke imponeret over regeringens første halve år ved magten. Han medgiver, at den nye klimalov, som forpligter Danmark til at reducere sine udledninger af klimagasser med 70 pct., er ambitiøs i forhold til tidligere lovgivning.

»Men hvis man ser bort fra det mål og ser på den reelle politik, har Socialdemokratiet ikke gjort noget, siden de kom til magten, som peger på, at vi har fået et grønt paradigmeskift,« siger han.

For eksempel burde det være en »no brainer« at aflyse den ottende udbudsrunde om udvinding af gas og olie i Nordsøen, mener han. Men det har regeringen ikke gjort. I stedet afventer klimaminister Dan Jørgensen (S) en analyse af de potentielle økonomiske konsekvenser.

»Der er en total diskrepans mellem, hvad man siger, og hvad man gør,« mener Frederik Roland Sandby.

Flere demoer

Han og de andre unge i klimabevægelsen demonstrerede gennem hele 2019 for en ambitiøs klimalov, som skulle tage udgangspunkt i et konkret borgerforslag. Det, at klimaloven endte med at blive relativt ambitiøs, er i høj grad støttepartiernes fortjeneste og ikke regeringens, mener Frederik Roland Sandby.

»Vi kunne se på de notater, som blev lækket i begyndelsen af forhandlingerne, at regeringens udspil var kulsort. Så måtte støttepartierne ind at kæmpe for det,« siger han.

»Vi har en regering lige nu, som prøver at markere sig på det grønne, men som faktisk ikke er klar til at tage tyren ved hornene og lave den omstilling, som skal til.«

Mette Frederiksen sagde ellers i et nyligt interview med Ritzau, at mange af de unge nu var holdt op med at demonstrere, fordi de havde set, at løsningerne skal komme fra Christiansborg og ikke fra dem selv. Men der tager hun fejl, mener Frederik Roland Sandby.

Der var ganske vist færre demonstranter ved den seneste klimastrejke i november end ved den forrige i september, hvor der ifølge ham var 15.000 demonstranter. Men det er ikke ensbetydende med, at de er tilfredse. Tværtimod.

»Vi kan jo se, at det, vi gør, virker. Så nu kommer vi bare til at gøre det endnu mere for at få politikerne til at gå endnu længere,« siger han.

Nogle af de unge er måske trætte efter at have brugt meget energi på at mobilisere til de forgående demonstrationer, og så er det ganske enkelt sværere at få folk på gaden om vinteren, siger han om det faldende antal demonstranter. Men til foråret, når målet om 70 procent reduktion skal udmøntes i en såkaldt klimahandlingsplan, kommer de unge til at presse på med nye demonstrationer.

»Der kommer det til at blive meget tydeligt for Socialdemokratiet og statsministeren, at de unge ikke er tilfredse med det, der er sket endnu. Vi støtter dem selvfølgelig og siger, at det er fedt, hvad de har gjort indtil videre, men vi skal meget længere end det.«

Konkret har demonstranterne tre ønsker til klimahandlingsplanen. For det første vil de have indført en pris på forurening. Det skal tilskynde virksomheder til at producere mere bæredygtigt og belønne borgere, som køber klimavenlige produkter. For det andet vil de have et borgerting, som får reel indflydelse på den grønne omstilling. Og for det tredje vil de ikke nøjes med målet om 70 procent reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. Reduktionen skal være lineær og gå i nul allerede i 2040, siger Frederik Roland Sandby.

Han er bange for, at regeringens klimahandlingsplan ikke bliver ambitiøs nok. Hvis ikke demonstranterne får deres ønsker opfyldt, frygter han, at nogle af dem bliver radikaliseret.

Frygter radikalisering

»Indtil videre har det været et fredeligt oprør, vi har lavet,« siger han.

»Vi har været søde og stået og demonstreret. Men jeg har i løbet af det sidste år været bange for, hvad der sker, hvis man ikke formår at lytte til de unge. Hvor fredeligt et oprør kan man så fortsætte med at have?«

– Prøv at uddybe den pointe?

»Det er en svær pointe at komme med. Jeg vil ikke have, der skal ligge en trussel og lure. Men det er vigtigt at forstå, at grunden til, at så mange unge kæmper for det her, er, at de er pissehamrende bange. De er desperate, og de har brug for, at nogen tager politisk lederskab, så der stadig findes et Danmark, som kan understøtte dem, når de kommer i pensionsalderen, og vores børn ikke skal ned og forsvare grænsen, fordi der er millioner af flygtninge, der vil ind, eller folk, der vil have vores ressourcer.«

– Er det den frygt, folk går med? Og er der risiko for, at den kammer over i radikalisering eller voldsparathed?

»Ja, det mener jeg helt klart, der er. Mange af de unge, der har været med til at sætte klimaet på dagsordenen, har ikke været politisk aktive før. Det er ikke BZ’ere. Det er helt almindelige unge og studerende, som har sat sig ind i sagerne og sagt ’wow, det er godt nok vildt’. De har taget fredelige midler i brug. Og så er spørgsmålet, og det har jeg også selv overvejet, hvad er næste skridt. Hvad sker der, hvis de ikke løser det her. Hvilke midler skal vi så tage i brug?«

»Nogle filmmagere har spurgt mig, om vi så begynder at sætte ild til marker og landbrug. Jeg siger nej, det er meget langt fra vores virkelighed at gøre den slags. Men jeg kan tydeligt se, at der er segmenter af ungdommen, som lige nu bliver radikaliseret og for eksempel bliver medlemmer af Extinction Rebellion (klimaaktivistisk gruppe, red.) og mener, der skal tages andre end fredelige midler i brug.«

– Er det en udvikling, du bifalder eller er bekymret for?

»Jeg er selv rimeligt nationalkonservativ, så jeg har nok svært ved at se mig selv i det. Men helt ærligt så har jeg også selv siddet med de overvejelser. Hvad nu hvis de ikke lytter til os? Fordi vi taler om et samfundskollaps på globalt plan. Og hvad vil man ikke gøre for at redde sine børns liv?«

»Men vi tror stadig på de fredelige metoder nu og her.«

Han regner med, at demonstranterne vil gøre status efter Socialdemokratiets første år ved magten. Hvis ikke regeringen til den tid har leveret på den grønne omstilling, »må de unge virkelig give den los«, siger han.

– Vil I så fortsætte med fredelige demonstrationer eller gøre noget andet?

»Det er svært at svare på. Lige nu og her har jeg en overbevisning om, at vi kan få dem til at lytte ved at mobilisere de unge og folket, sætte skub under handlingsplanen og kommunalplanerne. Det tror jeg godt kan virke.«

– Du er formand for den her klimabevægelse. Vil du personligt tage kategorisk afstand fra vold og hærværk i klimakampens navn?

»Ja, det vil jeg.«

Depression

Frederik Roland Sandby medgiver, at han måske selv er med til at skabe den frygt for fremtiden, som mange af de unge føler, ved at tale om dommedagsscenarier. Men han ser ingen anden mulighed end at forholde sig til »fakta og videnskaben«.

Han læser for tiden en kandidat i klimaforandringer på Københavns Universitet. Noget af det første, de fik at vide på studiet, var, at de kunne få hjælp nede hos psykologen, hvis de havde brug for det, siger han.

»Det er jo, fordi man bliver deprimeret, når man læser fakta om klimaet.«

»Derfor har jeg virkelig også tænkt meget over, om det giver mening at gøre unge bange. Men når fakta og videnskab er så krystalklar, som den er, så er der ikke andet at gøre end at præsentere fakta. De unge fortjener at kende sandheden og vide, hvad de er oppe imod.«

Frygt og håb

Der var intet, der pegede på, at Frederik Roland Sandby skulle blive politisk aktiv, da han i 00’erne voksede op i landsbyen Ølsemagle nær Køge.

»Der er ingen, der tænker politiske tanker i Ølsemagle,« siger han med et grin.

Men for et par år siden, kort efter han havde friet til sin kæreste under en rejse til Canada, begyndte han at studere geografi på RUC. Da undervisningen faldt på klimaforandringer, fik han et chok.

»Der gik det pludselig op for mig, at wow, det er ikke så fedt det her.«

Han gik lamslået hjem til sin nuværende hustru Rikke og sagde, at de ikke kunne tillade sig at sætte børn i sådan en verden. Hendes svar var, at så kunne de ikke være sammen længere.

»Jeg faldt ned i et sort hul og var ulykkelig over, hvor unfair det hele var,« siger han.

Indtil han en dag talte med en af sine professorer på RUC. Professoren sagde til ham, at hvis han virkelig havde det sådan, måtte han kæmpe for at skabe den verden, som han ville lade sine børn vokse op i. Kort efter, i foråret 2018, stiftede han sammen med en gruppe andre studerende Den Grønne Studenterbevægelse. Alle de studerende, han talte med ved det første møde i bevægelsen, var ligesom ham bange for at få børn.

»Vi kiggede hinanden i øjnene den dag, og så sagde vi ’ok, det er ikke fair, vi skal gå og være så bange. Nu bliver vi nødt til at handle på det her’.«

Samme sommer begyndte en svensk skoleelev ved navn Greta Thunberg at strejke for klimaet, og resten er historie. For et par måneder siden blev Frederik Roland Sandby så formand for 350 Klimabevægelsen i Danmark, som samler både unge og ældre klimaaktivister.

Siden har Frederik Roland Sandby aftalt med sin kone, at de godt kan få børn alligevel.

»Det at gøre noget for sagen giver virkelig meget håb,« siger han.

»Men der er stadig aftener, hvor jeg sidder og læser den nyeste rapport fra FN’s Klimapanel og tænker, at det her kommer aldrig til at lykkes. Det er så unfair at sætte et barn i verden. Det her barn kommer til at opleve, at de første sten fra Amalienborg skal flyttes ind til midten af Sjælland, hvis vi ikke får løst det her. Det er nogle enorme forandringer.«

– Men er I ikke også nødt til at skabe noget håb, hvis der skal ske noget? Ellers resignerer folk jo bare.

»Jo, lige præcis. Folk kommer ind i sagen på grund af frygten. Men de bliver i sagen på grund af håbet. Det er vigtigt for os unge.«

S: Svært at genkende kritik

Statsminister Mette Frederiksen har ikke ønsket at svare på kritikken, men henviser til klimaminister Dan Jørgensen, som igen henviser til klimaordfører Anne Paulin (S). Hun skriver i en mail, at hun har »svært ved at genkende kritikken«, og at »regeringen jo netop har taget teten med aftalen om klimaloven«.

Hun tilføjer, at den grønne omstilling ikke er en »enten-eller-diskussion«, men at man skal levere CO2-reduktioner og samtidig sikre »social balance og fortsat konkurrencekraft«.

Anne Paulin opfordrer desuden aktivisterne til at have tålmodighed.

»Man kan ikke gennemføre den grønne omstilling med et fingerknips,« skriver hun og tilføjer, at det netop er at tage udfordringen alvorligt at sikre de rigtige rammer gennem klimaloven, før man indfrier ambitionerne.

Hun håber, at demonstranterne forbliver fredelige frem for at tage andre midler i brug.

»Det vil kun skade kampen for et bedre klima,« skriver hun og tilføjer, at hun håber på fortsat konstruktivt input.

»Tænk på, hvor meget der er sket på blot et enkelt år i dansk politik.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Philip B. Johnsen

“Vi har en regering, som prøver at markere sig på det grønne, men som faktisk ikke er klar til at tage tyren ved hornene og lave den omstilling, som skal til, mener Frederik Roland Sandby”
Citat slut.

Der er en vigtig og afgørende årsag til, at det er vanskeligt for vores folkevalgte politikere, at handle ansvarligt og effektivt på CO2 udledning problematikken.

Det er voldsomt provokerende, for vores folkevalgte politikere, på et helt personligt plan, at skulle erkende, at lige nøjagtigt de selv vores egne folkevalgte politikere personligt, er i den gruppe af overforbrugere, der udgør hovedproblemet i CO2 udledning problematikken.

Vores folkevalgte politikere, ønsker derfor langt hellere, at skabe ændrede handlingsmønster der i tillæg til deres eget liv, involvere ændringer for befolkningen, der er væsentlig mindre bemidlede end vores folkevalgte politikere selv er, hvilket er voldsomt provokerende, da det er uden nogen reel effekt i målbar CO2 udledningsreduktion.
‘De gule veste’ er udsprunget af denne type ført politik af franske folkevalgte politikere.

Hvad er en overforbruger, så mere konkret, i forhold til gennemsnits CO2 udleder?
Her er en liste over det overforbrug politikerne må adressere, hvis der skal opnås målbar CO2 reduktion i Danmark.

Slut med de største huse.
Slut med sommerhuse.
Slut med hjem nummer to.
Slut med prestige biler.
Slut med SUV biler.
Slut med to biler.
Slut med et liv konstant på farten.
Slut med et hyppigt flyver liv.
Slut med et business/first class flyver liv.
Slut med et eksorbitant overforbruger liv.

Det er en liste der sansynligvis virker nærmest provokerende, på vores folkevalgte politikere, men det er et voldsomt overforbrug, der kan undværes og giver reelt målbar CO2 reduktion.

Et tankeeksperiment.

1. Forestil dig de menneskeskabte klimaforandringer blev opfattet, som en eksistentiel trussel i EU.

2. EU lovgivning forpligtede derfor de 10% rigeste i EU til, at udlede den samme mængde CO2, som den en gennemsnits EU borger.

3. De resterende 90% af EU borgerne reducere ikke deres CO2 udledning.

Resultat:
Den globale CO2 udledning bliver reduceret med 33%

Eric Høyrup, Bjarne Jørgensen, Erik Winberg, Lillian Larsen, Torben Ethelfeld, Arne Albatros Olsen, Britta Hansen, Niels-Simon Larsen, Klaus Lundahl Engelholt, Mie Bonde, Mikkel Zess, Mogens Holme, Hannibal Knudsen, Morten Telling og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Philip B. Johnsen

@Frederik Roland Sandby
PS.
Beregninger Kevin Anderson.
(@KevinClimate) is Professor of Energy and Climate Change at the University of Manchester.

Aksel Gasbjerg

“Reduktionen skal være lineær og gå i nul allerede i 2040, siger Frederik Roland Sandby.”

Sådan! Med denne one-liner behøver man ikke andre krav som borgerting, afgifter mv. Kravet er enkelt, og fremstår mest effektfuldt ved at stå alene.
En lineær reduktion over 20 år er 5% reduktion i 2020 og derefter samme absolutte reduktion i de efterfølgende 19 år. Lineariteten sikrer et målbart resultat hvert år.
I min 1960’er ungdom sagde vi “vær realistisk - kræv det umulige”. Med ovenstående krav har udtrykket fået en kærkommen renæssance.

Kurt Nielsen, Torben Bruhn Andersen, Morten Lind, Hanne Utoft, Leif Høybye, Susanne Kaspersen, Hans Larsen, Carsten Svendsen, Niels-Simon Larsen, Klaus Lundahl Engelholt og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Der er ikke, set i forhold til den forventede udvikling af ny teknologi, noget der tyder på at Mette Frederiksen vil få ret i at det skal kunne løse vores klimaproblemer. Og selvom vi ikke parkerer vores håb om at få bremset temperaturstigningerne hos forskerne, men istedet fornægter os selv det som vi idag tager for givet, bl.a. billige flybilletter, og røde bøffer, så vil det heller ikke batte noget som helst. De tiltag vi tager i Danmark og Europa vil kun gøre en forskel hvis vi kan få Kina og USA med i kampen. Det er der desværre intet der tyder på. Vores handlinger, om at at droppe bøffer, sælge sommerhuset, købe el biler, droppe rejsen til Thailand osv. er dermed kun feel-good, altså noget vi gør for at få os til at føle os som bedre mennesker. Og så kan jeg iøvrigt ikke forstå hvorfor at der ikke er nogle politikere der vil tale om elefanten i rummet, som er befolkningsvæksten i Afrika, og tildels også i Indien. Får vi ikke styr på den, så er alle klimatiltag som at slå i en dyne.

Torben Bruhn Andersen og Jan Kauffmann anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

er der mon overhovedet noget som Mette tager alvorligt ? ud over selvfølgelig taburetten,
klimaet næh egentlig ikke,
fred i verden absolut ikke,
en mere retfærdig verdensorden, nej uha så skulle vores privilegier jo beskæres, og næsten hele vores overflod skulle undværes,
jamen så bare lidt bedre fordeling lokalt og globalt, nej igen vil det gå ud over de privilegeredes muligheder,
respekt for befolkningens mening, ja ja da, men altså kun hvis vi definerer den for dem, det har de jo slet ikke selv evner til, de ville måske endda rette deres vrede imod magthavere og give os skylden for alle problemer, og vi foretrækker klart at det går ud over de fremmede for de er jo svage, i modsætning til os magthavere.

Søren Fosberg, Erik Winberg, Flemming Berger, Hanne Utoft, Susan Hansen, Susanne Kaspersen, Carsten Svendsen, Niels østergård, Mikkel Zess og Mogens Holme anbefalede denne kommentar
René Arestrup

Jeg forstår udmærket Frederik Roland Sandbys bekymringer - også i forhold til, hvad der kan vente, hvis politikerne fortsætter deres oportunistiske mummespil.

Sat på spidsen, er der jo tale om en eksistenskamp - og ikke mindst for de unge. På den baggrund er det ikke svært at forestille sig, at nogen, på et tidspunkt, vil tage ulovlige og udenomsparlamentariske metoder i brug.

Søren Fosberg, Torben Bruhn Andersen, Morten Lind, Torben Hansen, Flemming Berger, Hanne Utoft, Lillian Larsen, Leif Høybye, Arne Albatros Olsen, Susanne Kaspersen, Carsten Wienholtz, Niels-Simon Larsen og Niels østergård anbefalede denne kommentar

Tak til Frederik Roland Sandby.
Efter artiklen fik jeg lyst til at skrive et lille brev, som jeg gerne vil dele. God dag til alle <3
Kære Statsminister
Jeg har lyttet til Deres nytårstale og set i Deres intense blik at De mener det. Jeg er enig. Overgreb overfor børn skal der gribes ind overfor. Og Nej man må ikke slå børn. Ikke i Danmark og de få gange jeg har bevidnet det (udenlands) får jeg så meget lyst til at beskytte barnet. Mod overgrebet. Mod den manglende empati og forståelse for at en sådan gerning kan ødelægge og potentielt forpurre barnets potentiale. Jeg ser for mig hvordan barnet når det ældes finder styrken til at fravriste sig det ødelæggende greb som de voksne har haft om dets livsudfoldelse.
En dag for et stykke tid siden læste jeg avisen ved morgenmaden, inden resten af familien vågnede. Jeg læste om klimaforandringernes udvikling. Jeg kan ikke huske hvilken dag, ej heller hvilken artikel, men jeg husker den følelse der fandt vej til mit sind; At fortsætte uændret med vaner og handlen der forværre klimaforandringerne er som at slå sit barn. Og jeg var vidne til det overalt i mit liv, mig selv, min omgangkreds, landsfæller, verdensfæller. Jeg fik en underlig knude i maven. Jeg fik lyst til at beskytte kloden. Mod overgrebet. Mod den manglende empati og forståelse for at sådanne gerninger kan ødelægge og potentielt forpurre klodens potentiale. Jeg ser for mig hvordan kloden fravrister sig det ødelæggende greb som menneskene har betvunget sig om klodens livsudfoldelse. Heldigvis er kloden ikke et barn. Men det ligner at vi undervurderer, De undervurderer dens styrke til at slå igen, hvis ikke overgrebene stopper i tide. Kære Statsminister, Ønsket er at De mærker helt ind i hjertet og sindet at vi som kære os om kloden og gerne vil stoppe klimaforandringerne inden Tipping Point, går på gaden for at få Dem til at tage lederskabet. Hvis ikke De gør det, gør kloden det helt sikkert. Og hvis vi får tilbage af samme skuffe som vi selv har givet, ser det præcist så dystert ud som de mest pessimistiske klimaforskere forudsiger.
Jeg hilser det chok velkomment som De står til opgave at formidle og implementere. Det chok der vil komme når alle forstår hvilke forandringer det kræver af os, når vi ikke må yde overgreb overfor Kloden mere. Og den lettelse der opstår hvis vi i tide får vendt udviklingen og vi ser vores børn og børnebørn forstår at undlade overgreb på hinanden og på kloden.

Mvh. Mie Bonde
Sygeplejerske og projektleder.

Alice Hjorth, Torben Bruhn Andersen, Torben Hansen, Steen Bahnsen, Arne Albatros Olsen og Ove Junne anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Nationalkonservativ? Så bliver han i hvert fald ikke beskyldt for at være rød lejesvend, men det må til gengæld så betyde Gud, konge og fædreland, og hvor er vi så henne?

Morten Lind, Erik Winberg, Hanne Utoft, Steen Bahnsen og Lars Myrthu-Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Vi skal have en klimabevægelse, der kæmper for en total forandring af samfundet fra top til bund. Det er sagt af mange indsigtsfulde folk, men hvad det betyder i praksis, er der ikke mange visioner om. Vil det gøre godt eller ondt? At give afkald for at de kommende generationer kan få et tåleligt liv, bør ikke gøre ondt på os, men når det siges, at det ikke må blive dyrere at være dansker, så skal klimabevægelsen råbe: Jo, det skal netop blive dyrere, for det er det dyre liv, der ødelægger fremtiden for vores børn. Det er forbruget og det søde liv, der en dag bliver det sure liv for børnene.
Der er ingen planer for den enkle livsførelse. Det har navn af fattigdom og armod. Fokus er stadig på velstand i dag og ikke på overlevelse i morgen. Vi skal selvfølgelig indføre en borgerløn for alle eller beskatte indkomster over 300.000kr med 100%. Dermed kan vi kompensere alle, der mister deres naturskadelige arbejdspladser.
Klimabevægelsen skal være rettet mod børnenes overlevelse, ellers er den ikke noget. En virkelig radikal bevægelse.

Jan Fritsbøger, Morten Lind, Erik Winberg, Arne Albatros Olsen og Lars Myrthu-Nielsen anbefalede denne kommentar
John Ebbestrup Hansen

Intet tyder på at det er politikerne, der kommer til at gå forest når det handler om at bekæmpe klima- og biodiversitetskrisen og det er i øvrigt for stort og for alvorligt til at vi kan ovelade kampen til politikerne. De unge går heldigvis forest og jeg tænker at vi lidt ældre nu også for alvor må kridte skoende og komme mere på banen og slå følge med de unge aktivister. Vi må presse magthaverne mest muligt og bide dem i knæhaserne, når der formuleres politik og selv gå forest lokalt, nationalt og globalt for at sikre klodens overlevelse. Uden et massivt folkeligt pres kommer der ikke de strukturelle radikale omlægninger af samfundet. som krisesituationen kræver og det kan snart være for sent. Gå til kamp alle gode folkelige kræfter - bland jer i alt der vedrører forbedring af klima og arternes overlevelse på jorden.

Jan Fritsbøger, Morten Lind, Niels-Simon Larsen, Arne Albatros Olsen og Britta Hansen anbefalede denne kommentar
Britta Hansen

Fra artiklen:

– "Du er formand for den her klimabevægelse. Vil du personligt tage kategorisk afstand fra vold og hærværk i klimakampens navn?" (Svaret er 'Nej...').

og kun få linjer ovenfor:

»Nogle filmmagere har spurgt mig, om vi så begynder at sætte ild til marker og landbrug. Jeg siger nej, det er meget langt fra vores virkelighed at gøre den slags. Men jeg kan tydeligt se, at der er segmenter af ungdommen, som lige nu bliver radikaliseret og for eksempel bliver medlemmer af Extinction Rebellion (klimaaktivistisk gruppe, red.) og mener, der skal tages andre end fredelige midler i brug.«

At sammenkoble fredelig aktivisme og oprør med radikalisering og vold er vildledende og manipulativ.

Her Extinction Rebellion Danmarks 'Action consensus'.

https://xrdk.org/dk/action-consensus/

Arne Albatros Olsen

Jeg læste forleden en artiklen om klima , hvor denne sætning optrådte på markant vis:

" Det er ikke længere et spørgmål om, hvorvidt........................."

Det er ikke længere et spørgmål om, hvorvidt verdenshavene vil stige , men hvor meget !

Det er ikke længere et spørgmål om, temperaturen vil stige, men hvor meget !

Det er ikke længere et spørgmål om, hvor mange flere klimaflygtninge der vil komme på årlig basis, men hvor mange !

Det er ikke længere et spørgmål ,om hvorvidt den globale fødevareproduktion vil falde, men hvor meget !

Det er ikke længere et spørgmål om hvor stor de økonomiske skadesvirkningen af klimaforandringerne vil , men hvor meget !

Det er ikke længere et spørgmål om hvorvidt klimaforandringer vil forstyrre samfundsordenen , som vi kender den, men hvor meget.

Osv.

Se nu for helvedet at få fingeren ud af et vist sted, og kom i gang !

Søren Fosberg, Jan Fritsbøger, Carsten Svendsen, Helle Walther, Erik Winberg, Britta Hansen, Niels-Simon Larsen, Flemming Berger og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Unge mennesker skal beskyttes mod viden om klimaforandringerne af fornuftige voksne som opfører sig som klimatosser. Mærkværdig argumentation. Det farligste er netop at der ikke sker noget - det er afmagten - der skaber depressionerne og som ende med radikalisering.

Niels-Simon Larsen

Tom: Dit lille indlæg er fyldt med grundløse påstande. Dårlig debattørstil. Hører ikke hjemme her.

Helle Walther

Det er jo ikke sandt, hvad den unge mand siger. Klimaet tages alvorligt, men man kan ikke flytte Rundetårn med et fingerknips, og det er hvad der siges her. Der er så mange hensyn at tage, og skal det lykkes må man bygge sten på sten. Alle skal medvirke, det er ikke nok de unge råber og kræver, de skal selv gøre noget, hver især. Vi skal alle være med til at betale i form af et skattesystem, der skal afgifter på de ting der forurener til alle, og vor adfærd skal ændres, det er en betonklods der er så kæmpestor at få gjort. Det er ikke nok at stå på en tv skærm og se vild ud i øjnene og kræve alle andre skal det og det. Regeringen har gjort meget, mere bliver gjort så den er på vej.

Carsten Svendsen

@Helle Walther
Regeringen har "gjort" 4 "ting":
1.
70
2.
%
3.
År
4.
2030

Carsten Munk, René Arestrup, Teis Dyrvald og Niels østergård anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Helle Walther: Jeg vil sige det sådan, at regeringen skal gøre noget, der gør ondt på ‘mig’, for ellers er det blålys. Vi skal alle finde det meningsfuldt at lide for de kommende generationer. Den grønne omstilling kan umuligt være en gratis omgang.

Helle Walther

NSL@ Du kommer til at mærke det, tro mig, alt andet er nemlig naivt. Men ting tager tid, det er jo at købe kartofler i et supermarked ,vi taler om. Vi taler om en omvæltning med fokus på grøn omstilling i hele landet. Det kommer til at koste både dig og mig penge, adfærds ændring, nye spise vaner osv osv. Og ikke alle er lige omstillingsparate. Der er mange typer mennesker i vort land. Det skal gøres klogt, med omtanke, og ja vi har ikke oseaner med tid, men vis mig den person, der kan trylle og få det hele på en gang. Man må også se realiteterne i øjnene.
Jeg raser, når folk sidder i bilerne med motoren gående og tjekker mobilen, er jeg rigtig sur, banker jeg på ruden og beder dem slukke for motoren. Det er ofte de samme som råber højt andre steder.

Helle Walther

ikke at købe... ups det smuttede.

Helle Walther

Klimaplan er på vej. Så læs den, når den kommer. Den kræver flertal.

Klimakampens første offer må nødvendigvis blive kapitalismen.

Søren Fosberg, Arne Albatros Olsen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
René Arestrup

@Kurt Nielsen
Det har du muligvis ret i.
Spørgsmålet er så, hvad vi skal erstatte den med?
Og jeg spørger kun fordi jeg har svært ved at få øje på en stor planøkonomisk løsning, der ikke samtidig vil medføre en inhuman samfundsform.
Det er dilemmaet.

Carsten Svendsen

@René Arestrup
Mener du, at det er kapitalismen, der gør et samfund humant?

René Arestrup

@Carsten Svendsen
Overhovedet ikke.
Det var blot et forsøg på at minde om, at stramt styrede samfund også kommer med en pris.

Niels-Simon Larsen

Helle: Ikke engang Kartoffelkuren kan jeg mindes. Der har ikke rigtig været stramninger, der har gjort ondt på mig. Måske er jeg god til at tage det sure med det søde. Jeg tilhører mellemklassen, der har haft et godt liv økonomisk set, men pga sin købekraft har svinet verden til. Jeg gad nok se den regering, der tør tage kampen op med mellemklassen. Ikke engang overklassen med dens tydelige skattebegunstigelser, har nogen regering kunnet/villet røre?
Jeg plæderer bare for, at det er nu, den grønne regning skal præsenteres. Der skal demonstreres, så forhandlerne kan se, at befolkningen er villig til at give næste generation, hvad der tilkommer den: Et virkeligt grønt samfund, og det betyder total forandring i leveform samt i værdier.

Niels-Simon Larsen

Kurt: Enig. Vi skal bare have det frem på skærmen. Ordet kapitalisme er ikke et ord, der bruges i dagligdagen. Der er sikkert mange, der ikke engang ved, at vi har kapitalisme nu. Vi har bare et eller andet, som andre lande også har. Gør det ondt et sted, skyldes det ens egen begrænsning, ikke noget med en økonomi. Årsagstænkningen skal først til at danne skole. Se på Australien. Her får kapitalismen ikke skyld for noget efter hvad jeg ved.

Jan Fritsbøger

der er en del som skriver at omstillingen til bæredygtighed kommer til at gøre ondt,
dette udsagn bygger på den "fatale" fejlantagelse at øget forbrug giver bedre livskvalitet, men sådan er det jo ikke,
den vestlige verden er mere rig men ikke mere lykkelig end fattigere samfund, vi er så grebet af grådighed at vi fuldstændig har glemt at nyde livet, vi skal underholdes konstant for at skjule tomheden i forbrugerismen,
de fleste har så travlt med at tjene "nok" at de får stress, og de har slet ikke tid til at sætte sig ned og opdage, at ræset er ødelæggende og meningsløst,
hvis du vil opleve et ægte hjerteligt smil er det klogt at søge hvor folk ikke er så rige, man siger der er koldt på toppen og alligevel søger de fleste at komme derop,
omstillingen til bæredygtighed betyder at skære det overflødige forbrug væk, og når man har gjort det, vil der igen være plads til at trives,
så sandheden er at omstillingen kommer til at gøre os rigtig godt, al meningsløs aktivitet vil ophøre og når det man gør alt sammen giver mening kan man trives,
vi kunne begynde med at halvere arbejdstiden fra i morgen, det vil jo også i sig selv nedbringe den klimaskade vi laver,
i virkeligheden kunne vi nøjes med 8 timers arbejde om ugen,
og da vi ved at de sidste 100 års vækst er årsagen til problemet, burde vi indse at enhver politiker som taler for at bevare væksten, eller ligefrem øge den, er direkte skadelige og bør fravælges når der skal stemmes.